Attention..(Rosella=privat)

Med en let og alligevel forsigtig bevægelse blev døren ind til Maison De Fous slået op, efter at en skikkelse. En knap så høj, ranglet og drivvåd skikkelse trådte ind på den gamle galeanstalt. En dødelige dreng på omkring de 17 år, havde taget fast i håndtaget, men slap det hurtigt efter at have åbnet døren. Chariot Gorgeous også kaldt dødsenglen blev stående i døren i et stykke tid, og lod sine døde, blå krystal øjne glide rundt i den lange gang, der banede sig vej foran ham. Et grumt smil var placeret på denne ikke helt almindelige, unge dødsengels blege læber. Det var sjældent at han smilte, faktisk smilede han slet ikke, det var kun skrækkelige smil, der endte med at skræmme folk, som enten gloede på ham eller bare passerede forbi ham, han lod sin ene hånd glide op til sit halsbånd som han havde rundt om halsen, som var meget simpelt og enkelt, i sidste ende lignede det bare et hunde halsbånd, hvilket det faktisk også var, han gik med det, altid efterhånden af en eller anden grund, udover at han tog det af når han skulle i bad, for at komme til at vaske sin hals. Ved noget overvejelse begyndte han at bevæge sig længere ind på Maison De Fous. Lod bare døren stå åben, han var ligeglad om hvorvidt den var lukket eller ej. Han så sig nøje omkring imens at han gik, kiggede på et af par tremmer, der udgjorde nogle af de celler, der førhen havde været fyldt med de sindslidende personer. Nogle psykopater som folk stadigvæk mente at de stadigvæk var tilstede. Han troede ikke på det og hvis det var så var han igen ligeglad, han var ikke bange, der skulle meget for til at skræmme ham, også når nu han var død i forvejen. Til sidst endte han med at stoppe op og stillede sig op af en væg, lagde sine arme over kors, "Hjemsøgt? ... bah" mumlede han og trak svagt på skulderen. Han var iført sorte stramme bukser, hvor der han kæder ned på hver sin side af bukserne, sorte converse sko, et lyst nittebælte som hang omkring hoften. En langarmet trøje, hvor han udover havde en ternet skjorte udover, med farverne sort og hvid. Hans pandehår sad ned foran han ene øje, imens at hans sorte hår, ellers sad perfekt, sjusket og pjusket.

Rose løb gennem regnen, mens det sprøjtede omkring hende. Hun grinte let, mens hun slikkede sig om munden, mens hendes spidse hjørnetænder, også kaldet vampyrtænder, forsvandt. Hendes øjne havde en let isblå farve, hvilket sagde, at hun ikke var sulten. Hendes hvide T-shirt var blevet gennemsigtig af regnen, så man kunne se hendes røde BH indenunder. Hendes stramme jeans klistrede til hende ben. Hun havde smidt sine stilletter på vejen, fordi hun havde været ved at vælte. Hendes hår klistrede ind til hendes ansigt, fordi det også var blevet vådt, og klaskede hende let på ryggen, når hun løb.
"Så fang hende dog!" blev der råbt gennem regnen. Der var nok ikke mange, som ville kunne høre det, men for Rose var stemmen tydelig. Det var de mennesker, som havde set hende spise. Hun havde først opdaget dem i sidste øjeblik, hvor hun havde tømt sit bytte. Hun var løbet fra dem. Hun vidste ikke, hvor hun var på vej hen, men lidt længere fremme fik hun øje på en stor bygning. Hun fik øje på en åben dør og satte kursen mod den. Hun stoppede op og kiggede ud i regnen, hvor hun ikke rigtig alligevel kunne få øje på noget. Hun hørte dog en kort mumlen, og et smil vidste sig på hendes læber. Endelige havde de opgivet at jagte hende videre, de var åbenbart bange for stedet. Rose vendte sig om og smækkede døren efter sig. Hun gik længere ind i bygningen.
Rose så rundt på de hvide vægge og ind bag tremmerne, det lignede et fængsel og så alligevel ikke helt. Hendes næsten lydløse skridt gav genlyd gennem hele gangen. Men hendes opmærksomhed blev dog taget. En duft, en lidt bitter duft, ramte hendes næse. Hun genkendte straks duften og smilte let. Hun ville følge den, men havde dog lidt svært ved at finde rundt. Hun havde fundet en gang, hvor der var en trappe forenden, som førte ned til cantinen, men hun blev stående. Hun sukkede og havde næsten opgivet. Hun ønskede at finde Chariot.

