Open Your Eyes.. - Asmamix

S: Ved skovkanten
T: Irl; 17:00
D: Irl; 8 august
V: Skyfrit, lunt
O: Ikke én sjæl =D

Solen havde været igang hele dagen, og havde varmet både vandet og luften op, så det var blevet behaligt at være udenfor. Det undrede måske nogen, at den ikke blev træt, og bare slukkede lyset, men den skinnede kraftigere end før, mens den smilede ned til alle de væsner, den mættede med dets lys. Lennea, var en af dem der nød solens stråler, især fordi hun vidste planterne i skoven bag hende, havde brug for det, for at overleve. Hun ville nok heller ikke holde så længe uden det. Hun smilede let ved tanken, og sank tilbage mod træet med et dybt suk. Det her var bare livet! :D

Asma havde lige pludselig bestemt sig at tage over til søen. Egentlig var søen meget fredelig sted, når solen skinnede. Man kunne i det mindste være sikker på ikke at møde en vampyr eller noget i den retning. Asma tænkte nu ikke sådan.. og dog. Hun begyndte stille at nynne for sig selv, og undrede sig over at ingen var her. Hun træk på skuldrene og satte sig ned ved det nærmeste træ.
Jo her var en.. en hun ikke kunne sætter finger på.. men.
Asma lænede sig tilbage, mens hun så på skikkelsen lidt længere væk.

Hun lod tilfældigt en hånde kører gennem det halv tynde hår, for at få det væk fra ansigtet, men det faldt hurtigt ned igen. Hun prustede irritrert til det, inden hun åbnede øjnene, og kiggede ud over søen, hvor solens genspejlning fik vandets overflade til at glimte. Hun kunne hurtigt fornemme at nogen 'holdte øje' med hende, og hun tog en dyb indånden pustede stille ud, inden hun vendte sig mod den.
Et bredt smil fandt vej til hendes læber, idet hun kort havde betragtet dén som iagtog hende. Hun løftede forsigtigt - nærmest prøvende - hånden og vinkede let med den, fra side til side 8D

Asma var ret sikker på, at pigen havde set hende på forhånd, eller så tog hun fejl. Hun så kort tilbage, mens hun kunne mærke pigen komme nærmer. Asmas øjne blev smalle da hun så hende vinke. Rar væsen sikker, men ikke en engel. Hun vinkede for sjovt glad med, mens hun satte nogle hop til. ”Dav i skibet” sagde hun og gjord hendes stemme dyb.
Egentlig var de ikke på et skib, og sådan plejede Asma ikke at hilse på folk. Men den her pige så sød, og meget rar ud. Måske var hun en ny ven? Asma gik også stille imod hende, mens hun grinte. ”Hvem kommer først” mumlede hun, og kluklo stille.

En svag brise, fik Lenneas hår til at danse omkring hendes ansigt, hvor et hybert smil sprang frem, og fik hele hendes ansigt til at 'lyse'. Hun grinede barnligt, og mærkede hvordan skoven iagtog dem, med blide smil. "Det vel godt nok et fornemt skib" Klukkede hun, ligeså med en dyb 'sømands' stemme.
Hun lavede et par enegiske hop, over pigens spørgsmål. "uhuhuhuh!! migmigmig!" grinede hun og rakte hånden i vejret, som om hun skulle vælges ud fra en flok, der alle gerne ville komme først, men skulle have tilladelse først.

// Skal lige igang 8D //

Asma kunne ikke lade være med at vine af pigen. Hun virkede ret afslappet også var hun heller ikke de typer der græd over deres fortid. Asma hoppede op, da hun lavede sin stemme om. ”Yes Sir!” sagde hun og lag sin hånd på panden. Bare en ren vane. Asma lo da hun derefter hoppede. Hun var nået over til hende, og rørte så hende pande. ”Jeg vandt” sagde hun så, og lag sit hoved på skrå.
”Hvad hedder denne yndige pige så?” spurgte hun, mens hun grinte underligt.
Hun elskede allerede denne lalleglade pige.

