Help me - Zean

En skikkelse kom langsomt gående ind på scenen af teateret og kiggede lidt rundt mens hun kæmpede med at stå oprejst. Hele hendes krop gjorde ondt fra top til tå og hun var kun indhyllet i et lille hvidt klæde der knap nok dækkede hende krop helt. Man kunne tydeligt se de røde strege og sår fra piske slag som var over det hele. Han havde været hårdt ved hende ingen tvivle omkring det. Hvorfor fattede Naomi stadig ikke, og var egentlig også ligeglad. Bare at hun var kommet væk var nok for hende. Hun stod lidt og kiggede tåget midt på scenen ”zean!? ” råbte hun og bed sig i læben, hun var kun kommet her hen fordi hun ikke havde turet andet, selvom at han sikker bare ville være ligeglad. Hun havde bare haft brug for at have en som hun kendte lidt bedre at snakke med, selvom hun ikke forventede det store. Dog håbede hun ikke på at han ville dømme hende, sige ting til hende om at hun skulle have passet bedre på. Der gik noget tid hvor hun bare stod der og lyttede efter om han ville komme men havde ikke kræfter til at råbe igen for hun besvimede og landede med et brag på den gamle scene. Man kunne se de mange brandmærker hun derud over havde fået da hun havde nægtet at blive hans slave som han havde krævet hvis han skulle stoppe. Men hellere have at han blev ved end at skulle stå model til det hverdag som hun sikke havde skulle hvis hun var blevet. Det havde faktisk gjort meget ondt, og hun kunne mærke smerte hele vejen op igennem hendes underliv og også den anden vej. Utrolig at det han havde gjort mod hende skulle have været mere smertefuldt end hun havde kunne klaret, og dog hun havde ikke bukket under selvom at han også havde taget sine ild kræfter og hvad han ellers havde i brug for at pine og plage hende. Og hun havde skreget, mere end hun nogen sinde havde gjort for. Langsomt gibbede hun med øjnene og kiggede lidt omkring men kunne ikke rigtig se noget da det meste var sløret ”Zean..” mumlede hun stille og faldt igen ind i bevistløsheden.

Zean kom langsomt op fra trappen der førte ned under jorden til kælderen af teateret, han havde hørt nogen råbe, og hvis han ikke to ret meget fejl var det vidst Nei der havde taget sin gang herned og opsøgt ham, han tænkte lidt og kiggede lidt rundt inden han fortsatte sin gang hen mod scenen og tænkte over hvad det dog kunne være, siden folk kom her og opsøgte ham, han gabte lidt og kiggede så rundt, men fik da hurtigt øje på Nei som lå på scenen, hun lignede en der havde været blandt dæmoner og hekse, han rynkede panden og gik roligt hen til hende, løftede hende så op i sine arme og kiggede lidt ned på de bevidstløse krop som lå i hans arme, han tænkte lidt for sig selv inden han gik om bag scenen igen og hen til den dør som han var kommet fra, han mumlede lidt for sig selv og sukkede så inden han åbnede døren med den ene fod og forsvandt ned i mørket, han tændte lyset på en kontakt med albuen inden han gik hen til en bred og ret blød seng og lagde hende ned på den lige så forsigtigt, hvis han ikke tog meget fejl havde hun vel været ude for en grov omgang voldtægt, “Hmm…” mumlede han stille og sukkede så han lod stille hen hånd glide ned over nogle få skrammer så de healede, han sørgede så vidt muligt ikke at få får meget blod på sig da hans lyst til blod var noget voldsom og ret så farlig, også en grund til at han fandt det underligt at hun opsøgte ham når hun kendte hans problem til blod ret så godt, efter den sidste gang hvor det havde været hende der var gået hen og var blevet hans offer endnu engang, dog havde han for den her gangs skyld taget noget at spise for nogle fire timer siden, eller derom? Han trak på skuldrende og rejste sig op han gik hen til et komfur og fandt en gammel kedel frem hvor han langsomt fyldte den med vand og satte den hen over en varmebrik, han fandt sin lighter frem og tændte op for gassen så den kunne fange ilden og sukkede så lidt imens han tænkte over hændelsen som var blevet sket for hende, han kiggede lidt rundt og fandt et tæppe som han lagde hen over hende så hun ikke skulle føle sig i nogen form for farer for at han nu også ville overfalde hende og torturerer hende på det groveste.

