Tonight..? - Daktarian

S: I Terre..
D: Irl
T: 23:12
V: Overskyet, regnvejr, vindstille.
O: De fleste befinder sig indendørs.

Sharon havde stillet sig ind i en af de mørke gyder, hvor der var en slags altan over hende, der 'skyggede' for regnen. Hun førte smøgen op til munden, inhalede, og pustede derefter den hvide røg ud, som hurtigt forsvandt, da den kom i kontakt med den kolde regn.
Hendes blik rettede sig mod et menneske, der forsøgte at trodse regnen, selvom den allerede havde gjort personen gennemblødt. Et skævt smil spillede på hendes læber, da hun lænede sig op ad den kølige mur bag hende. Hun førte atte smøgen op til munden, og pustede røgen ud, inden hun smed skodet ud i regnen.

Han kom langsomt gående ned af gaden gennem regnen. men det synes ikke at genere ham at det regnede og at han allerede var gennemblødt. Hans hænder var placeret i lommerne på hans mørke jeans og hans sorte skjorte klæbede til hans overkrop ligesom hans lange sorte hår klæbede til hans ryg og ansigt.

Han kunne godt lide regnen.. men ikke skyerne.. en lidt ambivalent følelse da regn ikke kunne falde uden skyer. Men skyerne dækkede for Månen.. og forhindrede hende i at skabe kontakt til den verden som ikke var hendes. andet end når solen tilladte det.

Han sukkede let og blev ved med at gå i et roligt tempo. Hvorfor forhaste sig? Regn var godt, for både krop og den sjæl som han ikke havde.. Den rensede ud i alt det som ikke skulle være der længere og tillod at nye sansespil kunne lade sig gøre.

Hun rettede blikket mod den grå himmel, og syntes at kunne skimte månen igennem den tykke dyne af skyere. Hun stod selv inde i de dybeste skygger, så selv om man gik lige forbi hende, ville de færrerste nok få øje på hende. Det skæve smil havde igen fundet vej til hendes læber, idet hun rettede blikkt mod en til person der kom gående op af den modsatte gade.
Hun havde ikke selv nået at blive våd, selvom regnen forsøgte at trænge ind til hende, men altanen forhinrede det.
Hun havde en sandfarvet jakke på, der gik ned i lårene, hvor et par knæ'høje stilleter skjulte resten af hendes blege hud. Det røde hår lå roligt om hendes skuldre, da hun langsomt trådte ud i regnen.
Personen der var gået op af gaden, havde fanget hendes opmærksomhed. Regnen gennemblødte hende hurtigt, så hende tøj og hår klistrede sig til hendes krop. Stilleterne sagde den katariske lyd - 'klik' klik' - mens hun bevægede sig over vejen, i et roligt tempo.

Han fortsatte med at gå med sine hænder i lommerne og et lettere fjernt udtryk i øjnene. Hans blik rettet mod den grå himmel. Han så hende ikke til at starte med. først da hun var kommet godt tæt på hørte han den karakteristiske lyd fra et par høje hæle som slog mod fortorvet og vejen. Han rettede sit blik mod hende og et kort øjeblik forblev hans ansigt blankt.

Men så langsomt bredte der sig et venligt smil på hans læber og han nikkede kort til hende. Gad vide hvad hun lavede ude i regnen? måske samme grund som han? han tvivlede stærkt men sagde intet.

"god aften.."

//sorry hvis det lidt kort//

// Går nok ;D //

Hun placerede hænderne i lommerne, idet hun trådte i en stor vandpyt der havde samlet sig ved kantstenen. Hun smilede skævt inden hun løftede hovedet og kiggede på ham med de rød'brune øjne. Hendes hud var bleg, og der dermed hendes røde hår til at se endnu mere dominerende ud.
Hun vidste ikke hvad han var, men han var i hvert fald ikke menneske. Hun havde rigtigt svært ved at bedømme sådan nogen ting, hvor andre vampyrer nok ville have genkendt ham som en vampyr med det samme.. Hun var jo heller ikke fuldblods vampyr?
Hun drejede let hovedet over mod ham, men hun måtte dog stadig kigge ud af øjnkrogen for at se ham. Hun smilede igen skævt, og afslørede lidt at sine spidse hugtænder. "Godaften.." Sagde hun med en fløjlsblød stemme, og bevægede sig en smule tættere ind mod ham.

Han stoppede brat op i det han hørte hendes stemme. Som om at den skar igennem hans bevidsthed som en skarp kniv gennem et lærrede. Stadig med hænderne i lommerne drejede han hovedet og kiggede på hende. Først med et blankt udtryk i ansigtet som om han ikke vidste hvad han skulle stille op med hende. men efter et par sekunder bredte der sig et blidt smil over hans smalle læber og han nikkede I det han hilste.

"Godaften.."

Selvom regnen stod ned var hendes fært nem at opsnappe.. den var intoxicating på sin egen måde.. men ikke for kvalmende.. samtidig med at den gav hende væk.. en halv vampyr? men der var også noget andet i hendes blod... Han hævede let det ene øjenbryn af at hun stod her ude i regnen.. normalt ville kvinder da forsøge ikke at blive våde? eller løbe igennem regnen for at komme i tør vejr.. men ikke hende her...

*interessant...*

"Hvad laver De dog her ude i regnen frk...?"