Why am I here again?? //Mieu

Dato: i dag
Tid: midnat
Vejr: Klart og skyfrit..

Normalt gad han ikke være sådan et sted som dette.. der var for meget larm og for mange mennesker... hva lavede han her? hvad havde fået ham til at gå her ind?

Var det måske duften af alt det blod i alle de væsener som var her inde?
han vidste det ikke.. han vidste bare at han ikke rigtig havde nogen grund til at være der... musikken var høj og det var svært for ham at rigtig fokusere pga alt det forskellige lys og lyd der dunkede der ud af... ville der ikke snart ske noget så han havde en undskyldning for bare at gp igen..?

ved sidden af ham sad der en meget påtrængende kvinde og blev ved med at ligge an på ham på trods af at han flere gange havde bedt hende om at gå et andet sted hen... måske skulle han bare føde på hende? hun var ikke specielt køn.. der var sikkert ingen der ville savne hende alligevel....

//årh det var ikke på den måde...det var bare ment som hvis det nu var du havde lavet det så skulle du bare sige hvor det er...ellers havde det ikke gjort noget hvis du lod være... hvor er du sød, du mangler tid, sted, dato, omgivelser//

En pige med langt lyst hår trådte ind af døren... til diskoteket, det lysehår bølgende om hendes hoved, krøllede lidt og glattede sig lidt ud på vejen ned af nakken og ryg...hendes røde øjne skinnede nærmest når lyset fra diskoteks lamperne ramte hendes øjne...
hun havde et sort kjole på uden ærmer, og knælang... der var blonder ved hals og bund... samtidig med at der var et bælte der lignede roser
hun gik hen til baren og satte sig ned... bestilte en cider

//haha don't worry xD Det var fint nok du blev ved med at poke til mig omkring det. for vil gerne men jeg glemte det bare hele tiden fordi at jeg har så mange emner lige nu ^^ no worries//

Han så hende i samme øjeblik hun trådte ind igennem døren. Det var ikke så meget hende entre.. det var hendes udseende.. bleg hud, hvidt langt bølget hår.. skinnende øjne.. Hendes udseende mindede ham straks om Månen.. var hun også et af Hendes børn?

Hans øjne fulgte hende mens hun gik op mod baren og satte sig. For første gang hele aftenen var han i stand til at abstrahere fra den fulde irriterende parasit af et menneske som havde siddet og lagt an på ham hele aftenen. Hun var ved at blive påtrængende og til sidst rejste han sig op og skubbede hende ned i sædet hun sad i. Hun blev helt forskrækket og stirrede op på ham men han ænsede hende ikke mere..

Han gik langsomt og roligt op mod pigen i baren og da han nåede hende stilede han sig ved hendes side, dog med begge hænder på baren. han var ikke helt klar over hvordan han skulle snakke med denne pige.. gad vide om hun var barn af Månen ligesom han? hun måtte helt sikkert være en af Månens yndlinge.. det var ikk et sekund i tvivl om. Han vendte sig halvt om så han stod lænet op ad baren mens han betragtede hende lidt.
Til sidst lænede han sig ind så han kunne snakke normalt men at hun stadig kunne høre ham for den høje musik.

"Hvad synes du om Månen...?"

Mieu havde ikke lagt mærke til der var kommet en ung mand hen til hende så lige så stille fik hun et lille chok, men ikke nok til man kunne se det..
*hvad ejg sys om månen* tænkte hun stille *er det hans scorereplik eller bare et spørgsmål???* hun kiggede lidt på ham, betragtede ham som den han nu var og smilte derefter blidt til ham
"jeg sys hun er smuk" sagde hun så... grunden til hun sagde hun var at månen mindede om en mors smil og øjne der lyste klarede for dens børn, og alligevel var den mystisk og forvirrende som en kvinde kunne være
"hvorfor spørger de?" hun snakkede lidt højt så han kunne høre hende for musikken

Hendes svar fik ham til at smile! Sådan helt oprigtigt smile! Hun syntes at Månen var smuk! Smuk! og hun omtalte Hende endda med den respekt som Hun fortjente!
Hans begejstring for hendes svar blev dog ikke vist tydeligere end det smil som bredte sig på hans læber. Lidt selvkontrol havde man vel...

Han nikkede lidt og fortsatte så.

