Et møde med herren?- privat Liger

tid: irl
sted: kirkegården
omgivelser: gravsten? og ja døde mennesker
vejr: mørkt og koldt men tørt
påklædning: en sort lårkort kjole og et par flade sorte sandaler

Seia var denne sene nat taget ud til kirkegården selvom hun dog ikke kendte nogle af de folk der lå der men der var dog fred og ror, hun vandre stille men elegandt ned af den ene gråsstig imens hun så på de mange gravsten og smilede en lille smule koldt, hun stoppe dog op foran en gamel gravsten som var fyldt med ukrudt, hun gik roligt men nysgerigt over graven og fjerede ukrudtet hvorefter hun prøvede at læse den gamle skrift, hun sukke dog så koldt og rette sig op igen imens hun så lidt rundt*alene*tænkte hun kort og smilde så iskoldt hvorefter hun så op på halv månen som skinne klart på himlen*smukt*tænkte hun kort og gik så væk fra graven og vidre ned af stien hvorefter hun stte sig på en gammel bænk der stod mellem to bænke.

Liger sad på den gamle gravsten som elveren kiggede på . Hun sad mussestille så elveren slet ikke havde lagt mærke til at Lg var der. Et ondt og koldt smil bredte sig på hendes læber, hun var iført en lang sort kappe som dækkede hendes meget smukke hår og lagde en skygge over hendes smukke ansigt, kun de blodrøde øjne lyste op når hun en sjælden gang i mellem åbnede dem, derudover havde hun en lang sort kjole på, et par sko som man ikke kunne se, hendes lange sølvhalskæde med en medaljon i og en sort stor le i den ene hånd, Lg’s vinger var slået ud de var enormt store smukke og sorte uden en eneste fejl, som hun sad der på gravstenen lignede hun døden selv, 1 af hendes vinger var nok til at hun kunne pakke sig selv inde ca. halvanden gang, hendes vinger var ikke helt strakt men lettere bøjet så de kastede skygge over hele denne gravplads dog ikke de næste. Hun så koldt på elveren og man kunne nu tydeligt se de lysende øjne.

Seia lukke kort øjne da hun havde en svag føelse af at nogle holdt øje med hende men hun gjorde dog intet andet en at åbne dem igen og se søgne rundt man vidste alrig hvenm der var ude sådan et sted på denne tid så derfor lavde hun hurtgt en lille kniv af ild som hun skjulte i sin hånd "jeg ved du er der ude"sag hun køligt ud i luften imens hun så rundt for at finde personen eller væsnet, hendes hvide hår skinne klart i månens lys og det gjorde hendes hud en smule mørkere, hun rejste sig så op stadig med et søgne blik.

Lg lagde hovedet let på skrå. Hun slog et lydløst slag med vingerne og havnede godt 3 meter foran elveren. Lg’s lysende øjne kunne sagtens ses fra længere afstand end denne men var slf endnu lettere at se fra denne afstand. ”pak det sværd væk og bøj for din herre” lød en kold, ond og meget mørk stemme, hun lød altid sådan så det var ikke fordi hun dissideret havde noget imod elveren. ”hvilken måde at opføre sig over for sin herre” sagde Lg koldt og knugede roligt hånden så en smerte ville fylde elverens krop og det ville føles som om det var nogle der (ikke så hårdt eller voldsomt) forsøgte at rive rygraden ud på elveren. En ond psykopat latter undslap Lg’s læber og den ville klart gøre et normalt menneske skrækslagen.

Seia fik hurtigt øje på de to røde øjne hvorefter hun hurtigt fik kniven til at forsvinde og satte sig ned på gruset med hovdet bøjet ned mod gruset "undskyld herre jeg så dem ikke"#sag hun stille og bed sig i læbe da hun mærkede en stærk smerte i ryggen, hun stønne svagt imens hun så hen på herrens fødder imens hun blot vente på smerte sku forsvinde og få tilladelse til at rejse sig op igen da hun ikke sad så godt på grusset, hun holdt dog tankerne tomme da herren ikke behøvde vide noget om hendes kærste som hun næsten lige havde fået.

