Nattens mørke (Nanna)

Sted: De Ferme - Banegården.
Tidspunkt: Omkring klokken 1-2 stykker om natten.
Omgivelser: Omgivelserne består af en tom banegård, der er naturligvis et par togskinner, samt stolper af beton, som holder et halvtag, hvor folk kan sidde og vente, på en bænk.
Vejr: Vejret er skam bare mørkt.. Dystert, men ikke noget gråt eller regn. Bare direkte dystert.
Dato: 10 August.

Umildbart, ville folk kalde banegården forladt på denne tid af natten, men de tog fejl. På denne tid af natten, ville der som regel befinde sig hjemløse på gaden gående omkring, for at finde et ledigt sted at sove, uforstyrret af nattevagten, eller en narkopusher, som tilfældigt solgte til de der vovede sig ud omkring banegården. Der var skam liv, selv når det så forladt ud, var det det aldrig, hvis man vidste hvor man skulle lede. Det gjorde denne unge fyr, men han gjorde det ikke, istedet havde han stykket hånden i lommen af sine sorte tætsiddende bukser, i dem hang der en sølvkæde og dinglede ind mod hans lår, hver gang han tog endnu et skrid. Hans sko var et par slidte converse i sort og hans t-shirt var en sløv orange farve, udover sin t-shirt havde han en hættetrøje i sort over sig, med hætten trukket op. Han gik med sine blå øjne rettet mod en bænk, en bænk som var ledig. *Endnu en åndssvag nat her..* tænkte han og himlede kort med øjnene, inden han så nåede helt hen til bænken og fik slået sin røv godt i sæddet. Han lænede sig tilbage, med hovedet mod den beton stolpe som var bag ved ham, det var nok nærmere en væg af en art, så bred var den, men det tog han sig ikke af. Han hev en pakke smøger op af sin lomme, samt en gul lighter, idet han stak en smøg mellem sine to blege læber, tændte han sin smøg med den anden hånd og tog et dybt sug, hvorefter han pustede ud i den mørke nat, mens hans blik bare hvilede mod skinnerne, mens han sad og røg for sig selv.

En sort silhouet kom vandrende i de mørke omgivelser og bevægede sig roligt hen ad barronen. Man kunne høre en lavmælt banden fra personen - som bar en blød stemme, som var forvrænget i irritation. Sihouetten fik langsomt kvindeformer i det personen nærmede sig en lygtepæl. Hun - den yngre pige - var klædt i et par meget lavtaljede militærprintede bukser med store lommer, så lavtaljede at man netop lige kunne ane hendes undebuksers kant. Et par sorte soldaterstøvler prydede hendes fødder, og hendes overkrop var iført en sort hættetrøje med lynlås og gule citroner på. Pigens ansigt var af en lys farve, især mes hendes sorte hår bølgende omkring det, og nåede hende til omkring brystet. Et par slangekrøller i hårets spidser kunne netop anes. Pigen var tydeligt af racen menneske - hvis man altså vidste at der var andre slags væsner i dette område. Pigen - som gik under navnet Silver, men i virkeligheden hed Nanna, havde fisket en pakke cigaretter op ad lommen, men måtte konkludere at den var tom. Hun brummede lavmælt og krøllede æsken sammen og kastede den skødesløst over skulderen. Hun havde netop fået fri fra hendes natarbejde og var på vej hjem - skød genvej ved at krydse banegården. Hun havde egentlig ikke forventet at møde andre så da hendes pupiler - som var omgrænset af den gule iris med det orange skær - fæstnede sig på en skikkelse ved en tilfældig bænk, skød hun undrene det ene øjenbryn i vejret. Glemte dog hurtgit alt om hendes undren da hun bemærkede smøgen i drengens hånd. Årgh for fanden. Hun betragtede hvordan røgen stilfærdigt steg til vejrs, efter at have passerede drengens læber og hun bed sig længselsfuldt i læben. Virede dog på hoved da hun tog sig selv i at stå og stirre. Hun knyttede bestemt næven og vendte blikket væk - hun var imellemtiden stoppet op. Hun nægtede at gå hen og sprøge om én.. Som om hun var en fucking gadetøs. Det nægtede hun... Men det var bare så... fristende. Hun havde ikke fået en smøg i snart... Hun så mod stationens ene ur... 7 timer. Hun bandede lavmælt af sig selv og tog et skridt for at fortsætte sin vandren hjem - til den faldefærdige ruin af et 'hus' hun havde bosat sig i. Det var derfor hun havde taget det sene arbejde om natten - for at tjene penge til et sted hun kunne kalde sit eget... Hun vandrede afsted - sænkede dog farten som hun passerede ham.. *For helved* mumlede hun lavmælt, og himlede med øjnene af sig selv. Hvor opførte hun sig dog latterligt, men det var heldigvis kun hende selv som kendte til dén diskution hun førte med sig selv inde i hendes hoved. Hun fortsatte forbi ham og proppede hænderne i lommerne. Så måtte hun købe nogen imorgen.. Lige så snart hun vågnede!

