Afslapning i skyggerne - ÅBENT EMNE

"dumt" gentog Angelie og nikkede let, inden hun rettede sig op, og tog en dyb indånding. Ordene pressede sig igennem halsen på hende, og Angelie kunne ikke holde dem tilbage længere. "Det er direkte tåbeligt! Mænd ser i forvejen nedsættende på kvinder her i byen, og det gør det ikke bedre.. Desuden findes der masser af andre jobs, hvor du kan tjene penge til en lejlighed" svarede hun hurtigt i en køre, mens hun ikke fjernede sit blik fra Zira på noget tidspunkt.

Zira sukke svagt hun vidste det faktisk godt inders inde men hun var aldrig blev tilbut andre job så derfor gjorde hun det "du har ret"sag hun kort og lukke tænksomt øjne imens masser af tanker kørte igennem hendes hovde"men jeg har bare ikke ku finde et andet job"sag hun stille og lod øjne være lukket i, et stykke tid efter kom en rimlig stor sort krage flyvne og lande på hendes skulder og så lidt hen på kvinden.

Angelie sukkede lavmælt, da Zira blev stille, mens hun kort gned sig i panden. Det var ikke rigtigt.. Sådan skulle det jo ikke være for hende. "Jamen så stop.. Altså hvis du selvfølgelig ikke nyder det" svarede Angelie i et lidt mere roligt tonefald, mens hun prøvede at danne sit billede af den vindstille sø inden i hovedet. Problemet var bare, at vandet brusede i den sø. Et tegn på hendes humør.
Hendes blik blev vendt mod kraven som kom flyvende, og landede på Ziras skulder. "Hvor er den kær" hviskede Angelie nærmest rørt, over hvordan den kiggede på hende.

Zira nikke svagt "ja det må jeg nok"sag hun så og smilde lidt da kragen lande på hendes skulder hvorefter den skrappe avagt i Ziras øre og hun nikke svagt og hviskede tilbage til den hvorefter hun lod sin hånd køre over dens ryg"tak han kommer altid til mig"sag hun roligt"han har gjordt det i mange år nu jeg tror han er t eller andet mystisk væsen"sag hun roligt, man ku tydligt se de to havde et bånd sammen.

Angelie fik et lettere drillende smil frem på læben, nu hvor hendes fulde opmærksomhed hvilede på kraven. Igen var svagheden for dyr tydelig. Den lyste nærmest ud af hendes øjne, mens hun forsigtigt bed sig i læben. "Virkelig.. I er bare så.. tætte.. Måske er han en magisk krave" svarede Angelie tænkende, mens hun prøvede at huske hvad hun havde læst om sjæle fangede i dyreskikkelser.

Zira smilede og nikke svagt "det tro jeg også på"sag hun roligt og nusse kraven på ryggen hvorefter den nappe hende blidt i øret, hun lo let og så så over på kvinden igen"du kan godt li dyr ik?"sag hun spørgne"du m godt ae ham forsigtigt"sag hun roligt og betragte ham let imens hun ade kraven hen over ryggen.

Angelie sank langsomt en klump i halsen da Zira nævnte hendes svaghed over for dyr. "Jo.. Jeg var animagus før, og holder af alle former for dyr" svarede hun ærligt, og kløede sig langsomt på kinden, inden et prøvende smil kom frem.
Forsigtigt rakte hun hånden hen mod kraven, og strøg blidt fingrene igennem dens fjerpragt, der bare var så.. Blød. "Åh altså.. Han er så sød" hviskede hun beundrende og strøg hånden gentagne gange over kraven.

zira betragte hende let "dyr er også skønne"sag hun roligt dog uvidne om at det var hendes svaghed, hun så lidt på kraven som sad helt roligt og lod spøgelset nusse den, Zira smilede let og så op mod himlen med et tænkne blik.

//undskyld det korte svar//

//Det helt fint ^^//

"mmh" mumlede hun enigt, og kunne efter flere minutter langsomt trække hånden til sig igen. Hendes tilfredsstillelse for at røre dette fantastiske kreatur. Hun vendte nu igen blikket mod Zira, som så alt for tænkende ud, som om noget gik hende på. Angelie kneb let øjnene sammen og stirrede direkte på hende. Måske hvis hun stirrede kraftigt nok ville tanken ryge ind i hendes eget hoved, selvom det på ingen måde var muligt. "Hvor længe har du levet?" Spurgte hun langsomt, og bed sig kort i underlæben, inden hun rettede lidt på sin stilling, så hun endte med at sidde med korslagte ben.

Zira fjernede langsomt blikket fra himlen og så kort på kraven og nikke kort til den hvorefter den lette fra hendes skulder og fløj afsted mod himlen hvorefter hun så på hende igen og lage hovdet på skrå "hmm 3000 lange år"sag hun så roligt"og du?"tilføj hun så, Zira så dog ikkke så gamel ud hun linede en på 20 eller over.

Angelie spærrede overrasket øjnene op, da hun nævnte sin alder. Faktisk var hun overbevist om at hun havde hørt forkert. Hun havde da aldrig nogensinde mødt nogen, som var så gammel havde hun? Nej. Angelie rystede let på hovedet, og sukkede halvt opgivende. "Jeg har eksisteret i snart 20 år" mumlede hun en anelse lavt, eftersom der var så mange år imellem dem.

Zira sukke svagt"jeg ved det er mange år men du skal ikke øjnske dig at ha levet så længe som mig, minne venner døder tit og jeg har oplevet lande i kring mod hinnanden alt for mange gange"sag hun og sukke svagt"20 det er da også rimligb meget"sag hun roligt og så hhen på hen på hende.

Angelie smilede en anelse mere opmuntret over de ting som hun ville risikere at se. Det ville ikke genere hende at se krig, og venner havde hun ikke ligefrem nogen af.. Ikke nogen som hun virkelig holdt af, så der var der heller ingen problemer.
"jaja.. Det er fint nok til mig" svarede hun muntert, inden Angelie langsomt kæmpede sig på benene. Hun kiggede kort på sit armbåndsur, og skar en grimasse. "Jeg burde virkelig komme tilbage" mumlede hun mest af alt henvendt til sig selv, og kiggede ned langs gaden, for at se om der skete noget nede ved borgen.

Zira betragte hende let men rejste sig også op da hun gjorde det hvorefter hun strakte sig lidt"det er okay bare smut vi ses nokj en anden gang"sag hun roligt og så op mod himlen hun havde tænkt sig at flyve hentil skoven så hun ku sove i et træ eller noget.

Angelie smilede let og kiggede venligt på hende. "Det var rigtig hyggeligt Zira.. Jeg håber ikke det bliver vores sidste møde" svarede hun hurtigt, og lavede at kort vink med hånden, inden hun hoppede ned ad trappetrinene, og småløb ned igennem gaden, ind til hun var ude af syne, og drejede ind igennem porten til borgen, hvor hun havde det sted, som lige pt blev kaldt for hjem.

//Out ^^//