Koldt vand *uhhh..* ( Zean)

Omgivellser: dem der nu er i svømme hallen.
sted:' svæmmehalen?
Dato: 8.september.
vejr: Køligt udenfor.
Tid: Eftermiddag..

Milla sad på kanten af et bassin i svømmehallen.
Hun havde sine fødder lidt i vandet, men vandet var uutroligt koldt.
Hun smilede kært, og kiggede rundt. Gid der var en hun kunne få selvskab af.
Hun smilede lidt kært igen, og satte sine fødder let i vandet igen.
Hun kiggede igen rundt, æv der var ikke nogle so hun kunne snakke med. æv!

Et lille gab kom ud fra en Zeans læber, håret var pjusket da der sikkert ikke havde været noget der lige fandt ham interessen til at ordne det i dag åbenbart, men ellers ja… hvad ellers, han var iført en lang sort t-shirt som sad ind til hans bukser med et nittebælte, sådan som han nu bedst kunne lide det, han mumlede lidt for sig, og hankede sin taske hen over skulderen, der lå badetøj i, sjovt nok… han traskede ind i indgangen, og kiggede lidt rundt for at se om der ikke skulle være noget personale til at kunne betjene ham, og dog der gik lige lovlig lang tid før det egentlig skete, han rynkede panden og kiggede på manden som skulle tage imod hans penge og gav ham bare nogen uden at forvente at blive betalt tilbage, han brugte jo ikke penge til det store, jo hvis han skulle have nyt tøj, men hvor tit havde man behov for det. Han traskede ned i herreomklædningen og trak sit tøj af, og fat badetøjet frem som bare var røde og gik ham til omkring knæhasen, han hoppede ind i badet og gjorde håret vådt og vaskede kroppen inden han kom i badetøjet også ud i selve svømmehalen med de mange bassins.

Milla vippede let med sine fødder, og kiggede meget nygerigit rundt.
Hun smilede kært, for sig selv. Hendes hår var lige så pjusket, som det plejede at være.
Det ville aldrig blive helt fladt. Men det var hun nu og meget glad for.
Hun ville helst ikke ligne en eller anden `Hollywood´ dulle eller sådan noget.
Hun kiggede lidt rundt og fik øje på en nyankommet dreng som gikind i svømehallen.
Hun smilede for sig selv, og lod sit blik glide væk fra ham, med sit kære smil.

Han mumlede lidt, og gik hen til vipperne, hvor han stille gik op af den lille trappe til dens bræt. Han kiggede lidt ud på vandet, og sagde ikke det store, det havde nu været lang tid siden sidst han havde været ude og svømme, men man måtte jo prøve igen, også selvom det måske ikke lige altid var det man ville, så skulle det jo prøves nogle gange igen, han sukkede lidt og kiggede så hen ad bassinet, og løb så ud til brættets ende og hoppede ned i det klarer kolde vand, som hurtigt om sluttede ham, han trak ikke vejret dernede, havde ikke grund til det da det jo endelig kunne være lige meget med det, han var jo så at sige død i en hvis version. Han kiggede stille rundt nede i dat kalk besatte vand som gjorde det rent.

Hun kiggede på dregen som prang fra vippere, det var den nyankommede dreng?
Hun smilte meget, da han hoppede ud i det kolde blå vand...
Hun smilede igen kært og kiggede på ham mens han svømmede under det klare vand.
Hun blinkede kort med sine øjne, hvorfor kiggede hun sådan på ham? og hvorfor?
Hun smilede igen og prøvede at kigge lidt væk, men hendes blik førte hen til ham.

