vampyre i skocvens mørke // Seras Victoria //

T: 23:00
O: ingen en maase lyde
V: nymåne
S: skoven



Mikala lå under træeren i skoven hun slappe af efter en hårde dag hun slappe af og nynne stille hun hade en let kjole på og sin jakke men den lå hun på og hun hade bare tære i den lund sommenat her i den skove hvor hun bor og holdt mest til

Seras kom gående. afslapped og glad. hun gik stille i skovens mørke. hun nød det og kunne ikke lade være med at smile i sit indre. *skoven er så stille og mørk og dejlig* tænkte hun i sit stille indre. hun stoppede op og lyttede hun kunne høre noget eller noget nynne. hun kiggede sig omkring. der i en lund. der sad nogen. Seras ville normalt være gået videre. men en dejlig aften som denne kunne der vel ikek ske noget. og personen så heller ikke farlig ud. hun gik stille ud i lunden og langsomt hen mod pigen. "må jeg sætte mig her?"

" åh ja da lunde er til nydte for alle " sagde Mikala hun sad og så på hende

Seras satte sig ned ved siden af *sikke venlig hun er* tænkte hun og var glad for at det ikke var en ond person regnede hun ikke med at hun var "hvad heder du?" spurgte hun pigen med et smil.

" Mikala men kaldes Mika " sagde Mikala og rette på sit hår

"hej med dig Mika. mit navn er Seras" hun smilte til Mika og kiggede sig igen rundt omkring *er hun mon også en vampyr* tænkte hun men turde ikke spørge. hvis hun nu ikke var. hvordan ville hun så reagere. *lige meget* tænkte hun og kiggede igen ud mod træerne "synes du ikek også skoven er smuk når den er fredfyldt?"

" jo den er så fredfyldet som jeg kan husk så mange år tilbage " sagde Mika hun gade rødlilla øjne og sølvfarvet hår

Seras kunne fornemme på Mikas følelser at hun græd. "er der noget galt?" spurgte hun od kiggede på hende. havde hendes øjne ikke lige skiftet farve? nå ligemeget *håber ikke der er noget galt* tænkte hun og kiggede på Mika igen.

" åh det er ikke noget tænke bare på min mor og far " sagde Mika

"hvad er der da med dem. hvis man må spørge altså?" hun kiggede på Mika. mon det var i orden at spørge om det. *tjaa hvis det ikke er svarer hun nok ikke* tænkte hun og kiggede igen rundt. hun fik følelsen af at der var nogen. mend et var nok bare et dyr der kiggede på dem. følelsen forsvandt i hvertfald hurtigt.

" min mor og far er begger 2 død min mor da jeg var 3 og min far og nougen uger siden " græde mikala

"åh kom her" sagde hun til Mika og gav hende et kram. et stort kram som hun lagde følelser i så godt som hun kunne.

Mika smiledes en smule " tak " sagde mika

"var så lidt" bare sig til hvis jeg kan gøre noget for dig. hun vidste selv hvordan det føltes. hun havde aldrig kendt sin far og hendes mor forlod hende da hun var 5. siden da havde hun klaret sig selv. indtil. ja den da hun. døde kan man vel godt kalde det.

Mikala hade klar sig selv sinden hun var 3 år hendes far hade slet ikke været hos hende

hun kiggede igen over på Mika. og rejste sig så op "vil du med ud og gå en tur?" hun kendte fra sig selv at hvis man tænkte sådan nogle ting var det altid godt at bevæge sig. og det ville også være rart at kunne gå en tur i skoven.

" ja okey " sgade Mika og kom på bene hun hade en forbeninge om vensterben

Seras kunne ikke undgå at se forbindingen om Mika's ben *jeg spørg hende ikke. ikke endnu i hvertfald* hun begyndte at gå ud af lunden længere ind i skoven sammen med Mika. "hvad er der enlig sket med dit ben?"

" når der faldt bare over en sten for leden dag ikke andet " sagde mika og gik med

"okay" svarede hun igen og kiggede sig rundt omkring i skoven "hvad laver du enlig. sådan. om dagen du ved?" et ganske normalt spørgsmål efter hendes mening men nsvaret kunne afgøre om hun var vampyr eller noget andet der ikke kunne tåle solen.

" tja holde øjne med en masse børn " sagde Mikala

"hvad mener du. som babysitter? eller en eller anden form for børnepasning?" *lader ikke til hun er vampyr* tænkte hun og blev lidt lettet over det.

" ja noget i den stil " sagde mikala

"okay" hun ville garanteret ikke blive glad hvis hun hørte jeg er vampyr. men hvad mon der ville ske hvis hun vidste det. "hvor bor du enlig henne?"

" både her i skoven inde i byen i en lejlighed " sagde Mika