Nattens mørke - Kajika

Sted: Teater salen
Tid: 02.30
Omgivelser: Ingen
Vejr. Regn

Dean sad inde i teatersalen og kiggede op imod scenen som så han endnu et stykke, men faktisk var det flere timer siden det var slut, men da stykket sluttede kunne han ikke forlade salen. han havde været inde i se Carmen. En opera omhandlende den smukke pige Carmen som skulle gifte sig en en soldat, men da så en lækker tyrefægter kom til byen forelskede hun sig i ham i forbudt kærlighed, hun valgte at gå tilbage til Soldaten efter de havde haft en lang affære og det endte med at tyrefægteren slog Carmen ihjel fordi at hvis han ikke kunne få hende, skulle ingen have hende.
Han sad bare og stirrede ud i luften, næsten som om stykket endnu kørte, men der var ingenting, kun få lys i loftet gjorde at salen stadig var tændt, scenen var mørk og det samme var balkonerne.
Dean huskede tydeligt den lange samtale han havde haft med Maila, han havde det svært lige for tidne, det var flere dage siden han havde snakket med Kajika og han havde ikke kunne tænke på andet end hende, hvor ville han dog ønske at de havde snakket om tingene, men han vidste godt at både ham og hende var for stolt til at kunne gøre det. Måske hun bare var stædig, og han... Ja han var vel bare bange for at såre sig selv, han turde ikke at åbne sig for et andet menneske igen, for han vidste det ville ende med skuffelser, det gjorde det altid, og alligevel så kunne han næsten ikk elade være med at ville gøre det, men han vidste ikke hvorfor, hun havde bare fået følelser frem i ham, og selvom de var gået fra hinanden i uvenskab så tænkte han stadig positivt om hende og det havde også gjort at han næsten ikke havde tænkt på andet end hende de sidste mange dage. Nat og dag.

Stykket var endt men det var endnu ikke gået helt i stykker. En pige med lang platinsk hvid hår trådte ind på scene sammen med hende der spillede Carmen. Pigen med det platinsk hvide hår havde en tatto på sit venstre håndled, sort som blæk og var det egyptiske øje af the eye of horus, det betød helbredelse. Kajikas første tatto. Hun havde en rød skjorte på lidt stor med opsmurte ærmer til op over albuerne, og hun havde sorte jeans på der var lidt revet her og der ved lårene. Hun havde lidt mere kulørt hud dog var det blot noget selvbruner der var smurt på. Hun smilede og nikkede til Carmen og sagde"så gik stykket godt" Kajika havde været showdancer en gang, og havde mødt Carmen for nogen år siden og da hun ikke boede ved Dean boede hun nu ved Carmen dog skulle hun skaffe arbejde og det var faktisk at lukke theatret af og trække kulisser op, fordi hun var så stærk jo eftersom hun var vampyr. Hun gik i højhælet stiletter i hvid og havde et slapt sort slips hængende om halsen og under kraven foroven, dog skjorten hang pænt på hende...Hun havde ikke opdaget Dean i det hun sagde"Nej jeg skal arbejde i centret her i aften, jeg har snart tjent nok til at rejse... ja det bliver vel dejligt at komme lidt væk her fra" hun lignede sig selv lidt blot mere dukke agtig...

Kajika var ej faldet sammen efter disse uger men hun tænkte på Dean hver dag, hun var lidt tynder end før men det var på grund af de sårende ord der var kommet fra læberne af den fyr hun havde forelsket sig forbudt i... Dean..

Dean hørte en velkendt stemme tale og han vendte sig let rundt da han så de to piger snakke, dog gik der ikke mange sekunder før han vendte sig om igen og kiggede op imod scenen med et suk, han orkede ikke at gøre noget som helst, især fordi han ikke anede hvad han skulle gøre. Han havde ikke de indbyggede følelser som normalt folk måske havde, for ham kunne han finde ud af fysiske ting, matematiske gåder og logik. Følelser, filosofi og ting derimellem kunne han på ingen måde finde ud af og han valgte derfor ofte heller ikke at prøve.
Selvom han havde tænkt meget på hende så havde han også opgivet, han kunne absolut ikke mere, og alligvel ønskede han et eller andet sted at hun kom hen og satte sig inden for hans rækkevidte så de kunne snakke sammen. Han havde endnu ikke forstået hvorfor de var blevet sådan uvenner og sidst han havde gjort noget var det da han havde slået fyren i baren, det var åbenbart det der havde gjort det hele,men han vidste ikke hvorfor og lige nu havde han problemer med at gætte hendes motiver. Måske hun bare manipulerede ham og rent faktisk bare ville noget helt andet? Der var mange tanker der bekymrede ham og bla. derfor havde han svært ved det hele, fordi han altid stolt forsøgte at holde hovedet højt, han skulle ikk tabe ansigt, heller ikke selvom han nok burde.