//Kunne sagtens finde på mere, men vil ikke komme for godt i gang. ^^//

Chariot havde ikke lige med det samme hørt efter at han ikke længere var alene, idet at han gled ned af væggen og kom helt ned at sidde på gulvet, "Argh!" udbrød han, efter at hans tøj bare klistrede sig til ham, selvom han elskede regnvejret, så hadet han det når ens tøj klistrede sig uhyggeligt til en, det var ulækkert, efter hans mening. Med det samme tog han fat i sin skjorte og tog den af med letter besvær, og lagde den ned ved siden af sig. Han regnede jo med at han var alene, men idet han at kiggede op hørte han nogle skridt, og at døren blev lukket, Chariot sad langt på gulvet, langt henne nærmest ved enden af gangen, lænet op af en væg. Imens at han sad på sin røv, kiggede han sig omkring og endte med at kigge ned af den anden ende af gangen, hvor han fik øje på en skikkelse. Chariot gemte sig nærmest bare i mørket, måske var det derfor at han ikke var så nem at se. Han overvejede en smule om han skulle give en lyd fra sig igen. Eller om han bare skulle beholde sig i sit 'skjul' af mørke.
Han snuste sig frem til at det var en vampyr han var kommet i selskab med *Great..* tænkte han letter irriteret. Det væsen som han hadet ligesom pesten. Han vendte sit blik ned mod sig selv, inden at han snuste til lugten igen for at være sikker på om dette virkelig var en vampyr. Han samlede dernæst noget spyt i munden, *Ville ønske at vampyrer ikke fandtes*, idet at han spyttede det ud, og det landede et stykke væk fra ham, på gangen. Men denne lugt af en vampyr virkede efterhånden genkendelig. Dog var han stadigvæk ikke just sikker på det. Og derfor holdte han lav profil som muligt. Selvom vampyren nok allerede havde hørt ham og måske kunne derved nemt finde ham. Lige meget hvad så var han ikke i fare, det var det positive ved at være død, så kunne en vampyr ikke bare dræbe ham, men blot drikke noget af hans blod alligevel. Uden at han så selv ville blive forvandlet.

Rose havde valgt at læne sig op af væggen med siden i stedet for at gå videre. Hvorfor var det, at hun ikke kunne finde nogen? Var det bare hendes lugtesans, som legede med hende? Selvom hun kendte lugten for godt, så kunne det ikke være, at det bare bar noget, som hun forstillede sig, fordi det var lugten for kraftig til, men hvorfor var det så, at hun ikke kunne finde nogen? Den mindste sjæl ville i det mindste kunne gøre hende lidt glad. Hun vidste ikke, hvor hun var henne i bygningen, og hun vidste satme heller ikke, hvordan hun skulle komme ud igen. Men mennesker var bange for stedet, så måske skulle hun bosætte sig her? Så kunne hun fange sin mad og bringe den med her, hvorefter hun kunne være alene.
Rose havde været ved at sætte sig ned, da hun havde hørt noget lande på gulvet, hun hvade fået en lettere forskrækkelse og var kommet med en lidt sær lyd, som hun lyde, som en mus, måske. Det var måske vand, som var landet på gulvet. Hun vendte sig langsomt om og kiggede ned langs gangen. Vandet, der sad i hendes hår og tøj dryppede ned på gulvet omkring hendes fødder. Hun krøllede tæerne, da hun kunne se en skikkelse, men kunne ikke genkende personen. "Chariot?" hviskede hun forsigtigt, mens hun begyndte at tage nogle skridt frem. Hun holdte kort pause, hvorefter hun fortsatte sin gang mod skikkelsen, som hun troede var Chariot.

Chariot trak sine ben ind til sig da han hørte at hans navn blev nævnt. Han bed sig i underlæben, inden at han lod sin tunge glide ud at slikke sine let fyldige mørke røde læber. Imens at han også hørte skridt, nogle skridt på vej hen mod ham. "Ja?" spurgte han efter at han havde taget sig sammen og egentlig godt kunne genkende stemmen. Det var Rosella. Det var han helt sikker på at det var. - Hvis han tog fejl var han virkelig dårlig til at genkende folk. Men han undrede sig en del over hvorfor at hun var havnet sådan et sted som ham? Om igen, så vidste han ikke om vampyrer elskede mørke og dyster steder, som dette. Han kendte ikke vampyrer så godt igen. Udover at han vidste hvordan man dræbte dem. Hvis Rosella på et tidspunkt skulle gøre noget ondt imod ham, kunne han altid bruge sin magi imod hende, tiden var omkring ved midnat, og det var der han var stærkest. Hans evne.. Ild. Som han vidste at vampyrer frygtede. - For at rådne op, efter at deres knogler var brækket og så at der var blevet sat ild til det. De var nytteløse efter at der var blevet sat ild til dem. Så ville de direkte rådne op. Men hvis ikke man gjorde det, ville deres knogler, - krop. Bare blive samlet igen. "..Hvad laver du her?", han sagde det meget nænsomt, lidt på en kold måde. Han var meget nysgerrig for at høre hvad hun egentlig lavede på et galeanstalt som dette.

Rose hjerte begyndte at hamre afsted, da der var nogen, som svarede hende. Så han var her altså, Chariot, så hendes næse havde ikke taget fejl. Men hvordan kunne hun også nænne at glemme hans duft og blod, som havde givet hende mes tilfredshed ved, at hun hurtigere var blevet mæt, men nu havde hun jo spist, så hun behøvede ikke at drikke hans blod i dag, medmindre han tvang hende til det, selvom hun havde lyst til at lade det kildre mod hendes tunge, hans blod havde sær effekt mod hende, men sådan var det nu engang. Hun valgte at løb det sidste stykke, selvom fodfæstet ikke var så godt, fordi underlaget var glat. Hun smed sig på knæ foran ham. Hun bed sig let i læben, da hun smadrede knæene mod gulvet, da det havde gjort lidt ondt. Hun gled en anelse videre, fordi hendes busker var våde. Hun kravlede igen på plads, som var foran Chariot, så hun kunne se på ham. Hun smilte let, da hun så, at det var ham. Hun opdagede også, at han ingen trøje havde på. Det var her, hun kiggede ned af sig selv og opdagede, at hendes T-shirt var blevet gennemsigtig. Det ville ellers ikke røre hende, men fordi det var Chariot, så hamrede hendes hjerte fortsat afsted. "Ehm.. Jeg flygtede her til." halvmumlede Rose, som svar. "Hvor er jeg enlig?" Hun havde ikke den fjerneste idé om, hvor hun var henne, fordi hun var jo ikke kendt i byen, og så havde der ikke været et skilt, men hun regnede dog med, at hun kun var endt i et fængsel, som ikke længere blev brugt af nogen. Hun vendtede spændt på svaret, og mens hun gjorde det, så lagde hun en hånd om hans ankel.