"Jeg ved godt at det virkede lidt som en dårlig score replik og det gør det næste jeg siger nok også.. Men du ligner også en som har nydt godt af Hendes velsignelser.."

Han grinede venligt og smilede igen. Hvor følte han sig egentlig akavet her inde? Det her var bare slet ikke hans element.

Mieu rødmede stille, men fniste sødt af ham, for det var jo ret så kært
"det er ok, du siger jo bare hvad du mener..ik? og sys du virkelig jeg er så smuk som månen... eller næsten i det mindste" hun kiggede lidt væk af generthed
"og de hr.. er også... eller vent...ehm, de har vist også nydt godt af hendes velsignelser" sagde hun så og så på ham igen med et lille glimt i øjet

Han smilede igen, Glad for at hun opfattede hans menig med det han sagde. Hun var helt sikkert en af Månens yndlinge! uden tvivl!
For at undgå at skulle råbe lænede hans sig ind igen så han kunne snakke normalt i stedet for at skulle overdøve musikken ved at råbe sine kæber af led.
også han havde et lille glimt i øjet da han talte.

"Tak skal de have Ms.. Mit navn er Daktarian.. det er virkelig en fornøjelse at møde dig.."

Alt dette formelle noget virkede så malplaceret her inde på et diskotek.. men never the less værtsatte han det meget.. for ham var det, det der adskilte dem fra pøblen.. adskilte dem fra 'de primitive'.

Mieu nikkede i en venlig gestus, i tegn på at hun også var glad for at møde ham
"skal...vi ikke gå ud herfra?" ærlig talt viste hun ikke hvorfor hun var gået herind.. eller hvordan hun var kommet herhen egentlig... måske var det ham, der på en måde havde trukket i hende...
"og mit navn er Mieu" sagde hun så i det samme som musikken stoppede så nu kunne alle høre hendes navn *pinligt* tænkte hun så og kiggede flovt ned i gulvet

Han nikkede lidt og grinte så venligt da musikken stoppede midt i det hele.
Der efter svarede han hende ved at nikke og smile igen. De lange sorte totter hår svajede lidt da hans hoved bevægede sig.

"Jo lad os det.."

derefter skubbede han sig væk fra baren så han stod med ret ryg og ventede på hende. Hvorefter han ville tilbyde hende hans arm, når de nu skulle slå følge. Hvis hun valgte at tage hans arm ville han derefter lede hende udenfor hvor den kølige aftenluft ville hilse dem ved blidt at kærtegne deres hud sammen med stjernerne som ville blinke til dem. Dog var denne nat en af de nætter hvor Nattens Moder ikke havde fået lov at tilsmile dem.

Daktarian så op mod himmelen med et lettere trist smil på læberne.

"Det ser ud til at Dagens Dronning fik sin vilje i aften..."

Mieu gik hen ved siden af ham og lod ham føre hende ud ved at tage fat om hans arm..hun havde silkebløde hænder, som den ramte hans hud
et lille smil var på hendes læber...genert og glad samtidig
hun så op mod himlen ligesom ham...dog ikke så trist som ham
"du skal ikke være trist over ikke at kunne se månen... hun skinner bag den... og i dit hjerte"
hun lagde hovedet på skrå og med et smil så hun på ham med blide øjne

Han vente hovedet og så med stor overraskelse på den pige han stod ved siden af. De ord.. indeholdt mere visdom end man sådan lige skulle tro.

Et bredt smil bredte sig på hans læber og han nikkede langsomt mens han rettede blikket tilbage mod himmelen. Hans længsel efter sin smukke moder større end nogensinde, men hans triste udtryk var væk og erstattet med det smil som Mieu havde sat på hans ansigt..

"Hvor har du ret..."

Så, så han tilbage på hende med et blidt udtryk i øjnene og sukkede let mens han betragtede hende. Månens Yndling.. det var lige det hun var.. også helt og aldeles..

Mieu smilte stille "man kan sagtens savne sin mor... vente på at hun smiler til en igen... men ligemeget hvad ved du at hun er i dit hjerte" hun smilte stille mens hun knyttede sin hånd lidt.. i både i tristhed og glæde

"hmm... min mor fortalte mig altid historier om månen og den person der forelskede sig i hende... den gang hun var et levende menneske... men hun blev nød til at ofre deres kærlighed og lade sig forvandle til månen... men han endte med at begå selvmord af det"

oh jo,. han kendte godt den fortælling.. også alt for godt.. Den var lagret i hans sind som et forpint minde han aldrig ville glemme.. Noget han aldrig ville fortælle eller dele med nogen.. han nikkede blot til hendes ord og blev ved med at betragte den sorte natte himmel.