Hun mærkede hvordan at hun blev løftet op i armene af en velkendt duft og hun mærkede hvordan at tårerne igen kom, men hun bevægede sig ikke eller flyttede sig. Hun havde som sagt bare ingen kræfter mere til det. Hun følte sig så ydmyget at hun havde ladet dette ske, at hun ikke kunne kæmpe imod da det skete. Hun mumlede noget som ikke rigtig var til at forstå men hun prøvede at fortælle ham hvad der var sket, men hun opgav dog til sidst mens hun stadig havde lukket øjne og bed sig i læben. Hun sukkede dog af velbehag da hun blev lagt i an blød seng og krummede sig sammen selvom det gjorde ondt hele vejen inde i hende så hun kom til at klynke lidt af smerte og bed sig i læben. Langsomt blev hendes øjne åbne mens hun prøvede at kigge lidt rundt for at danne sig et overblik over hvor hun var henne, kunne dog ikke rigtig finde ud af det da hendes blik stadig var ret sløret ”Zean?” kom det stille fra hende og mærkede tæppet blive lagt over hende og følte med det samme at hun var et dejligt sted, et sted hvor hun virkelig kunne være i sikkerhed. Hun kunne mærke lysten til at have en tæt på, en som virkelig ikke ville tage udnyttelse af hvordan hun så ud ”Zean.. vil..” mumlede hun stille og bed sig i læben og viste at det ikke var noget han ville gøre. Han var ikke den type at gøre sådan noget. Og dog ville hun gerne have det var ham, det var også derfor at hun var kommet tilbage fordi at billede af deres kys hele tiden dukkede op i hendes hoved og hun havde lyst til mere af ham. Men sådan var det bare ikke lige nu. Nu var det mere et brug for at have ham tæt på, at han holdt om hende og viste hende at det ikke hele handlede omkring vold, at man faktisk også godt kunne være kærlig mod hinanden ”Vil.. du ikke godt holde om mig?” sagde hun så endelig og prøvede at få øjenkontakt så godt hun kunne.

Han tænkte lidt imens han var stille og sagde ikke noget til at hun prøvede at forklarer hvad det var hun havde været ude for, han kiggede lidt rundt og ventede på at kedlen ville hylle, og kiggede så hen på Nei med det ene øje til syne, så man kunne se det røde og grønne skær fra dem, han vidste ikke helt hvad han skulle sige “Hm…” mumlede han stille da hun bad ham om at holde om hende, ville det nu os være en god idé? Han mumlede lidt for sig selv og nikkede så kort, og gik hen til hende han satte sig om bag hende i sengen og lagde et ben på hver side af hende og trak hende ind til sig imens han tænkte over det, han gjorde det stille og forsigtigt da hun sikkert havde smerter nok i forvejen, han kiggede lidt rundt med øjnene og vidste ikke helt hvorfor hun ville have dette? Men kunne vel være lige meget han gabte lidt så de spidse tænder kom til syne og kiggede så ned på hende inden han forsigtigt vuggede hende, “Prøv at sov..” sagde han så dog var hans stemme uden følelser, men hun vidste vel nok at han var bekymret for hende, han hadede rent ud sagt voldtægt, muligt at vold var rart og han sagtens kunne bruge det under sex, men voldtægt var noget andet, og det blev først voldtægt når modpartneren sagde at personen ikke ville. Han kiggede rundt endnu en gang og vidste ikke helt om han skulle komme med sin mening omkring det hele men valgte at lade være, hun havde vidst oplevet nok for i dag, og gad sikkert i grunden ikke at hører på hans mening omkring situationen i dette øjeblik, og det måtte man vel bare rette sig efter, han mumlede lidt igen, sikke dog han kunne mumle, holdte det aldrig op? Han vidste det ikke, men hans tanker kørte jo også i en evig cirkel rundt i hans hoved som bare blev større og større.