Chariot lod sine øjne hvile på hende, da han fik øje på hende, betragtede hver eneste bevægelse hun lavede. Efter at hun sad foran ham, undslap en lille latter fra hans strube, da hun fortalte sin lille historie om hvorfor at hun var her, inden at han så nikkede kort til hendes svar, at han havde fattet det, "Ah.." mumlede han og kiggede lidt op mod loftet, inden at han så på hende igen. "Hvem flygtede du.. og hvorfor?" spurgte han dernæst af ren nysgerrighed. Et skævt smil veg sig i hans ene mundvige, "Uha.. en vampyr, som ikke er så kendt i vie la mort, sikke en skam" sagde han køligt, og fugtede let sine blege læber, lagde da sit hoved en smule på skrå, "Du er i Di Morga.. på Maison De Fous, også bedre kendt som det forladte galeanstalt", sagde han så stille, som et svar på hendes spørgsmål. - Han kiggede derefter ned på sin ankel, hvor han mærkede hendes hånd, - Han sagde ikke så meget mere, efter det og nød den stilhed som lidt var ved at indtræffe dem. Chariot vidste ikke hvad hun ville, siden at hun netop lagde sin hånd der. Han vendte sit blik hen mod sin trøje og skjorte.
Imens at han tænkte, han var blevet Demetri's slave. Der var nu en som ejede Chariot. Hvilket han havde en del svært med at vænne sig til, men han sagde det ikke til nogen, ikke alle behøvede at vide det? Og hvorfor skulle de også vide det? Alligevel kunne Chariot jo stadigvæk godt nyde livet.

Rose tænkte lidt over spørgsmålet, inden hun svarede på det. "Det måtte vel have været politimænd, de havde hvertfald en form for uniform på. Jeg havde fundet en kriminel, og uheldigvis for ham, så var sulten på det tidspunkt." Et lille smil bredte sig på Roses læber, "De dersens politimænd lagde først mærke til, da jeg var færdig med at spise, men jeg tror ud fra deres synsvinkel, så havde det set ud som om, det var mig, som havde dræbt ham. Og ikke bidt ham. Men alligevel begyndte de at råbe og jage mig. Jeg løb bare fra dem og endte her. Og da de ikke turde at gå herind, så valgte jeg at blive lidt." Forklarede Rose, hun kunne dog ikke lade vær med at finde det en smule morsomt.
"Altså jeg er ny i byen." sagde Rose, da hun var kommet sig over sin morsomhed, og spillede fornærmet. "Og hvad skulle der være så skræmmende ved stedet?" spurgte hun og forstod ikke politimændnes frygt for stedet. Hun havde selv ikke mødt andet, end Chariot herinde, så hun frygtede ikke stedet.
Rose støttede sin hage på hans knæ og kiggede på ham. "Dit tøj er vådt, altså er det du stadig har på." sagde hun. Det virke lidt sjovt, at hun sagde det, når hun også selv havde vådt tøj på. Hun skubbede sit hår om bag ørerne, fordi det havde lagt sig ind foran hendes øjne. Hun brød sig ikke tyderligere om, at hendes hår var gennemblødt, fordi så kunne hun ikke rigtig holde styr på det, og hun hadede følelsen af, at det klistrede.

"Det ved jeg ikke.." mumlede han og rullede lidt med sine øjne, inden at han så på hende igen, "Hm, det kan være at de bare syntes det er uhyggeligt.. men ikke har en grund til hvorfor at de er bange for det" sagde han så og trak svagt på skulderen, han syntes selv at det lød dumt, men han vidste ikke ellers hvad han skulle sige. Han hævede det ene bryn over det sidste som hun sagde, inden at han lod sin ene hånd glide ned langs hendes ene side, mærkede hendes våde trøje, som han godt havde set var blevet gennemsigtigt. "Du vil måske have at jeg tager min bukser af... alt hvad jeg sådan lige kun har på nu.. så du kan se mig nøgen?" spurgte han, uden at smile eller grine over det, selvom han godt kunne se det sjove i det han sagde, Chariot førte sin hånd ind under hendes trøje, selvom han ikke havde fået lov, kærtegnede blidt hendes mave, med sine fingerspidser, udforskede hendes mave og mærkede hendes bløde hud. Fugtede let sine læber, imens at han så på hende og afventede nysgerrigt på hendes svar.

"Jeg synes ikke stedet er uhyggeligt, fordi der er kun hænt mig noget godt. Jeg fandt dig herinde." sagde Rose og kunne her ikke lade være med at grine lidt. Det virkede måske dumt for andre, men hun syntes selv, at det var godt, at hun havde fundet ham. Hun vidste ikke helt, hvad det var, men hun kunne fornemme, at han betød noget for hende.
Rose smilte let over hans reaktion med øjenbrynet, men hans bemærkning kom dog bag på hende, hun vidste ikke, hvad hun skulle svare. Hendes opmærksomhed blev dog taget, da han begyndte at kærtegne hendes mave. Hendes opmærksomhed blev så let distraheret af få ting. Hendes øjne glimtede let i det. Hun skubbede hans ben ned at ligge, så hun kunne komme til. Ganske let lod hun en finger kærtegne hans bryst og derefter hans mave, hun kunne godt lide hans varme. Hun bukkede sig ned og lod sin tunge strejfe hans navle, hun kørte tungen fra navlen og op til halsen, hvor hun kyssede ham blidt. Med et glimt i øjet og et smil på læben, satte hun ned på hans ben (så hun sad med spredte ben og kiggede på ham). Hendes busker strammede lidt, men det generede hende ikke. Hun så ham ind i øjne med et mildt blik.