Han valgte at læne sig tilbage, godt nok var det ikke ligefrem en behagelig stilling, men hvad fanden.. Who cares? Han lukkede kortvarigt øjnene idet han lod et dybt sug glide ind i sine lunger og så pustede han røgen ud i luften igen, den grålige røg, som bare ligeså stille gled opaf mod himlen. Han åbnede øjnene igen, lod dem glide op mod den sorte himmel, mens han skodede sin smøg, ved at prikke lidt til enden med sin tommelfinger. Han holdt smøgen mellem pege- og langefinger. Han var simpelthen bare en almindelig fyr, som havde befundet sig på en banegård, midt om natten. Ja okay, måske var han ikke så almindelig igen, men hvem gad være almindelig? Det andet var sku meget sjovere. Han lod så sit blik glide udover banegården igen og lagde nu mærke til en pige, som kom gående. Han vidste at det var en pige, fordi han havde set hende blive oplyst af en lygtepæl, mens hun bare fortsatte derhen, hvor hun nu havde kurs mod. Og så stoppede hun op, med blikket vendt henimod ham. Hans ene mundvige, trak opaf i et skævt smil, kun tilegnet til hende. Han var sikker på at hun ikke var en af de dersens luddere, som vandrede rundt på togstationen til tider. Han så hvordan hun betragtede ham - og hans smøg. Og så gik det op for ham, at hun sikkert var rygetrængende. Det var ikke svært at regne ud, når hun sådan stoppede op, for at betragte en fremmed. Han grinede kort for sig selv, tog et hvæs og smed den så på det stenbelagte gulv, mens hans fod tværrede resterne fra hans smøg ud, eller det var kun lige skosnuden, som klarede det arbejde. Han sendte hende fortsat det skæve smil, idet han trak pakken op fra sin lomme. Man kunne vel være lidt gentleman agtig og give hende den? Det kunne der ikke ske noget ved, om hun så ville tage imod den eller lade vær, var sku ik hans problem lige pt. Han rettede sig langsomt op, idet hun passerede forbi hende og rejste sig så, så hans fulde højde på omkring 180 cm, dukkede op. Ja, han var en høj fyr. Han vandrede så langsomt hen imod hende, tog endnu en smøg og tændte den så, ved at klikke det ned og dreje på hjulet, som fik gasset til at blusse og den lille flamme til at dukke op i hans lighter. Han smilede svagt ved synet, mens han fortsatte hen mod hende, ikke som en eller anden lusket galning, som rendte efter hende, men med helt rolige afslappede skridt, som hvis de havde gået på gågaden og hun bare var en bekendt, han lige skulle hilse kort på. Han kendte hende dog ikke, havde heller ikke hørt om hende. Og det her var langt fra gågaden, det var en mørk dyster banegård, klokken lort om natten. Han satte farten lidt op og gik hen til hende, nåede hen op på siden af hende, og sendte hende endnu engang sit skæve smil. "Du kunne ikke få øjnene fra mig - Eller skal vi sige, min mund?" kommenterede han så drillende, idet han hev pakken op og greb blidt fat om hendes håndled, idet han tog hendes arm op, og lagde hendes hånd så håndfladen hvilede opaf, så lagde han pakken i hendes hånd og gav hendes albue et blidt klem, inden han slap hende igen. "Du må gerne få dem, jeg køber bare nogle nye," sagde han med et skuldertræk og sendte hende et af sine charmerende smil - det var dog ubevidst, eftersom han rigtig tit bare havde det som alle andre havde deres 'normale' smil. Nogen havde et lusket et, andre et roligt et, og han havde bare et charmerende et. Han skulle lige til at dreje omkring, men kom så i tanke om at hun nok havde brug for ild. "Har du selv en lighter? Eller skal du have endnu en gave?" spurgte han så, mens han lod sin hånd glide ned i lommen. Han tog et kort sug af sin tændte smøg, inden han pustede det ud igen, med et roligt åndedræt. Pigen var faktisk en køn pige, med stil. Det måtte han give hende.