Hun vinede med, og tog hænderne i vejret og lod dem 'dingle' tilfældigt rundt, inden hun kort lukkede øjnene og grinede lalleglad. Hun åbnede øjnene, og måtte bremse hårdt op for ikke at løbe ind i pigen, men hun smilede stadig stort, i mens hun tog armene ned igen.
Da hun blev prikket i panden, bøjede hun sig let bagover, som om hun var blevet puffet til, men ikke kunne flytte fødderne, inden hun stod og bøjede sig skiftevis frem og tilbage. Hun tog sig derefter til panden, med en underlig tyde grimasse, og gned det stod hvor pigens fingre havde været, som om det havde gjort rigtig ondt. Hun kunne dog ikke holde masken længe, og et stort smil brød igen gennem overfladen.
Hun tog hurtigt fat i pigens kinderne, og ruskede dem blidt, ligesom en farmor altid gør med hendes børnebørne. "Hun hedder Lennea" svarede hun med en stemme som når man snakker til små dyr eller babyer. Hun tog dog armene ned igen, efter at have rusket pigens kinder godt og grundigt. "Hvad hedder du da?.."

Asma så på pigen. Hun var en lille solstråle. Faktisk var alle solstråler, bare forskellige. Hende her var en lalleglad solstråle. Asma lag hovedet på skrå, mens hendes øjne smilede, da hun endelig fjernede sin finger fra hendes pande. Hun grinte lidt, da pigen lod som om at Asma havde puffet hende, eller sådan noget. Og hun kunne slet ikke lade være med at grine smørret, da pigen smilte stort.
Hun kunne mærke hendes hænder på begge af hendes kinder, mens hendes øjne var sammenknebne. Asma lo stille, da pigen, som åbenbart hed Lennea, tog hænderne til sig. Asma bukkede sig, og rettede sig hurtigt op igen. ”Jeg hedder Kaptajn Klo” sagde hun, og slog sig selv på brystet, mens hun hævede sig op.
Hey.. nu da Lennea var lalleglad.. kunne hun være.. ja..

"uhuhuh!" udbrød hun barnligt og hoppede op og ned på stedet, så græset under hende bare tær, blev mast godt og grundigt. "Så er jeg bare Peter Pan!" Smilede hun og stillede sig med godt spredte ben, og hænderne i siden, mens hun gloede på et eller andet, et stykke væk; sådan som Peter Pan plejede at stå :D
Pludselig var det som om hun huskede at Kaptejn Klo jo hadet Peter Pan, så et overrasket blik gled over hendes ansigt, idet hun igen langsomt vendte blikket mod hende. "ARGH!!" Råbte hun efter hun havde gloet lidt på pigen, der udgav sig for at være Kaptejn Klo, inden hun i en ret spassed' gang, flygtede fra pigen. Hendes arme røg hurtigt i vejret, hvor de blev og dinglede, mens hun fes afsted over græsset, med et højt grin 8D

Asma lo da Lennea forstod legen. Ret klog var hun vel også. Hun lag hovedet på skrå, da hun sagde Peter Pan. Asma rystede på hovedet, da hun derefter begyndte at løbe. ”Nej, nej! Jeg er klokkeblomst” sagde hun og løb efter hende, mens hendes vinger kom til syne. Hun fløj stille over til Lennea, mens hendes smil ikke forsvandt.
”Jeg er en trylle fe” sagde hun så, efter at hun havde fløjt højt op, også ned igen, så Lennea kunne se hende. Asma faldt derefter ned, mens hun grinte højt. Sikke en dag.. bare den aldrig slutter.
Asma kunne faktisk ikke huske hvornår hun sidst havde leget som et barn. Det var rart at vide, at der stadig fandtes folk som Lennea.. eller som hende faktisk.

Hun lavede slaglum' mellem de store træer, som fyldte det meste af skoven, mens hun sagde smil en bil; 'nørjh', hver gang hun rundede et. Hun hørte Kaptejn Klo sige at han, eller hun nu var Klokkeblomst..? Hun stoppede op, og gloede sig lidt rundt, da hun ikke længere kunne se hende?.. Hun fik et undrene udtryk, men hun var straks på spring; det kunne jo være hun havde gemt sig!
Men pludselig kom hun.. Flyvende?! Hun stirrede som forstenet på hende inden hun igen råbte 'ARGH!!' bare uden at flygte videre. "Seeeeeejt" udbrød hun efter noget tids stilhed, hvor hun havde betragtet pigen, som nu havde fået et par vinger. Ja, ligesom Klokkeblomst.
"Hmm.. Men jeg kan altså ikke flyve, selvom jeg er Peter Pan" sagde hun og lavede et meget surt fjæs, inden hun igen smilede bredt.