Kajika grinte sødt og sagde"ja fuldkommen" i det hun stoppede op da hun kunne dufte en vis engle duft, hun så let ud som om en eller anden havde skudt hende ned for det ikke skulle være helt løgn?. Kajika så let mod duftens vej i det hun fik øje på Dean og holdte sig så let for munden i det hun gik lidt bagud og sagde"jeg.. jeg må gå undskyld" hun vendte sig hurtigt om og gik ombagved og lod sig hurtigt finde bagdøren og fik den så op og gik hurtigt væk langs væggene af theatret. Hun tog sig let til brystet vis hendes hjerte kunne banke havde det skam banket hurtigere end nogen sinde før.... hvad lavede han der inde efter forstillingen var slut?. Hun så let væk og tog sig til hovedet i det hun dumpede end og sidde og lod ikke blikket rettes mod døren en eneste gang, hun var gået i en slags koma, hun havde dog hørt hans ord en dag hun var ude og gå? en tur.. men de var løgne hvordan skulle hun nogen sinde kunne se ham i øjnene igen eller blot snakke til ham, hun ville ja undgå ham så meget som overhovedet muligt... Hun rejste sig stille op og tænkte at hun kunne gå ind foran i stedet bagdøren vis... han nu have villet gå efter hende dog regnede hun ikke med det, men hun gik om på den ene side og skulle til at gå ind af indgangen der var halvt åbnet...

Dean blev siddende inde i teatret da han hørte døren der lukkede og han regnede ud at de var gået, han sad bare helt stiv og stirrede ud i luften, han anede ikke hvad han tænkte på, han vidste bare at han uden tvivl tænkte alt for meget. Han sad i omkring en halv time og sagde ingenting, men i hans hoved gik der slet ikke så lang tid, i hans hoved var det nærmest som sekunder der løj forbi uden at han kunne følge med.
Han rejste sig langsomt op og gik imod udgangen, klokken var ved at være tre, men i hans hoved havde han kun siddet i teatret i få minutter, det var forfærdeligt at dagene gik så langsomt at han havde det utroligt dårligt.
Han gik ud af hovedingangen, det regnede, hvor var det bare typisk. Han stod udenfor og anede ikke om Kajika var i nærheden eller hun var taget hjem, han blev derfor bare stående under teateres halvtag imens han frem fra sin inderlomme fandt en pakke cigerater og hurtigt fik tændt en af dem, det var lige hvad han havde brug for, han skulle ryge. Han mærkede røgen fylde sine lunger og det gav ham en dejlig indre ro som han bedre kunne forholde sig til end alt det andet der kørte i hans hoved lige nu.
Han lod stille blikket glide ud i natten, men han kunne ikke få øje på noget og han sukkede derfor bare stille imens han overvejede om han måske bare burde gå hjem.

Kajika mærkede regnen lægge sig og huskede tydeligt den dag han havde kaldt hende en luder?.. men hvorfor, hun solgte aldrig sin krop for penge og hun havde ingen gang kysset ham eller flirtet med ham eller noget, han kunne ikke tillade sig at kalde hende det, eller fed!, hun var ikke fed, hvorfor skulle han ellers ha kysset hende den dag, han virkede ikke som en der var til fedme?. Hun sukkede let og strøg blidt det platinsk hvide hår bagud og sagde for sig selv"Maaaan" hun kiggede rundt i det hun gik hen til indgangen i det hun dog stoppede hurtigt op da hun så Dean og gik så hen af mod ham og pegede på ham alvorligt og sagde"Du... hvorfor er du her efter lukke tid?, jeg skal faktisk lukke af, af du ved det" hun så lidt væk fra ham og sagde så stille"Er alle gået?" hun fandt en nøgle frem til hoved døren og ventede lidt vis han sagde ja så ville hun låse der og så gå om bagved igen og låse den dør efter hun helt havde glemt den. Hun ville ikke snakke til ham ligesom om intet var sket, hun sultet næsten hver dag på grund af hans ord, og hun kunne intet job have næsten offentligt fordi hun netop som nu var bange for at støde ind i ham. Han havde sagt hun skulle fucke af den gang, så hun regnene ikke med han ville vise nogen sød side mod hende overhovedet...
dog var hun ej led i tonen blot kold...

