Nattens Stemme (Kitty)

Sted: kirkegården
Vejr: fuld måne og en let kold brise
Omgivelser: hvad der normalt er på en kirkegård
Tid: omkring midnat
Påklædning: samme som på billedet.


Lazarus sad og sang på en gravsten. Han havde en utrolig smuk og tillokkende stemme de fleste kvinder ville have svært ved at modstå. Lazarus var en smule sulten men det var ikke på tide at jage i nu. Lazarus rettede på Zahiro der hang i sit hylster på hans bælte. Lazarus kiggede omkring med sine mørkerøde øjne og ventede på der ville ske noget denne nat.

som tidligere 'sanger' blev Kitty lokket en smule af stemmen men dog ikke så meget som de fleste andre sikkert ville. Hun var iført en hvid nederdel og rød bluse/trøje (avataret). Hun lagde let hovedet på skrå så det lange lyse hår fulgte med i den lille lette bevægelse. To katteører stak ud fra hendes hovede - og gjorde netop den forskel at hun kunne høre meget bedre. Som når katte kunne høre en mus løbe hen over marken. Men Kitty kunne ikke høre nogen mus på kirkegården. Kun sangen. Stemmen. Og hun kunne se personen. Regnede med at de var ham hun havde ledt efter. Kitty lod sig nu endelig blive synlig og gik nu bare direkte over mod ham. Ingen overraskelsesmoment eller noget.

Lazarus skimtede hendes tanker og smilede * Så du har ledt efter mig... Enten har Zane eller Barishan sendt dig.. Set ud fra hvordan du ser ud vil jeg sige Zane nok har sendt hende her *. Lazarus stoppede med at synge og kiggede på Kitty med hans charmerende og faretruende mørkerøde øjne. Lazarus sagde med en rolig og stille stemme '' Hvad vil du mig.. Hvem har sendt dig ? ''.

Kitty lod let hovedet glide på skrå så hendes pandehår gled lidt væk fra øjnene og afslørede at de var ligeså mørke og rubinrøde som tja.. en blanding af rubiner og blod. Hun lyttede til sangen mens hun fortsatte over mod ham. Og kunne allerede mærke at sangen tonede ud allerede før den gjorde det. Noget af det var sandsynligvis da han vente blikket om mod hende og stillede det indlysende spørgsmål. Hun havde forsøgt at læse på sin lektie. Kitty havde ikke tænkt sig at starte en kamp - endnu i hvert fald. Ligenu ville hun bare gerne have denne mission overstået hurtigt, få afleveret sit svar, og derefter vende tilbage til sin herre. Hun nikkede kort som en hilsen og stoppede cirka 2 meter fra ham. Af ren høflighed som hun havde lært. "Jeg vil prøve at undlade at høre, du ikke engang sagde hej til mig" Hendes stemme var sød, En blanding af lys-mørkchokolade og tykflydende guld. Smuk og alligevel kunne man høre at hun var ung. Ikke kun på udseende men også i alderen. Et lille uimodståeligt smil tonede frem på hendes læber før hun fortsatte. "Mit navn er Kitty, jeg vil gerne stille dig nogen spørgsmål.. og jeg ved at hvis jeg siger hvem der har sendt mig er der ikke den store chance for at du overhovedet vil svare mig. Er det korrekt? - eller måske ville jeg gør klogest i faktisk at fortælle dig hvem der har sendt mig." Hendes stemme var som før. Og i kombination med sit uimodståelige smil, blev hendes skønhed endnu mere makeret.

Lazarus kiggede direkte ind i Kitty's øjne og sagde med en faretruende stemme '' Vil du overse jeg ikke sagde hej... Du kan sætte dig på knæ så jeg kan slå dig i hovedet for at spille kæphøj... Hvis du ikke regner med jeg vil svare på dine spørgsmål hvorfor går du så ikke hjem til din herre og siger jeg ikke var til at finde.. Du er ung og naiv... Læg dig ikke ud med folk som mig... Smut tilbage til Zane og sig han selv må slæbe sig latterlige korpus her hen hvis han vil snakke med mig ''. Lazarus smilede yderst charmerende til Kitty og han havde et glimt i øjet. Lazarus var helt klart ikke den høflige Fuld Blods. Men det var til at føle på ham han var gammel og stærk. Mange væsner havde efterhånden krydset hans vej her i Di Morga og ingen havde været i stand til at besejre ham. Lazarus kiggede op og ned af Kitty og slikkede sig så om munden.

