Take me home // Manda - privat//

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Det var helt vildt koldt denne nat og man skulle tro der ikke var nogle i gaderne, men det var der. Samara var blevet hentet af en kunde og efter han var færdig med hende, droppede han hende af på havnen, hvad det så end skulle gøre godt for. Samara sad ved kanten og så ned i vandet " FOR FANDEN DA OGSÅ!!" sagde hun vredt og kiggede efter den bil der lige havde læsset hende af. Hun ville egentlig meget hellere være hjemme lige nu, men der var mega langt. Hun kunne føle der var andre end hende selv, men hun var ligeglad. Samara prøvede at holde hendes korte sorte kjole nede, men det var svært når der blæste så meget. Havet stank langt væk af døde dyr og rådent tang! Hvilket drev Samara til vanvid. Hun kiggede bag sig og kunne lige ane en person der var på ved ned til havnen " Bare det ikke er sådan et svin igen!" sagde hun og fortsatte med at kigge på personen.

Manda gik nede på havnen, han var faret vild. Han havde aldrig set stedet før men havde heller ikk noget i mod at udforske til en anden dag. Han holdte sig lidt for næsen, men fjernede den af og til igen. Det stank af tang, den var frygtelig! Men han havde lugtet værre ting, så han overlevede nu nok. Han stoppede op da han hørte en nærmest råbe. Han kiggede på hende og gik hen til hende. Han aede hende hoved og havde bukket ig ned til hende. "Hey... Jeg er ikk et svin..." sagde han roligt og så hvor kort hendes kjole var. "Er der ikk for koldt til det der?" spurgte han forsigtigt. For ikk at få hende til at tro han kiggede efter det. Han smilede let og krammede hende blidt, han var varm. "Måske det her hjælper lidt?" smilede han. Han aede hende på hovedet igen og kiggede på hende. "DU ser ud til at have haft en hård dag?"

Samara blev overrasket over han ikke var en af de sviner der bare havde lyst til at voldtage hende " Tja.. Sådan er det at være stripper" sagde hun med et let smil på hendes blege læber, Hun ville ikke indrømme hun frøs, men han kunne se det, eller det tror hun siden hun fik det kram af ham. " Du er varm" sagde Samara og bed sig let i underlæben og nød at der endelig var en dreng der ville tage sig ordentligt af hende, i stedet for at voldtage hende eller noget i den retning

Han kiggede roligt på hende og sukkede, "Bare fordi du er stripper er du da ogs et menneske..." Han tog sin jakke af og fik den over hende. Han havde en T-shirt på. Han krammede hende igen. Han jakke var varm indvendig og han var stadig varm Han aede hendes hoved blidt og smilede let, "Sådan er det når man kan styre sin temperatur i kroppen." smilede han let og grinede lidt. "Og nej det betyder ikk jeg kontrollere varme, jeg kan kun styre min egen kropsvarme." Han kiggede lidt ud på havet og kiggede derefter på hende igen, "Du er nu meget flot, men det giver dem nu heller ikk ret til at behandle dig sådan her." sagde han stille. Han kiggede rundt, "Bor du i nærheden? Jeg kan få dig hjem hvis du vil? Du trænger seriøst til at komme ind i varmen."

Samara bed sig let i underlæben " Jeg bor i skoven, men der er helt vildt langt" sagde hun med et trist tone, hun var træt og sulten. " Tak" sagde hun idet han sagde hun var meget flot, selvom Samara hadede sit udseende, men sådan havde det ikke altid været, det begyndte da Damian, hendes herre, bed hende og siden da har hun hadet sig selv og fuldmånen! Især fuldmånen, da det forvandlede hende til vampyr

Han nikkede let og aede hendes hoved, "Jeg kan få os derhen på to sekunder..." smilede han til hende og aede hende igen. "Jeg bor hvor jeg finder det passende, så dit er nok bedre..." smilede han let og grinede lidt. Han satte hovedet på skrå, "Er der noget galt?" spurgte han let og smilede. "Du behøver ikk tænke for meget over fortid, men tænk på nuet," sagde han roligt og ville prøve at få hende i bedre humør. Han kiggede rundt, da han synes og hører nogen. Han rystede på hovedet og kiggede på hende. Han fik hende mere ind til sig, måske for at være på den sikrer side så der ikk ville ske hende noget. Han vidste godt hvad hun var allerede, men det betød ikk at han ikk måtte beskytte hende.

" Hvordan?" spurgte Samara stille og kiggede på ham, men flyttede synet i retningen af den lyd der kom. Det lod som tunge støvler der blev hamret i jorden, det var en person med magt. Samara forvandlede sig til sin tigerform og kunne næsten ikke ses. det eneste man kunne se var de blodrøde øjne. Hun slikkede let hans hånd og gik så i retningen af den person, eller hvad det nu var, som var ude i mørket

2jeg kan bruge skygger og komme fra sted til sted med dem... Hvor der er skygger er der vej..." grinede han med et smil og aede hendes hoved. Da hun forvandlede sig kiggede han roligt på hende og rejste sig. Han gik roligt efter hende, han kunne sagtens se hende. Hans gule øje hjalp ham nemlig med at se hende. Han kiggede i mod lyden og havde ikk den mindste smule overraskelse over at se hende skifte form. Han strakte armene lidt og gik hen ved siden af hende. Han aede hendes hoved blidt og kiggede rundt da lyden kom tættere på, Han kiggede på hende og smilede let.