Dean kiggede bare på hende da hun kom hen imod ham, så var hun altså alligevel ikke gået:"Du kan vel være ligeglad, jeg står jo udenfor... Jeg troede ikke du interesserede dig for mig liv" sagde han en smule koldt og smed smøgen på jorden imens han trådte på den og kiggede på hende uden at vide hvad mere der var at sige, han havde det dårligt over at de ikke snakkede sammen, men samtidig så syntes han ikke der var noget at sige, han havde ikke ændret sine følelser for hende og det ville han nok heller ikke gøre de næste par uger eller år måske.
Dean nikkede bare."Det tror jeg" sagde han i et lidt mere afslappet toneleje uden helt at sige mere, han prøvede ikke at være alt for sur, men han var såret og han vidst eikke lige nu hvordan han kunne komme over det.
Han overvejede et øjeblik om han bare skulle gå ud i regnen eller han faktisk skulle tale til hende, men han vidste ikke hvad han skulle gøre:"Jeg står bare og venter på en pige jeg er vild med" sagde han og lænede sig op af muren uden at kigge på hende, men blot endnu lade blikket glide ud i regnen, han vidste ikke hvad han skulle sige og som altid var han et fjols til følelser og ting der mindede om.

Kajika så lidt på Dean og mærkede et jag i brystet i det han sagde han ventede på en pige han var vild med"Åh.. jamen så værsgo, jeg skal skam ikke forhindre dig i det" hun så væk fra ham og virkede kold i det hun så såret ud, en tåre af blod gled ned af hendes kind og få sorte streger kom frem ved hendes øjne igen, dog lukkede hun døren og låste i det hun sagde"Sååå... held og lykke med det, håber hun ved du ikke kan elske" hun så væk fra ham og skulle til at gå så småt i det hun hævede hånden ud af da der kom en taxi og satte sig stille ind i den, hun å ikke mod Dean, hun turde ikke. Hun strøg tåren væk og prøvede at virke stærk, Taxi chaføren gik ud og skulle til at lukke døren efter hende, hun havde vel lidt med vilje ladt døren stå åben.. måske?... Dean løg om det med at vente på en, måske var det en metafor for hende... nej nu var hun dum. Hun lukkede stille øjnene og sagde hvor hun ville hen og hørte taxi chaføren gå tilbage til rettet og vendte hovedet forsigtigt mod det andet sæde....*sidder han mund der..* vis Dean havde sat sig ind ville hun betragte ham og ændre retning til hjem af mod ham og så sige"skulle du ikke vente på hende du var vild med"

Dean sad bare og nikkede let for sig selv:"Det ved hun desværre godt " sagde han og lod sig glide ned på jorden, den var kold og våd, men det var alt han havde lyst til at gøre lige nu, bare sidde. Han kunne jo ligde så godt straffe sig selv forat være et svin. Da taxaen kom blev han siddende, hun hadede ham. Som om hun alligevel gad have ham med, dog sad han alligevel og kiggede ind i taxaen på hende og på hendes blonde hår, men han blev endnu siddende på de våde stenfliser.
Dean sad bare og kiggede ned iu jorden imens han kiggede på det våde fliser. Det regnede ikke hvor han sad for teater taget dækkede lige præcis den plet, mend er var stadig vådt fra folks fødder der var vadet ind og ud af døren. Han kiggede endnu over på taxaen og ønskede et eller andet sted at hun ikke ville tage afsted.
Selvom døren stadig stod åben blev han siddende, han ville frygte at hun bed ham eller måske endda slog ham hvis han hoppede ind, han vidste jo godt at hun hadede ham og han havde besluttet sig for abolut ikke at prøve på noget, for han vidste han alligevel ville blive straffet for det.

Kajika så lidt striks ud på Dean i det hun stille gik ud af taxien og sagde"bare kør" hun gav den nogen penge og låste så op for theatrets dør og gik hen til Dean og strakte en hånd ud mod ham og sagde"vil du med indenfor" vis han ikke tog hendes hånd ville hun blot dreje elegant rundt og smutte indenfor uden at låse døren og så bagefter vis han var kommet ind efter noget tid låse døren efter ham og så tænde lyset og gå hen til theatrets smukke dejlige cafe/bar de havde der var lukket og finde noget frem de kunne drikke og så sige"så ventede du på mig" hun lagde hovedet let på skrå og betragtede ham ikke for lang tid, det ville blot få hende til at ryste over det hele og få lyst til at tage om ham"så jeg hørte en eller anden pige ude i skoven sige at hun mente denne pige her ikke var klog... og at hun vist os var noget til Lazarus" hun så lidt striks ud og sagde"Men.. det betyder intet, jeg bor ej ved ham mere, mit liv er lagt i hænderne på theatrets penge og Carmens lejlighed hun plejer at bo i som jeg har overtaget på ubestemt tid" hun så lidt på Dean og sagde"jeg regner med at rejse her næste månede, Di morga er ikke så venlig mere, jeg føler jeg gerne vil væk fra alting såååå... jeg ville blot sige farvel til dig Dean" hun sendte ham ej noget smil men holdte blikket væk fra hans... det gjorde for ondt at se på ham...