//Sorry tiden ^*^

Svømmende som en fisk under vand førte han sig længere ned på bunden men svømmede så op mod overfladen igen da han nu havde været der nede, og kunne ligeså godt sætte af med fødderne, han var så også inden længe oppe igen med hovedet over vandets overflade, han kiggede lidt rundt og pustede let ud inden han svømmede hen mod kanten hvor han tog fat i stigen til at kunne komme op på de varme og våde fliser. Et lille suk passerede ud igennem hans læber for at minde ham om at han godt kunne trække vejret, at der var noget der fungerede inde i ham, men lige som tankerne var ved at danne sig, begyndte at han at føle sig begloet af en eller anden grund, han kiggede lidt rundt og opdagede så en pige, ikke en han havde mødt, men hvad så man kunne aldrig rigtig vide hvad der ville komme til at ske selvfølgelig. Han overvejede lidt at gå hen til hende men lod være, han hadede at være den uventede person som man i grunden ikke ville snakke med, så hvorfor gøre det? Han trak på skuldrende og kiggede lidt op i loftet inden han satte sig over i det lidt varmere vand og sukkede let.

hendes blik fulgte ham, uder vandet. Hun kiggede lidt efter op i det hvide loft.
Men da han kom op a vandet og gik hen til det lidt varmere vand, kunne hun ikke holde det inde mer. Hun vinkede stille til ham, og sagde lidt efter "Hei" med et lille smil.
Hun sad ikke langt derfra han sad. Hn smilede kært til ham og gik hen til ham..
Hun satte sig på kanten af det bassin han sad i "Jeg hedder Mlla" smilede hun kært til ham.

Han bed sig lidt i læben imens han kiggede frem for sig og lod tankerne glide af sted, omkring liv, død, dyr, planter, det var sjovt det hele havde en sammenhængen, det var bare ikke altid man kunne se det, lige som universet ville have en sammenhængen med det der var uden for universet, der var nu også mange der undersøgte om hvad der var uden for universet, men hvorfor var det vigtigt at vide det? Alle disse mange små detaljer man skulle finde ud af, hvorfor ikke bare sige det altid havde været der? Han fattede det ikke, men sådan kunne det vel altid være, han sukkede kort og kiggede så op på loftet imens han undrede sig over det, men hans tanker blev hurtigt fejet væk da han hørte en stemme ikke så langt fra ham, sjovt nok han ikke havde troet hun ville sige noget til ham, men man kunne da aldrig vide, det skete jo at der kom ting som man ikke havde forventet. Han nikkede kort til hende imens han kløede sig lidt i håret og sukkede så lidt, “Zean…” sagde han stille og lukkede sine øjne imens han sad i det varme vand, som egentlig ikke var så varmt igen, da hans egen hus var iskold.

Hun kiggede stille på ham, med et kært smil...
Hun vippede let med sit hoved, og tænkte lidt over hvad hun skulle sige eller spørge om? Hun smilede lidt, mens hun spekulerde, med hovedt let på skrå.
"Ømm.... Hvad tænker du på?" røg det ud af hende, da hun syndes det lignede at han spekulerde på noget, men man kunne aldrig vide? Hun kiggede kort på ham, med et betraktede blik. Hun lod blikket glide kort rundt. Hun lod også sine fødder glide ned i vandet, med et kært smil..

Han kløede sig lidt på hagen imens han tænkte videre omkring det, der var nu mange der troede på det der med genfødsel og hvad vidste han, alt sammen noget som egentlig var meget usandsynligt, og meget utænkeligt, alt det der med karma og mål og hvad vidste han, sådan havde han aldrig gjort ditten og datten det havde bare været nogle korte mål som han ville have også udførte ham dem så hurtigt som muligt uden at tænke yderligere over om det var noget han havde brug for eller ej. Men folk var jo os så forskellige, han vædede kort sine læber og kærtegnede sine spidse hjørnetænder med en rynken i panden da hun spurgte om hvad han tænkte, “Hmm..” kom det med en sammen presset mund, hvad kaldte man egentlig det han tænkte, “En konklusion om alt…” sagde han så da det lød mere rigtigt.

