Nattens mørke

det var en mørke nat i Terre. Ude på de storegader vrimmel der med liv natteravne gik rudt og snakke og grinet, men i mørket i en af de små sidegader stod en ung kvinde lige i starte af 20´eren. Det var Mogana en ung vampyr hun var en smule kvinde og kunne nemt forfør, selv den bedste vampyrjæger i verden med hendes udsende og silkebløde stemme. Men kun vis hun hade lyst i nat ville hun har en og være sammen med selv om, hun var fra en fornæm familie var hun stadig ung og hade ikke haft en fyr siden hendes. Sidste kærste nær hade slog hende ihjel på deres års dag

en høj mand kommer gånede forbi med en lang sort frække med en halskrave der kunne dække hans ansigt. Han gikker ned i jorden så han er sikker på ikke at få øjn kontakt med nogen hvis der kom nogen forbi han er et meget rolig menneske som bare går en tur som han plajer, han tænker tit på hvad han skal lave og det bliver altid det samme. at gå en tur.

Inde fra sidegaden. kunne man høre en synge stille det var Mogana hun stod bare alene og sang for at får, tiden til at gå og hun måtte også snart hjem igen. Da det snart var morgen men hun hade stadig væk nogen timer endnu før solen store op, Og gjorde livet surt for hende da den ville gøre hende så svag at hun nem kunne. blive dræbet af en jæger vis hun ikke kom i skygge for solen var står op,

Natten var dejlig mørk og månen var ny, hvad mere kunne han bede om? Han vandrede rundt i Terres gader med hænderne i lommerne, han spejde efter noget at lave også efter ting som han kunne bruge, måske endda nogle spænende væsner, man ved jo aldrig hvad en skøn aften som denne kunne bringe.
Han smuttede forbi en af de mange små sidegader, den var dog ikke som de andre sidegader. Mortis havde hørt en spænende lille melodi og havde fulgt efter den for at finde dens kilde. Den stammede fra en smuk kvinde, han stoppede lidt væk og kiggede bare på hende og nød den herlige melodi.

Mogana hade ikke set den fremmede. Som stod ved siden gaden hvor hun var på, hun sang stadig væk stille hendes øjnen luste svaget i mørket og hun var glad. For hun hade får blod nok i aften og søget bare efter en hun kunne være sammen med uden, at han forsøget at slog hende ihjle efter 3 års kærlighed. Det hade hun vlre ud for at nær blive dræbet at hendes forrig kærste

han går lidt vider og høre en stemme en meget blød og lys stemme som for ham til at kigge omkring sig, han kunne godt lide stemmen med hvor dan kommer fra kan hen ikke regne ud. Han vælger at opgive og går igen og fokuser ned på jorden imens han går.

Melodien fik ham til at glemme hvad han lavede. Han stod bare stille og betragtede hende, en lille tanke begyndte at vokse; Hvorfor stod hun der, helt alene?
Han smilede bag hans maske, melodien lød en smule bekendt, det gik ham dog ikke så meget på da hun havde en god sang stemme. Han lænede sig så småt op af den tætteste mur. Han fjernede ikke blikket fra hende, vippede lidt med hoved til melodien men ellers ikke meget andet.

Mogana kom ud fra sidegaden. Hun så to mænd en vampyr og en dæmon de så begge 2 rigtig søde ud, men kunne hun stole på dem og give sig til at snakke med dem. Det kunne også være at de ar sendt ud for at finde og dræber hende, hendes familie hade mange fjender hun var en af de sidste i hendes slæget. De ander var sprædet ud over hele verden kun hun var tilbage i deres hjemland og hjemby,

Han nikkede høfligt mod hende da hun havde fået øjne på ham, han ville ikke virke som en der forfulgte hende. "Det er en dejlig stemme du har der." Han flyttede sin skulder fra muren, den var gået lidt af led, ikke noget slemt det kunne hurtigt sættes på plads. Han strakte sig så den kunne falde på plads.

han kigger på hende der han høret den anden mand snakke om hendes stemme så nu hviste han hvem der sang han gik videre som om han skulle nå noget men var lidt i beder humør efter at havde fundet ud af hvor stemmen kom fra.

" tak " sadge Mogana stille. Og så efter den anden mand han gik bare uden at sige noget, hun brød sig ikke om at han bare sådan gik uden at hilse på dem. Men hun sgade det ikke hendes hjerte var tung af sorg over tabet af hendes far, nu leve hun kun sammen med hendes mor og 3 brøder hun saven sin far. Hun hade være hans øjesten siden hun var helt lille og han hade altid haft tid til hende og hendes brøder,

"Det er længe siden jeg har hørt nogen synge så smukt." Han kunne ikke lade være med at sige sin mening, da det var sandt.
"Jeg er Mortifer." Som en vane bukkede han for hende, han var van til at bukke for publikum når han tryllede "Men du kan bare kalde mig Mortis. Må jeg ha æren af at kende denne smukke kvindes navn?" Han fniste lidt, mens et smil begyndte at vokse under hans maske.

