Et møde imellem to Noble (Liger)

Sted: créature magique
Vejr: vindstille
Omgivelser: borde stole og en kande med vand
Tid: 03.00


Lazarus sad og ventede på at møde Nifi's herskerinde. Faktisk havde han nogle spørgsmål til hende. Lazarus havde en opgave, det var derfor han var i Di Morga. Disuden skadede det aldrig at skabe nye alliancer og kontakter. Lazarus kørte en hånd igennem sit hår og ventede på denne kvinde skulle dukke op.

Lg kom roligt gåendene hen mod vampyren… ”godaften den herre ” sagde hun koldt og lod hendes blodrøde øjne hvile i hans. ”de ville snakke med mig???” sagde hun kort tid efter hun så ham lidt an og huskede de enformationer som Nifi havde givet hende. Lg var en yderst smuk kvinde med store former, men ikke en man skulle spøge med, Hun var iført en sort kjole og en lang sølv halskæde ser gik hende ned til hofterne i halskæden hang en medaljon med smukke mønstre i underligt nok havde hun ingen sko på.

Lazarus sparkede en stol ud til Lg. Han kiggede lidt på hende med hans mørkerøde øjne * Hmm hun har samme øjenfarve som når jeg bruger mine evner *. Lazarus rakte en hånd ud '' Bare tag plads frøken... Ja ser de jeg er kommet her til Di Morga for at fuldføre en mission... Jeg er sikker på en som dem ved hvem jeg er men jeg presenterne mig alligevel... Navnet et Lazarus Chimere, Fuld Blods Vampyr og arving til Chimera Klanen... jeg søger nogle våben... måske kan jeg give dig noget og jeg kan give dig noget ''.


// kig i min profil der står noget basis viden om Klanen ^^//

Lg hævede et øjenbryn ”ja jeg holder skal øje med hvem der sidder på magten hvor og hvem der vil ha magten … hvad er deres mission ?” spurgte hun koldt. ”jeg er Liger Moon Light og avind og aftager af en betydningsfuld person som de fleste kender til … men al dette er ikke deres sag … Mine kilder i Italien fortæller mig at den klan de er med i der den sidste klan af fuldblods vampyrer i Italien” . Lg så ham atter an og så derefter lidt mere rolig ud

//har læst det Xd... sorry tiden skulle spise //

Lazarus nikkede og smilede til Lg '' Mig en ære at møde dem frøken Moon... Jeg skal have fingerne i nogle sværd... Sværdene tilhøre en Sir Balian eller Barishan... en Malakel.... og to sværd der tilhøre en person ved navn Zane... Jeg skal bare have fat i et af de sværd... Det er den information jeg kan give om min mission på nuværende tidspunkt... Hvis du hjælper mig så er der måske en måde jeg kan hjælpe dem på... Jeg regnede med en person som dig ville være den rette at gå til med det her ''.

”jeg betvivler at de kan tilbyde mig noget værdifulgt.. jeg kæder nogle af de herre du taler om og det er ingen let sag at få fat i dem … men det kunne nemt lade sig gøre for mig…” hun så koldt på ham.
”på den anden side ville det være sjovt at få lidt udfordring… men stadig hvad kan DE give som Jeg ønsker ???” sagde hun mørkt og betragtede ham i en rums tid

Lazarus smilede og kørte en hånd igennem sit hår '' Se det er der det fejler... Jeg ved jo ikke hvad du vil have.. Når jeg ikke ved det hvordan kan jeg så vide hvad jeg skal tilbyde dig.. måske har du en ting jeg ville kunne gøre for dig... en du vil have dræbt eller snakket med... jeg er åben for forslag ''. Lazarus holdt sit blik fast på Lg. Han syntes nu hun var meget smuk men det var der jo så mange kvinder der var.