Chariot fik kuldegysninger da han mærkede hendes finger på hans mave, "..Rosella" mumlede han, det kildede da hun lod sin tunge køre over hans navle og videre op af hans mave, det tændte ham.. "Mere mig der fandt dig.. så dig først" sagde han så stille med et lille grin, imens at han førte sine arme ned omkring hendes hofte. Han blev noget overrasket over at hun sådan tog fat i hans ben og lagde det ned, for at hun kunne komme til at sidde på hans ben. ".. Hm.. blev vi egentlig ikke også afbrudt sidst vi mødtes?" spurgte han nænsomt, havde lukket sine øjne lidt da hun kyssede ham på halsen. Chariot prøvede at få øjen kontakt med hende, inden at han lod sine læber ramme hendes, masserede hendes læber i en blid bevægelse imod sine, inden at han kyssede hende lidenskabelig. Lagde meget i kysset, imens at han lod nogle af sine finger, glide ind under hendes trøje igen, men han trak dem ud igen og tog i stedet for fat i hendes trøje nede for neden. Han vidste ikke om hun ville det som han ville. Men han måtte bare prøve nogle grænser af, idet at han igen bare lod sin ene hånd glide op under hendes trøje igen, op af hendes ryg og videre op til hendes bh kant som han tog fat i og åbnede med et klik, han fjernede den ikke som sådan, han lod bare hendes bh falde lidt ned, imens at han holdte fast i hendes trøje med sin anden hånd, lagde han sin hånd der var inden under hendes trøje på hendes ene bryst. Imellem kysset, som han prøvede at holde noget længere, lod han sin tunge glide ud at slikke kort ved hendes underlæbe, for at drille hende.

"Jeg lagde først mærke til, at du var her. Din duft er ikke svær at glemme." hviskede Rose og pustede ham let i ansigtet, "Den har en sær tiltrækningskræft på mig, selvom mange nok ikke vil bryde sig om den bitre smag, som du har, men jeg..." Hun bed sig i underlæben, hun havde nær sagt ordene. Hun ville ikke sige dem, hun havde aldrig sagt dem til nogen før, men alligevel han fik hende til at føle sig anderledes, og det var kun, når hun var sammen med ham, at det var sådan. "Jo, det blev vi vel." mumlede hun stille og igen kom et smil frem på hendes læber. Rose fik kort øjenkontakt med ham, før han kyssede hende. Først gjorde hun intet, men lidt efter gengældte hun kysset. Da kysset blev mere lideskabeligt, så lænte hun sig tættere ind til ham, mens hun støttede med den ene hånd på væggen. Den anden hånd lod hun glide om på hans ryg. Da han tog fat i hendes trøje tænkte hun nok, at han ville trække den af hende, men da han ikke gjorde en videre bevægelse, så gjorde hun intet videre ved det. Roses hjerte begyndte igen at hamre afsted, da han klikkede hendes BH op. Da der ingen stropper var i BH'en faldt den ned og landte på Chariots skød. Hun lagde BH'en til side, da han klemte let om hendes bryst. Hun klemte sig længere ind til ham og lavede en kort stønnelyd. Ind imellem lavede hun små hoftebevægelser.

Et lille grin undslap fra hans læber, ”Hm, utroligt nok har du også en sær tiltrækningskræft på mig af en vampyr at være..” sagde han stille, og lagde sin frie hånd op på hendes ene kind, som han nussede lidt med sine fingerspidser, kiggede hende ind i øjne. ”Men.. du hvad?” spurgte han så, da han kunne se og høre på hende at hun havde mere at sige, selvfølgelig ville han ikke presse hende til at sige det. Men han ville også se om han ikke måtte få det at vide, som hun førhen ville sige, men bare havde det svært med at sige det færdigt. Sådan tolkede han det. Han lukkede nydende sine øjne og hørte hendes støn. Der var bare et eller andet ved hende, som gjorde at han ikke kunne blive væk fra hende. Han hadet jo virkelig vampyrer, imens ventede han nysgerrigt på om hun ville sige det. ”..Havde også godt duftet til en vampyrs lugt.. ikke så nemt for jer at skjule jeres lugt” sagde han, imens at han fortsat kiggede på hende, masserede samtidig hendes bryst i en blid bevægelse. Klemte af og til hendes bryst, han vidste ikke helt hvad hun mest kunne lide, om det skulle gøres på den blide måde eller den hårde måde. Hvilket han nok fandt ud af med tiden.