En lyd hørte inde i Kitty. Noget der gik i stykker. Hendes temperament var ikke noget at råbe hurra for. Rent faktisk var den ikke til at styre. Og den måde han snakkede til hende på gjorde det blot endnu værre. Tirrede den ro som hun før så flot havde mønstret af en ellers så ung person. Kittys røde øjne formørkedes og nik kom frem, hvilket resulterede at hendes pandehår gled ned foran hendes øjne. Ved satans en sok, hvor han dog gjorde hende vred ! Og de havde knap mødt hinanden endnu. Hun knyttede hænderne og trådte et lille skridt bagud for at styrer sig. Hendes næver kunne meget vel betyde døden for selv en meget trænet mand. Hun modstod en latterlig trang til at le, da han nævnte det med Zane. Så én ting havde hun da været god nok til at skjule overfor ham trods han kunne læse hendes tanker huh ? "Jeg arbejder ikke for Zane - og jeg er kommet for at få svar, ikke for at få afvide at jeg ikke selv har regnet med at du ville svare på dem." Svarede hun giftigt trods stadig med den guldflydende stemme. Dog kunne man høre noget mere katteagtigt over den måde hun sagde det på denne gang. Hun ville ikke opføre sig 'pænt' hvis han ikke gjorde det.

Lazarus kiggede på Kitty. Hans blik kørte op og ned af hende. Lazarus slikkede sig om munden '' Så du vil virkelig til at lege med mig... Det må da være en tåbe der har sendt dig... Du ved overhovedet ikke noget om at få information ud af folk via snak... Du er en lille hidsigprop... Tror du selv dine små hænder kan skade mig... Selv med overmenneskelig styrke... Spørg om hvad du vil.. SÅ kan det være du er så heldig at jeg svare... Lille mis ''. Lazarus elskede at lege og nu havde han fundet et nyt legeløj. Lazarus brugte ofte tid på sit bytte eller hvad man ville kalde det.

"Mine næver har før sendt vampyrer direkte ned til helvede.. " Hun kneb svagt sine øjne sammen trods han ikke kunne se det bag det lyse pandehår. Men han kunne sikkert mærke at hun begyndte at koge. Hendes styrke var samlet om den fysiske styrke og derfor kunne hun ikke blokere for sit sind. En fantastisk evne endda. Men en farlig evne. Allerede som lille pige slog hun folk ihjel selvom hun ikke selv havde ønsket det. Det var bare den slags der skete når hun mistede kontrollen over sig selv. Og noget som hendes herre havde hjulpet hende med at træne til. Hun var vokset op blandt vampyrer så derfor var det de væsener hun havde allermest styr på. "Ja.. ham der har sendt mig er en tåbe jeg er enig" hun nikkede kort og trak på skuldrende og lagde let hovedet på skrå. Forsøgte at holde vreden indespærret. Forsøgte at holde dragen på plads og i en lille størrelse så den ikke ville vokse yderligere. Hidsigprop ? hvad bilde han sig ind ?! Han troede ikke hun ville kunne ramme ham ? Kitty udnervurderede ikke sine modstandere. Hun var utrolig ung selvom hun ikke var 18 år men ældre end dette. Trods det var hun ung. Også i sindet. Hvis hun kedede sig skaffede hun noget sjov. Men lige nu ville hun bare have de svar hun havde brug for. "Missen her er begyndt at blive utålmodig" svarede hun med en hvislende stemme.

Lazarus knorrede som en ulv og hans øjne ændrede sig fra mørkerød til blodrød og lysende og hans hugtænder kom frem '' Aldrig kald eller sammenlign mig med Vampyrer... Jeg er ikke en svag bidt Vampyr... Jeg er en Fuld Blods... Du har af at behandle mig med respekt... Du ville kunne slå på mig i en evighed uden noget ville ske... Simpel styrke er langt fra nok til at besejre mig ''. Lazarus øjne blev normale og hans hugtænder forsvandt. Han satte sine arme over kors '' Hvad er det du vil vide om mig... Jeg har ikke hele natten... En latterlig person har sendt dig siger du... At dømme ud fra din personlighed... Vil jeg sige du siger det fordi personen er en modsætning til dig... Jeg vil gætte på Barishan har sendt dig... Sødt ''.

"sjovt min herre er også fuldblods" hun mødte hans blik og blinkede til ham. Roen begyndte at bredde sig i hende igen. Det var en evne. Det var ikke nogen simpel styrke. Hun vidste at hun ikke behøvede at fortælle ham det fordi han kkunne sandsynligvis høre det "Men hvsi du ikke ønsker at jeg skal sammenligne dig med andre vampyrer gør jeg det heller ikke" Hun hun nejede på den korrekte måde hun havde lært som da hun var yngre. "Vil du min herre svare på de spørgsmål jeg har til dig ? - for som du siger har jeg heller ikke hele natten" hun sendte ham et smil. Et ægte smil. Uimodståeligt og kært, katteagtigt. Ja Barishan havde sendt hende. Og det var ikke ligefrem fordi hun brød sig om ham. Men fordi han havde nogle informationer hun meget gerne ville have fat i. Hvis hun udførte denne mission ville han give hende de informationer hun havde brug for. Hvorefter hun endelig kunne vende tilbage til sin herre.