Lg så på ham med et tænkende blik ”jeg har penge og slaver nok … hvis jeg vil snakke med en finder jeg personen og får personen til at snakke” sagde hun køligt ”ja det er i høj grad der hvor den fejler … jeg mangler ikke rigtigt noget … og jeg kan ikke ta til takke med en tjeneste da det du beder om er noget fra vie la mort hersker og kan få mig eftersøgt i hele Frankrig … et af de steder hvor jeg har en af mine yndlings palæer… ikke at jeg er bange for nogle af dem … mere det ikke at kunne være i fred for de ireterendene personer det vil gøre krav på … noget jeg ikke har … et liv” sagde hun med en mørk tone og lukkede kort sine øjne

Lazarus grinede lidt '' Så du har ikke et liv... Jamen hvad mener du ville være et godt liv så er jeg sikker på jeg kan hjælpe dig på det punkt.. Faktisk er jeg også rimlig nysgerrig over hvordan du vil få fat i deres våben.... Jeg har læst at Malakel er meget klog og elev til Zane... Og denne Barishan er en yderst farlig Vind Aspara... jeg må sige jeg faktisk er en hel del nysgerrig over hvordan du ville gøre eller have gjort det ''.

”jeg har meget som du ikke har … desuden har de fleste mænd en svaghed for kvinder” sagde hun roligt men dog mørkt og smilte ved sin tanke om deres skrig … ”er det en nødvendig hed at de mister livet?” sagde hun skummelt ”hva mener de med at de kan hjælpe mig med hensyn til det liv jeg ikke har??” sagde hun koldt. Og en smugle nysgerrig *jeg tvivler men måske kan han være nyttig* tænkte hun og så ham atter an

Lazarus grinede '' Jeg kan godt være nyttig.. ser de jeg kan for eksempel læse folks tanker med de kan ikke læse mine da jeg er immune overfor ting eller evner der påvirker min hjerne eller psyke ''. Lazarus rystede på hovedet '' Nej... De behøver ikke dø.. skal bare have deres sværd ''. Lazarus grinede lidt igen '' Jaah med hensyn til det liv.. så kommer det jo an på hvordan du mener det ''.

”jeg har om man så må sige … solgt det … eller det blev taget fra mig og tilhøre en anden …” sagde hun roligt dog mørkt. ”jeg kender til deres styrker … hvad Nifi ved, ved jeg også” sagde hun og løftede et øjenbryn ”jeg er trods alt hendes herre” sagde hun dystert. Hendes blik gled langsomt rundt i lokalet og landede til sidst på ham igen. ”hmm jeg vil tænkt over om jeg vil dræbe dem eller ej … deres skrig må være en fornøjelse at høre på ” sagde hun kort og lod blikket glide op og ned at ham for til sidst af ende på hans ene blottede hjørnetand.

Lazarus grinede og nikkede '' De bedste krigere har det med at skrige godt og grundigt når de dør... alt deres latterlige snak om ære ''. Lazarus lå mærke til at hendes blik fokuserede på hans tænder. Lazarus smilede og hans øjne blev blodrøde og begyndte at lyse. Han åbnede munden og hans hjørnetænder voksede en smule og blev til hugtænder. Lidt efter lukkede han munden og hans øjne stoppede med at lyse og fik deres normale mørkerøde farve '' Så du vil ikke have et... Liv... Du vil have en sjæl... korrekt? ''.

”jeg kan ikke få mit liv igen … det er ikke mit mere” hun så hemmelighedsfulgt på ham *underligt at en herre kan ha en herre* tænkte hun og så lidt på ham ”fristendene … en sjæl … ” *og hva mere fristendene var og spørge om han ville bide mig … der er blodt det minus at mit blod er som at spise kuld … og så stift som tjære … mon han snart er færdig med at fjerne mit blod ?* hun stoppede sin tanke da hun kom i tanke om at han hørte dem … ”hvorfor ikke sætte en mur op?” mumlede hun til sig selv

Lazarus grinede '' Jeg bider dig ikke bare rolig.. Men jeg lå mærke til du kiggede på mine hjørnetænder og jeg havde ikke noget imod at vide dig hvordan de så ud... Jeg prøvede bare at være høflig... Som tjære hmmm... Det lyder faktisk spændende men jeg tror hellere jeg må lade være med at drikke det... Kan skaffe dig en sjæl eller to hvis det er det du vil have ''.

