Hvad så? -Itachi

T: 12, 00
V: Små koldt og en let vind
S: Skoven
O: Skoven

Man kunne hører skridt, langs kanten ved lysningen. Skridtene var roligt og stille mod brunden af skoven. Et let vind kom fra nord, den tog let fat i noget sort hår. Amy stod med ryggen mod norden. Hendes hår faldt ned i øjnene på hende, da vind tog fat i hende hår. En sød duft kom ud fra hende.Hun sukkede tungt, og slog let til det, men det hjalp overhovedet ikke. Hun havde en kjole på. (billede) Hendes hår hang løs om hende, hun sukkede stille, da det gik ned over øjnene på hende. Hun hadet det bare helt vildt, når det gjorde det. Hun nynnede stille. Hun satte sig ned. Hun startede stille med at tænke. Hun tænkte på sin mor. Et smil gled ned over hendes læber. Hun smilte stille. Hun satte sin albue på sit kræ. Hun lagde hovedet der på, let på skrå. Hun lukkede stille øjnene, hun sukkede stille. Hun kom i tanke som Kiba, hun var nuglad for at han sov. Så kunne hun ha sit hovede for sig selv. Hun sukkede stille. Det var hårdt at dele sine tanker med ham. Hun skulle jo tænke på nogte andet, når han nu ikke var det til, at sige sin mening i hendes hovedet. Hun skulle nyde det, men det gjorde hun bare ikke. Hun kiggede let i hans drøm, hun smilte mere for sig selv. Hun kørte sin hånd rundt græsset.

Itachi havde fået en ny opgave at slå en hvilken som helst dødsengel ihjel og forvandle hende til vampyr han havde en blå kniv i hånden det var en magisk kniv som kunne dræbe en dødsengel ved et lille snit selvfølgelig ikke med det samme men efter lidt tid ingen modgift eksisterede der og det kunne kun skade dødsengle

Hun kiggede ned i jorden og kørte sin hånd rundt. Hun nynnede stille for sig selv. Hun smilte stille for sig selv. Hun kiggede kort op, hun hørte noget. Hun vidste ikke hvad det var. Hun resjste sig op. Hun løftede stille det ene øjebryn let op. Hun kravlede op i et træ. Hun kiggede ned. Hun lyttede efter, hvad det kom mod hende. Hun kunne ikke kende lugten, hun kendte ikke de mange racers lugte. Hun kendte kun sin egn, ioog det var ikke nogle engel, eller et menneske...

Itachi havde allerede set hende og vidste allerede at hun var dødsengel hvor heldig kunne man være han forsvandt om bag hende uden hun hørte det og hviskede ind i hendes øre "bang du død" før han forsvandt igen og kom frem over hende med kniven fremme og svang den mod hende han kastede den mod hende den fløj igennem alle blade med et perfekt mål lige på skalden

Hun stod helt stille og lyttede, hun hørte ham. Hun var lidt uroligt, hun gik ikke i panik, som man ellers ville ha gjort. Hun kiggede ikke bag sig som hun normalt ville gøre. Hun hørte svagt kniven, hun svang sig ned, men for langsomt. Den ramte hendes hånd. Hun ramte jorden hårdt. Hun holdte om sin hånd, hun knurrede stille. Hun bukkede let sammen, kiggede på ham. Hun kiggede kort på sin hånd, den blødt lidt.

//du ved godt at din dødsengel vil dø nu ikk? det står i starten dødsengel gift ingen modgift

//Jo... Der gøre hun snart.... Hvis der ikke ske noget ^^

Itachi landede på jorden foran hende og så på hende "du er færdig du har 15 minut før du er død" sagde han roligt og så fortsat på hende med et ondt smil "der findes ingen modgift og det spreder sig så hurtigt at du ikke kan fjerne det før der kommer noget nyt"