Fascinated~ (Daktarian)

Misa sad stilfærdigt på kanten af sin stol, med et kedsomeligt udtryk. Hendes marmorhvide fingre kørte roligt igennem det silkebløde sorte hår. Hun satte hovedet let på skrå, da hun så sine mørkeviolette øjne, spejles i den mørkerøde væske i glasset. Hendes tågede øjne, virkede mere hypnotiserende i aften, end før. Det var også det eneste der sprang frem, på det porcelændukke-agtige ydre.
Et spekulerende udtryk, hvilte let i hendes blik, mens hun så imod de mange dansende mennesker. Hvad havde fået hende ud på denne tid? Et svagt smil kom på de rosalæber. Hun var jo vant til at gå ud om aftnen, men i aften havde hun ikke rigtig haft nogen grund til at komme ud. Hun var ikke tørstig, slet ikke det mindste, dog havde hun en sjov fornemmelse i maven. Hun sukkede og lod sit blik falde ned på glasset igen.
"En smule selskab ville vel ikke skade?" Hendes stemme var blid og som en skånsom hvisken.

Endnu en gang var Daktarian endt op på dette gudsjammerlige sted..
Hvordan var det nu at han var endt her igen?
Han kunne ikke huske det, men hvem kunne også tænke i den larm? Han sukkede dybt og lod så sin hånd løbe op igennem sit hår, for at fjerne nogle af de lange sorte totter hår fra sit ansigt.

Sølvspændet som holdt hans hår i en løs hestehale slog let mod hans ryg mens han gik gennem lokalet. Han havde ikke noget mål og til sidst gik han op til baren. Han spændte de første to knapper op i hans hvide skjorte, for han var træt af at den sad oppe i halsen på ham.
Langsomt kiggede han rundt. Hvad i alverden fik folk til at komme sådan et sted her? hvorfor være inde når månen var hel og skinnede udenfor???
Hvorfor var han selv her i det hele taget?? Igen sukkede han og vinkede så bartenderen hen. Det var en kvinde og hun lænede sig frem for bedre at kunne høre hvad han ville have. Han lænede sig ind mod hende og snakkede så lige akkurat så lavt at kun hun kunne høre hvad det var han skulle have.
Hun trak sig langsomt tilbage og nikkede så, hvorefter hun forsvandt ud bagved for at finde det han havde bestilt.

Igen kiggede Daktarian sløvt rundt. Musikken dunkede i hans hoved og han havde svært ved at fokusere.. alle hans sanser kørte på højtryk og han følte sig rastløs. Han så godt den pige der sad ikke så langt fra ham, men han var for optaget af at holde styr på sig selv, til overhovedet at lægge mærke til hendes porcelæns agtige udseende.

Misa mærkede med det samme en ny tilstedeværelse, hendes mørkeviolette øjne, med de små sølvstriber som pupiler, blev lidt større og mørkere, da hun nærmest zoomede igennem de mange, dansende mennesker, for at finde frem til lige præcis hvem eller hvad der havde fanget hendes opmærksomhed. Hun satte hovedet på skrå, med et smil der tydeliggjorde hendes smilhuler, hendes øjne var faldet på manden der sad ikke langt fra hende selv.
interessant?
hun smilte men blev lettere irriteret da en tilfældig fyr, prøvede at sætte sig i stolen overfor hende, hun fnøs og så væk, og med et forsvandt stolen og han faldt, i vrede råbte han noget af hende, Misa's øjne blev blanke af ren morskab, "Nånå", fyren faldt i smerter og vred sig på gulvet, Misa holdte et småt grin tilbage og lod hans venner hente ham, hun vendte sit tågede blik imod manden igen, og smilte svagt, ja næsten undskyldende over den komiske scene, før hun igen vendte sit blik imod drikken.