Lazarus smilede og tæt på Kitty. Der var noget foruroligende og mørkt over ham. Det var som om han kunne springe på hende hvert øjeblik og så alligevel ikke '' Sødt smil ''. Lazarus kiggede på hendes hals og slikkede sig let om læberne '' Noget for noget... Sådan er verden... Hvad vil du give for at jeg svare på de spørgsmål du har ''. Lazarus rakte en hånd frem for at køre den over hendes hals blidt. Lazarus havde noget farligt over sig som mange kvinder havde svært ved at modstå. Der var en dyrisk tiltrækning. Men det var klart at se for en der havde boet sammen med Vampyrer hele sit liv at han legede med hende lige nu. Lazarus elskede at lege. Han kunne bruge lang tid på det. Det gjorde ham altid i så godt humør.

Kitty smilte skævt og mødte hans blik. Hendes smil blev lidt større ved hans ord. Guud hvor hun dog begyndte at hade alt det hun skulle gøre for at få svar og informationer. Folk ville altid have noget igen. Og lige netop dette gjorde hun for at få noget selv. Sådan blev det. Hun blev ikke slået ud af den da han kom tæt på. Den slags havde hun ikke svært ved. Hun var tæt på en royal fuldblødsfamilie, så lige tanken om at han var en slog hende heller ikke ud. Da han lod sin hånd kærtegne hendes hals, ville hun sandsynligvis have skælvet hvis det ikke havde været for den fysiske kontrol over sin krop. Den dyriske tiltrækning gav hende lyst til at kaste sig over ham omgående. Hvilket hun sikkert også ville gøre. Når han havde svaret på hendes spørgsmål. Sex var som sagt en gave. I hendes hovede var det i hvert fald. Men det var ikke det første hun tænkte på. "Mit blod" hendes stemme var kælende. Spindende som en kats. "Du må smage mit blod."

Lazarus smilede og slikkede sig om munden før han med et åbnede sin mund og sank sine hugtænder i halsen på Kitty. Lazarus sugede en del blod. Ikke nok til at skade hende men nok til at svække hende en del. Da han var færdig slikkede han på såret så det forsvandt. Lazarus kiggede på Kitty igen og smilede ondt '' Stil så de spørgsmål du har... Jeg vil svare på dem jeg syntes du har fortjent svar på ''.

Hun lukkede øjnene da hans tænder, slog sig ned i hendes kød, i en erotisk sammenstødning med blodårerne. Hun sukkede nydende. På den måde man gjorde det når nogen kyssede.. Hun nød følelsen af tænderne mod hendes hals. Nød at han drak hendes blod. Selvfølgelig kunne hun mærke at hun blev svagere. Alt for svag til at kunne angribe ham med den styrke hun ellers havde opnået. Hendes slag ville ikke være nær så dødbringene længere den aften. Men det var den pris hun betalte. Den pris hun betalte for at få den information hun ønskede af ham. Og hvis det var det der skulle til.. Tja.. Så gjorde hun det glædeligt.
Da han lod sin tunge spille hen over såret kunne hun denne gang ikke styre sig nær så meget. Et let skælven gled igennem hende.
"Ja.." Hun kunne ikke blive stående. Simpelt fordi hun godt kunne lide at bevæge sig. Ikke altid et klogt valgt men hun havde brug for at bevæge sig trods hun var svækket. Hendes lille hurtige bevægelse var nok til at hun nu stod med front mod Lazarus. Og havde på sammetid rystet hovedet svagt så det gyldne hår var gledet ned foran halsen. For at vise ham at hun nu var klar til at stille de spørgsmål hun havde på sig. Det var det hun var kommet for. Derefter ville hun smutte for at sove. Og så snart hun havde genvundet sin energi.. Så ville hun tage hen og aflevere den information hun fik fra Lazarus. Og selv modtage den information hun så længe havde ventet på. "Spørgsmålene er sammensmeltede og der er ikke særlig mange.. De angår Barishan." Hun så på Lazarus. Mødte hans blik så stærkt hun nu kunne.
"Han vil vide hvad du vil have af ham.. Og hvorfor du vil have noget af ham.. ?" Hun bukkede sig lidt og trådte et lille skridt bagud for at sætte sig på en gravsten. Hun orkede netop nu, ikke at stå op mens hun stillede de spørgsmål hun havde fået besked på at aflevere.