kirkegården /Mieu/

s: kirkegård
t: aften
o: gamle kirkegård
v: lunt, men alligevel køligt
påklædning: hvide bukser, hvid trøje, bare fødder

Tai sad foran en gammel gravsten, ukrudtet voksede op af den fra alle sider, ja selv igennem den.
Teksten på den var næsten ikke til at læse, andet end for dem der vidste hvad der skulle stå.
Hans lange, hvide hår lå spredt ud over jorden rundt om ham.
En frisk, kølig lille brise fik hans pandehår til af bølge let om hans hoved.
Han var faktisk smuk som han sad der, man kunne se han var gammel og havde oplevet mange ting.
Men lige nu sad han bare og stirrede på gravstenen, selv om han vidste graven var tom.

MAn kunne hører nogle skridt komme nærmere mod kirkegården... tunge skridt, tomme skridt
stille kunne man se hendes lange lyse hår der bølgede i vinden og hendes røde øjne, der fik hende til at ligne en vampyr... hvis hun bare ikke havde den dødelige menneske lugt kunne man sagtens opfatte hende som en vampyr

Han fornemmede dog straks lugten af menneske.
han så op med fortrydelse i blikket, alle de mennesker han havde mødt var alle sammen endt i skænderier eller noget andet.
Han så lidt gravstenen, han kunne jo sagtens blive siddende, det angik jo ikke andre hvad han lavede der.
Han så op hen mod lågen og forventede snart at se i hvert fald lidt af mennesket.

Pigen åbnede lågen stille så en knirkende lyd kunne høres gennem kirkegården... de tunge tomme skridt belv højere som hun gik nærmere ind på kirkegården
"hmm... hvilken vej var det nu til den grav?" sagde hun stille...

Han hørte det tydeligt og så lidt på hende, hun havde ikke lagt mærke til ham endnu, måske var hun den uopmærksomme type.
Håret hvidt, øjnene røde...Men menneske.
Han så igen ned på gravstenen, andre måtte vel også besøge stedet.
Han lod en hånd glide over stenen og kunne mærke rillerne fra de bogstaver der næsten var væk...

hun så noget hvidt der i første øjenkast bare lignede et lagen elelr noget
hun gik nærmere og se det var en ældre mand "ehm hello"
sagde hun stille og så på ham for så at sætte sig i hug foran ham
"hvad laver du dog her?"

Han så op på hende.
Godt nok var han ældre, men så gammel var han ikke.
"Du taler respektløst" sagde han, men smilte så lidt efter
"Som om jeg var et barn der ikke burde være her" han gjorde en gestus mod gravstenen og rejste sig op
"som alle andre, kigger mig omkring" det var ikke hele sandheden, men det gik nok

"man kigger sig ikk..."
hun så op på ham for han var ret så høj
"du godt nok høj hr?"
sagde hun så og grinte sødt
"og dit hår er jo mega langt"
hun rørte stille ved det uden at tænke

"..Kigger sig ikke omkring?" sagde han med løftede øjnbryn, mens han greb fat om hendes håndled og holdt hendes hånd væk fra sit hår.
"Det gør man da, tit" sagde han og slap hendes hånd igen så hun kunne røre ved det, det eneste han ville var at understrege at hun ikke bare kunne gøre som hun ville.

"åh undskyld...blev lige facineret"
hun smilte venligt og fjernede sin hånd igen
"men jeg var ved at sige...at man kigger sig da ikke omkring når man bare sidder et sted"
hun vendte ryggen til sig
"men...heh... "
hun kiggede rundt

"Det kan man faktisk godt" sagde han
"At sidde et sted og tænke og lægge mærke til alt omkring sig, hvordan det mindste kan forandre sig" smilte han og så sig omkring
"Hvordan lyset og mørket forandre sig, lavet skygger...Lyder nok underligt, men det er faktisk ret interessant nå man bare sidder og tænker"

hun vendte sig om og satte sig ned ved siden af det sted han sad før
"så.. sit dig og kig igen"
hun kiggede rundt med et lille smil på læben

Han så lidt på hende men satte sig så ned igen.
Han skubbede omverdenen ud af sine tanker og så sig omkring.
Han vidste ikke hvor hun ville hen med det her, på en måde havde han selv rodet sig ud i det, han smilte lidt af det og hans blik faldt på en lille blomst som stod og svajede hver gang vinden gav den et lille skub.