Nanna fortsatte blot ligeud, også selvom hun bemærkede hans skridt bag hende. Hvad fanden? Stalkede han hende?.. Nej... han skulle nok bare den samme vej. Det var i hvert fald det hun bildte sig ind, indtil han nåede op på hendes ene side og kom med én eller anden drillende kommentar og et skævt smil. Hun fnøs lavmældt og undlod et af sine sjældne smil. Det var kært og gav virkelig hendes lyse ansigt liv. Men hun kvalte det hurtigt og efterlod sit ansigt i et skeptisk ansigtsudtryk, som plejede at spille over det. Hun stoppede op i det han greb hendes hånd. Hun skulle til at rive den til sig, da han lagde sin pakke cigeratter i den. Hun hævede undrene sit ene øjenbryn og så fra pakken til ham. Hvad? Hun gloede uforstående på ham i det han sendte hende et smil og forklarede at hun måtte beholde pakken. Hvordan vidste han at.. Hun stod bare og gloede dumt på pakke og derefter på ham. Havde hun virkelig set SÅ smøgtrængt ud?..
Hendes blegrøde læber med det orange skær snerpede sig sammen i en utilpas grimasse da hans kække kommentare ikke lige var hendes kop the. "Du skal ikke gøre mig tjenester.." Sagde hun lavmælt og en smule koldt. Han havde jo godt nok givet hende hans smøger og dernæst tilbudt ild. Utrolig venligt og.. godhjertet, nu når hun tænkte over det. Hun virede irriteret med hove dog rystede dén tanke af sig. Som om hun gad have hans fucking smøger? Hvad troede han hun var? En skide gadetøs som ikke havde råd til hendes egne?!
Hun bed sig kortvarigt i underlæben og overvejede om hun ikke bare for én gangs skyld, skulle tage den lette løsning og bare tage imod. Men det var hun for stædig og for kompliceret til. Hun rakte pakken hen til ham "Det er ikke mit mærke" Svarede hun dernæst, for at give dem tilbage. Hun var fandema smøgtrængt... men hun ville ikke bare sådan tage imod almisser fra fremmede. Desuden.. Gik han bare hen og gav sine ting til komplet fremmede? Han var sq en underlig fyr... Hun lod for første gang sine gule øjne klatre op ad den.. ret høje skikkelse som stod foran hende. Han var mindst et hoved højere end hende og... ganske køn. Men det rørte hende ikke synderligt, om han var køn eller grim. Hun ville ikke bare sådan lade ham komme og tro at han var så meget bedre og rigere end hende. Hun virrede kort med hånden hun holdt cigaretterne i og sendte ham et utålmodigt blik. Kunne han forhelved ikke tage dem inden hun ombestemte sig?... Måske bare en enkelt så.. Hun trak pakken hen til sig og så ned på smøgerne.. Bed sig overvejende i læben, men rakte den dernæst hen til ham igen. Hun vente irriteret blikket væk og kom -ubemærket- til at spidse læberne betuttet og fik hende på dén måde til at ligne en lille pige. én som ikke havde fået sin vilje og nu var ret muggen. Men hun var vel bare i virkeligheden sky.