"Lady Mogana " sagde Hun. Og nejet for ham og var ved at falde hun var lidt valken på bene, efter hun tideliget hade vreden om på foden og den var stadig væk meget øm. Hun fik øje på en bænk og humpe der over for at sætte sig ned, for at slappe af i foden som var meget øm

Han var klar til at gribe ud efter hende da hun lignede at hun var ved at falde.
Han fulgte hende med øjnene da hun humpede over mod en bænk, fulgte efter hende da hun virkede spændene. Han satte sig stille ned på bænken, kiggede skævt på hende. "Undskyld jeg spørger, men hvad laver du dog ude helt alene?" Smilet bag hans maske var vokset.

" jeg sørger over min faders død. Lige som resten af mine familie men jeg som var hans øjesten, kendt til hans hemmelighed at han var en meget berømt vampyr over. hele verden det er der for jeg ha familie over alt i hele verden, men en ting som aldrig ænder sig er den kærlighed til ham jeg bære i hjerte " sgde Mogana

Han blev overrasket over at finde ud af at hun var vampyr. Smilet var forsvundet, han kunne ikke tillade sig at være glad. "Det er jeg ked af at høre, altså det med din far, er død." Han sank en klump han havde haft sidene i halsen, prøvede at se det fra den lyse side. "Det er dog heldigt at han har efterladt sådan en skønhed som dig til resten af verden." Han prøvede at få et smil frem på hendes læber.

Kyoji gik ind til en butik efter som han skulle have mad og noget af drikke før han gik op og betalte så han ud af vinduet og tænkte lidt, han gik tilbage og købte noget mere at dikke han betalte og gik uden for og så de to personer stadig var der og kig hen imod dem med sit ansigt gemt.
han gav dem noget af drikke for som en undskyld han ikke hilse dem tilbage, shan så på pigen og sage "tak for sagen.. her." han havde en kold og mørk stemme som lød mystisk.
han gik lidt efter og var på vej hjem igen.

" min mor siger det sammen. og jeg er glad for at nogen kan lige mig " sgde Mogana, og smilede svaget og så den anden mand komme tilbage med noget at drikke til dem og. At han takke for sangen hun hade sunger hun smielde til ham, og så ham gå igen hun kunne regen ud at han skulle hjem og det måtte hun også snart.

Mortis havde taget imod den drikkelige væske, kiggede dog lidt usikker på den, han havde haft en dårlig oplevelse før hvor han havde drukket noget han havde fået af andre.
Han så det lille smil på Moganas læber og blev glad. "Så kan jeg kun sige en ting, din mor har ret." Det var lidt problematisk for ham at han havde en maske på da Mogana ikke kunne se ham smile svagt.

gik ud af pyen og ind mod en stig der førte in mod skoven han lynede sin frakke lidt ned så han kunne få vært igen det var ikke til at få luft men han er heller ikke glad for at vise sit ansigt til alle.
han nønede lidt den sang som pigen sang melodien var ikke svære at huske for han har det som om han havde hørt den før, men efter han ikke rigtig kan huske sin barndom er det uklart.
han kom længer ind mod skoven og var snart hjemme.

Mogana drak sin. Hun var tørstig og tørte sig omkring munden med sin hånd hun hade et meget, rødt ar på hånden og det var efter et uheld med en dæmon som hede Kajki. han var en af de ældste dæmon hendes far hade kendt, og han hade skår hende i hånden for at gøre hende til hans søn brud. Men det hade hendes far nægte at gå med til hans elske datter skulle ikke, blive kone for en ondskabs fulde dæmon yngels som Vejka

Mortis kiggede mens Mogana drak sin, han tjekkede om der skete noget med hende, det så ikke sådan ud så han tog en slurk af den han havde fået.
Han lagde mærke til et ar hun havde på hånden, han syntes det var en skam at hun havde det. Bænken knirkede da han satte sig til rette på den, den ene arm hang om bag den. "Så du er en vampyr... I er bange, eller rettere svage over for solen er i ikke?"

der Kyoji kom hen til en gammel kirke kiggede han sig omkring og holdte øje om der var nogen i nærheden han kunne ikke følge eller se nogen så han gik ind og så på sit hjem, han bode i kirken som har været forladt i mange år men et godt sted at være når man ikke havde andre.
han stilte maden på bordet men han var ikke rigtig sulten, han havde mest løst til at bare slappe lidt af og læse en bog eller bare gå en tur.

" jeg er både bange. Og blive svag af solen" sagde Mogana stille hun huske at hun hade en tvillingebror, Som forsvandet for mange år siden rigtig mange år siden. Og hun hade aldrig set ham siden den gang og hun saven også ham, bare han viste at far var død og at resten af familie ledet efter den forsvunden bror.

"Ugh, det er da en skam, solen er ellers smuk om morgen." Han kiggede op på en lampe der blinkede. "Har du set den stå op? Altså fra start til slut?" Hans stemme rungede lidt i hans maske, som faldt lidt ned. Han rettede den op og fjernede noget af hans pandehår som var gledet ned foreand hans udsyn.