"Hov.. var det en hentydning til, at du ikke kan lide mig?" spurgte Rose, sådan lidt forvirret og havde skubbet sig selv lidt væk fra ham. Hendes ansigt flækkede sig snart i et sotrt smil, hun tog ikke helt så tungt på det, som hun måske burde. Hun prøvede også, at undgå at svare på det andet, hun ville ikke sige sætningen færdig. Hun havde aldrig brugt ordene før, måske overfor sin mor, men den dag hun skiltes med sin mor i vrede og uvenskab, så havde det gjort ondt på hende, fordi hun havde stolet på hende, men det blev ligesom ødelagt, da hun fik den hemmelighedfulde sandhed at vide. Hadet var der stadigvæk.
"Jeg giver mig, du 'opdagede' mig først." mumlede Rose. Hun vidste godt selv, at hun ikke var særlig opmærksom på ting, derfor gik der altid længe, inden hun reagerede, hvis der var kommet nogen i nærheden af hende. Hun måtte prøve at arbejde på det, men for hende var det svært, når det altid havde været sådan.
Rose havde skrevet en advarsel til sig selv, hun vidste, at hun var blevet stærkere, men hun vidste ikke hvor meget, men hun skulle kontrollere det, men det virkede så svært, når hun var i denne situation. Hun afbrød forsigtigt kysset. Hun trak Chariot (Carrot) længere ud fra væggen og skubbede ham ned at ligge på gulvet. Hun lænede sig halvt ned over ham, men ikke helt, så der stadig var mellemrum mellem dem. Hun lagde sine ene hånd ovenpå hans bryst, så det passede med, at hendes ene finger lå ovenpå hans nippels. Hun bevægede let fingeren, mens hun bøjede sig ned for at kysse ham.

Chariot kiggede på hende og hævede det ene bryn, hvad skulle han svare på det? Han ville ikke indrømme overfor hende direkte at han kunne lide hende, men han kunne jo heller ikke sige til at han ikke kunne lide hende, det var lige til at få hovedpine af hvor han uden vidste af det, blev trukket ud fra væggen og dernæst skubbet ned at ligge på gulvet? Han gengældte kysset og lod sin tunge glide ud at slikke på hendes underlæbe, inden at et smigret smil dukkede frem på hans læber, "Do you like me?" spurgte han stille og kyssede hende igen, selvom han ikke havde fået svar, han mærkede hendes ene hånd liggende på hans brystkasse. "Desuden.. kan jeg godt lide dig" hviskede han, og hvis han kunne ville han nok rødme. Sådan var det at være en dødsengel. Han vidste ikke om det var godt at han havde sagt at han kunne lide hende, men det var sandt nok. Han mente det som han sagde. Fuldt ud. Det var ikke bare en løgn. Imens førte han sine hænder ned til hendes trøje, hvor han tog fat nede for neden, uden at gøre noget, holdte bare fast, han ville først have et svar fra hende.

Rose bed efter han tunge, da han slikkede hendes underlæbe, men hun ramte den ikke, hvilket havde været hendes hensigt. Hun vidste ikke helt, hvad der ville ske, hvis hun for sjov bare bed ham, måske ville hendes vampyr tænder komme frem. Og det ville måske ikke være så rart, fordi så ville hun jo bide hul i hans tunge. Men tanken var fristende. Hun måtte hellere holde op med at tænke sådan nogle underlige tanker.
Rose bed sig lidt i sin egen tunge, da han spurgte hende, hun vidste om turde at svare på det. Hvad nu, hvis der skete noget, som hun måske havde lagt op til, men som alligevel ikke var helt med vilje? Hvad skulle hun så gøre? Hun havde aldrig rigtig følt sådan her overfor nogen som helst. Det med hendes mor var bare sådan noget familie noget, lige til den dag, hvor hun brød all' form for kontakt, som de havde. Så hvad skulle hun svare? Men alt blev klart for hende, kun nogle få sekunder efter. Da han havde sagt ordene, eller den mildere form af ordene, havde hun det, som om hun var ved at smelte væk, selvom hun stadig blev siddende. Men der var noget, som blokerede i hendes luftrør, hvorfor kunne hun ikke sige det? Hun skubbede sig op at sidde. Hun så den anden vej, så han ikke skulle se hendes udtryk. Hvis hun ville skjule det, hvorfor var hun så ikke blevet liggende? Hun kunne måske intet sige, fordi hun var bange for at såre ham, men ville hun ikke også såre ham, hvis hun ikke sagde det til ham? Hvad ville være det bedste? Det var jo lige slemt, men hvad var værst?
Rose drejede sit hoved mod ham igen, dog sagde hendes ansigt ikke særligt meget. Det var hvidt, dog ikke nær så meget, som alm. vampyres var. "Jeg kan også lide dig." hviskede Rose forsigtigt. Klumpen i hendes hals var pludselig forsvundet, da hun havde besluttet sig. Det føltes også lidt som en lettelse, at hun kunne komme af med det, som hun måske havde længtes mest efter at sige. Hun begyndte helt ubevidst at smil.


//Krea greb mig lige et øjeblik. ^^//

Et lille smil dukkede frem på hans læber, da hun efterfølgende også begyndte at smile, det var sjældent at han smilede også fordi han mest tænkte på sorg og had. At få lysten til at dræbe nogen. Vampyrer, som han specielt vidste hvordan han skulle dræbe. Rosella var speciel på den gode måde. Det var ikke sådan at han fik dræberindsigten frem, intet syn eller et tegn fik ham til at tænke på hans bror, når han var sammen med Rosella. Det overraskede ham en smule at hun sagde det og indrømmede det. Han havde regnet med at hun ikke ville sige det, eftersom han kunne se på hendes bevægelser også videre, at hun havde svært med det. - "Måske er du ikke en vampyr amatør.. alligevel" sagde han stille og undslap et grin, inden at han trak hende tæt ind til sig og lod deres læber ramme hinanden, kyssede hende lidenskabeligt, imens at han lod sin ene hånd glide op og hvile sig på hendes kind. Som han også lidt kærtegnede med sine fingerspidser, imens at han holdte kysset.

