På besøg - Krodon

Sted: Kirkegården
Tid: Kl 12 om formiddagen
Omgivelser: Ikke rigtig noget
Vejr: Vinden hyler, men det regner ikke

Træerne ruskede let i vinden, hver gang den kom susende forbi, og afgav dets sædvanlige klagesang igennem sin hylen. Angelie, som var den lille, blege skikkelse, med rødbrunt hår, luntede forsigtigt igennem kirkegården, mens hun betragtede alle gravstenene.
En gang.. Hun havde været på kirkegården en gang i sit liv, og den havde været alt for klam og uhyggelig for hende, men nu hvor hun selv hørte til på stedet, havde den en hvis charme over sig.
Hun gik i nogle få minutter, inden Angelie forsigtigt stoppede op ved en gravsten, nede i bagerste ende af kirkegården. Langsomt satte hun sig på hug foran den, inden hun lagde den lille buket blomster foran stenen.
Det var hendes egen grav. Datoen stod klar.. Den var kun to dage gammel, så det hele så nyt og renoveret ud. Det eneste folk ikke vidste var at kisten var tom.. Eller.. Hendes sjæl løb i hvert fald rundt oppe på jorden endnu, hvilket den også ville gøre mange år endnu. Indtil hun ville finde hvile.
Et let suk gled over hendes læber, mens Angelie rejste sig igen, sparkede lidt til en tilfældig sten, og lod blikket glide rundt. Jernlågen, som førte ind til kirkegården, knirkede let, hver gang vinden ramte den, fordi nogle havde glemt at lukke lågen til.

Den susende vind tog nogle få fjer med sig fra fra et sted bag Angelie, det var en stor kutteklædt Dødsengel, som var iført en lang kutte som gik ned til jorden, og i hans bælte havde han spændt hans skede til hans svær, man kunne ikke se hans ansigt på grund af den store hætte han havde over hovedet.
Han gik langsomt hen imod Angelie imens han tænkte på om hvad han skal sige eller gøre, da han kommer helt over til Angelie og siger " hej med dig hvad laver du dog ude på disse kanter?" og kigger op og ned af Angelie da hun ikke ser ud til at være van til at være sådan et sted. han kigger ned ved siden af hende og ser gravstenen han havde sat der for to dage siden, han stiller hende et spørgsmål til og spørg "er det en du kender?"

-sorry det tog så lang tid men jeg prøver :D

//Det er rigtig fint ^__^//

Angelie bed sig let i underlæben, mens hun igen vendte blikket mod gravstenen. Hendes sten. Angelie havde ikke haft rød til noget særligt, og derfor var den meget simpel, og der var ingen kors, duer og hvad ellers folk nu kunne finde på at putte på dem.
Hun følte dødsenglen i sin hus, før hun overhovedet så ham være der. Angelie havde fået tildelt den evne, efter hun var blevet myrdet af en anden dødsengel, som havde sørget for at Angelie bare hadede enhver af deres race. Hun knurrede lydløst inde hun vendte blikket mod ham, og lod hovedet falde på skrå. Hvad ville han hende nu? Endnu en, som var ude på at afprøve hendes temperament, for det var efterhånden det eneste som folk i denne lorteby kunne finde ud af efterhånden.
"Jeg er såmænd bare på et lille visit" hvislede hun ud mellem sammenbidte tænder, mens hendes blik hvilede mistænksomt på ham. Hun vidste ikke helt hvorfor han var så interesseret i hvad hun foretog sig her, og hu var heller ikke sikker på at hun ønskede at vide det.
"Ja" tilføjede hun kort og kontant til hans næste spørgsmål, mens hun undlod at nævne, at det var hende selv som lå under jorden. Eller hendes legeme, eftersom hun stod her i fuld person.

Han smilede venligt til hende, og vendte hovedet lidt på skrå imens han igen kiggede op og ned af hende, han præsenterede sig selv som, dødsenglen Krodon og nævnte også at han ikke var ude på at gøre hende ondt, han gik endelig bare gik rundt og kiggede, og nød den dejlige fuldmåne.
han overvejede at spørge om hende om hendes navn, men han holde bare mund.
Efter de havde stået i lidt tid og endelig ikke sagt noget, sagde Krodon "jamen så vil jeg da ikke forstyrre dig hvis du gerne vil være alene", han sagde farvel lavede et lille vink og gik så videre i et lidt langsomt tempo.

Angelie fnøs langsomt, da han snakkede om at han ikke ville gøre hende ondt. Et lavmælt latter skød igennem hende, og gled over læberne samtidig med at hun lagde armene over kors. "Som om du ville kunne det" svarede hun og himlede let med øjnene. Hun lagde mærke til hans navn og tyggede kort på det, inden hun nikkede let.
"Angelie Walentina" præsenterede hun sig selv, eftersom hun ikke var bange for at lade ham vide hvem hun var. Det var underligt.. Hun hadede faktisk en hel race bare på grund af en enkelt person som havde taget hendes liv. Men sådan var hun.. Hadet åd Angelie op indefra.
"Hvem sagde at jeg gerne ville være alene" tilføjede hun mistænksomt, eftersom hun ikke havde nævnt det. Hun trak kort på skuldrene, da han begyndte at gå videre, inden hun igen satte sig på hug foran hendes gravsted, og begyndte at fjerne et par visne blade.

