Intet der kan bruges?

Libertine var taget hen til centret den dag, fordi hun havde mærket en masse aktivitet derfra. Hun havde sådan nogle slags fornemmelser, om hvilke folk der var omkring, og hvor der var mange af dem. Hun havde mærket en masse mærkelige vinbrationer inde fra centret, så der måtte være mange forskellige racer derinde fra, det var hendes gæt på, hvorfor hendes krop havde haft de underlige følelser.
Hun var gået rundt derinde i noget tid, men blot for at kigge. Hun havde ingen penge, havde heller ikke brug for nogen, for hverken tøj, sko eller mad var hende påkrævet for at overleve dagen i skoven og byen

Høje klik lød på gulvet for hvert skridt Chatille tog igennem centret. De kom fra hendes høje stiletter, den slags sko hun næsten altid gik i, specielt når hun skulle udenfor. Hjemme nød hun selvfølgelig at gå omkring i afslappende fodtøj og også beklædning. Hun nød en dag i sit hjemmetøj en gang imellem, men hun var nok mest en ude person. Hun havde et bestemt mål i centret, men det var selvfølgelig ikke det eneste, hun skulle kigge efter derinde. Hun tog en rulletrappe op til en højere etage, hvor hun som det første gik hen til en lille cafe, hvor hun bestilte sig en frugtsmoothie, som hun havde tænkt sig at tage med sig rundt. Hun var bare lidt tørstig. Hun rettede lidt på sin sorte kjole, som var lukket op langs med maven med røde knapper. Den var i en lidt gammelsags stil, men den slags kunne hun godt lide en gang imellem, da hun jo også havde levet igennem de tider.
Chatille fik sin drik, betalte for den og gik så ud igen og hen imod den nærmeste tøjbutik, hvor hun ville ind og se, om hun kunne finde noget, hun kunne bruge på sit nye arbejde

Libertine gik forbi en tøjforretning, som hun kiggede ind i. Hun vidste fra start, at der intet var, som hun kunne bruge, men hun kunne vel godt tage et kig, bare, tja, for at kigge? Selv som spøgelse kunne det vel være sjovt, hvis hun en gang imellem klædte sig i noget andet, end den kjole hun forlod livet i. Hun havde dog stadig ingen penge, så hun havde bare tænkt sig at kigge for nu. Hun kiggede lidt rundt på gangen udenfor butikken, og hørte lyden af nogle høje klik i lyden af rytmen fra skridt. Hun kiggede hen imod, så en kvinde komme gående, men lagde ikke noget i det. Hun gik blot ind i forretningen, stoppede en gang indenfor, og gik så hen imod nogle kjoler, som de havde hængende. Et lille smil brød hendes læber. Dengang hun levede, gik hun aldrig i tøjforretninger. Hun havde ingen grund til det, og heller ingen penge til at købe noget, så hvorfor pirrer ens lyster til at få nyt tøj, hvis man ikke kunne tilfredsstille sine egne lyster eller trange til, at eje noget nyt at klæde sig i

Chatille drak lidt af sin smoothie, der kildede hendes smagssanser med den friske smag af frugt, som hun ikke havde fået i et stykke tid. Hun købte ikke så tit sådan noget, men hun kunne da godt mærke, at det skulle gøres igen en anden gang. Hun vendte retningen ind i tøjbutikken, og tog den så fra en ende af, fra det første stadiv med tøj, som på denne var fyldt med toppe. Hun kiggede dem igennem en gang, men kunne ikke rigtigt finde nogen, hun kunne lide. Heldigvis var det ikke direkte det, hun havde kigget efter, så hun gik bare videre, hen til kjolerne, hun kunne se lidt længere væk. Hun smilede for sig selv, da hun så nogle meget pæne. Hun sendte et lille smil til kvinden, der også stod der, før hun kiggede videre. Hun tog en kjole frem, holdt den foran sin krop og kiggede ind i spejlet der hang på væggen for at se, om den mon passede til hende

Libertine kiggede en lille række kjoler igennem. Hun gik efter de meget simple af udseende, da hun ikke var vant til en masse detaljer og tingel-tangel. Som den kjole hun altid gik i, en hvidgrumset lang kjole med et lettere forrevet skørt og nogle ekstra stofstrimler der sad som en slags pynt, hvis det kunne kaldes det. Hun kiggede en gang ned på sine bare fødder, kun beklædt i et par lange, hvide strømper, der gik hendes til lårerne. Hun smilede skævt og kiggede så over på kvinden, da hun kom derhen. Hun sendte et smil tilbage til hende, og betragtede hende i noget tid. Hun så pæn ud. Kjolen, håret, skoene, det hele. Hun gjorde da vist noget ud af sig selv. Da Libertine så, at hun holdt kjolen op foran sig, kiggede hun lidt på hende igen. "Den er meget pæn" kommenterede hun høfligt og smilede venligt til hende. Hun var ikke ude på, at falde i snak med hende, men hun syntes bare lige, at hun ville sige noget