//Min krea er dog ikke så god igen --'//

Rose lod en lille latter slippe, da Carrot havde ændret sin mening om hende, som amatør vampyr. Det havde enlig ikke rørt hende særlig meget, fordi hun var jo et sted kun en nybegynder. Hun lod sig trække ned. "Måske har du ret? En vampyr burde ikke falde for sit bytte." hviskede Rose, lige før deres læber mødtes i et kys. Sådan havde hun altid opfattet det. Første gang hun havde smagt Carrots blod, havde hun dømt ham, som et bytte, men hendes følelser fik en helt anden vending og overraskelse. I stedet var hun faldet for ham, og det var jo enlig forbudt, når hun havde tænkt sig at spise ham, men nu kunne hun jo ikke gøre det. Og hun kunne i hvert fald ikke gøre noget ved det nu, hvor de begge havde sagt ordene, selvom det var i den mildere form.
Rose lagde sig forsigtig ned ved siden af Carrot, mens hun vedligeholdte kysset. Hun strejfede let hans mave med sine fingre. Hun lavede små cirkler, inden hun bevægede fingrene hen til buksekanten og ned langs den og op igen.

//Det er ok. ^^//

”Dit bytte?” spurgte han letter forvirret og undslap et lille grin, som han ikke kunne holde inde. ”Lille skat.. hvis det virkelig endte med at du ville prøve på at dræbe mig… eller bare tage sådan meget af mit blod, ville jeg alligevel kunne hurtigt standse dig i det” sagde han stille og fugtede sine let dødelige og kolde læber. Inden at han kyssede hende igen, startede et nyt kys og masserede hendes læber i en blid bevægelse mod sine, imens at han mærkede hendes fingre ved buksekanten, inden at de gled op igen på hans mave. Det tændte ham endnu mere, selvom de måske havde samme følelser for hinanden, vidste han ikke om hun var til fast forhold? Så godt kendte han, hende ikke endnu, og alligevel ville han gerne gå et skridt længere frem, men han syntes bare ikke at man kunne sige det. Chariot syntes at det bare skulle ske efterhånden. Han lagde sin ene hånd på hendes kind, imens at han vendte sig om på siden mod hende, så han bedre kunne se hende, og smilede skævt, imens at han nussede blidt hendes kind med sine fingerspidser. Idet at han lod sin hånd glide længere ned mod hendes hals, ”Eller.. måske er du nok stadig en amatør vampyr… ved ikke.. så meget har jeg heller ikke styr på vampyrer”, han sagde det meget nænsomt og køligt og alligevel på en blid måde. ”Kun metoden til at dræbe, kender jeg” hviskede han, og ved det at han sagde det, ville han ingen omstændigheder kunne finde på at dræbe hende. Kom an på så meget, hvis hun snyd ham med følelserne.

Rose svarede ikke på det, som han sagde, hun begyndte bare stille at smile. Hun løsnede sig forsigtigt fra hans kys. Hun støttede sig på albuen og kiggede ham direkte ind i øjne.. Hun lænede sig ind over ham og kyssede ham let på kinden, hvorefter hun kyssede ham lidt under øret og så på halsen. Hun lod sine spidse tænder komme frem, hun bed ham let i halsen. Hun kunne mærke den svagen prikken i hendes egen hals, mens den bitre smag bredte sig på hendes tunge. Hun udfordrede ham halt på hans ord, som han havde sagt før til hende, om at han kunne stoppe hende på hvilket som helst tidspunkt. Hun troede ikke helt på det, så hun måtte af prøve det. Hun sugede dog ikke blodet ud af ham, men lod det sive ind i munden på sig selv. Hendes vampyr tænder trak sig langsomt sammen igen, så de ikke sad i hans kød længere. Mens hun gjorde alt dette, så havde hun lagt sin hånd ovenpå hans mave med håndfladen ned ad og fundet hans buksekant. Hun skubbede hendes fingere ind under buksekanten, men over underbukserne. Hun slikkede ham let på halsen, mens hendes læber stadig rørte ved hans hud. Udfordrede hun ham? Eller var det noget, som hun havde lyst til? Hun ville selv mene, at det var det sidste, fordi hun havde aldrig haft så meget lyst til at gøre det med nogen før.