Da hun så fnøs, sukkede han kort. Det burde ikke være besværligt at give en pakke smøger ud, der var cirka 4-5 stykker tilbage i pakken, ellers havde han da ikke tænkt sig at give den væk. Han ville selv blive rygetrængende, men kunne nok godt overleve i et par timer, indtil han fandt en kiosk. Da hun så stoppede op idet, han tog hendes hånd, for at ligge sin pakke smøger i hendes hånd, betragtede han hende, mens det undrende ansigt gled over hendes ansigt, faktisk gloede hun bare dumt, som om hun aldrig havde set noget lignende før. Forfanden. Derefter så hun på ham, ja, hun havde set trængende ud, men ikke sådan at det var overdrevet, han havde faktisk bare opfattet en lille smule af det og ville da lige forsøge at være venlig, men det var klart at hun ikke ville tage imod, fra en fremmed, midt om natten. "Hvorfor ikke?" spurgte han så, idet han lod armene glide over kors, mens han betragtede hende, med et løftet øjenbryn. Fordi hun ville klare sig selv, som en eller anden super woman? Og hvordan ville det så ikke lige gå? Han vidste godt, at hun ikke var en eller anden gadetøs, som ikke havde råd til hendes egne, hun havde nok bare ikke haft tid til at købe nogle for nyligt. Hendes tøj var for flot, til at hun kunne være en af de arbejdsløse, uden penge. Det vidste han. Da hun så brugte en lam undskyldning, som at det ikke var hendes mærke, fnøs han kort af det, hvorfor sagde hun det ikke bare som det var? At hun ikke ville have dem, fordi de kom fra en fremmed? Da hun så rakte dem hen mod ham, tog han dem ikke, og så tog hun dem indtil sig igen og bed sig overvejende i læben. Han betragtede hende bare og så rakte hun dem ud til ham igen. Han rystede kort på hovedet, tog så sin pakke og lod den glide ned i lommen igen. Hun havde jo selv sagt nej, men nu havde hun altså fået tilbuddet. Da hun så lavede det der ansigt, som fik hende til at se ud som en lille pige, der var muggen, smilede han bare skævt for sig selv, det så faktisk ret kært ud. "Har den utilfredse pige et navn?" spurgte han så, med et venligt smil på læben. Han var ikke en af de der rige idioter, som rendte rundt for at flirte. Han var ikke rig, faktisk var der sku ikke meget værdig over der hvor han kom fra. Derudover var hans forældre, ikke lige de mest normale. Han var heller ikke voldtægtsmand, som bare ville lokke hende hen til et sted, hvor de blev mere alene, så folk ikke opdagede dem. Narkoman, var også helt klart udelukket. Han forstod ikke hvorfor man gad fylde sin krop med en masse ulovlige stoffer, som kunne have både posetiv og negativ virkning, for ikke at forglemme at man blev afhængig af det. "Jeg hedder Shane, men mit dæknavn er Kevin," mumlede han så, mens han lod sin hånd glide ned i lommen, hvor den rørte ved en løs tråd, der hvor lommen startede. Han havde sagt sit rigtige navn idag, mest fordi han ikke regnede med at pigen ville misbruge ham, eller et eller andet.

