Bar besøg { Anivia - åbent }

(Jeg kunne ikke rigtigt finde nogen bar, så jeg laver bare min egen xD Jeg håber, det er okay.)

T: 21:32
S: En tilfældig bar
V: Koldt og mørkt. Det regner temmelig meget.
O: Masser af mennesker, der har søgt ly på baren.


Et lortevejr det var, hvad vejret i aften var. Regnen stod ned i stride stænger og kunne gennemvæde et ikke-vandafvisende sæt tøj på mindre end et minut, hvilket Milo da også hurtigt havde fundet ud af. Den lyshårede engel hastede ned af gaden og styrede direkte imod den nærmeste bygning, der havde lys i vinduerne. Det viste sig til alt held at være en bar. Sikke dog et roderi det også ville have været, hvis han var brudt ind i en privat ejendom og toppet op midt i dagligstuen med vandet dryppende fra sig…

Klokken måtte vel være omkring halv ti, så baren var et af de eneste steder, der stadig havde åbent. Allerede inden han trådte indenfor, kunne han se gennem vinduerne der sad i gadehøjde, da baren lå halvvejs nede under jorden som en kælder af en art, at det var en travl aften. Overalt ved bordene sad fordrukne mænd og krøb sammen om en kande øl til deling, men ind imellem dukkede der også et enkelt kvindemenneske frem. De syntes at være noget mere anstændige end mændene, idet de ikke sad og hang og spyttede om sig med bandeord, hvilket fik Milo til at udstøde et dybt suk over sit eget køn. Ak ja…

Han tog plads på en høj stol ved selve baren. Der sad kun enkelte personer udover ham selv, men de sad i den anden ende af de høje bord. Den ene var en snorkende, gammel mand og den anden en middelalderlig kvinde, der så ud til at kede sig gevaldigt. Milo kunne ikke lade være med at spekulere på, om hun mon havde været ude for at score, men ikke havde fået nogen fisk på krogen. Hun lignede i hvert fald sådan en.
Han vendte sin opmærksomhed mod bartenderen. Skulle han mon bestille noget at drikke, mens han ventede på, at regnen skulle forsvinde?

Regnen silede ned denne aften, der ellers skulle være så perfekt, i hvert fald efter hendes hoved. Hun havde endelig taget sig sammen og taget ned på den bar, hvor hendes far arbejdede, trods hun ikke brød sig om at være her, hvis nu han stadig var i live og hvis han kunne kende hende. Hendes hvide kjole der viste mere end den dækkede var mere eller mindre begyndt at blive tør igen, hvilket hun var meget glad for, da der havde været mange mænd ovre ved hende.

Et suk undslap hende inden hun lod sine smukke blå øjne glide rundt i baren. Hvor ville det egentlig være sjovt hvis hendes far dukkede op, hun kunne nok ikke kende ham på udseende, men væremåde og sprog, så vidste hun det var ham. Idet døren ind til baren blev åbnet gled hendes blik over på denne fremmede hvilket fik hende til at smile, før hun lod sin ene hånd glide gennem hendes lange lyse hår.

" En øl til frøkenen" lød det fra en bartender, der satte en øl foran hende " Mange tak" sagde hun med en blid stemme inden hun så på øllen, typisk mænd at der altid skulle ligge en fandens tykt lag skum oven på, det var det eneste hun hadede ved øl.. Skummen på toppen...

Baren summede af stemmerne fra de vel omkring tredive mennesker, der sad sammenpressede derinde, men ind imellem skar der sig en enkelt stemme igennem den sædvanlige summen. Denne gang var det en kvindestemme, der lød til at komme fra et sted nært ved.
Milo drejede sit lyse hoved og fik med det samme øje på en kvindelig engel, der også sad ved baren. Det tog ham kun et halvt sekund at regne ud, at de tilhørte samme race, da hun – i modsætning til ham selv – havde et par hvide vinger siddende på ryggen.
Hun havde bestilt en øl, bemærkede han. Han besluttede sig for at gøre det samme, men først tog han sin jakke af, da baren efterhånden var ved at blive godt lummer. Det generede ham dog ikke synderligt, for alt var bedre end regnen og kulden uden for.

”En øl, tak.” Ordene havde knap forladt hans læber, før bartenderen havde vendt sig om. Tingene gik sørme effektivt for sig her, bemærkede han, da han mindre end et minut sad med en øl i hånden.

Igen lod han sit blik vandre. Og igen faldt det på englen.

Hun sukkede kort inden hun så sig omkring og lagde mærke til hendes vinger stadig var fremme " Pis" mumlede hun og bed sig kort i underlæben og knipsede kort og væk var vingerne, hun lod som om der intet var sket, for så ville alle de andre sikkert heller ikke ligge mærke til det. Hendes blik gled over på døren da den blev sparket ind og 3 mænd kom inden for " Bartender! Lad det gå lidt tjept med de øl!" råbte den ene og lod sit blik hvile på Anivia. Hun var ikke i tvivl.. Det var ham.

Hun bed sig i underlæben og rejste sig fra sin stol, hun skulle ikke nyde noget af denne mand, han havde været ond mod hende før og kunne sikkert også være det nu. Hun lod hendes øl stå på disken og gik roligt over mod døren, men det var for sent " Anivia? Går du allerede.. Kom over og sig hej til din far.. Jeg troede du var.. Ja.." sagde han og klappede på sit skød. Hun væmmedes over ham, så meget at hårene i hendes nakke rejste sig " Du er ikke min far.. Min far er død.. Han døde den dag han gjorde mig til den jeg er idag! Hold dig fra mig" hvislede hun ud mellem tænderne og gik over og tog fat i dørens håndtag og åbnede.

Døren blev lukket og hendes far stod foran hende " Du skal ikke tro du er noget.. Du kunne have stoppet det Anivia! Du kunne!!! Du kunne bare gøre som jeg bedte dig om den nat" hvæsede han og så på hende med et koldt blik inden hans hånd gled gennem hendes hår " Du er så smuk.. Anivia.. Kom nu... Stille og roligt med ned og sidde og fortæl mig om dit liv" sagde han og tog hendes hånd mens han gik ned mod bordet hvor han kom fra. Hun strittede imod men det hjalp ikke rigtig noget.

//Beklager meget vente tiden s://