Something strange? - Nifi

T: Nat klokken er 01:30
D: 11 august 2010
S: Maison de fous
V: Mørkt, fuldmåne og nogle få skyer
O: nogle træer og kaver der flyver lidt rundt
P: En lille stor sweater og nogle mørkeblå jeans, på fødderne nogle sorte ballerinaer og hendes hår sidder løst som på ava ^^


Rea kom roligt gående op ad vejen til det gamle forladte hus. Hun havde godt hørt om stedet med aldrig været der før. Hun tog en lok bag øret da hun stoppede op og så på det store hus. Hun sank en klump mens hun så undrende på det. *Det ligner som de siger.. uhyggeligt* tænkte hun og bed sig let i læben mens hun stod og overvejede om hun skulle gå videre eller lade vær. Hun holde hendes hænder som var gemt i hendes sweater da ærmerne var lidt for lange og så opmærksomt på huset med hende lyse klare blå øjne..

Nifi sad trist på en af de mange senge … Hun havde været her før … engang for længe siden …. Men ville ikke mindes … Hun vidste ikke hvorfor hun var kommet og fortrød det … på den anden side havde det været det perfekte sted at afreagere. Hun var iført en sort hettetrøje, nogle sorte store bukser med en masse lommer og guldknapper der hvor de blev lukket ,et par sorte slidte sko og slf hendes handsker med sølvnitter på knoerne. Nifi sukkede atter og så rundt på alle de væltede senge og ødelagte ting der var rundt om hende … Hun havde selv gjort det da hun var vred og ked af det…. Hun havde endda slået helt huld i muren så en kold brise skyllede ind på hende.

Rea nikkede bedstemt og lod armene glide ned langs siderne. *Here i come* tænkte hun og gik frem ad. Hun skubbede forsigtigt døren op til huset. hun listede lydløst ind og mærkede en persons tilstedeværelse. *Hmm? hvad kan det mon være?* tænkte hun da hun fornemmede personen. hun rystede let på hovedet og så sig omkring. Der var mørkt og stort. Hun var ikke i tvivl om det nok ville have set smukt ud da det var nyt. Hun gik roligt og lydløst rundt i huset på stue etagen og ventede lidt med at gå ovenpå..

Nifi fornemmede en andens tilstede værelse og gemte sig af en eller anden grund … nok indstingt fra da hun plejede at være her … hun var glad for ikke at huske denne tid og ønskede at glemme det for altid.
Hun snuste lidt efter og fandt straks ud af at det var en dæmon … *hmmmm vandæmon ?* spurgte hun sig selv men forblev stille i dækning af de forskellige væltede og ødelagte ting

Efter Rea havde været lidt forskellige steder i huset kom hun ind til et totalt ødelagt værelse. Hun gik lidt mellem nogen af tingene og fornemmede den anden person endnu mere tæt på. *Der er nogen?* tænkte hun og så bag sig i lidt angst. Hun pustede lettet ud da der ingen var at se bag sig og fjernede pandehåret til siden da hun vendte sig om igen for at se sig omkring..

Nifi hørte hendes tanker og kunne lugte hendes angst. Hun rejste sig lydløst bag hende og så på pigen med sine grønne øjne *ja der er* svarede hun i pigens tanker. ”bøh?” sagde hun dunkelt og koldt til pigen og lagde hovedet let på skrå og ventede på reaktionen fra pigen… Hun ville egentligt ikke skræmme hende…. Men gjorde det af en eller anden åndsvag grund alligevel

//sorry skal smutte men svare i morgen! ^^//

//ok xD //

Hun stivnede da hun hørte stemmen i hendes hjerne og blev næsten helt hvid i ansigtet da hun så pigen med hendes grønne øjne. Hendes Lyseblå øjne var totalt væk og hun stod bare som frosset til stedet. *Bøh?* tænkte hun og kunne se hvor underligt det måtte være hvordan hun reagerede.. Stadig stod hun helt frosset og så med hendes fjerne øjne frem, som om hendes sjæl var fløjet ud af kroppen på hende..