Chariot lukkede sine øjne, knep sine tænder sammen og knyttede sine hænder, da han mærkede hendes tænder plante sig i hans hud. *Du vil ikke udfordre mig sweety* tænkte han letter irriteret, alt efter dette, kom synerne frem omkring hans bror, ved den dag, han dræbte deres søster, hans bror som var en vampyr. Det var ikke hans brors skyld at han blev en vampyr, men han kunne bare holde sig væk fra sin søster, hans øjne blev mere mørke blå idet, end de var i forvejen. Næsten sorte. Han kunne sagtens stoppe hende, dog mest efter at hun bidt ham, hvilket var farligt. Det kom an på så meget, det var hendes berøringer, som samtidig fik ham til at blive liggende, han udstødte et støn da han mærkede hendes hånd liggende nede på hans underbukser. ”Du må ikke bide mig igen..” mumlede han efter at han havde åbnet sine øjne og kiggede op på hende, han mente det fuldt ud. Ellers kunne det blive farligt for hende, måske ende med et par brækket knogler, selvom hun af sig selv ville få dem samlet igen. Han vred sig lidt, pga. hans syner om hans bror, inden at han satte sig lidt op og overfaldte hende, så hun lå direkte ned på gulvet med ham over sig. ”Meget.. dumt af dig hvis du bider mig igen” sagde han køligt og et ualmindeligt grumt smil dukkede frem på hans læber, han tog fat i hendes trøje og trak den af hende, nærmest rev den af hende, han vidste ikke om hun var med på den hårde måde, men det var lidt forsent, efter bidet. Det hidsede ham op samtidig med at han fik mere lysten til hende. Han elskede hende, men disse tre ord kunne han ikke sige til hende. Han var bange for at sige det, bange for efter at have sagt det, at hun måske ville gå sin vej. Og hvis hun gik sin vej efter dette. Ville han inden da, gøre sådan at hun aldrig nogen sinde ville glemme, Chariot Gorgeous. Han lagde den lidt ødelagte trøje ved siden af dem, lænede sig ned og kyssede hende ømt og heftigt, imens at han placerede sine hænder på hendes bryster, han tog hårdt på dem, og masserede dem, så hun alligevel også nød det. Hun måtte ikke få kontrollen, han ville have den hele tiden om han så måtte bruge noget vold. Det kunne også ses på ham, om hvad det var han ville. Heldigt at der ikke kom en sjæl på dette sted, ikke et eneste menneske! Han lod sin ene hånd glide ned langs hendes mave, videre ned til hendes buksers kant, imens at han tog på hendes andet bryst, han kunne godt gøre flere ting på en gang, Chariot kyssede heftigt hendes læber, imens at han af og til lod sin tunge glide ud for at slikke hendes underlæbe, for at drille hende. Han tog fat i hendes buksers kant, med sin ene hånd, han ventede lidt med at åbne dem. Først lynlåsen dernæst knappen, med noget besvær trak han hendes bukser af med en hånd, som dernæst gled op langs hendes ene lår, videre op til hendes trusser, hvor han førte sin hånd ned til hendes fisse. Skilte da hendes læber og førte sin tunge ind, lod sin tunge lege med hendes, selvom han ikke fik lov eller ventede på hendes reaktion, fortsatte han bare og masserede hende der nede. Rørte ved hendes bløde og kolde hud. Chariot stoppede efterhånden snaveriet og trak sin tunge ud, kiggede lidt på hende, ”Er det forstået, honey?” spurgte han med et skummelt smil. Han stoppede med at tage på hendes bryst og lod sin hånd glide op til hans ene lomme på hans bukser, hvor han fandt sin lommekniv frem, han ville ikke skade hende, overhovedet ikke. Kunne han ikke finde på! Han ville bare sørge for at vise hende besked om at han kunne være farlig. Selvom en lommekniv ikke var særlig stærk som sådan. Med lommekniven, som han holdte godt fast om, førte han den ned mod hendes trusser og skar dem over, uden at hun kom til skade, hun fik ikke en skræmme på huden, det var kun hendes trusser som blev ødelagt. Som han fjernede. Han lagde lommekniven ned ved siden af dem, og lod sin ene hånd glide op langs hendes mave igen, hvor han tog fat på hendes bryst og masserede det hårdt. Lagde sit hoved en smule på skrå, imens at han kiggede på hende. Førte en finger ind i hende dernæst, og kørte frem og tilbage i en rolig rytme til at starte med.

Rose havde godt lagt mærke til, at han havde spændt sine muskler, men hvorfor gjorde han det? Hun løftede sig hovedet og kiggede forvirret på ham. Hun kunne et sted fornemme alvoren i hans ord, men hvor alvorligt hun tog det, vidste hun ikke. "Hvorfor iiiii.....ikkkk?" spurgte hun i det samme, som hun blev overfaldt og lagt på jorden. Hun havde ikke forventet, at hun ville blive overfaldet, det overraskede hende. Hun slog godt nok hovedet mod gulvet, men hun kunne ikke mærke det. Hun kiggede på Carrot med et overraskede blik, hun kunne heller ikke lige sætte ord på det, som der lige var sket. Hun glemte dog hurtigt det hele igen, da han trak trøjen af hende og placerede den ved siden af dem, hun så lidt på de sørgelige rester, men havde dog intet imod det, selvom hun nok ikke kunne bruge den igen, men tanken rørte hende dog ikke. Hun kunne ikke rigtig tænke på så meget andet, end Carrot, som lå oven på hende. Rose lagde sine hænder om i nakken på Carrot, hun trykkede ham let længere ned, men hun stille nussede hans hår i nakken. Hun var ligeglad med, om der ville komme nogen eller ej, hun ville have ham og det skulle være nu, hun havde aldrig haft sådan en følelse før, men den var fantastisk. Hendes mave trak sig let sammen, og hun fik en følelse af gåsehud, men fik det ikke, da hans hånd glad ned langs hendes mave. Det gav et let sug i maven, og hun stønnede let, da hun førte hans hånd derned. Følelsen var fantastisk. Hun havde en mægtig lyst til at flå tøjet af ham og overfalde ham, men hvad ville det være værd, hvis det blev overstået med det samme? Hun lagde mærke til hans tunge, som prøvede at komme ind på hendes tunges område. Hun bed let i den, men lod den trænge ind og lege med hendes egen tunge. Hun trak let i hans hår, så hun ikke selv ville kunne mærke det, men nok til, at han ville lægge mærke til det. Rose ville ikke give slip, da han prøvede at trække sig væk, men løsnede dog grebet, hun ville ikke virke for ivrig, selvom det måske var lidt for sent. Hun kiggede på ham med et uskyldigt smil, da han spurgte, om hun havde forstået. Hun havde nær glemt det, men nej, hun havde jo enlig ikke forstået det, fordi hun havde stadig ikke fået det svar, som hun ville have. Hun kiggede forskrækket på lommekniven, som han havde fundet frem, hun støttede sig op på sine albuer og trak sig nogle få cm tilbage. Hun var bange for, hvad han kunne finde på. Hun fik store øjne, men blev dog lettet, da skaden kun gik ud over hendes eneste trusser, som hun havde. Så måtte hun vel overleve i de mange g-strengs, som hun havde liggende. Dog nu var hun helt nøgen, og han havde stadig tøj på, det måtte hun snart ændre på. Dog kunne godt lide tanken om, at han havde føringen. Hun kunne godt lide, at han virkede dominant, men hun havde altid været den dominante, så hvorfor ændre det? Hun ville have gjort noget ved det, hvis ikke det havde været for hans finger. ”Ahh…” stønnede Rose kort, men alligevel dog en smule højt. Hun viklede sine ben om hans ben og løftede sig op i mod ham med sine arme. Hendes åndedræt blev kraftigere og hurtigere, mens pulsen steg. Hun kyssede ham forsigtigt ved øret, mens hun slikkede på det. Hun ville prøve at skubbe sig om, så hun kom til at ligge oven på ham.