Nanna skævede til ham i det hans spørgsmål lød... 'hvorfor ikke'... Tjoh.. det var et godt spørgsmål. Mest fordi hun havde bestemt sig for at hun ikke ville tage imod almisser som sådan.. og fordi hun var pisse stædig. Hun havde bare en vane med at holde folk på afstand fra sig - mest med sit spydige ydre. Det plejede at hjælpe.. Men ikke denne gang - hvor der også var sat noget af en dæmper på det. Hun vente hele sit ansigt imod ham og så op på ham med sine gule øjne da han bad om hendes navn. Hvad skulle han da bruge det til? Slå hende op i telefonbogen og stalke hende... Arr. Dét tvivlede hun på. Men han var fremmed og kunne have hvilke som helst intiationer med hende. Hun var meget mistænksomt anlagt - havde faktisk aldrig rigtig været dét, men det havde taget en markant drejning efter... Hendes blik blev fjernt, som skyllede en tyk tåge indover dem og hun så ud til at falde i staver på drengens øverste del af overkroppen - lige dér hvor hendes øjenhøjde gik. Hun bed sig anspændt i underlæben og trak ned i sit ene ærme til det til sidst også dækkede for hendes hånd og simpelthen ikke kunne nå længere ned. Hun skæved eud til siderne, som om hun forventede nogen holdt øje med hende - men det var der selvfølgelig ikke. Ikke udover den venligsindede dreng foran hende. Det var hans stemme som vækkede hendes pludselige trancetilstand, og hun livede op og lod sine gule øjne klatre op ad ham, til de til sidst mødte hans. Lagde hoved på skrå og sendte ham et svagt undrene blik "Hvorfor brugte du så bare ikke dit dæknavn?" Spurgte hun, i det han også havde informeret hende om dét. Shane.... Kevin... Hvorfor havde han et dæknavn? Var han bange for folk ville slå ham op i telefonbogen eller hvad... Ligesom hun aller først havde mistænkt ham for at gøre. Ret barnligt egentlig og hun kunne ikke undlade at smile lidt ad sig selv - indvendigt naturligvis. Kvalte smilet før det nåede frem til hendes blegrøde læber.
Hun stod og betragtede ham lidt... Drog et suk "Mit navn er Nanna..." præsenterede hun sig og så ud til siden.. hun brød sig ikke om sit navn - ikke spor. "Men kald mig Silver" Bad hun og så atter tilbage på ham. Hvorfor hun stod og præsenterede sig for denne fremmed, var et ubesvaret spørgsmål for hende.. Men det gjorde hun altså. Hvad kunne der også ske ved dét?

Han lagde mærke til, hvordan hun skævede til ham, idet hans spørgsmål om, hvorfor hun ikke ville tage imod dem. Det var jo ikke hash, eller narko han forsøgte at lokke hende til at tage og faktisk, havde hun bare fået tilbuddet om at tage imod, fordi hun havde gloet ret meget efter hans cigaretter. Han fattede det ikke helt. Han havde det lidt som om, hun mistænkte ham for at ... Ville hende ondt. Var det sådan hun så på alle fremmede? At de kun ville hende ondt? Dén atitude, kom man i hvert fald ikke langt med i livet. Han så hvordan hun så op på ham, med sine gule øjne og hun havde vendt hele ansigtet mod ham. Og pludselig blev hendes blik meget fjernt, tåget. Han så en anelse uforstående på hende, havde en fornemmelse af, at det ikke ligefrem var hans brystkasse hun blev fjern af, men noget hun havde tænkt på. Sikkert noget ubehageligt. Han så, hvordan hun bed sig anspændt i læben og han lagde en hånd på hendes skulder. "Jeg gør dig ikke ondt," hviskede han så, kærligt og ærligt. Han gjorde det, fordi hun virkede så panisk, som om en masse mennesker, ventede på at overfalde hende, eller det var i hvert fald den sammenligning han kom til at tænke på. Da det så var lykkedes ham, at rive hende ud af trancen, trancen om at nogen ville hende ondt, mødte han hendes undrende blik, mens han fortsat havde en hånd på hendes skulder, en kærlig hånd. Han holdte ikke fast om hende, han holdte hende ikke fast. Hun kunne frit gå, hvis hun ville og han ville ikke forfølge hende, eller tvinge hende til noget hun ikke havde lyst til. "Mit dæknavn, bliver nævnt overfor folk, som jeg ved, vil forsøge at lede efter mig, fange mig og skade mig. De kan ikke finde mig på navnet Kevin. Med andre ord, jeg tror ikke du vil mig noget ondt," forklarede han venligt, mens han sendte hende et af sine normale, venlige charmerende smil. Og så besluttede pigen overfor ham åbenbart at hun ville stole nok på ham, til at sige sit navn. Han så venligt på hende, da hun sagde hun hed Nanna. Og derefter at hun skulle kaldes Silver. Han smilede kort af det. Silver. "Okay, skal jeg følge dig hjem, Silver? Så kommer du sikkert hjem." sagde han så, med det der kærlige limt i øjet, mens hans ene mundvige, vendte op i et skævt smil.