Nifi lagde nu hovedet lidt mere på skrå og så undrende på hende. *ehhh* tænkte hun *der fik jeg vist skræmt hende godt og grundigt* tænkte hun . Nifi knipsede foran pigens øjne uden at se ind i dem ”hallo? Frøken ??? det var ikke ment at skræmme dem så meget” sagde hun samtidig. Nifis øjne var fortsat grønne og hun så ned i det hårde beton gulv

Rea hørte stemmen og rystede kraftigt på hovedet for at komme tilbage til sig selv. Hun så på pigen med et skævt smil. "Det må du undskylde jeg havde ikke rigtig regnet med der ville stå nogen" sagde hun og kløede sig let i nakken. Hun betragtede pigen som stod og så ned i gulvet med et roligt smil og hovedet på skrå. "Mit Navn er Rea.. og jeg er en vanddæmon.." præsenterede hun sig selv og rakte venligt en hånd frem mod pigen med et venligt blik og smilet på hendes læber var blevet lidt breder..

Nifi smilte kort da hun kom til sig selv. ”godaften” sagde hun roligt og tog imod hendes hånd, så pigen kunne mærke den kolde handske ”jeg er Nifi og halv dødsengel og halv dæmon” sagde hun roligt.
”ha kan du så nogle sjove ting med vand?” spurgte hun med et lille grin. ”hvad laver man så her?” spurgte hun da hun normalt ikke var vant til at der kom folk her.

Hun så interesseret på pigen med hovedet let på skrå. *En blanding* tænkte hun og det var årsagen til hun ikke kunne mærke hvem der var her. hun var ikke så god til duftene fra blandinger. Hun gav hånden et blik klem og smilede med et skummet blik. "Ja og ikke kun sjove ting" sagde hun med et lidt dybere stemme og grinte let efter. "Men ja.. jeg kan lave gode bade bølger" svarede hun som et eksempel og smilede munter da hun tog hånden til sig igen. "Kan du lave nogle sjove ting?" spurgte hun nysgerrig da hun ikke havde mødt sådan en blanding før. "Hvad jeg laver?" gentog hun og så sig omkring. Hun så ned i gulvet da hun ledte efter det rigtig ord "Er på opdagelsesrejse" svarede hun storsmilende og nikkede bedstemt.

Nifi smilte roligt dog uden at se hende i øjende… ”badebølger” sagde hun med en blid stemme ”hyggeligt” mumlede hun kort tid efter… nok mest til sig selv. ”sjove ting?.... hmmm det ved jeg ikke helt … de fleste ting gør ondt… og ødelægger” hendes stemme blev mere og mere trist. Hun så sig lidt omkring på det ”mesterværk” om man så måtte kalde det, hun havde lavet. ”hmmm jeg kan løfte ting uden at bruge hænderne… store ting” sagde hun roligt.

Hun grinte lidt fjoget over hendes eget svar og kløede sig let på kinden. Hun så nysgerrig på hende da hun nu skulle til at sige hvad hun kunne og lagde hovedet roligt på skrå. Hun blev en smule overrasket over det hun sagde men nikkede stille, og så sig om i rummet. *Havde hun lavet det?* tænkte hun undrende og så tilbage på hende efter. "Løfte ting uden hænder? Sådan en telepatisk evne eller?" spurgte hun interesseret og smilede venligt..

”ja jeg har lavet det hele” mumlede Nifi. ”nej med luften” svarede hun, ”se” sagde hun kort og løftede en af sendende med vindens kraft. Hun så trist rundt *typisk* tænkte hun .
”nå mennn..” sagde Nifi kort og kløede sig i nakken…. Hvad skulle hun egentligt spørge om ? … Hun var ikke så god til at komonikere når hun var i dette humør

Hun så på sengen. Hun havde store øjne og smilede muntert. "Fantastisk" mumlede hun for sig selv og studerede den svævende seng som var i luften. Hun så tilbage på hende da hun satte sengen ned igen, og de stod i lidt stilhed. "Nååh ja.. Bor du her?" spurgte hun med et skævt smil og havde et lidt fjoget blik mens hun også så lidt undskyldende ud da hun ikke vidste om hun havde forstyret hende midt i noget..