Lg lod sine hænder ligge slappe ned af sine lår og smerten forsvandt ”ja det fandt jeg jo ud af… ” snerrede hun med det samme tonefald, man skulle tro at hun havde noget imod elveren men det havde hun ikke … eller havde hun? …. ”spar dig med at prøve på det pjat … jeg ved alt havde du rander og laver og der er intet jeg hader mere end kærlighed… og så med en engel! Og hvad er det for et job du har fået dig! At synke ned på en luders nivo er langt under mine slavers standart” sagde hun med samme klang i stemmen.
”rejs dig! Og du har snakket med ham Lazarus som jeg bestemt ikke kan li!” hvæste Lg og så koldt på elveren ”så må du først få mig fri fra min herres klør” sagde Lg koldt ”MINDER DET DIG OM NOGET!” skreg hun med samme tonefald. ”og så siger du godt når han siger at mit liv snart er ovre … men det er det ikke… det har været ovre længe MEGET LÆNGE ! og du slipper aldrig af med mig… du dør inden” sagde Lg koldt og et koldt og mørkt smil bredte sig på hendes læber. Hun knugede atter hånden og nu gav det sådan en smerte i elveren’s rygrad blev flået ud og det ville give en udsedvanlig stor smerte.

Seia rejste sig op og så på sin herre hun mærkede tydligt nu at hun havde dumet sig og hun fortjente vel smerte"jeg har intet andet valg herre jeg mangler et sted og bo, det var den eneste mulighed for at få penge herre"sag hun stille men sag dog intet til det med hendes kærste"herre jeg ved det var dumt og jeg vil fra nu af tejne dem bedre"sag hun stille"men jeg må vide hvem du ikke vil ha jeg ser "tilføj hun kort men sank så i knæ og bed sig hårdt i læben så en blod dråbe rendte ned af hendes hage, hun stønne af smerte men dog ikke højt hun prøvede at holde det inde i sit sind men det var sværdt, hun kæmpe for at få smerten til at dempe sig men intet hjalp hun så svagt hen mod sin herre og stønne igen af smerte.

”HØRTE DU SLET IKKE FTER DA DU FIK REGLERNE AF NIFI! DUMME ELVER!” Lg knugede hånden hårdere og smerten blev større ”INGEN AF DE FORBANNEDE ENGLE!” sagde hun hårdt. ”ham du arbejder for ved navn Zero har prøvet at skade en af mine slaver så du siger straks op!... Hvis du havde været en bedre slave havde jeg givet dig penge og givet dig et hus! Men nu får du kun smerte … herligt ikke?!?” man kunne tydeligt høre at Lg var sur… hendes stemme var kold, hård og mørk. ”slå op med din kæreste ... det er den simple straf du får … og så får du snakket med det kryp til Lazarus og siger nej til hans forslag så man kan forstå det! ” hvæste hun med de samme toner i stemmen. ”husk denne lille smerte den kan blive meget værre! Hvis du fortæller nogle af de 2 om hvem der har givet dig denne ordre så dør din kærest og du får den 3 dobbelte smerte for at fortælle Lazarus dette” Lg brød ud i en kold latter og slap så smerten i elverens krop.

Seia stønne svagt af smerte imens hun lytte til herren som tydligt vis ikke var stolt, hun sukke svagt hun ku da ikke bare droppe den engel hun elskede han ville blive knust og det kune hun ikke "herre jeg kan ikke sige op det var ikke en gang meningen at jeg sku tjene ham han snød mig herre"sag hun kort dog stille imens hun stadig lå på jorden"herre jeg har sagt nej til ham, han ville heller ikke gøre det"sag hun kort, hun stønne dog så igen da smerten blev værre, hun sukke svagt da smerten igen forsvandt så hun lidt op på sin herre uden en lyd.

”jeg er ligeglad med hvad dig hjerte siger!” sagde Lg koldt og mørkt. ”kærlighed gør dig svag og sårbar! Slå op med ham eller se ham dø!” sagde Lg koldt og så på hende med sine lysende onde øjne. ”hvem snød dig? Zero? … ” sagde hun koldt og lod atter smerten vokse frem i hendes ryg… ”din tåbelige lille elver … så længe du tror på hvad han siger virker den forbandede kontrakt … men eftersom du er slave og har en herre virker denne kontrakt ikke! SÅ BRUG DOG HOVEDET ! min kontrakt er stærkere end hans!” hun var meget sur nu og det kunne både ses, høres og mærkes. ”GØR DIG NYTTIG!” sagde hun nu meget koldere og langt mere ondt end før så en der bare havde en lille smugle hjerte ville blive bange. ”få sat Zero på plads , slå op med den forbandede engel og jeg vil måske skåne dit og englens liv … på den anden side hvad ville mære mere pinefulgt end at få dig til at dræbe englen” en ond psyko latter kom frem ”lyder det bedre?” sagde Lg koldt … ”eller gør du som jeg siger … at få dig adskilt fra den du elsker er 1 ting men at afskedige ham selv er en helt anden” hun fortsatte sin latter og lod smerten i elveren forsvinde.

