Support - Cash//Privat//

S: Skoven.
O: Nøgne træer over alt.
V: Is koldt..
T: Aften.. skumring
D..
__________________________________

Skoven var dækket af den sorte kappe. Den sorte kappe, som mindede om en dyne. Natten var fuldkommen rolig, selvom det nok ikke var en speciel nat, bare en nat. En ganske normal nat.. når jo, borte set fra a alle træerne var nøgne. Ingen blade var til at se.. pist væk. En lille spinkel skikkelse trådte frem i månens lys. Det var Asma. Engelen Asma. Hun havde par bukser som var helt sorte. I mørket så det ud til.. at hun ingen ben havde. Hendes overkrop bare derimod noget hvidt. Faktisk var det bare en lang og stor hvid trøje, som fik hende til at se mere spinkel ud, ind hun allerede var. Hendes røde hår hang dovent ned over den hvide trøje. Det lignede nogle boldstreger.. ikke så smart og natten. Hun bed sig kort på læben, da hun forude kunne skimme en bænk. Bænken var naturligvis tom, udover der lo kæmpe grene rundt omkring den. Asma valgte at gå derover, bare for at få noget at sidde på. Hun var ikke spor træt… men mere.. ja, hvad kunne man kalde det..?
Asma satte sig på bænken, mens hendes røde hår automatisk blaffrede. Det underlig ved det var.. at her ingen vind var. Asma lod ikke til at bemærke de, for hun begyndte at ømme sig, ved hendes fod. Hun havde ikke sko på, det havde hun aldrig haft på. Hendes tærer lignede noget.. ubeskriveligt. Hun lag sine fødder op på bænken, mens hun holdte om sine knæ. Hun vuggede stille sig selv.. frem og tilbage.. tilbage og frem.
Hun anede ikke hvor længe hun havde gjort denne her bevægelse, da en lille lyd, ikke langt herfra hørtes. Asma rettede sit hoved op, og lod øjnene skimme den store skov. Her var ingen.. bortset fra dyrene sikker. Hun lag sine fødder ned på jorden, mens hun så småt begyndte at mumle. Når hun mulede, var det fordi hun vil berolige sig selv.. hun var ikke bange eller noget. Men hun mindede bare sig selv om.. at hun var en engel.. ret underligt.