Dean afslog hendes hånd, hun behøvede ikke hjælpe ham eller give ham noget. Dog rejste han sig selv op og gik indenfor efter hende, men uden at sige noget. Han rystede let sin jakke som var blevet våd. Den var lige præcis så lang at den gik ned midt på hans hår og jakken var derfor våd der hvor han havde siddet. Han tog sin jakke af og lod til hvide skjorte komme til syne der gemte sig indenunder.
Dean sagde ikke noget da hun snakkede, men satte sig blot ved en af de mange stole inde i det store rum, det var smukt og han kunne godt lide de store udskærelser der var rundt ved væggene. Han nikkede abre da hun sagde at hun havde hørt ham og Maila's samtale, så kunne hun da ikke være helt dum, for så vidste hun da noget. Han havde jo nærmest fortalte Maila alt, følte han ihvertfald selv.
"Okay" sagde han bare koldt d ahun sagde at hun ville flytte, han var ikke ligeglad og han havde lyst til at sige at hun skulle blive, men han kunne ikke, han var træt og han ønskede ikke at gøre sig sårbar, og slet ikke nu hvor hun skred. Han anede ikke om hun vidste hvad han følte for hende, men han anede ihvertfald ikke hvad hun følte for ham, overhoved. Men han håbede da at der var bare noget, men han vidste intet:"Flygte som altid" sagde han bare som en lille irriteret og næsten sukkende kommentar.

Kajika så undrende på Dean og fnøs let i det hun sagde"Ja gad vide hvorfor, du kan vel os være ligeglad med en luder som mig jo" hun drejede på barstolen og fyldte noget alkohol op til sig selv og tog det i en slurk og rejste sig så og gik stille hen til barskabet og tog lidt og smed så nogen penge på disken og så mod Dean og sagde"jeg skrider på grund af jeg ikke gider dette lorte land med åndsvage fyre, som om det altid er min skyld i er så løse på tråden" hun så ikke mod Dean og vendte blikket ned af da flasken hun havde taget splintres og hun mærkede blodet glide ned af sine hænder. Hun så let på sit eget blod og sukkede i det hun ikke kunne heale på grund af hendes blodmangle. Hun gik om bagved baren og forbandt stille sin hånd efter glasset var væk der fra og ryddede så stille op og så mod Dean... og sagde så efter at ha trækket vejret egenlig"Dean.. hvorfor hader du mig sådan, hvad er det du så gerne vil ha jeg skal sige eller hvad vil du vide... " hun holdte en pause og sagde"jeg hader dig ikke, jeg har forelsket mig i dig, men... men jeg er ikke god til at dele..." hun sukkede stille og sagde"Det ikke normalt for dig at forelske dig.. derfor skred jeg.. jeg vil ikke ødelægge dig! okay..."

Dean kørte en hånd igennem sit sorte hår imens hun snakkede, det var en smule fugtigt, men ikke vådt, han havde jo ikke været helt ude i regnen, men alligevle havde de små dråber fra taget udenfor ramt hans hår og givet det en fugtig glans. Han sukkede bare da hun sagde luder, ahn ahvde sagt det i galskab og han mente det naturligvis ikke, men han ville ikke trække den i land nu, han havde jo sagtt det og det ændrede jo ikke helt noget.
Dean kiggede op på hende da hun talte igen og fat om flasken:"Du kender altså andre end mig der er sådan?" sagde han og hævede øjnbrynet, han tvivlede og gættede på at hun nok snakkede om ham, men han ville ikke tro det hvis det ikke passede, men på den anden side kunne tingene jo umuligt gå værre.
Dean rystede på hovedet:"Ikke noget,d us kal ikke sige noget og jeg ved heller ikke hvad jeg skal sige" sagde han bare og vidste ikke hvad han skulle sige, der var bare ikke helt noget der var passende:"Ødelægge mig?" sagde han og kunne næsten ikke lade være med at udbryde e tlille girn:"Du ødelægger mig ved at blive gal og ikke gide at snakke med mig!" sagde han og rystede opgivende på hovedet. Han havde ikke engang haft en chance for at sige hvad han mente før de var blevet uvenner og havde råbt af hinanden ude i regnen.