”tja det er det vel” sagde hun uforstående … hun havde aldrig set denne ting som noget ’fantastisk’ bare noget der altid havde været der. ”nææ jeg bor her ikke…. ” sagde hun og så ned ”ikke mere” mumlede hun… Nifi fornemmede at hendes ’tvivl’ ”du forstyrre ikke ” sagde hun roligt og slap sengen igen, det gav et højt brag og et lille smil listede sig frem på hendes læber.

Rea smilede varmt da hun havde forstået hende og grinte let mens hun dækkede sin mund med den ene håndryg. Hun lagde hovedet på skrå mens hun så på hende da hun sagde 'Ikke mere'. "Har du boet her før?" spurgte hun roligt og drejede rundt om sig selv hvorefter hun samlede en stol op fra gulvet og satte sig forsigtigt på den mens hendes blik stadig lå på hende..

”ja … det vil sige nej… ikke i denne bygning… men i den første bygning der var bygget her … det er min skyld om man så må sige at der er bygget sådan en gakgak anstalt” sagde nifi trist dog roligt. Hun brugte vinden til at rejse endnu en seng hvorefter hun roligt satte sig på den … ”jeg er ikke just stolt af det” mumlede hun trist og så på pigen … dog uden at se hende i øjende.

Hun så sig omkring og nikkede roligt. *Bygningen der var her før huh?* tænkte hun og vendte stolen så hun sad mod hende. "Mit navn er Rea" præsenterede hun sig. Hun havde et lille hukommelsestab så hun vidste ikke helt om hun havde sagt det før. Men en ting vidste hun og det var at hun ikke havde fået hendes navn endnu.

”tja … dette var engang kun 1 lille bygning til 1 person … mig” sagde hun roligt og trist ”de byggede et spichal fængsel til mig fordi jeg var anderledes og de var bange for mig… derfor boede jeg her engang … kan man vel sige” sagde hun trist. Hun vendte kort hovedet på skrå ”du har præsenteret dig” sagde hun kort og så underligt på pigen ”husker du dårligt…. Ikke ondt ment?” sagde hun venligt

Rea nikkede alvorligt mens hun lyttede til hvad der indgang var her. *Så hun har boet her i lang tid?* tænkte hun og blev rød i hovedet af flovhed da hun fik af vide hun havde præsenteret sig. "Ej.. det må du virkelig undskylde, eg glemmer lidt hurtigt indgang imellem" sagde hun undskyldende og smilede skævt smil hun lagde armene på hendes lår og så flovt og undskylde ned i gulvet som skulle være et lille undskyldende buk..

”ja jeg har boet her i længere tid end du kan forestille dig” mumlede Nifi og så den hurtigt voksende rødme. ”det går nu nok … jeg tager jo ikke skade af det… hvorfor husker du dårligt? Har du haft hjernerystelse?” spurgte Nifi roligt og så på hendes såkaldte undskylde buk … ”alle glemmer … nogle gange er det ikke meningen at man skal huske hvad man har glemt ” hendes tonefald blev mere og mere trist.

hun så på hende med et fjoget blik da hun stadig var lidt flov og lagde hovedet på skrå. "Jeg ved det faktisk ikke? Måske har jeg en mindre hjerneskade?" sagde hun og så tænkende op i loftet. Ja, hvor mon hun havde fået det fra. Det plagede hun ikke normalt? Hun hørte den triste stemme og så roligt på hende. "Har du glemt noget, der ikke skulle glemmes?" spurgte hun forsigtigt og så på hende med et roligt lille smil på hendes læber