Farlig nat ik Itachi..? [privat]

S: Allées-Gyderne.
T: Kl 23:12.
O: Mørkt, og ikke en meneske kan ses på gaden.
V: Dejlig halvmåne.

Slet entet her.. Alt var stille, som om denne gyde. Pludselig sussede der noget igennem gyden. Dette væsnet sprang op på væggen og op på taget. Det var en pige, rødhåret en. Hun stod der på taget og betragte hvert hjørne i gyden. Entet blod, entet såret personer. Hun åndede lidt skuffet ud "Hmm så har jeg ikke noget at lave her" hviskede hun og så det hun havde i hånden, en lang sort pind. Men hvis man så længere op kunne man se at denne sorte pind var en kæmpe le. En brise ramte hende og hun så sig om. *Men hvorfor, her plejer da at lider stakkels menesker her.. Hmm arme sjæle* tænkte hun og lænede sig op ad leen og betragte gyden.

En skikkelse med en rustning gik rundt i gyderne ledende efter et offer at slå ihjel han fandt desværre ingen men vidste at der måtte være nogen han valgte at han ville have et oversigt så han hoppede fra mur til mur indtil han nåede taget denne høje skikkelse var Itachi Uchiha den næst sidste fra sin familie han kiggede rundt oppe på taget han så en pige med en le? EN LE? Hvad helvede var hun for en han gik hen mod hende lydløst som om han slet ikke rørte jorden han nåede hen bag hende og læste hendes tanker han grinte han kunne ikke fatte hvad han lige havde læst han tog et lille håndspejl frem og lagde det lige foran hende så hun så sit eget spejlbillede

Hun havde godt nok vidst at nogen var bag hende, men at grine ad hende...? Hvad bilder den person sig ind, og da hun åbnede øjnene, gispede hun og stødte ind i personen. Hun skulle til at lave nogle små fingersegl, men det var forsent. Hun havde store øjne, hendes gyldne brune øjne fortrak sig. Hun var helt overrasket over denne angreb, men også bange. Det var længe siden hun sidst havde set sig selv i spejlet, hun rystede. Pludselig vibrede leen og fik en lilla aura og skubbede hurtigt personens hånd væk og skar lidt i hans håndled, men ik for meget, kun en snit. Hun gispede efter vejret, hvor frækt, lige hendes svaghed. Hun drejede hurtigt mod denne fremmede person og lo lidt hånlig ad ham "Sikke dog en overraskelse, din forræderisk. Sikke dog en frækhed" Hun rejste sig op og stirret på ham.

Itachi grinte hånligt før han lavede nogle håndtegn et spejl af is kom frem foran hende bag hende og hver side af hende "som tak for din le ramte mig" sagde han hårdt han ventede 10 sekunder før han fik spejlene til at forsvinde og holdt øje med hendes le "vis det er din svaghed så kan jeg sige dig vis din le angriber mig er det det eneste du ser" sagde han hårdt

Hun greb sin le, og man skulle tro hun skulle til at gå til angreb mod ham. Men i stedet, nussede hun den og betragte ham og smilede venligt, men smilet noget ikke op til hendes øjne "Uha. Du gjorede den i hvert fald rasende" mumlede hun og lavede en fingersegl og bid sig i hendes fingerspids. Hun sugede lidt blod ind til sig og trak vejret dybt. HUn betragt hans snit "Jeg undskylder for din vejne" mumlede hun igen, men uden at mene det. Og hvad mente han med at det var det eneste hun ser..?

"jeg mener at jeg vil lave et evigt spejl som ikke kan smadres eller noget som står lige foran dig ligemeget hvad du gør" sagde han roligt og så på hende stift han smilte ikke han grinte ikke hans ansigt var følelses løs og stift "hvorfor er du her" spurgte han koldt

Hun smilede som om alt var godt, men hendes øjne var kolde og så bare på ham *JEG KAN SGU DA IKKE GØRE FOR MIN LE BLEV SÅDAN.....* tæntke hun iskoldt til ham og lænede sig mod sin le, for at den ikke skullle gå til angreb igen "Jeg søger efter såret væsner og menesker.. Og lugten af blod. Pluds træner mig" mumlede hun og hvad ellers raget det ham..? Hun må sgu da være hvor som helst, uden nogen kunne bestemme hende, sådan var det i hendes land. Man var fri som en fugl.