Asma rystede på hovedet af pigen. Seriøst mindede Lennea om hende, bare en anelse lalleglad. Hun begyndte langsom at dale ned, som en engel… når jo.. hun var en engel. Da hendes fødder(hun har aldrig sko på) ramte jorden, forsvandt hendes vinger. ”Jamen dog..” sagde hun til Lennea over hendes sidste bemærkning. Asma lo, mens hun klappede ivrigt. ”Jamen denne her Peter Pan kan ikke flyve” hun sagde det højt, mens hun hoppede som en abe. ”Og denne klokkeblomst er en abe” hun sagde abe lyde, mens hun sprang over til Lennea. Lennea anede ikke hendes navn.. det ville være en fordel. Asma lo inde i sig selv, mens hendes røde hår hoppede i takt med hende. "A monkey!"

.. Hun mindede Lennea - tilfældigvis - meget om en.. Engel? Med hende elegante bevægelser, da hun langsomt dalede ned mod jorden, og hun kunne ikk' la vær med at glo.. en smule 8D .. Hun rystede på hovedet, da pigen gentog det, hun selv lige havde sagt med at hun ikke kunne flyve, eller at Peter Pan ikke kunne flyve..?
Hm.. Den før så elegante pige, lignede nu, ja som hun selv sagde, en abe.. Lennea grinede højt af hende, inden hun indtog 'skuspillet' igen. "Åh nej! En abe! Reeeed mig" sagde hun med en overdrevede kvinde stemme, mens hun lænede sig let bagover, og lagde sin håndryg med sin pande, som om hun skulle til at dåne.. 8D

// Hvis jeg lige pludselig ikke svare, er det fordi vi har julemanden på besøg .. igen :D //

Asma lo da han ikke rigtig kunne holde masken længere. Hun faldt sammen på jorden, så hun lå ned, mens hun så på den lige pludselige store Lennea da dånede hen. Asma grinte nu, mens hun pegede op på Lennea. ”Kom, lad os holde en pause for din lalleglade jeg” Asma kørte en finger igennem sit røde hår, mens hun så på den skyfri himmel. Det var faktisk en dejlig dag. Og hun vidste tydeligvis at hun havde fået sig endnu en veninde. Ret underligt, så var halvdelen af hendes venner kommet til hende, undtagen en selvfølgelig. Asma lå stille over tanken, mens hun ventede på Lennea. ”Come on girl” drillede hun og spillede irriteret, men lo højt derefter.

Hun fnisede, og lod sig falde om på jorden; dog så det en smule klumbet ud, da hun skulle støtte sig til jorden, før hun faldt, så det ikke gjorde auvs. Hun gloede op i den lyseblå himmel, og sukkede af fryd inden hun strakte ben og arme så langt op mod solen, som muligt. Hun lod dem hurtigt falde ned med et par bump, inden hun vendte blikket mod 'englen'. Tanken skræmte hende en smule, selv dén her englen, uden tvivl var god; det virkede i hvert fald sådan.
Lennea smilede barnligt til hende, men dog var hendes latter svundet ind. "Hvorfor? Ka' du ikke li' det?" Sprugte hun ligeså med en barnlig stemme, og lod som om hun skulle give sig til at tude, inden et bredt smil brød igennem 'skuspillet'.
Okay, hun var ogs' ved at blive en smule ør i hovedet og øm i kinderne af at grine; men det havde sq' været sjovt, så læneg det varede :D

Asma lo bare stille af hende, mens hun ikke rigtig lag mærke til hendes måde at lægge sig. Hun lag sine arme bag nakken, mens hun hørte små lyde fra Lennea. Efter hun begyndte at tale, skævede Asma imod hende. ”Jeg kan skam godt lide det, men ser du Lennea” Asma viste Lennea sin pege finger. Egentlig var der ikke noget på pegefinger, så det var ret… underligt. ”Men glad for at møde dig Lennea” skyndte Asma sig så at sige. Hun strakte sig, mens hendes finger fløj op til Lenneas næse. ”Undskyld, jeg mente Peter Pan”

//Srry for den korte svar//