Hun vred sig lidt i smerte da han trak hende op til sig, at han faktisk gjorde som hun sagde var ret stort for hende da hun havde regnet med at sige at det ville han ikke. Eller mere hvorfor og det kunne da være lige meget hvorfor han gjorde det? Men han gjorde det ikke, han gjorde faktisk som hun bad om og holdte om hende. Hun bed sig i læben så den ene hug tand blev vist, men hun gjorde det dog uden at hun ville bide hul og blodet ville komme ud af hun ikke ville gøre at han igen skulle komme til at suge alt hendes blod og næsten dræbe hende en gang til. Da han nok havde haft nok af det på et eller andet punkt ved hele tiden at skade hende på den måde. Hun mumlede stille og lagde hendes hånd på hans mave og lukkede langsomt øjnene ”Tak..” sagde hun stille ”tak.. fordi at du.. faktisk” hun bed sig lidt i læben mens hun ledte lidt efter det hun ville sige ”at du faktisk bekymre dig for mig” hun viste godt at den kolde tone, at den voldelige figur var et skjold som han havde bygget op omkring sig. Og hun kunne nok finde en måde at bryde noget af det skjold på , lige meget hvor lang tid det ville tage skulle hun nok blive ved med at prikke i det og langsomt skulle det nok give sig en smugle. Selv om at der kom store protester fra hendes krop trak Naomi sine ben op til sig og puttede sig helt ind til ham mens hun langsomt nussede hans mave og kiggede tomt ud i luften med et stille blik. Hun kiggede ikke just på noget men hun ville bare gerne være vågen og nyde at have en person som hun faktisk holdte af så tæt på ”selvom jeg inde i mit hoved siger at jeg skal hade dig.. fortæller mig hjerte stadig at jeg holder af dig” sagde hun stille og lukkede øjnene inden hun langsomt faktisk prøvede at sove men kunne ikke rigtig på grund af hendes smerter.

Han sagde ikke mere men holdte bare om hende, uden at sige det store han ventede på at hun lå stille i hans arme. Han kiggede lidt ned i sengetøjet og vidste i grunden ikke om der var noget at sige, hvorfor skulle man egentlig sig noget, handlinger snakkede jo med det største sprog, efter hans mening. Men hans mening kunne vel rage folk en pind, lige som deres ikke betød noget som helst for ham, han sukkede kort og vuggede hende stadig imens han overvejede hvilke tanker hun havde gjort sig for at vandre rundt på den måde, han kunne sikkert lige forstille sig at hun var gået ned til det ‘dårlige kvarter’ og ville i grunden gerne sige noget til det men så alligevel lod han være, da det ikke ville nytte noget lige nu, det ville ikke nytte at flippe ud over noget som hun i grunde ikke var skyld i. Han rystede stille på hovedet da hun sagde tak, og vidste ikke helt hvad han i grunden skulle sige til det, “Hm..” mumlede han bare og kneb øjnene sammen og lod langsomt hans hænder heale de mange skader og sår hun havde på arme og ben efter det hun nu havde været udsat for, han kiggede nu hen på kedlen der var ved at hylle og rynkede brynene lidt og fik den til at svæve over på en kold kogeplade og slukkede for gassen, i grunden var han ikke vild med at gøre alting med sine evner, han kunne godt lide at der var nogle ting, som han godt kunne gøre uden brug af dem, han kiggede lidt rundt og så så ned på hende, da hun sagde at hendes hoved hadede ham men hendes hjerte holdte af ham var han ikke sikker på hvad han skulle sige.