hvis kajika kunne lægge sig til at dø nu ville hun nok gøre det fordi hun havde det skidt med at frembringe alt op igen og ville blot stikke af. Hun så flovt væk og sagde"hvorfor stod du der egenlig og ventede på mig" hun ville blot vide hvorfor og sagde så efter lang tids stilhed"vis der noget du vil sige eller snakke om så sig det ide mindste nu" hun kiggede ikke på ham.. ikke fordi hun ikke ville men fordi det ville måske gør det nemmer for ham så at snakke til hende end normalt når han blot spydigt sagde noget til hende fordi hun havde startet et helt kaos igen. Hun anede blot ikke hvad han ville med hende?, kunne han li hende eller hvad, og vis han kunne hvorfor var han så sådan her alligevel, det var da ligemeget vis hun sagde om hun kunne lide ham eller ej, eller de klarede op i det, han ville sku da bare fortsætte sit liv som altid og hun ville lide under det fordi hun havde åbnet sig det mindste til ham og sagt der kunne være stor chance for hun var faldet for ham, skønt han aldrig ville kunne elske en, men så ville den samtale heller ikke gå længere?.
Hun sukkede stille og sagde"vil du vide hvorfor jeg gik, jeg gik fordi jeg var bange for at forelske mig mere i dig end i forvejen, jeg fandt et smuthul da du gik ud af baren og brugte det så, jeg sagde ting jeg slet ikke mente... men jeg blev vred... hvorfor skulle jeg åbne mit hjerte og sige jeg er faldet for dig, når det ikke laver om på noget inde i dig, det kan være du måske får det bedre af at vide at jeg godt kan lide dig meget.... men det gør ikke så jeg får det bedre, jeg kan aldrig ændre det med du ikke kan elske eller ikke ved om du ikke kan.... derfor så jeg ingen grund til at forklar mig overfor dig den gang" hun holdte små pauser ind imellem så det ikke blev en tale strøm og hun havde øjnene af sølvisk grå farve rettet mod Dean i mens hun snakkede til ham roligt og fattet dog med underlagt gråd i undertonen mens hun sagde dette her...

"Jeg ventede ikke på dig" sagde Dean og kiggede ned i jorden, sandheden var at han ikke ventede på hende, men han håbede da at løbe ind i hende, den ene del af hans krop og sind ville så gerne snakke med hende og få reddet det hele ud, den anden del af ham ville bare gemme sig hjemme i lejligheden med en flaske rom, og som oftest var det næsten altid det sidste var vandt. Han var lig som hende god til at flygte fra ting, dog rejste han ikke andre steder hen, han var bare hjemme for at undgå at snakke med verden og se tingene i øjnene.
Dean kiggede ned i jorden da hun snakkede og han kunne mærke han næsten fik ondt ind i sit hjerte, han vidste ikke hvorfor, men det hun gjorde sårede ham og han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han rejste sig op og gik hen til udgangen men gik ikke ud, han stod istedet bare i døren og kiggede hen på hende."Jeg ved godt du har ret" sagde han:"Og jeg lover ikke at opsøge dig mere" sagde han og kiggede ned i jorden imens han tog fat i håndtaget og var klar til at gå ud af døren, men gjorde det endnu ikke.
Han vidste at han burde sige noget, men han vidste ikke hvad, hver gang han prøvede at åbne munden kom der intet ud og alt hvad han kunne finde på at sige virkede jo bare så ligegyldigt, for hun havde jo ret. Dean stod bare i døeren og kiggede hen på hende, det gjorde ondt at kigge på hende, men han vidste ikke hvad han skulle sige, han var bange for at såre både hende og sig selv.

Kajika betragtede Dean og sukkede i det hun ikke orkede mere tøse drama, hun gik hen til ham og krammede ham blidt og sagde"Dean, tak fordi du ide mindste blot lidt den gang kunne lide mig som lidt mere, men tror næppe du vil ses med mig overhovedet.." hun sukkede og smilede så forsigtigt og tænkte på det kys han havde givet hende ud af det blå, så han måtte jo ha kunnet lide hende lidt den gang. Hun smilede forsigtigt og strøg stille håret til siden og sagde meget skrøbeligt"jeg ville ønske jeg aldrig havde stukket af og ødelagt alt, men jeg vil dog heller ikke lyve og sige at jeg ville have en fremtid med dig, jeg har ikke lyst til at have en fremtid med nogen egenlig... jeg har det bedst med at være single ser du" hun roede sig let i håret og smilede stille og lod sig så gå forbi ham og låste efter dem og sagde"Nårh men... så ses vi vel Dean?" hun smilede og havde fået healet sin hånd stille og rolig, så hun ikke brugte unødvendig kræfter på det?.
"Nårh men det en heldig pige du skal ses med, så? hyg dig Dean og pas godt på dig selv" Kajika smilede sødt og gik så stille væk fra ham for at komme hjem af til Carmen

Dean tog fat omkring hendes skuldre og kiggede på hende med indtense øjne da hun begyndte at tale."Fatter du slet ingenting.. " sagde han med en stille stemme imens hans hænder endnu havde omkring hendes skuldre så han sikrede sig at hun kiggede på ham og ikke gik:"Lige siden jeg mødte dig første gang har jeg kunne lide dig, jeg er fuldstændig væk og forelsket i dig, mere end jeg tror jeg har været før.." sagde han og slap taget om hendes skuldre og lod sine arme falde ned siden:"Men jeg ved jeg vil komme til at skuffe dig" sagde han med et trist stemme og kiggede ned i jorden."Du er alt for god til mig" sagde han bekræftende og nikkede let for sig selv.
Dean vidste ikke havd mere han skulle sige, han havde lyst til at kysse og kramme hende og sige at han gerne ville være kærester med hende og alt det der, men han kunne allerede mærke det gå galt inden han gik igang:"Jeg vil ikke såre dig" sagde han og smilede let til hende med et trak på skuldrende.
Han lod en hånd glide igennem sit hår og overvejede om han bare skulle gå hjem, han anede ikke havd han skulle gøre og hva der skulle ske nu, tingene gik bare dårligt, men nu havde han da i det mindste fået sagt hvad han mente.