Seia sukke svagt men nikke så "jevel herre jeg skal nok slå op med ham når jeg ser ham igen"sag hun stille og rette sig svagt op så hun bedre ku se på sin here dog begyndte hun at stønne igen da smeren vendte tilbage"okay ja jeg skal nok få ham sat på plads herre"sag hun så kort og trak sig sammen"nej jeg skal ok slå op med ham men jeg dræber ham dog ikke"sag hun hurtigt og sukke lettet da smerten forsvandt"men herre kan du ikke sige hvem jeg skal holde mig væk fra?"sag hun spørgne og tørrede blodet af hagen med sin håndryg.

”prøvede du lige at sige hvad du ville gøre og hvad du ikke vil?” sagde Lg koldt og så på elveren ”jeg slår en streg over det denne gang.” sagde hun kort ”HØRE DU DÅRLIGT! ELVERE OG SVINDELERE DER KUN ER UDE PÅ SEX SOM ZERO!” hvæste hun koldt ,mørkt og ondt ”man skulle tro du manglede halvdelen af den lille hjerne du har” sagde Lg koldt og så på elveren ”ingen engle!” sagde hun igen… ”ellers brug hovedet og så finder du nok ud af det … jeg hader kærlighed så ved du det gæt så hvem du må komme sammen med … jeg er ligeglad med vennerne bare det ikke er engle… ellers må du ha de venner du vil” sagde hun koldt.

Seia satte sig langsomt op på bænken imens hun så på herren "jeg skal nok droppe ham"sag hun kort og så kort rundt før hun igen så på herren med et stille blik der ikke vidste noget som helst"jeg er ikke dum"sag hun kort"okay, jeg holder mig væk fra engle"sag hun så og sukke svagt imens hun så på herren uden rigtigt at hvide hvad der nu sku ske med hende selv.

Lg lod smerten komme frem i elverens ryg igen ”du skal ikke sige mig imod da det kun bliver værst for dig dumme elver” sagde hun koldt og grinte ondt. Lg så rundt ”hvis du har flere spørgsmål så spørg Nifi …. Men pas på hun kan ikke li dig.” grinte Lg koldt og så på elveren. Lg bredte sine vinger ud og de så enorme ud, men også meget smukke. Hun så koldt på elveren … ”noget du vil nå at sige?” sagde hun koldt

Seia bed sig igen i læben af smerte og så på sin herre"undskyld herre"sag hun kort og sukke doh svagt da hun nævnte Nifi som hvad skyld i hun var endt her"nej vi er ikke gode venner"sag hun kort"er der noget jeg skal gøre for dig?"spurgt hun så og bed sig igen i læben af smerte og man ku se at hun var ved at være træt.

Lg så på hende ”jeg kan forså hende…” Lg hentydede til Nifi, hun gjorde stor forskel på sine slaver alt afhænge af slavernes rang. Hun så koldt på Elveren … ”kun de få opgaver jeg har givet dig … og nåå ja… Light-ahngel eller noget i den stil har distraheret Nifi en smugle … du starter nede fra og arbejder dig op og ta skraldet og dræb ham … eller ide mindste skad ham godt og grundigt … men helst dræb ham… og jeg skal bruge hans sjæl medmindre han bliver spøgelse ?...” sagde Lg …”nåå nej du kan ikke ta sjæle … såå jeg må nok få Nifi til at hente sjælen” sagde Lg koldt og skulle til at lette … ”var der mere?” sagde hun koldt

Seia nikke så "javel jeg skal nok få ramt på ham herre"sag hun kort og så lidt rundt før hun sukke svagt og gabte kort"nej herre jeg har ikke flere spørgsmål"sag hun så"men vi ses snart igen herre"sag hun og bukke kort for hende før hun lag sig ned på bænken og lukke træt øjne men lavde dog kort en kugle af ild som omgav hende som et skjold.

”godt” sagde hun koldt …”jeg forventer at du bukker for din herre inden hun tager af sted” sagde Lg koldt.
Hun så hende og gav hende en stor smerte i ryggen ”ja vi ses igen når dine opgaver er gjort … du har max 4 dage …” sagde hun koldt og lod smerten forsvinde fra elverens ryg … Lg baskede kort og lydløst med vingerne og forsvandt op i den sorte nattehimmel.


//gone//