Hun sukkede og slap ham og rykkede væk fra ham mens hun tænkte lidt over det, hun følte sig et eller andet sted ikke rigtig velkommen når det kom til stykket, selvom at han prøvede at skjule sine tanker for hende, var hun efterhånden blevet så god til at læse ham at det ikke rigtig var muligt for ham mere. Hun smilede skævt men puttede sig bare sammen i foster stilling med tæppet over sig og kiggede ud i luften. Han mente delvist det var hendes skyld det var som om at det var skrevet lige i panden på ham at han mente det. Han behøvede ikke engang at sige at det havde også været hendes skyld. Men denne mand havde uspioneret hende, og hun havde mange gange gået der i den del af byen uden at der var sket noget. Selv den gang hvor hun havde været et menneske, men det kunne vel også bare være lige meget når det kom til stykket. Han ville hende jo ikke noget godt ville han!? Han var bare ligeglad med hende. Hun mærkede hvordan læben vibrerede og hun trak tæppet helt over sig. Lige nu var Naomi i en til stand af chok og væmmelse over det de var sket, og hun så alt som et angreb. Langsomt kunne hun mærke hvordan skrækken over det der var sket sagtens kunne ske igen. Han viste jo hvor hun boede han kunne bare komme til hendes hus!? Hun rystede over det hele og kunne mærke smerten tage til selvom at han havde fjernet sårende på hendes arme og ben, men de indvendige sår var vel også de værste ud over den sjæl som hun havde i sig aldrig nogen sinde ville føles hel igen. Hendes hjerte var knust i flere stykker over at nogen kunne gøre sådan mod hende. Igen havde en mand gjort noget mod hende mod hendes vilje, først var hun blevet til en vampyr, uden at hun havde haft noget at sige til det. Af en mand som hun langsomt var begyndt at føle noget for selvom hun prøvede ikke at gøre det. En mand som var ligeglad med hende, ligeglad med hendes følelser og ville nok aldrig nogen sinde forstå hvad det var hun prøvede at sige, ville bare se det for at være for blødsødende og ikke kunne finde ud af at styre sine følelser. Han ville se hende som svag for at overgive sig til kærlighed. Han var kold inde i og uden på, tænkte kun på de fejl han havde lavet og det åbenbart lorte liv som han mente han havde. Hun sukkede irriteret, hvorfor hende!? Hvorfor skulle hun også drages til ham!? Hvorfor skulle hun også været blevet bidt og miste hele hendes liv, også kun have ham at gå til? Ham som jo var ligeglad med hende! Ham som bare tænkte på at hun burde havde været mere forsigtigt også ville det aldrig været sket? Hvem fanden troede han egentlig også bare han var. Igen kunne hun mærke hadet stige op i hende og var sur over at noget inde i hende kæmpede imod og sagde at hun ikke måtte hade ham, at hun burde elske ham, men fandma nej! Hun skulle fandma ikke elske denne mand, dreng what ever han nu var. Han var. Hun stoppede sin tanke gang og lagde armene omkring hende selv mens hun lå det stykke væk fra ham i sengen og begyndte at hulke mens hun gemte sig væk. Hun ville ikke ses mere, hun var grim, ligegyldig og uelsket. Havde aldrig nogen sinde været elsket af nogen. Det tætteste hun var kommet på at være elsket var at have sex med de mange fyre som hun kunne forfører, ellers ikke. Ingen i hende familie havde set med det milde øjne, in fact havde det altid været meget gode til at sige til hende at hun var dum, grim, og på ingen måde værdig for denne familie at være i. ”bare endnu et ligegyldig liv.. for en person” mumlede hun stille og lagde sig med ryggen til ham og gad ikke engang se på ham. Vreden var kommet så pludselig, lige som hendes humørsvingninger, det var ikke rigtig til at vide hvornår de ville komme eller ikke ville komme. Men lige nu viste hun bare at hun ikke ville have Zean tæt på, ikke når han skulle være på den måde. Og igen, hun kunne jo ikke lave om på ham, og hvorfor skulle hun også? *men jeg vil jo bare vide at der faktisk er nogen der elsker mig* kunne hun hører sine egne tanker sige til hende *.. du har valgt den forkerte person til det* ”jah..” kom det stille fra hendes mund som om at hun talte med sig selv, men sådan havde hun næsten altid været når det kom til stykket. Kunne tale med sig selv fordi hun ikke rigtig havde andre som forstod hende så godt som hende selv. Hun havde jo egentlig heller ikke rigtig andre som gad at lytte til hende mere ”bare..” hun fuldførte dog aldrig sætningen og valgte bare at stoppe alt nu, prøvede at smide sine tanker ud af hoved og prøvede at stoppe sig selv fra andet end at sove.