Nanna betragtede ham sagte og lod langsomt sit blik begive sig ned ad hans skulder til hans arm, som hvilede på hendes skulder. Den hvilede.. holdt hverken fast i hende eller trak hende til sig. Den.. hvilede der bare. For at få kontakt til hende, da hun så tilbage på nogle... ubehagelige minder. Det... Det var da ike så slemt. Han var ikke så slem.. Eller var han? Hun virrede irriteret med hoved. Det var hun begyndt at tvivle en del på, og han havde selv sagt at han ikke ville gøre hende ondt. Det valgte hun så at stole på. Desuden, virkede han ret menneskelig... Ikke overnaturlig - dém kendte hun skam til. En del efterhånden.
Hun lyttede opmærksomt til hans forklaring om hans dæknavn. Stødte han på mange af dé slags typer?... Dem som hun selv så mange gange var rendt på?... Måske var dette område et af de værste steder at opholde sig, med alle de skumle typer og overnaturlige væsner. De fleste... alle... Nej, på nær et par stykker. Men ellers havde alle de overnaturlige væsner hun havde mødt, været fra forstanden. Psykopater. Nogle mindre end andre.. og nogle fuldstændig fra forstanden. Hun drog et svagt suk ved tanken. Var mennesker en slags magnet som sugede væsnerne til sig og gav dem 'gode' idéer? Fordi mennesker var svage og hjælpeløse?... Eller havde det bare været tilfældigt at hun - og åbentbart også Shane - var stødt på så mange? Hun anede det ikke... og ville egentlig også helst være fri for at vide det.
Hun så op på ham i det han spurgte om han skulle følge hende hjem.. En svag og ufrivillig kuldegysning skød igennem hende. Det var ikke fordi han gjorde hende noget ondt eller havde 'skumle bagtanker'.. det var bare... Dén sætning havde hun aldrig hørt før, uden at der havde ligget noget gemt bag ved det. Hun gumlede overvejende på underlæben og tænkte for en kort stund. Hævede dernæst sit fine mørke øjenbryn og så overvejende på ham "Halvdelen... Du kan følge mig halvvejs" Sagde hun dernæst. Det var nok slet ikke så slemt at have en som ham med sig, når man vandrede rundt om natten på denne tid. Desuden var der et godt stykke vej endnu før de nåede til hendes bolig. Eller... langt endnu. "Der er et godt stykke.." Mumlede hun dernæst. Men det så ikke ud til at Shane havde noget bedre at tage sig til. Så ud til at skulle nå noget. Hvad ville han ellers gøre på banegården på dette tidspunkt? Nanna trådte et skridt bagud så Shanes arm faldt ned fra hendes skulder. Hun stod lidt og så på ham.. " Altså..." mumlede hun dernæst meget, meget lavt. "Jeg tror jeg har ombestemt mig angående den dér smøg" mumlede hun og så svagt ud til siden. Hun skrabede let i jorden med skosnuden og stod i bund og grund og så en smule genert ud. "Altså... hvis tilbuddet stadig er åbent?" Spurgte hun og så atter op på ham med sine gule øjne.