Kajika stod helt overrasket og forstummet da han tog fat i hende og hendes bevægelse blev lettere klodset da hun endte med at gå lidt bagud og stod nu over for Dean og så ham lettere chokeret i øjnene mens han pludselig begyndte at udtrykke sine følelser for hende hvor det fik hende til at se skræmt ud lidt?. Hun anede jo ikke han havde det sådan overhovedet!?. Hun så let væk da han slap hende og hun anede virkelig ikke hvad hun skulle sige til ham"d......Dean? " hun kiggede lidt forsigtigt på ham og gik så hen til ham og tog blidt om ham i et kram og sagde i det tårene begyndte at stømme lydløst ned af hendes kinder"Må jeg ikke godt overnatte ved dig iaften?" hun lukkede øjnene smertefuldt i og sorgmodigt i det hun lod sine finger forsvinde ind i stoffet på den trøje som Dean bar eller jakke, og lod sig blot stå der og holde om ham intenst og meget tryggende fordi hun ikke ville ende med at han forsvandt, hun ville blot stå der og mærke ham mod sin krop for et sekundt og føle at han ikke slap ud af hendes arme, hvorfor havde han det sådan med hende, hvorfor havde hun ødelagt så meget, hun håbede virkeligt hun måtte sove ved ham fordi hun ville gøre så meget godt for ham igen så og forkæle ham for en stund, hun var ligeglad om han ikke kunne være tro, sådan var han vel så vis han ikke kunne det, så måtte man blot lade vær med at have noget kørende med ham?, han var som han var og hun hadet ham skam slet ikke for det... hun smilede forsigtigt da hun slap ham og vis han sagde at hun godt måtte ville hun begynde at gå hjem af mod ham og blidt trække ham med vis han da ville? dog først ville hun løbe ind og hente en pose og så holde det lidt hemmeligt for Dean hvad der var i den.. mad, så kunne hun lave rigtig god mad til Dean, ikke for sig selv men os blot fordi det var lang tid siden hun havde øvet sig i at lave mad?.

Dean kiggede bare på hende og blev faktisk lettere chokeret over hendes reaktion, han troede et eller andet sted hun måske havde vidst det, men måske han også bare havde en højere forventning til folk end der rent faktisk var, som om de kunne læse tanker, selvom han godt vidst de ikke kunne. Han lagde en arm omkring hende da hun stilte sig ind til ham og han stod en smule tøvende og kiggede ned på hende."Mener du det?" sagde han. Han ville hellere end gerne have at hun kom med hjem til ham, men samtidig så ville han ikke gøre hende ondt eller føle at han havde lovet hende noget han ikke vidste om han kunne holde, han stod derfor bare og kiggede på hende."Er du sikker?" gentog han og kiggede på hende imens han kiggede imod udgangen og egentligt var ret så klar til at gå, samtidig mærkede han også sin træthed forsvinde og sit hjerte der istedet nu slog i en god rytme igen.
Dean smilede let for sig selv, han var da egentligt glad for at de havde fået snakket igen, også selvom at det lige nu var en smule mere svært end han troede, han kunne godt lide hende, meget godt, men han var også bange. Især for sig selv. Han fandt let nogle sedler frem fra sin lomme, så var der ihvertfald til en taxa så de kunne komme afsted.