Han mumlede lidt og kiggede på hende da hun satte sig væk fra ham men tog det ikke så tungt, han havde ikke noget imod det, hvorfor skulle han egentlig også have det? Han var da klar over hendes had til ham og ja han mente da nok hun burde være mere forsigtig med at rende rundt som om intet kunne ske, fordi en dag skete det jo, han sukkede kort og trak på skuldrende og rejste sig så op og gik hen til kedlen, han kløede sig lidt i håret og rystede lidt på hovedet, “Hvis du vil have jeg modsiger dig, så burde du opsøge min bror i stedet for… hvis han altså stadig lever…” siger det sidste med et sørgmodigt suk, da han faktisk savner ham, han havde faktisk inderligt ønsket at hvis det ikke havde været på grund af bidet, ville han stadig havet været ved hans side, hvis han dog stadig var til stede. Han rystede atter på hovedet og gik hen til trappen igen og gik op af den for at lade hende få fred, det nyttede jo ikke noget at hendes had til ham skulle stå i vejen for hende, han kiggede stille rundt og sukkede så lidt. Han var klar over hvordan hendes liv havde været, og ja det havde været værre end hans eget, men hvis problem var det i grunde, han kunne jo ikke tage skylden på sig, han havde jo intet at gøre med det, han sukkede lidt og trak på skuldrende inden han lod hånden glide om bag i nakken og kløede den let inden han masserede den lidt og lod så hånden glide ned igen, han tænkte lidt for sig selv og fandt det nu egentlig underligt at folk så ham som ligeglad, han var jo ikke ligeglad, vidste bare ikke interesse, han havde sine egne holdninger til ting, og holdte fast i dem, fordi, ja sådan var han, folk var jo heller ikke ens så de kunne ikke bebrejde ham, han kiggede rundt på scenen og gik lidt rundt på den imens han tænkte, han gik roligt ud til instrument rummet eller hvad folk her nu kaldte det, han satte sig tungt ned i på den røde skammel og kiggede lidt på at fint sølvblankt trommesæt foran sig, han smilede lidt og kunne tydeligt huske sine gamle dage hvor han havde banket i alt hvad der overhovedet kunne bankes på, lige meget hvad det var, så længe der kom en lyd. Han lo lidt, det var sjovt så meget minder kunne gøre ved ham, mens det var svært for andre, men det var hans skjold, han holdte de ting hemmelige som han ville holde hemmelige, som han ikke så til at være relevante at fortælle andre, det ville så sige alt hvad han rummede af viden. Et kort vindpust kom ud igennem hans læber og hænderne søgte efter trommestikket i mørket, han lod dem så glide hen på den ene skærm som ville skabe lyden og lod den roligt vippe op og ned så der kom en lille rytmisk lyd, langsomt tog han den anden trommepind og bankede den roligt ned i lilletrommen mens højre fod var på tam hit hatten, hvor hans venstre hånd også slog på, han tænkte lidt inden han skiftede hændernes position og begyndte at spille noget hurtigere.

Hun kiggede stile på ham da han sagde at hun skulle opsøge hans bror, hvorfor skulle hun? Og da han så sagde at hvis han var i live kunne hun mærke et lille stik i hjertet. Han kunne faktisk være sårbar? Han kunne faktisk sørge over noget, og i dette tilfælde over at han ikke viste om hans bror var levende eller død. Da han gik sætte hun sig op og kiggede ned på hendes hænder og kunne ikke andet end at hade sig selv. Men det var jo bare fordi at han ikke forstod! Ikke forstod hvad det var hun virkelig følte for ham, det var bare så svært, så svært at sige det til ham hvad hun ville, hvad hun tænkte og hvad hun følte. Især fordi at hun var sikker på at den respons som hun ville få tilbage ville gøre ondt, den ville gøre meget ondt. Så heller leve i uvished og plage sig selv med følelser man ikke rigtig fattede når det kom til stykket. Hun mumlede noget for sig selv og bed sig i læben mens hun tænkte over hvad hun nu skulle gøre!? Hun tog tæppet omkring sig og rejste sig mens hun klynkede lidt, det var som om at der skød et spyd fra hendes underliv hele vejen op af hendes organer, men hun kunne ikke rigtig finde ro eller koncentration til at heale sig selv inden i. Hun kiggede sløvt rundt inden hun langsomt bevægede sig op af trappen da hun gerne ville snakke med ham. Måske skulle hun bare sige det som det var selvom at han bare ville se det for overdrevet og sikkert også bare meget irriterende at vide at hun faktisk. Hun stoppede ham og lagde hoved mod væggen og pustede ud, hvad havde hun gang i!? Hun kunne lige så godt bare gå