Hun vippede let med sit hoved, fordi de satte musik på.
Hun vippede lidt med til sangen. Hun elskede musik det var så rart.
Hun smilede mens hun væntede på svar fra ham. Hun smilede kort til ham..
"Okay" smilede hun kært til ham. Hun smilede og vippede igen med hovedt.
Hvad skulle man sige? det var lidt akavet ikke at vide hvad man skulle sige!
Så hun håbede at han ville bringe en samtale på banen.

Zean kiggede lidt rundt og mumlede noget utydeligt, han vidste heller ikke selv hvad, det var en vane for ham, at mumle ting, som ikke engang kunne hæres hvad var, sådan havde det vidst altid været i hans næsten 400 år lange liv, han sukkede lidt og kløede sig i håret, “Har du boet her længe?” spurgte han så og kiggede lidt frem før han vente hovedet mod hende, han havde ikke lige andet i tankerne som han kunne bruge, hans tanker var indviklede og ville ikke kunne være lette at forklarer, langt fra. Han kiggede lidt rundt og så ned i vandet på sine ligblege ben, og vippede lidt med dem af en eller anden grund, han vidste ikke på grund af hvad, det var dog utroligt så meget han tænkte, men, sådan var han jo, men stadig der gik ikke et minut før fem tusind tanker var røget i gennem hans hoved, men i grunden så virkede det også meget rart. Han bed sig lidt i læben da han kunne huske en læge sige at hvis man kunne hører sin egen stemme inde i hovedet så var man psykisk syg, så ville alle stort set være psykisk syge, men lagde en løgn over at de kunne hører deres egen stemme og så videre.

Hun vippede let med sit hoved og kiggede rundt på, de mange mennesker som badede i det kolde vand. Hun smiled ekort, med et suk,¨mens hun pustede en lang pjusket hår tot væk fra sit ansigt. Hun smilede kort igen, men det var et kært/nuttet smil.
Hun hørte hans spørgsmål og skulle til at svare. Hun lagde hovedt let på skrå iden hun svarede; "Nej ikke længe" sagde hun med et nuttet smil, mens hun kiggede kort på ham. Hun lagde igen hovedt på skrå, hvor længe havde han mon boedet her? hVIS han overhovedt boede her.. "Hvvad med dig hvor længe har du boedet her?" spurte hun med sit kære/Nuttede smil.

De mærke røde øjne som Zean havde var rettet ned mod vandet, normalt kunne han ændre farven som han ville, men gik ikke rigtig op i det, hvad skulle han bruge det til? Lægge en camouflage hen over sine vampyr egenskaber, det fandt han ikke grund til, da der sikkert var så mange væsner her i byen måske flere af dem, end hvad der var af mennesker, man kunne aldrig vide, men hvorfor skulle de leve bag lukkede døre, hvorfor ikke være frie? Efter hvad han vidste af havde det vidst også været sådan for mange år siden, da den gamle konge reagerede, men da hans søn var kommet til tronen var alt blevet ændret, men hvorfor dræbte man så ikke bare den nye konge? Hvad kunne der være i vejen med det? Alle hadede ham for at have gjort det som han havde gjort, nemlig dræbt kongen, og det kunne alle og en hver da se, så hvorfor blive ved i det samme rådne hul, det var jo ikke menneskene man skulle tage hævn på, man skulle tage hævn på den som havde skabt det postyr, og det var den nye konge. Han sukkede lidt over de mange tanker der gled rundt inde i hans hoved, de kunne heller aldrig finde hvilepunkt, han kiggede hen på Milla som svarede på hans spørgsmål og nikkede kort til det inden han sagde “Nej. Jeg er næsten lige kommet til..” kom det roligt fra ham og kiggede frem for sig endnu en gang.

