Play With Me //Julia//

Tid: 23.00
Sted: Maison De Fous
Vejr: Mørkt og stjerne klart. Fuldmåne

Det var sent nu. Vinden hylede stille gennem de gamle smadrede vinduer i dette gudsforladte sted. Det var årtier siden at der havde siddet "patienter" her. dog kunne man stadig finde gamle tæpper, forladte bøger, madrasser og puder rundt omkring i nogle af "cellerne". Der var stille her. Men det var en af grundende til at han elskede det her.. der var så.. fredfyldt... ikke noget der forstyrrede hans tanker.. ikke nogen som lige pludselig lavede larm midt i hans tanke strøm.. Han gik ned langs de lange gange med værelser og celle agtige døre..

Hans lange sorte hår sat i et sølvspænde i en løs hestehale som hang ham ned af ryggen og et par lange totter hår hang ned og omkransede hans blege ansigt. Hans hår svajede let mens han gik og slog blidt imod ryggen på den sorte skjorte han havde på. Skjortens første 2 knapper var åbne så man kunne se lidt af hans bryst og så den halskæde han bar om halsen var synlig. vedhænget til sølvkæden lignede en flad rund plade hvorpå der var indgraveret hovedet af en hylende ulv. en lille mørkeblå safir gav det ud for ulvens aflange øje og rundt om den var der indgraveret noget der lignede slange-agtige mønstre, men som i virkeligheden var et ældgammelt og uddødt sprog.
Hans sorte sko lavede næsten ingen lyd når han tog et skridt på det kliniske gulv og hans hænder var placeret med tommelfingrene i lommerne på hans mørkeblå jeans.

Hvor han dog elskede det her..

Midt udenfor en døren til Maison De Fous stod der en perosn og betragede døren som var foran hende et rødt blik lagt og låst fast på døren hun havde stået lidt i mørket med fuldmånne over sig næsten som om man skulle tro den forfulgte en. Røde øjne var rettet
lidt højere end der hvor døren sad hun kiggede sig om dette sted virkede ikke særlig bekendt, og dog så havde stedet en hvis charme over sig. Med lydløse skridt gik hun helt hen til døren tog fat i håndtaget drejede det lidt, og gik ind hun lukkede døren efter sig så det gav en lille knirke lyd når hun lukkede den. Indenfor var der mange ting lidt længere væk nok igennem den dør lidt fra hende lød der en lyd som om de rvar nogen herinde

"Det kan da ikke passe er der virkelig nogen derinde jeg troede jeg var den eneste..Men nu hvor jeg tænker efter så giver følelsen af blod et stik i mig"sagde hun stille mens hun gik hen mod døren tog fat i dens håndtag og gik ind igennem den nu var der en masse celler rundt omkring hun kiggede til den ene side og hen mod den anden, så tog hun skridt frem langsomme*wow hvad er det her for et sted et fængsom måske*tænkte hun og stoppede op lidt væk fra skyggen af en person hun gemte sig i en krog mens hendes øjne spejdede sig fast på personen, hvad mon han lavede her og enda på dette tidspunkt hun gik en smule tættere på og stod nu lidt væk fra ham ca et par centimeter


"Hvad laver de så herinde så sent"lød det fra mundvigene mens hun lod hænderne holde i sammen håndflade mod håndflade bagved hendes ryg mens hun stod og kiggede på ham cellerne var dyster, og mørke og kunne ses derfra hvor de to stod.Julia s hår hang løst ned over skulderne havde den brune farve. Tøjet var en uniform af en slags.

Han var stoppet op foran en åben dør ind til en celle som vente ud mod den store have bag faciliteterne. Han var stoppet op fordi at hans øjne havde fanget Månen gennem et af de vinduer der var inde i den celler eller værelse.. hva det nu var.
Nu stod han bare midt på gangen med hænderne i lommerne og stirrede ud på den store smukke sølvagtie cirkel på himmelen som han holds så meget af..

Og til gengæld for hans opmærksomhed faldt der en månestribe ind og kærtegnede hans legeme. Hans blege hud blev endnu blegere.. nærmest hvid som han stod der.. Smykket om hans hals skinnede om kap med selve månen og hans sorte hår havde et sælsomt blåligt skær. Han sukkede let mens et veltilfreds smil sad på hans læber.. Hun var så smuk..

Hans tanker blev dog midlertidig afbrudt da en lille stemme spurgte hvad han lavede her. Først da han blev revet ud af sin tankestrøm blinkede han for første gang siden han var stoppet med at gå. Han vendte langsom sit hoved så han kunne fokusere sine mørke næsten sorte øjne på den person som lige havde talt. Tilsyneladende en kvinde.. Da han vendte hovedet faldt månestrålen lige ind på hans ene øje hvilket resulterede i at lyset blev reflekteret og et kort øjeblik lignede det at det øje lyset havde ramt var sølvfarvet i stedet for sort.

Da han så hende smilede han let.
"jeg kunne spørge dig om det samme.." Hans stemme var blød og ikke uvenlig.

Kort bevægede hun sig en smule tættere på ham der var stadig en hvis aftsand mellem dem, hun betagtede ham lidt og lod sit blik falde hen på den tættest celle i hendes nærværd. Et rødt blik, og hendes venstre hånd lagt på en af sølvtræmmerne. Folk der havde gjort ting de ikke måtte var holdt fanget bag træmmerne godt nok var der ikke nogen folk bag de træmmer Julia kiggede på.

"Hmm tja jeg gik lidt rundt udenfor, og tænke at jeg ville en tur indenfor bare for at se mig omkring"sagde hun til ham mens hun fik løsrivet sit blik fra træmmerne hen på ham. Der gik ikke lang tid før Julia havde rækt en af hendes kolde blege hænder frem til ham"Julia Stone"præsentere hun sig ikke rigtigtigt elegant mest dysert lidt.

"Nu er det din tur til at svarer på hvorfor du er herinde"sagde hu med et hvis bredt smil på læberne.Hun kiggede hen i retningen på månen da det var den han kiggede på, den fangede hendes blik, det kunne se ud som om månen havde spejlet sig i hendes røde glansende øjne. Glansende nej det var de ikke de var kolde, dystert, hun havde tit hadet hendes øjne, og at folk syntes de var så smukke,hvorfor syntes de det øjne var øjne uanset hvad.

Det at han betragtede hende uden hun vidste det gjorde hend eikke noget men fik hende til at syntes han var mystisk på en beundrende måde. Hun kiggede halv skæv på ham"Selv syntes hun at han havde en stærk skøndhed hun let kunne se, hun ville ikke indrømme det, ikke før tiden var der, og ikke før øjeblikket var der.

Julia smillede kort til ham og fandt en træstol inde i rummet de befandt sig i hun satte sig ned "Jeg syntes ikke at have set dig før, men det er da en fornøjelse at møde dem"sagde hun venligt.