Lidt efter ville han vende blikket mod hende og smile venligt. "Din moder virker til at have været en meget speciel kvinde..."

Han sukkede lidt og kiggede rundt. på den anden side af gaden var der en bænk ved siden af en lygtepæl.. Han overvejede lidt før han så på hende igen og spurgte. "Har du ikke lyst til at sidde ned??" hvorefter han pegede hen på bænken.


//undskyld, krea mangel >_o//

mieu så stille på ham da han sagde det, men hun sagde ikke noget, nikkede bare kort med et lille smil. lidt trist blik men stadig glad, for hun var virkelig speciel i hendes øjne, hun betød rigtig meget for hende... men sådan var det jo for alle børn og deres mor ik?

"ja vi kan godt gå der hen og sidde" sagde hun i mens hun begyndte at gå over mod bænken... tænkte ikke rigtigt over at hun gik over en vej hvor der let kunne komme nogen med høj fart eller noget, hun gik bare, trådte stille ud på vejen og fortsatte

Han stod lidt og betragtede hende mens hun begyndte at bevæge sig over vejen. Han placerede hans højre hånd i hans ene bukselomme og et skævt smil spredte sig over hans læber.. ud over at hun burde være Månens Yndling så var der altså noget specielt over hende.. Han tiltede sit hoved lidt på skrå og hans næsten sorte øjne løb et kort øjeblik ned over hendes krop.

Dog blev han hurtigt rykket ud af sine tanker da der pludselig kom en stor lastbil drønende. Hvad lavede den dog ude på denne tid? sikkert en af de der døgn chauffører.. Et kort øjeblik var han lige glad med lastbilen men så opdagede han hvor den var på vej hen og hvad , eller rettere hvem der var på vej ud foran den!

Chaufføren synes dog ikke til at have opdaget hende. for lastbilen fortsatte bare med samme fart lige imod hende!
der var ikke tid til at råbe eller tænke! så med sekunders varsel kastede Daktarian sig frem mod Mieu, han fløj gennem luften og slyngede sine arme omkring hende, rev hende med og landede på fortorvet på den anden side, kun få sekunder inden at lastbilen ville have ramt dem.

Efter at den var drønet forbi skubbede han sig op på hans hænder over hende og rystede fortumlet på hovedet mens han tog sig til det. Efter at have fået orden på sine tanker ville han så åbne sine øjne og se ned på hende med et bekymret blik.

"Er du okay? kom du noget til??"

//btw, i dette emne er hun stadig blond.. men det er fordi at hun i et andet emne er ved at blive bidt af en vampyr og så gerne skulle blive til en vampyr hvilket så påvirker hendes hårfarve xD//

For hende føltedes det som et kæmpe chok.. hun var ikke vant til noget kunne gå så hurtigt og heller ej havde hun lastbilen komme kørende, og nu lå hun bare på jorden med ondt i ryggen og ham liggende på sine hænder over hende

"ngh..." hun havde fået nogle få hudafskrabninger på albuerne og lidt op af armen samtidig lidt i baghovedet. men ikke slemt
hun så ind i hans øjne, medens hendes krop rystede lidt af chokket
"jeg...har det fint...føler mig bare tung som bly lige nu"

Han så uroligt ned på hende.. var hun kommet noget til? havde hun brækket noget? havde hun ondt? Da hun stønnede blev han bare endnu mere urolig. hun var altså kommet til skade?! inde bagerst i hans hoved forbandede han den chauffør langt væk og samtidig sig selv for at have tacklet hende på den måde. selvfølgelig ville hun komme til skade!!

Han skubbede sig væk fra hende og satte sig op på knæ hvorefter han blidt ville få sin arm rundt om hendes skuldre og under hendes ben og løfte hende op i det han ville rejse sig op igen. Så ville han gå over til bænken og blidt sætte hende ned på den. Stadig med det urolige udtryk i ansigtet. Han skulle nok få fat på den forbandede lastbils chauffør!! bare vent! og han ville komme til at fortryde det stort!!