Kajika nikkede "Ja jeg er helt sikker" hun smilede forsigtigt og så stille på hans penge og taxi?" hun grinte sødt og så stille rundt og rakte hånden let op da der kom en taxi og den stoppede nogen lunde med det samme hvilket var utrolig dejligt at se. Hun smilede og strøg let det platinsk hvide hår bagud og satte sig ind og betragtede så sin pose og sagde"Hmm så Dean hvad kan du godt lide af mad egenlig?" hun så flovt på ham, hun kunne jo næsten lave alt sådan da, hun var ikke mester kok, kun til kinesisk og japanske madretter fordi hun havde levet lidt i japan med sin familie den gang hun var ung før de tog tilbage til frankrig igen og hendes far blev myrdet..
Hun sukkede stille og kiggede så lidt ud af vinduet i det hun sagde lettere forkvalt sådan ikke rigtig let at komme ud med det"Undskyld alt før Dean, jeg mente ikke et ord, altså af disse skælds ord jeg måtte ha sagt, og jeg kan virkelig os lide dig" hun så flovt ned og sagde"Jeg bare ikke god til det der med følelser og jeg virkelig et problem barn så alt kontakt med nogen der behandler mig godt er jeg meget øm overfor?" hun sukkede og strøg sig let under øjet og så ned af sig selv, lettere driv våd var hun efter at ha stået og ventet ved siden og holdt øje med indgangen om Dean var kommet frem, hun havde stået der i noget tid, hun ønskede at vente på han kom frem så hun kunne lade som om hun ikke havde ventet men faktisk havde gjordt det..
Hun så stille ud af taxien da den sagde den var der og hun steg langsomt ud og sagde"tak for turen" hun smilede og gik så med Dean op i hans lejlighed og vis hendes hjerte havde kunnet slå havde det slået hurtigere end nogen sinde før, det føltes mærkeligt at være der igen men da hun endelig kom indenfor så hun efter en radio tændte den og havde den på meget meget lav spilning og så mod Dean og sagde"sulten?, jeg har altid tænkt på at ville prøve at lave mad til andre end mig selv, jeg blev jo ikke født som vampyr men.. Aspara faktisk? vis du kender den race" hun grinte let og smilede sødt da hun ventede lidt med at finde tingene frem vis han ikke var sulten fandt hun dem ikke frem men vis han var og han havde sagt hvad han kunne li i taxien ville hun bikse alt muligt frem dog uden det helt store rod og vaske op i mens hun os passet madden og så stille det frem på bordet bagefter til ham og så et glas vand til sig selv..

Dean kunne mærke han var mere glad end tidligere, men han var ikke mindre forvirret. Faktisk var han mere forvirret og syntes det hele virkede en smule mærkeligt, men på den gode både og netop derfor accepterede han det. Han smilede bare let til hende og trak så på skuldrende."Det ved jeg ikke helt, den slags man spiser" smilede han:"Jeg er ikke så kræsen" sagde han med et lille smil, mad var ikke ngoet han gik så meget op i og han lavede næsten aldrig mad, så hellere lige snuppe en god burger, men hvis hun ville lave mad til ham så var hun da mere end velkommen, det kunne han godt bruge.
Dean nikkede bare til hvad hun sagde, men han vidste ikke hva han skulle sige, han var så dårligt til at udtrykke sine følelser og hadede at føle sig svag, som han gjorde når han snakkede om sine følelser, det han lige havde sagt var mere føleles ladende end han havde sagt i mange mange år. Han smilede derfor bare let til hende og nikkede så:"I lige måde", det var umilbart de eneste ord han kunne få ud af sin mund.
Dean sad bare i taxaen uden at røre sig og han turde næsten heller ikke bevæge sig, han var bange for at sige eller gøre noget så de endte med at stå og råbe af hinanden igen. Derfor lod han bare være med at tale. Dean nikkede bare, han kunne vel altid smile og han satte sig derfor ind i sofan og afventede hende:"Jo jeg kender godt racen" smilede han let og tænkte på Etienne som jo var Aspara, hvilket også var tydeligt at se på ham, de havde deres helt specielle udstråling og det undrede ham ikke at hun også var det.

Kajika betragtede stille den stumme Dean og sagde"hmm er du okay? du virker så stille nu" hun sukkede og gik hen af mod ham og rakte en hånd frem mod ham og lod lille fingeren være strukket og sagde"jeg lover og sværger at jeg aldrig vil råbe af dig som den nat eller bringe visse emner op som skælds ord, så du kan frit ydre dig vis du vil, uanset hvad det er kan du spørge løs" hun så lidt flovt på ham og ventede på at se om han tog blidt med sin lille finger rundt om hendes og de ville lave et slags løfte håndtryk på den måde, lille finger sværgen?.
Hun smilede forsigtigt og satte maden frem til ham og sagde"værsgo bare spis løs" hun havde lavet lidt kinesisk mad, med forskellige slags sovs og kød.
hendes lange hår var blevet sat op i en hestehale. Hun så lidt hen af mod Dean og sagde flovt"men undskyld den nat" hun sukkede og sagde"jeg var i dilemma med mig selv om hvorvidt jeg skulle helt skride fra dig og ikke se dig mere, du er lidt farlig" hun smilede skævt og lidt kejtet i det hun sagde"farlig for mine følelser sååååå" hun grinte let for at lette stemningen og sagde"øhm... så? kan jeg låne noget tørt tøj eller måske et håndklæde??"