Han vendte sig om og spurgte om der var noget galt, siden hun ik var så snak saglig, og tænkte kort om han havde gjort noget forkert der kunne fornærme hende på nogen måde.
han trak lidt på skulderen og spurgte hende pænt, om han måtte vise hende noget som han elskede at vise folk han mødte, han satte sig ned på de kolde små sten og ventede på et svar fra hende.

-sorry der ikke står så meget

Hun hævede let det ene øjenbryn. Ham dødsenglen lagde da vist ikke to og to sammen. Hun havde lige sagt sit navn, som tilfældigvis matchede navnet på gravstenen. Hun sukkede lettere opgivende, mens hun koncentrerede sig om at fjerne resten af skidtet, inden hun langsomt vendte blikket mod ham.
Hun nikkede kort som svar til at han gerne måtte vise hende hvad det nu var, som han havde i tankerne, inden hun langsomt kom på benene, og børstede det værste støv af sine knæ, inden hun afventende vendte blikket mod ham. Angelie var bare ikke en af de mest snaksaglige væsner, så det måtte han vel bare leve med.

Han smiler og trækker sit svær frem og siger " dette svær stor mig meget nært da det er lavet af hellige folk fra det hensides, og af et materiale der ikke kan gå i stykker her i den dødelige verden" og efter han har sagt det kigger han smilende tilbage på Angelie, og spørg hende "kunne du tænke dig en kamp" og stiller sig hurtigt op i kamp position.
han smiler nu en smule ondt på hende, og venter bare på at hun skal sige ja, for det er langt tid siden, han har fået lov til at have en god kamp.

Hun sendte hans sværd et lettere uimponeret blik, inden hun igen vendte blikket tilbage mod hendes grav. Hvad var det med folk og hende? Hvorfor skulle alt ende i slagsmål konstant. Hun hverken rejste sig, eller gjorde mine til at ville gøre det samme. "Jeg er ikke interesseret i din udfordring" svarede hun ligegyldigt, og viftede kort med den ene hånd, uden hun så meget som sendte ham et blik. Faktisk kunne han ligeså godt have været luft for hendes øjne, for mere betød han ikke.
Hun ønskede ikke at kæmpe idag, og alligevel væltede røvhullerne ud af deres kloarker for at kaste en udfordring i hovedet på hende.

Han sank lidt og sendte hende et skuffede blik tilbage, og stiledte sig normalt op igen og trak sit svær tilbage i skeden.
Han satte sig skuffet ned, og holde sit hoved oppe med sine hænder og kiggede ned i stenene. Nu kunne han få sig til at spørge om hvad der var i vejen "hvad er der i vejen siden du ikke rigtig gider noget" siger han imens han sidder og køre hans finger rundt i stenene.


// sorry hvis du sys jeg skriver lidt //

//Du skriver ikke for lidt.. :) Det går jo helt fint//

Angelie sukkede lydløst af lettelse, da det ikke virkede som om denne Krodon havde tænkt sig at tvinge et slagsmål igang. Normalt ville hun aldrig sige nej til en lille fight, men hun havde virkelig ikke humøret til den slags idag. "Du kender mig ikke, så hvordan kan du vide hvad jeg gider og ikke gider" påpegede hun langsomt, inden hun vendte blikket mod ham. Var han endnu en udsending, som havde tænkt sig at prøve at slå hende ihjel igen?
"Jeg har bare ikke lyst til at slås idag.. Jeg prøver at holde op" Hendes stemme lød sarkastisk, som om det var noget hun var afhængig af, ligesom folk der røg eller drak hver eneste dag.

Han tænkte lidt for sig selv *hmmmmmm hvad er der med denne mystiske pige*.
Han sad stadig og tegnede tilfældigt i stenene, pludselig sagde han bare uden endelig at tænke over det "har jeg gjort noget forkert?" sagde han med løftede øjenbryn.
og tænkte kort for sig selv bagefter * hvorfor sagde jeg over hovedet det* med et fortrydende blik i hovedet.

// sorry det tog så langt tid at svare//

Angelie trak vejret dybt et par gange, inden hun langsomt vendte blikket mod Krodon. Hun hørte hvordan han frygtede at det var ham der var noget galt med, og Angelie kunne ikke lade være med at fnyse kort over den kommentar.
"Nej det har du ikke" svarede hun og himlede kort med øjnene, inden hun lod hovedet falde en anelse på skrå. "Nej er bare i et dårligt humør for tiden" FOrklarede hun hurtigt, og fjernede en tørret klat mudder, som dækkede over noget af navnet på gravstenen, så man igen kunne se den sorte skrift tydeligt.