Men dette sagde han selvfølgelig ikke højt. Han satte sig bare ved siden af hende og betragtede hende uroligt. "Er du sikker på du er okay?"

Mieu rødmede ganske svagt da han løftede hende op, for hun var jo en pige og piger tænkte altid at de var tunge og vejede for meget... det samme gjorde hun. alligevel var tanken kun svag da det gjorde så ondt i hendes krop lige nu...

hun sad der på bænken og så stille på ham indtil han havde sat sig.. "undskyld for dette" hun lænede sig ind til ham, hvilede sit hoved mod hans skulder men tænkte på at ligge sig ned med hovedet i hans skød... dog lod hun være.

"jeg har det fint hr." sagde hun stille og smilte lidt... alligevel var det lidt skræmmende for hende at sige hun havde det fint med den følelse i kroppen...

"jeg tror jeg har fået nogle få skræmmer, men ikke så slemme" mieus hudafskrabninger var begyndt at bløde, ikke voldsomt

Han kunne godt se at hun ikke var okay. Hendes krop havde skrammer og hendes måde at opføre sig på havde ændret sig. men det var heller ikke mærkeligt.. da hun hvilede hendes hoved mod hans skulder. førte han en hånd op og lod den hvile bag på hendes hoved, ganske blidt, for han vidste at hun måske havde slået hovedet også. Han sukkede let men dette skjulte kun hans frustration over hendes skader.

Da hun undskyldte smilede han let og med hans fri hånd nussede han blidt hendes kind.

"Du skal ikke undskylde.. det var ikke din skyld... og du kan bare kalde mig Daktarian.."

Efter at have forsikret hende om at det var okay og ikke hendes skyld fangede han lugten af hendes blod.. selvom hun kun blødte lidt var det nok til at en let gysen gik gennem hans krop.. blod.. hvornår havde han sidst spist? nej ikke nu! ikke her! og ikke hende! det kunne han ikke! det VILLE han ikke!

Han blev ved med at holde blidt om hende og strøg hende blidt over håret, langsomt og i en konstant bevægelse. stilheden fyldte gaden lidt inden han ville få så meget kontrol over hans stemme og de lyster som blusede op inden under hans hud at han kunne tale uden at det kunne høres..

"Tror du ikke at jeg skulle følge dig hjem..?"

Mieu lukkede stille øjnene da han nussede hendes kind og smilte blidt af glæde over at hun følte det var så rart at han ikke gav hende skylden... hun blev så tryg i hans nærvær
hun lod sit hoved glide ned i hans skød i takt med han nussede hendes kind

"kan det ikke vente lidt..." sagde hun så stille med et smil "jeg bor for langt væk herfra til at jeg gider gå lige nu" faktisk viste hun ikke helt hvor hun boede lige nu..
hun var for langt væk i sine tanker og stadig ret så forvirret efter det der lige var sket..
*nu spørger han garanteret om jeg vil med ham hjem eller noget...* tænkte hun lige så stille

"er du en.....vampyr" sagde hun stille da hun fik tanken om sit blod

"hmm..."

Han sukkede let og blev ved med blidt at holde hende mens hans tanker blev formørket af hans had til den chauffør der nær havde kørt hende ned. Om og om igen så han for sig hvordan han ville rive den mand fra hinanden. stump for stump. Lem for lem.. Han ville komme til at skrige i smerte og Daktarian ville nyde det som bare fanden.

Så bemærkede han at hendes hoved gled ned i hans skød og han så ned på hende med lettere forbløffelse som dog hurtigt blev til et blidt udtryk af bekymring og medfølelse.. selvfølgelig kunne hun ikke gå nogle stedder lige nu.
Langsomt bredte lugten af hendes blod sig i luften omkring ham og han måtte tøjle sig selv for ikke at give op i kampen om hans selvkontrol. Han sitrede let ved synet af hendes blod men da hun spurgte om han var vampyr ramte det ham som en hammer og han var uforberedt.

"h-hvad..?"

Han så ned på hende med et overrasket udtryk men igen fadede det indtil det blev til et venligt smil og han små lo opgivende. Hvorfor lyve? hvad mening var der med det?
Han så ned på hende igen og nikkede så kort.

"Yeah.. det er jeg..."