Samara kom med et advarselsbrøl og kiggede så i retningen af lyden, som nærmest var forsvundet, men hun var opsat på at finde det der lavede den lyd. Samara kiggede op på ham og puffede let til ham som tegn på han skulle sætte sig op på hendes ryg, hun kunne sagtens holde til det, hun var trods alt i hendes tiger form, så kunne hun holde til lidt mere

Han rystede på hovedet og aede hendes hoved, "Jeg behøver det ikk..." sagde han roligt og smilede til hende. Hans gule øje gav et skær fra sig. "Desuden skal man ikk jagte det der flygter i frygt..." sagde han roligt og strakte armene. "Bare lad det være..." sagde han roligt og kom til at nyse en enkelt gang. Han rystede hurtigt på hovedet og grinede lidt af sig selv. Han kiggede på hende igen og aede hende stadig.

Samara satte sig ned og forvandlede sig igen til menneske " Du har ret" sagde hun med et blidt smil på læberne * håber ikke han er en af dem* tænkte hun og kiggede ham i øjnene, de var smukke, syntes hun, men sagde intet. Samara havde brug for at komme hjem og slappe lidt af inden imorgen, hvor hun sikkert fik andre kunder der ville have en lapdance eller noget lignende.

Han smilede til hende og satte sig ved siden af hende. Han aede hendes hoved, "SKulle jeg ikk få dig hjem nu?"s milede han let og krammede hende til sig igen. Ikk fordi hun så ud til at fryse. Hun sa bare ud til at trænge til et. "Lad være med at tænke for meget." sagde han roligt igen og smielde. Han vuggede hende en smule og smilede glad. "Du trænger måske ogs til at sove lidt." sagde han og vidste ikk om det skulle være et spørgsmål.

Samara smilte let og nikkede " Ja tak" sagde hun og krammede ham tilbage og gav ham et blidt kys på kinden. Hun trængte virkelig til at sove og nikkede da han sagde det " har brug for meget søvn" sagde hun med et svagt smil idet hun lagde sit hoved på hans brystkasse

Han grinede med et smil og fik hende op i sine arme, Han rejste sig med lethed og smilede til hende, "Hvor bor du så? Eller bare sig et sted i nærheden." smilede han roligt. "Jeg får os derhen på ingen tid. Og jeg ved du godt kan gå, men hvis du er træt skulle du hellere sparer på energien..." smilede han let og kiggede rundt. Han kiggede på en skygge og stod med hende i den.

Samara kiggede rødmende på ham " Hmm bor i skoven " sagde hun med et svagt smil " Ikke så langt for det reservat der ligger der ude" så var det sikkert lidt nemmere at finde der hen. Hun følte sig tryg i hans favn og havde ikke lyst til han gav slip på hende, ikke nu ihvertfald

Han nikkede let og på to sekunder var de ved en skov. Han kiggede på den og bagefter på hende, "Er det den her?" smilede han let og satte hovedet på skrå. Han kiggede bag sig og bagefter på den skov der var foran dem. Han gik ud af den skygge han havde fået dem hen til. Han smilede lidt, han synes det var flot. Men vidste ikk om det var rigtigt.

Samara nikkede " Jep, huset er lige der ovre " sagde hun og grinte let, hvilket hun ikke skulle have gjort! Hun havde ikke energi nok og besvimede derfor i hans arme. Samara var ikke til at vække igen bare lige sådan uden vidre, med mindre der var noget vand i nærheden

Han kiggede på hende, "Hey...!" Han satte sig ned og fik hende til at være ved hans skød. Han ruskede i hende, "Mara! Mara!" Han råbte lidt af hende. Han var ikk i panik, bare bekymret. "Vågn op..." sagde han til sidst og mærkede på hendes pande. Han kiggede på hende, "Hun har normal vejrtrækning..." sagde han og det var nok noget positivt. Han lagde hovedet ved hendes bryst og hørte om hendes hjerte var uroligt.

Samara var stadig bevidst løs lige indtil han råbte "Mara". Det var kun hendes bror der kaldte hende for det, hun missede let med øjnene og kiggede så på ham " Hvor kender du det navn fra" sagde hun stille og kiggede blidt på ham, hun var lidt overrasket over han kaldte hende for Mara.

han smilede til hende og aede hendes hoved, "DU gjorde mig nervøs Mara!" sagde han bare og tænkte sig om. "Det er fordi du hedder Samara og så ville jeg kalde dig Mara, det lyder sødt på en måde?" smilede han barnligt og satte hovedet på skrå. "Men hvis jeg skal kalde dig noget andet, siger du jo bare. Hvis du ikk kan li det jo."

" Jeg elsker det" sagde Samara med et blidt smiml på hendes læber. " Vil du ikke over natte her?" sagde hun og rødmede blidt, hun var ikke genert som sådan, det var bare at hun knapt nok kendte ham, men det ville være træls at gå i Terre på denne tid af døgnet. Ihvertfald ifølge Samara

Han smilede let og aede hendes hoved, "Jeg kan ikk... Jeg vil ikk være til besvær, men jeg kan sagtens blive til du er faldet i søvn?" smilede han til hende. "Altså medmindre du ikk vil være alene, kan jeg da prøve og se om jeg kan sove..." sagde han og tænkte sig om.

" Vil ikke være alene" sagde Samara og bed sig let i underlæben. Hun havde brug for selvskab denne nat, da det der var sket havde hevet hende ned i kulkælderen

Han smilede til hende og nikkede let. Han aede hendes kind og nikkede bare igen. "ok... Jeg skal nok blive, men kan ikk love jeg falder i søvn..." sage han roligt og aede hendes hoved bagefter. Han gik lidt videre med hende.

" skal jeg nok sørge for du kommer til" sagde Samara med et blidt smil på hende blege læber idet hun kiggede på ham rødmede hun. Samara gabte svagt og så på ham derefter