”efter som jeg ved hvad de kan gøre når først de har rørt en ville jeg jo også takke nej … selvom det ikke ville ha meget nytte på mig” sagde hun roligt … ”sjæle sjæle … ja der er jo forskel på sjæle … og de er brugbare eller ej kan jeg jo finde ud af … Og de skulle bruge svær fra alle disse personer ???” sagde hun roligt dog koldt ”og hvis jeg kun kommer med svær fra en … eller to ?...” spurgte hun og så lumskt på ham ”eller finder ud af at jeg selv vil have dem” smilet blev større og mere koldt end før

Lazarus smilede og kiggede drilsk på Lg '' Hvis du kommer med to finder jeg flere sjæle til dig... hvis du beholder dem selv... ja så må jeg jo komme og bryde lidt med dig for at vriste dem ud af dine hænder ''. Lazarus grinede lidt * Hun minder meget om mig i kvindelig version. Det var nøjagtigt sådan noget jeg ville have sagt... sjovt sammentraf *.

”jaa men som sagt er nogle sjæle mere værdifulde end andre” sagde hun … ”og noget fortæller mig at jeg ikke får det jeg fortjener for disse prægtige svær… Hvad med at du fortæller mig lidt mere om din mission???” sagde hun mørkt og havde på fornemmelsen at han ikke ville bryde sig meget om det.

Lazarus smilede '' desværre frøken... Det går ikke... Jeg vil ikke have at nogen blander eller ødelægger mine planer.. Jeg vil gerne vende tilbage til Italien som min Klans leder.. Den magt og de herligheder jeg vil finde nu af når jeg bliver overhovedet af min Klan vil gøre mig til en yderst stærk og magtfuld person ''.

”jeg ødelægger da ikke noget … med mindre det behager mig yderst meget ” grinte hun koldt ”men nu får vi se … kan jeg ødelægge dine planer ved at beholde 1 af sværendene selv ??? eller flere af dem ?” spurgte hun nysgerrigt. Hendes smil blev mere dystert og koldt for hvert sekund han ikke svarede … hun elskede at gøre livet surt for andre især hvis de vidste hvem det var

Lazarus smilede ondt og rystede på hovedet '' Det må du jo vente og finde ud af... Men det var godt jeg fandt Nifi... At møde dig har lært mig en del og jeg vil se frem til at se dig med de sværd i hænderne... Det bliver en godt syn... Og tænk på hvilken dejlig kontakt du ville få når jeg bliver min Klans overhoved ''.

”tænk hvilke pinsler jeg kunne påføre dig hvis du ikke blev ” sagde hun koldt … ”men ak ja hvis det er de rigtige sjæle du kommer med .. så får du dem måske … ’” hun smilte mørkt til ham ”ja du er heldig at ha mødt hende … men når jeg ser dig i øjenendene kan jeg se noget jeg ikke vil … og det henter måske hendes minder … og hvad være er … måske mine” hendes stemme blev koldere og koldere for hvert ord der kom ud af hendes mund

Lazarus smilede og kiggede Lg ind i øjnene '' Hvorfor tror du mine øjne kunne have det effekt på hende... Der er utrolig få Fuld Blods der har denne øjenfarve... Men i har mødt en med de samme øjne... en lille pige... Hvem var den pige? ''. Lazarus var nysgerrig nu. Det her var spændende og han ville vide mere. Han vidste viden var magt og tålmodighed var vejen frem.

”det kommer ikke dem ved” svarede Lg vredt… hendes øjne lyste se de kunne ses fra lang afstand hvis det var det man ville. *hun huskede … dumme pigebarn ! hun har bare at være halvvejs død for at prøve at glemme!!!* tænkte Lg vredt og tænkte kort over om hun straks skulle opsøge Nifi eller vendte lidt endnu.
*jeg venter men ikke længe… og hvis han kan flere detaljer må man jo finde en vej at få dem til at forsvinde på* hun var vred meget vred og kunne dræbe den nærmeste person (eller væsen) som var i nærheden … men det var jo Lazarus og ham kunne man måske få noget ud af så hun beherskede sig men så med kolde og vrede øjne på ham

Lazarus smilede '' Jamen det virker jo til jeg har noget du gerne vil have alligevel... Minder Dejlige minder... Det ser ud vi jeg har noget at bytte for de sværd nu... Dejligt ''. Lazarus smilede ondt. Ahn syntes faktisk at Lg så nuttet ud når hun var sød. Ikke fordi noget der var nuttet var noget Lazarus kunne lide men alligevel.