en tur på den nye skydebane... //Seia//

"det lyder... interresandt?" sagde han og smilte til hende "men jo, det vil jeg gerne" tilføjede han og smilte venligt til Seia

"fint jeg tar lige et stykke mer og så kan vi finde et trygt sted"sag hun og skar et nyt stykke kød og begyndte roligt at spidste hvorefter hun rejste sig op og tørrede lidt blod af munden hvorefter hun begyndte at gå ind i skovens dyb"kom med"sag hun roligt.

"kommer" sukkede han kort og gik med. "Har du et specielt sted her omkring du gerne vil være, eller er det bare at finde et for nu?" spurgte han mens de gik rundt i skoven.

hun smilde og så rundt men stoppe så op foran en lille hule lavet af grene som var bundet sammen "vi ku sover her"sag hun blidt og kravlede ind i hulen hvorefter hun lavede en lille kugle af ild som hun lod svæve i luften så man ku se hvórdan der så ud.

Reldus smilte da han så hulen, den så ud til at have været der i lang tid... Han kravlede også ind i hulen og så hvordan jorden var gravet så det næsten kunne ligne et lille hus indefra, bare mere... brunt?
"Der er da ret flot, altså omstændighederne taget i betragtning" sagde han og så sig omkring...

Hun betragte selv hulen lidt før hun lage sig ned og så på ham"ja det syns jeg også men det er dog ikke min hule"sag hun roligt og lukke øjne lidt da hun begyndte at blive mere træt en hun før havde været det var nok også fordi hun enlig havde fåt mad igen.

"ved du egentlig hvem det er der har lavet dem?" spurgte Reldus og så sig stadig omkring

hun rystede på hovdet"nej men jeg lukker øjne nu skat jeg er helt flad"sag hun kort"pust til ildkuglen når du selv går i seng"sag hun så og lag sig på den ene side hvorefter hun lukke øjene og faldt i en dyb men rolig søvn.

Reldus smilte kort mens han så på den smukke elver sove "det kommer til at tage lidt tid" mumlede han dumt mens han blev ved med at kigge på elveren, på Seia, både på hendes feminine kurver, men også bare hendes ansigt...
Han kunne side sådan i flere timer hvis der ikke skulle ske et eller andet mærkeligt noget der havde brug for hans opmærksomhed...

//slutter vi, eller forsætter vi?//

//vi fortsætter da//

seia sov tung og vendt sig i søvne om på ryggen imens hun trak været roligt, udefor ku man hørre lyden af ulvepoter sikkert en ulv der havde fanget ders lugt den knurre svagt men seia sov tungt og hørte intet andet en sine tanker.

Reldus hørte ulvene knurre udenfor, men gjorde dog ikke mere end at tage sine latte pistoler frem og gjorde sig klar til at skyde hvis de skulle komme for tæt på.
"sov du så sødt, så sødt, mens jeg vogter over dig min lille ven" remsede Reldus instinktivt mens han hørte efter ulvenes knurren.
*hvad er det dog for en remse?* tænkte Reldus forvirret da han tænkte på hvad han havde sagt...
Han rodede lidt i sin frakkes inderlommer og fandt en pakke ørepropper som han havde med sig til skydning. Han vendte lidt på Seia's hoved så han forsigtigt kunne sætte en øreprop ind i hvert af Seia's øre...

Seia sov tungt som en sten og da han nynne ramsen smilede hun i søvne men lage ikke ærk til ørrepropperne, ulven lidste knurrene tætter på hulens indgang og to andre ulve stod nu bag den og knurrede.

Reldus stirrede vredt hen imod udgangen, han kun mærke noget bede ham om at beskytte Seia, men der var noget der plagede ham... var det bare et engleinstinkt der bad ham beskytte en hjælpeløs person, eller var det fordi at han elskede Seia...
Uanset hvad der fik ham til det, så gjorde han sig nu klar til at skyde ulvene da de ville komme snigende, eller springende ind gennem den lille indgang til hulen...