Hun kiggede kort ned i det blå vand.. Hmm... Hvorfor var det vand var blåt når man så det, men hvis man rørte ved det, ville det blive gennemsigtig? Tanker fløj rundt i hovedt på hende.. Men mens hun tænkte knurrede hendes mave.. Hun rødmede svagt, det var lidt flovt at hendes mave begyndte at knurre. Hun lukkede øjnene kort og tænkt, mens hun bed sig hårdt i læben. * LAD være med at knurre nu* tænkte hun mens hun bed sig hårdt i læben. Hun bed så hårdt at en dråbe blod løn ned af hendes læbe.. Hun stoppede derefter med at bide sig selv i læben.. Hun HADEDE lugten af blod. Det metal agtige lugt var grim.

Han kiggede rundt og kunne lugte blod, han rynkede brynene og kiggede hen på hende med isnende øjne da han så noget af blodet, der var ikke til at tage fejl af det, der var en kant aspara blod i, men det gjorde det ikke bedre for hendes vedkommende han koncentrerede sig hårdt for ikke at overfalde hende som om hun var en mus og han var katten, han kiggede hurtigt den anden vej og de før hen mørkerøde øjne begyndte at blive helt klar røde, han kiggede ned og prøvede at tage sig sammen, han kunne ikke gå sin vej pågrund af blodets velduftende lugt, og dets tykke væske, kunne han nærmest smage ned igennem sin hals, hvorfor var det egentlig at det altid skulle ske i disse omgivelser, hvorfor var det at folk var så tåbelige at de ikke vidste at hvem som helst kunne bringe dem deres død?! Han rejste sige inden længe op, og begyndte stille at gå væk med ryggen til hende så han ikke kunne se hendes blod, han ville ikke, og bestemt ikke udsætte andre folk for den slags. Hvorfor skred han ikke bare? Alle disse tåbelige spørgsmål som egentlig skulle være kommet til ham som et instinkt kom bare som om de var havnet på jordens dummeste person.

Hun opdagede blodet, ved dens ulækre lugt..
Hun skyndte sig at tøre det væk, men blev dårlig af lugten..
Hun besvimede omgåede.. Det var ikke normalt at kunne lgte blod.
Men dens metal agtige lugt var ikke til at tage fejl af..
hun væltede ubevist og bevistløs ned i vandet. det gav et lille plask fra sig..
Men hun kunne intet gøre-
!

Han mumlede lidt, og kiggede op på loftet imens han tænkte, roligt kiggede han tilbage på Milla som var faldet ned i vandet nu, han rynkede brynene, men sagde ikke noget til det, stille gik han hen til bassinet, og lod sin arm glide ned i vandet så han kunne grib fat om hende inden hun faldt helt til bunds, han trak hende på fliserne, og kiggede lidt på hendes ansigt, lagde sine hænder mod hendes bryst og begyndte at give hende hjerte massage, han vidste ikke om det var det der skulle til? Man kunne ikke vide, dog kunne han lugte en lille tant af engle blod, hvilket irriterede ham, men i grunden var han ikke så interesseret i den slags mere, han syntes dets smag var blevet kedeligt, og havde lyst til noget nyt af slagsen måske?

Hun hostede vand op da han hev hende op..
Hun satte sig hurtigt op. Hun havde fået det dårligt med blod efter hun blev bidt af Luciel.
Hun kiggede op på ham og trak vejret dybt, óg sagde; "Tak" med et lille suk..
Hun kunne stadig mærke, blodets lugt. Det lugtede forfærdeligt af metal og rust..
HUn lukkede sine øjne kort i med et lille suk.

“Hm….” kom det bare fra ham da han rejste sig op igen og gik roligt hen og tog sit håndklæde, han tørrede sit hår kort og rystede så lidt på hovedet får at klarer op, alle de piger der bare forlangte opmærksomhed, sådan var det jo for det meste, nogen mere end andre han var ikke sikker med hende men hvad så? Han trak lidt på skuldrende, og rynkede panden lidt inden han gik hen til den helt kolde vand og satte sig stille ned ved kanten og lod sine fødder glide ned i vandet imens han kiggede frem for sig, og lod tankerne glide dødt ned mod jorden uden helt at komme op med noget som sådan.