"Argh.." mumlede han lavt, da hun trak i hans hår, hans.. unikke sorte hår, som han elskede lidt og gøre noget ud af med tiden, når han havde lysten til det. Han ville ikke til at forklare hende lige nu hvorfor at hun ikke måtte bide ham, der var bare en grund til det og han skulle dog nok forklare det for hende på et tidspunkt. Han syntes selv det var en god grund, men på den anden side... Det var Rosella... hende som han var forelsket i. Han undslap et lydløst suk, når det kom til stykket måtte hun faktisk gerne, men ikke på dette tidspunkt... han havde lyst til hende. Dog hævede han undrende det ene bryn, da hun trak sig lidt væk, inden at han fortrak sine mundvige i et skævt smil, første gang at hun virkede lidt bange for ham. Og det tog han faktisk som en slags komplimant, han blev.. stolt over det? Rosella, kendte jo heller ikke rigtig til hans fortid, angående med hans søskende og generelt med hans familie. Han sagde intet. Svarede hende overhovedet ikke. Sendte bare et skummelt smil, over lyden at høre hende stønne. Det var noget han også på en måde længest efter. Han førte forsigtigt en finger mere ind i hende og fortsatte med rytmen, han ville gøre hende liderlig! Samtidig med at han nød den måde som hun løftede sig lidt op imod ham, med hendes arme som var omkring hans nakke. "Mhm" sagde han lavt i nydelse. Chariot ville ikke have noget... imod hvis at hun tog kontrollen også på den anden side, ville han også gerne fortsætte med at have kontrollen, men det måtte tiden vise med hvem der fik kontrollen over det hele. Selvom han godt vidste at han havde kontrollen nu.

Rose stønnede mere og lagde hovedet tilbage, da han førte fingeren længere ind. Han tændte hende virkelig, hvad var det, han gjorde, som ingen andre havde gjort før? Men hun havde heller ikke følt sådan før. Hun kørte den ene hånd ned langs hans nakke, skulder, ryg og om forbi maven, hvorefter hun tog fat i hans buskekant. Hun trak let i den, så han kom tættere på hende. Hun kyssede ham let på halsen, mens hun lod som om, hun ville bide ham, men gjorde det ikke. Hun slikkede ham op ad halsen og langs kinden, indtil hun nåede hans læber, som hun slikkede fugtige for ham, inden hun langsomt begyndte at snave ham. Langsomt begynder hun at åbne hans bukser, mens hun til tider gnider hans tissemand (^^), den havde ikke undgået hendes opmærksomhed. Med et lille smil trækker hun langsomt bukserne af ham, mens hun skubber ham om på ryggen, så det blev lettere for hende. Hun brugte sine fødder til at skubbe buskerne helt ned. Hun kørte drillende en finger langs underbuskekantet, hun prøvede at lade ham lide lidt, men kort efter begyndte hun også at trække dem ned. Hun lod sin hånd glide op langs hans lår, og lod den forsigtigt strejfe hans kugle, og lod den fortsætte op på hans mave.

Han kunne se på hende, at hun nød det hvilket fik ham til at fortræk sine mundvige i et skævt smil. Imens fik han en smule kuldegysninger, da hun kyssede ham på halsen, han var lidt nervøs for at hun ville bide ham, men alligevel havde han også tillid til hende, troede på hende. Da han mærkede hendes tunge inde i sin mund, lod han sin tunge danse rundt om hendes. Chariot mærkede samtidig at hun åbnede hans bukser, som han ikke ville forhindre. Han ville blot nyde det og lade hende gøre hvad hun ville. Et støn undslap fra hans læber, da hun gned hans pik en smule... det overraskede ham. - Idet at han trak sine fingre og fjernede samt sin hånd væk nede fra hendes fisse, da hun vendte ham om at ligge på ryggen. Han stønnede endnu engang, pga hendes berøringer, da hun lod en hånd glide op langs hans lår, damn. Et højere støn undslap hurtigt fra hans strube, efter at hun lod sin hånd strejfe hans kugle. "Uhm.. Rose" mumlede han nydende, imens at han sig på hende og betragtede hende, fulgte af og hver og en af hendes bevægelser, imens at han lod sin ene hånd glide op langs hendes ene side og videre op mod hendes bryster, han tog blidt fat på hendes bryst og begyndte at massere det hårdt.