"Ja ja jeg har det fint" smilede Dean:"Jeg er bare forvirret, men bare rolig det er jeg nok de næste par uger" smilede han let til hende, han var hverken stille fordi han var sur eller irriteret, han lyttede bare til havd hun sagde og kunne samtidig heller ikke helt forstå hvad det lige var der skete lige nu.
Dean nikkede bare til hende, alt han havde sagt var også i vrede og nok mest fustration, som en rigtig tøs der ikke forstod noget."Syntes du det var forkert jeg slog ham i bare?" sagde han lige efter hun sagde han bare kunne spørge løs, han havde gentligt ikke nogel spørgsmål, men lige det havde han tænkt meget over, især fordi det var der det hele startede:"Og hvorfor blev du sur bagefter? jeg menr... Hvorfor lige der?" sagde han og lagde hovedet let på skrå for at vise at han var interesseret i at høre hvad hun havde at sige omkring emnet.
Dean spiste en smule af hendes mad og nikkede let som et tegn til at det smagte godt, han spiste dog ikke meget mere end en halv posion, han var ikke så vildt sulten, men det smagte bestemt godt:"JA du tager bare... Du ved jo hvor det er" sagde han med et let flabet smil.

Kajika stod lidt og tog noget vand og betragtede Dean i mens ... og svarede så"Nej det var dejligt du slog ham fyren?, jeg var virkelig glad, men jeg så chancen til at da du blev smidt ud så jeg chancen til at stikke af fra dig så mine følelser ikke voksede for dig Dean.. jeg slet ikke sur overhovedet?" hun lagde hovedet undrende på siden og sagde"Hvor har du dog fået den skøre ide fra" hun grinte forsigtigt og sagde"men jeg var skam slet ikke sur, jeg var ked over at jeg var nød til at gå fra dig... især efter du havde reddet mig fra en eller anden klam mand, og jeg var ked over du endte med at blive slæbt udenfor, jeg ville så gerne løbe ud og holde om dig og græde næsten fordi jeg var så glad for du slog ham" hun smilede forsigtigt og sagde"Men jeg... jeg var bange for mine følelser blot efter det ville vokse mere for dig, og det nok ikke så godt" hun sukkede let og sagde"eftersom sådan det gået og alt det, så er alt jo lidt ude" hun hentydet til håb og sådan"sååå den pige du ventede på?, kom hun aldrig eller hvad" hun huskede tydeligt hvor ondt ordene med at det ikke var hende havde gjordt på hende og hun så let forstenet ud i et kort øjeblik i det hun ryddet op efter ham og gjorde ren så intet var at se og sagde så stille"Øhm tak" hun tog et håndklæde og smuttede ind på værelset af Deans og trak bukserne af og tørte sit våde hår med håndklædet efter os at ha smidt sin skjorte og havde fundet en skjorte af Deans. Hun stod der i sit røde undertøj i ægte silke med sorte blonte kanter og tog så håndklædet let om hofterne på sig selv og derefter skjorten på fordi... hende og mande bukser var ikke det bedste match?. Hun så stille hen af på sengen og berørte let den pudede dyne og sukkede så stille da hendes fingerspidser forsvandt fra sengetøjet og op til hendes læbe*hvorfor... startede jeg egenlig hele dramaet? måske.. er jeg virkelig en kaos bombe.. der kun kan skabe drama og rod om mig? som ja alt muligt der ikke burde startes..*

Dean nikkede bare, han prøvede at forstå hvad hun sagde selvom det var en smule svært. Han troede hun blev sur fordi han havde slået ham, han vidste jo ikke om hun var typen der ikke kunne lide at man udøvede vold, selv var Dean heller ikke så voldeligt et menneske, selvom hans attitude måske af og til sagde noget andet, men faktisk så hadede han vold og han kunne aldrig finde på at slå nogen hvis det ikke havde noget med forsvar at gøre, og det kunne han jo roligt sige at det var denne gang. Han kunne bestemt ikke lide ham manden der havde forulempet Kajika, og Dean kunne mærke hvordan han stadig kunne blive vred ved tanken om ham.
Dean smilede let for sig selv imens han bare nikkede, han hørte godt hvad hun sagde, men som hele tiden var han stadig en smule forvirret:"Men hvad har så ændret sig? Hvorfor er følelserne ok nu? Mend et var de ikke for en uge siden?" sagde han og forstod ikke helt hvad der havde ændret sig, var det fordi han også kunne lide hende, eller var det fordi hun mon havde indset et eller andet? han anede det ikke og følte ikke han blev mindre forvirret som samtalen skred frem.
Han smilede let til hende og kunne ikke lade være med at komme med et lille grin:"Nej dumme... Det var da dig jeg ventede på" smilede han, da han havde sagt det var det som en hentydning han troede hun ville fange, men det havde hun åbenbart ikke, hvilket også var fint nok, nu var alt jo iorden alligevel.
Han sad bare i sofaen og ventede på at hun fik skiftet, han lænede sig let tilbage i sofaen og lukkede kort øjnene, han kunne mærke han var søvnig, men det havde også været en lang nat.