Chatille kiggede lettere overrasket over på den anden kvinde, og smilede så bredt til hende. "Mange tak!" sagde hun glad og kiggede ned over sig selv igen, så ind i spejlet. Hun viftede den lidt fra side til side. "Den er faktisk meget pæn, og ville nok kunne bruges til de fleste lejligheder" stod hun og sagde, lidt for sig selv, som for at overtale sig selv om, at hun skulle købe den. "Jeg skulle måske prøve den" sagde hun smilende. Hun kiggede over på kvinden igen, tog hende lidt i betragtning, og tog så fat i en kjole i en lyseblå farve, med et lidt mørkere silkebånd henover livet, lige under brystet på kjolen. Skørtet var vidt og med et lag gennemsigtigt stof udover, og med et par lag under, så den blev bred. Hun holdt den hen til kvinden. "Jeg tror måske, den ville være sød til dig" sagde hun til hende. Det var ikke så slemt, at snakke med fremmede kvinder i en tøjforretning. Måske hun kunne skabe sig sin første ven i byen? Hun kiggede hen imod omklædningsrummene. "Vil du med? Vi kan prøve kjolerne sammen, og så sige vores mening?" foreslog hun venligt

Libertine sendte kvinden et enkelt smil, før hun vendte blikket tilbage mod kjolerne. Hun kunne ikke rigtig se, om der var noget for hende. Da kvinden snakkede med sig selv om kjolen, kiggede hun lidt derover, kun ud ad øjenkrogen dog, men vendte sig så helt, da hun snakkede rigtigt til hende. Endnu et smil bredte sig om hendes læber. "Du har måske ret" sagde hun glad og tog kjolen til sig, holdt den mod sin krop og kiggede ind i spejlet. "Jah, det kunne vel være meget hyggeligt!" sagde hun med glad stemme. Hun virkede som en, hun godt kunne tilbringe tid med, og lige nu havde hun en slags fantasi om, at de ville gå lidt rundt sammen, måske bare i centret, måske bagefter. Det var for hende en rigtig god tanke.
Libertine gik med kvinden hen imod omklædningsrummene, kiggede om der var optaget før hun gik ind og trak forhænget for, og begyndte så at trække sin egen kjole af, så hun kunne klæde sig i den anden

Chatille smilede glad til hende. Hun selv havde en idé om, at de to ville kunne snakke lidt sammen udenfor forretningen også, måske hygge sig lidt sammen, alt muligt, så meget kunne jo ske. Hun rystede en gang på hovedet, imens hun fulgte med hende hen til omklædningsrummene. Hun havde vist lidt for store planer igang, hun måtte være mere realistisk, de havde jo kun lige mødt hinanden, og nok udvekslede de kjole-meninger, men det betød jo ikke, at de skulle blive bedsteste veninder, vel?
Chatille gik selv ind i et ledigt prøverum, hev sin kjole af og trak så den nye ned over hovedet, rettede på den og kiggede så på sig selv i spejlet derinde. I hendes øjne var den meget pæn, og den sad også meget godt på hende, fremhævede hendes brystparti og sad lidt stramt ved hofterne, så hendes former kunne ses. Hun smilede lidt. "Er du klar?" spurgte hun højt med et grin blandet i ordene, og gjorde klar til at de gik ud og viste sig for hinanden

Libertine kiggede på sig selv i spejlet. Det føltes lidt underligt at have iklædt sig noget helt nyt tøj fra en forretning. Hun havde jo aldrig gjort det før. Nok var det en smule underligt, men hun kunne faktisk godt lide følelse. At eje noget helt nyt, ikke bare have tøj, som hun havde arvet fra sin mor, eller som folk havde doneret til de fattige, som det nu engang gik til i hendes tidligere liv. Hun gled hænderne ned over sig selv, ned over kjolens stof. Den var faktisk meget sød, men hun vidste ikke rigtigt, hvornår den skulle tages i brug, hvis hun da så havde haft penge til at købe den. Hun kiggede mod væggen ind til rummet ved siden af, smilede og svarede, "Ja, den er kommet på" smålo hun over, før hun trådte ud af rummet, og kiggede over mod forhænget til rummet ved siden af, for at se, når hun også kom ud