hjem, hun følte sig i det mindste lidt mere velkommen der end hvad hun gjorde her. Måske var det også bare hendes fantasi der sagde hende at han ikke ville hende? Men hun ville alligevel ikke prøve det af om hun faktisk troede noget andet end hvad virkeligheden var. Mens hun stod der og tænkte over hvad hun egentlig skulle gøre hørte hun nogen der begynde at spille på trommer og smilede stille, hun var selv meget god til det og kunne hører at det var en professionel der spillede eller i hvert fald en der havde spillet i meget lang tid. Hun havde hvis hun ikke huskede meget forkert spillede siden hun kunne have trommestikker i hænderne, der ud over sang hun, spillede på klaver, spillede guitar og violin. Hun viste ikke rigtig om der var noget hun ikke spillede på hvilket faktisk var noget hun fandt ret fedt at hun kunne gøre sådan noget. Hun pustede igen ud og rejse sig helt op i stående stilling igen og begynde at gå imod lyden for at finde Zean da hun regnede med at det måtte være ham som der spillede. Og rigtig nok, da hun var kommet der over sad han i tusmørke og spillede på trommerne som om at han aldrig havde gjort andet og smilede stille ”Du er god..” sagde hun stille normale mennesker ville nok ikke havde hørt det, men det ville han nok gøre. Eller det regnede hun med da hun selv havde lagt mærke til at hendes hørelse var blevet betydeligt meget bedre efter hun havde haft sin forvandling. Men det var vel forskelligt fra forskellige folk. Hun kiggede lidt rundt og gik så langsomt over til ham uden at gå helt tæt på og kiggede lidt ned på ham og sukkede stille. Hun var utrolig sulten når det kom til stykket, hun var dog blevet meget bedre til at beherske sig selvom det var, fristende. Hun smilede skævt og knugede tæppet hun havde om sig helt tæt på og gik over til klaveret og satte sig ned evd det og begyndte langsomt at spille nogle få toner inden hun stoppede og kiggede ud i luften.

Han spillede roligt videre i lidt tid, og havde nu lagt alle former for ydre følelser væk, da hun var kommet ind, af en eller anden grund brød han sig ikke om at folk skulle se ham smile, han kunne godt lide ar der var en facade man ikke helt kunne se igennem, “Hmm…” mumlede han til svar og kiggede lidt hen på hende imens hun spilede nogle få toner, han stoppede stille med at spille på trommesættet og kiggede roligt frem for sig, inden der kom et lille suk fra ham og kiggede så hen på hende igen, det var ikke svært at se der var noget der plagede hende. Men hvad vidste han ikke, han trak dog lidt på skuldrende imens han begyndte at spille stille på trommerne imens en lille nynnen kom frem fra de smalle læber, han tænkte lidt på de gamle dage, dog uden at lade hende komme ind i hans sind, han hadede når folk begyndte at aflæse ham, det var hans sind, ikke andres, men hans! Han mumlede lidt for sig selv, imens han langsomt lod trommestikkene hamre ned mod det hårde plastik, han kunne egentlig ikke huske hvornår han begyndte at vise interesse for dette instrument, det havde jo været igennem tiden i han vidste ikke hvor lang tid. Han bed sig i læben og kiggede så lidt rundt imens hænderne stadig spillede, en underlig ting han havde kunnet i mange år koncentrer sig om noget imens hans hænder stadig var i gang med noget andet. Han lod blikket glide rundt, og videre hen til en guitar, men trak så på blikket væk igen da han fik tankerne på sin bror, hvorfor mindede alting ham bare om ham lige nu, det provokerede ham lige nu, men det var der så meget der gjorde, men lige denne sag gjorde det bare ulideligt for ham i dette øjeblik. Han mumlede for sig selv og lagde så trommestikkende væk, og rejste sig efter en tid, imens han kiggede op mod trappen og tænkte lidt, hans tanker drejede rundt om hans bror, hvis man ikke havde vidst at det var hans bror han tænkte på havde folk sikkert sagt han var forelsket, men det kunne man vel ikke være? Kunne man vel, han rystede lidt på hovedet, nogle mennesker betød bare mere for en end man generet vidste, hvilket nu var underligt, burde man ikke vide fra start af hvor meget en person betød for en? Han vidste det ikke, så hvorfor tænke over det hvorfor bruge energi på det? Han sukkede kort og lod tankerne falde til ro i det han rejste sig op. “Jeg går ud og finder noget mad…” mumler det og går hen til trappen, og kigger lidt hen på Naomi “Skal du have noget?” hæver det ene bryn og ventede roligt på svar inden han ville gå videre.