et møde med herren? åbent for alle

Tid: 01.00
Sted: gyderne
Omgivelser: de mange smalle gyder og få fulde mænd som sidder og sover
Vejr: mørkt og koldt
tøj: et par hvide stramme jeans, en lidt for stor læderjakke samt et par sorte militærstøvler og håret sa i en løs hestehale

Natten var som altid kold her i denne måned og derfor holdt de fleste folk sig inde dørs især mennesker blev inde men det var nok også mere for en sikkerheds skyld da natten gemte på frygtelige væsner samt fulde mænd som man ikke vidste hvad ku finde på, gyderne var næsten øde et par fulde mænd lå i en af gyderne og sov men ellers var her tomt eller næsten, for en høj smuk skikkelse kom gående gennem gyderne med rolige skridt, den skikkelse var en kvindelig ild dæmon ved navn Taylor, hendes gule næsten gyldne øjne så koldt ud i luften imens hun roligt gik videre, et koldt smil vildlede på hendes smalle læber og fortalte at hun var ude på ballade, hendes tanker kørte rundt og hun smilede blot af dem hvorefter hun stoppe op i en af gyderne og lod sig læne sig op af muren bag hende, hun hvæsse let imens hun lod blikket vandre op på den næsten fulde måne som lyste den kolde mørke himmel op.

Ved siden af taylor sad der nu en lille plusbamse, med en sort hat og busket pels, den var gulde hvid eller så klart beinge, bamsen vendte nu hovedet mod dæmon pige "Frøken Taylor, your master will see you now" den stemme gav et genlyd i gyden hun var i og med små bevægelser lavede den et hop så den stå op på sine små tygge ben "Følg mig" sagde den og begyndte at gå længere inden i gyden som de havde været i....
Der gik de i stilheden og pludselig stoppede bamsen op uden at gøre tegn eller noget, de stod i en blindgryde nu, bamsen lod sin armen bevægede sig opaf og pegede nu mod taget "Malady, Frøken taylor er her" sagde den...
Oppe på taget sad en mørk skikkelse, formen fortalt at det var en kvinde som sad der med en stor kjole og hat, en parply drejede rundt bag hovedet så månelyset ikke lyst hende op "Tak Mr. Luke" sagde skikkelse med en kold men rolige stemmen "Godaften min kære" sagde hun til Taylor, hendes kjole var af samme stil som sidste gang de havde mødes fra 1500-tallet, men dog var der lidt mere punk over denne kjole. hendes ansigt var ikke synligt ..

Taylor fnøs koldt imens hun bare stod der og så mod himlen men drejede så hovedet da hun hørte en stemme, hun fik hurtigt øje på bamsen og genkendte den hurtigt fra sidste gang hun havde mødt vampyr kvinden som nu var hendes herre, hun hvæsse svagt men nikke let og fulgte efter den lille bamse uden et ord, da de stoppe i gyden så hun rundt men så op på taget hvor hun nu ku se sin herre"hmm hvad nu?"spurgt hun let og løftede et øjenbryn, det der kære som kvinden sag fik hende til at føle vreden i kroppen dog gjord hun ikke noget for hun vidste hvad herren ku og gad ikke til at kæmpe nu, hun lænede sig let mod den ene mur imens hun så op på den mørke skikkelse*hun budte virkelig gå i lidt mere normalt tøj*tænkte hun dybt inde i sindet for ikke at kvinden sku hørere det da det nok ikke var smart.

Et smil breddet sig over hendes læber men det var lidt skummelt i sig "Så de kan ikke li min tøjstil, forståligt" sagde hun og lukkde sin parply så månelyset ramt ned mod hendes bleg hud, dog passede hendes smukke udseenden til hendes tøj "Hvad jeg vil dem" gentog hun så med en lidt tør tone men stadig klod og rolige "Så lad mig komme til sagen frøken Taylor" hun lod sine ben falde ned over kanten så hun sad mere elegant og smukt. "Har de hørt om The Arena of Judgement", Mens var bamsen kommet op på Sewa skød og lagde sig til at sove der.

Taylor hvæsse svagt da vampyren igen havde læst hendes tanke dog lod hun emnet ligge hvorefter hun lag hovdet let på skrå for at se lidt edre på hende, hun nikke så let da kvinden kom til sagen"ja det gør jeg, men hvorfor?"spurgt hun let, hun havde hørt om det, det sted hvor slaver kæmpede mod hinnanden endten til døden eller til at en af dem gav op og hvor folk ku satse penge på hvem der vandt dog ku hun ikke helt se sig selv sådan et sted, hun lod sig roligt glide ned langs muren så hun endte med at sidde ned på jorden lænt op af muren bag sig, hun så stadig med de gule øjne op på kvinden.

Hun kiggede på pigen som sætte sig, hun sagde ikke noget før Taylor sad helt ned på "Tja, Jeg har ladt dig havde den store ære at tilmedlem dem, som min slave" et smil breddet sig over hende læber, men det var ikke blidt , det var et skummelt og roligt smil, sådan et hun kun kunne gi med sine smukke røde læber "Tank de søgt så meget at bliv den bedste at det vil være en god læring få dem" hun sad helt rolige og klodt ...
Sewa var ikke den person som vidste følelser eller noget i den stil, hun var rolige og klod ikke mere eller mindre... "Så regner med vi skal trænede dem lidt Taylor, vil jo ikke tabe" hun hentyd til sig selv

Taylor hvæsse svagt men nikke let"jamen okay så, men jeg kan da sagtens vinde"sag hun og lo let hvorefter hun satte sig lidt bedre til rette, man ku hørre at Taylor var en person der trode hun ku mere end hun ku dog var hun stadig stærk og ku klare meget smerte men om hun ku vinde var ikke helt sikkert.

Hun vendt blikkede mod Taylor "Unge frøken, jeg siger dem, som jeg sagde før, dette er en læring få dem, så glader mig til at se hvordan de tager det bag efter" Sewa så alt dette som en undholdning, hendes smil forbliv skummelt og roligt, med en lille bevægelse lod hun sin hånd på bamsen og aede den som man aede en kat
"Så lad mig høre Taylor, hvad kan de?" spurgte hun. da hun vil vide hvad Taylor kunne så hun kunne gøre hende stærker

Taylor så let på hende hvorefter hun så op mod himlen og rejste sig op"jeg kan styre ild som det passer mig, så kan jeg få klør frem og så kan jeg forvandle mig om til min dæmon form"svarede hun hvorefter hun stak hænderne i lommen og så igen op på sin herre´.

hun nikkede "De er ret stærke og ved de har kroppen til kamp" hun så mod Taylor, da hun kiggede på hende "Hvad er der unge frøken" hun lod kold og rolige i stemmende , som om hun allerede vidste hvad vil ske med Taylor i kamp området, og at hun vil lærer at alt ikke altid går som det skal, og at hun havde en lang vej i nu .. et lille smil kom frem på hendes røde læber ."Frøken, de vil blive stærke at være under mine armende, så bare rolige min kære"