han grinte "ingen er frie" sagde han roligt "jaja men det er din le din skyld dit ansvar" han så fortsat på hende "hvorfor leder du efter lidende personer" spurgte han hårdt og ondt han hadede folk som bare lod dem lide ingen fortjente at dø langsomt alle fortjente en hurtig død

Hun var tæt på at gribe sin le og tage hans sjæl og bare smide ham i floden så han røg i helved, men hun prøvede at beherske sig "Alle er frie, selv min le og du. Når ja det glemte jeg hvis du er ikke fri.. du er bare en fugl i et bur..... Og jeg har sagt undskyld, skal jeg nu bukke og tilgivelse. Sikke dog en katatrofe" udbrød hun og himlede med øjnene. Hendes gyldne brune øjne mindede lidt om en ræv som var vred, men hendes læber smilede bare. "Hør. Ville du havde de skal bare tabe blod her i denne gyde. Så ligeså godt føre dem til døden med det samme" mumlede hun og denne gang uden at se ham.

"det er osse det jeg mener" sagde han roligt og satte sig ned "ingen er frie alle har nogen som bestemmer over en" han så ned i jorden *Alle* tænkte han kort "og næste gang du formærmer mig er du dødsens" han så op på hende med et ondt smil

"UUUF" lyd det fra hende men hun så ikke spor bange "Uha det lyder da ikke godt vel.. Uchiha san, du får mig snart til at le. Men jeg er virkelig ked af at du er en fugl i bur.. Kom dog væk i en fart" mumlede hun og så på ham, men uden at smile denne gang. Hvorfor sagde hun nu det..? Typisk hende, og hendes venlighed. "Men tror du du kan gøre mig bange, af at bruge bissetricks..." mumlede hun og havde armen omkors.

han begyndte at lave håndtegn langsomt senere gjorder han det hurtigere og hurtigere til sidst slog han ned i jorden et helt rum af isspejle kom rundt om dem mens hendes le fløj ud fra rummet spejlene var varme nok til at kunne klare solen tæt på så hendes le ville ikke kunne smadre det

Hun sukkede og suget mere blod af sin finger "Hmm se frygten i øjnene. Godt min mor lærte mig den kunst. Drik dit eget blod" mumlede hun men hun fik små svedperler. Men det var svært, at se sit sande monster.. Hun var jo ikke som de andre demoner. "Pokkers" mumlede hun og lavede små fingersegl med sådan en hurtighed. En slør af hvide kugler som hvirvlede om hende. Hun var klar..

Det næste der skete var at rummet fyldte sig med vand man godt kunne trække vejret i og vandmænd kom frem over det hele og varulve samt spejle som fløj rundt om hende kun for at gøre hende bange og kun for at få hende til at opgive og slås mod ham hverken med næver eller ord

*Fy da føj, HVORFOR SKAL JEG OGSÅ VÆRE BANGE FOR DE VÆSNER* tænkte hun rasende og blev ikke kun bange men også rasende. En stemme jo i hende *Kald mig ikke det ord igen.. Tal ikke med mig, ikke engang prøve. Du er ingenting* *Ja, jeg er ingenting, gid jeg var noget så du blev stolt* tænkte hun og så sine frygte. Nej, dem kunne hun bleve bange bagefter. Hun havde løftede sin pegerfinger og jog i de hvide kugler. En mørk jog i hendes finger spidst, hun tegnede ingenting. *Se frygten i øjnene* Sagde en stemme. Hvad frygter Vandmænd. Skildpader. Hvad frygter varulve. Vampyr. Alle de ting blev bare en ilusion for hende "Har du mere..?" spurgte hun.

Det hele forsvandt igen han grinte "jeg var blid mod dig jeg kan gøre ting som er meget værre" sagde han roligt

//sorry mistede lige min krea-.-'

Hun sprang på ham og skulle til at give ham at slag. Alt dette gik hurtigt fordi hun brugte lynet.. Men i stedet klappede hun og så på ham med et smil "Puha, jeg hader at se frygten i øjnene. Den dumme kunst får mig til at svede helt vildt" mumlede men smilede til ham "Tak for det, men savner en ordenlig kamp" mumlede hun og suttede blodet i sig, men healede den imens.

//gøre ike noget, men sorry jeg skriver for meget -.- det er en vane//

han grinte og lod sig falde så hun ramte med hovedet først mod jorden men lige før de ramte forsvandt han og kom frem bag hende og landede på hendes ryg så hun landede hårdere på jorden "vis det kamp du søger så får du kamp" sagde han roligt og hoppede op i luften og kastede 6 kunaier forbi leen de havde snore mellem sig så leen blev bundet fast til jorden så hårdt ikk engang en bjørn ville kunne komme fri

//haha krea power up igen^^

En varm luft steg omkring hende. Hun rejste sig op og så på ham i sådan en kold blik "Hvad skulle det for...." mumlede hun og klørede sig lidt i sit hoved og så på sin le. Den gløde i en meget mørkt lilla farve *Pas nu på, du ikke bliver alt for hisig vel. Vi skal jo ikke havde ballade af min far vel..?* tænkte hun beroligt og lavede nogle små håndtegn og så på ham "Jeg er klar, du begynder" sagde hun og bukkede, men forsvandt. Hun var oven over ham og sparkede hårdt mod hans ryg så han ramte jorden. "Upsi" sagde hun og lo.

//lyder da godt ^^ sorry jeg loggede, men skulle slukke -.-//

Itachi faldt ned på jorden og lå der blødende fra hovedet men pludselig blev Itachi til en masse ravne det havde været en klon den rigtige kom frem lige bag hende og stak hende i ryggen med en Kunai kniv efterfulgt af at han tog fat i hende og kastede hende ned mod jorden

Hun lavede lavede lige en salto og lande på fødderne og tog sig til ryggen. Noget sort skygger steg fra hende ryg, og hun slikkede sin hånd, som var fuld af hendes blod "Hmm havde du forstillet at jeg ville skrige, så vil jeg sige jeg skuffer dig" sagde hun og en roligt tone og det sorte skygge værk, havde lavet såret. Hun lavede en hurtigt en beværgelse med sin hånd. "Giv mig din kraft" mumlede hun og en lyn ramte hende. Hun sprang med lynets hastighed bag Itachi og slå ham, bare ik for hårdt mod hans mave, og stog pludselig bag ham og sparkede ham så han røg ned i jorden igen.

"suditusion jutsu" sagde han og pludselig var det hendes egen le som hun sparkede og slog til mens han stod lidt væk og kiggede smilende på det "forbier" sagde han roligt før han smilede og satte sig ned på taget og så fortsat på hende

Leen glødre på en meget voldsom måde "Jeg vil gætte mig frem til at du er sur på ham end mig. Men jeg sparkede dig tros alt" mumlede hun men leen var ikke til at styre. Hun tænkte sig om og tog fat om leen og kastede den mod Itachi. Men da leen var noget 1 m forsvandt den, lige igennem ingenting. Hun lukkede øjnene *Det var for din eget bedste, du ved jo selv du bliver straffet af 'Ham' din herre* tænkt ehun og så på Itachi og sukkede lidt og satte sig ned. "Det er din skyld.. nu har jeg brugt sort magi, en meget hemmlig en. Nu bliver jeg snart straffet" mumlede hun men smilede drilsk til ham

"nej du gør ej" sagde han roligt og i næste øjeblik stod det hele som før han var kommet frem han kom roligt bag hende "hej" sagde han roligt det hele havde været en Illusion en falsk verden Itachi så på hende "undskyld den barske måde at fremvise dig mig"

Hun rystede på hoved "Hør.. Også selvom du har brugt dit 'øje'.. Så har min le været for vred, uden at styre sig kaldt på min... 'Far'" mumlede hun surt og så på leen "Og desuden var det ikke en barsk måde, det du gjorede. Jeg er vant til noget helt anden måde, som er meget barskere end det" mumlede hun og lukkede øjnene