Another day on job (Kain=privat)

T :: Lukke tid midnat

S :: Nær arbejdet

O :: ingen at se i nærheden?? sådan umidbart der hvor kajika er

V :: sommerligt og lunt, dog med kold blæst..



Kajika tog blidt fat i håndtaget med et lille ryk og tog nøglen frem og satte den i dørhullet og drejede den, så den sagde klik, og pustet udmattet ud i det hun hørte klikket*arh endelig fri... det var skam os på tide jeg heeeeelt udmattet* kajika havde taget sine hvide shorts på der gik til midt på lårene nok lidt mere op, stramme jeans ligende shorts, mens hun bar en lidt stor tshirt der hang ned af den ene arm(højre så man kunne se hendes skuldre... Hun så lidt rundt og rettet på det lange blond platin hår der hang ned til hofterne af hende og blidt flagrede som et sjal, i det hun tog om det og satte det op i en hestehale lidt pjusket. Hun så rundt i det hun begyndte at traske ned af Terras gader med denne store taske over ryggen med sit arbejds tøj i, som hun skulle hjem og vaske..

,, Vil i være så venlige?"
hvert et ord var dækket af sarkasme, idet Kain, med et hævet øjenbryn betragtede de to, som lige nu stod i vejen. Han havde taget armene ud til siden, og lagt hovedet en anelse på skrå, så det mørke hår, lagde sig foran hans ene øje, i et forsøg på at skjule det.
De udstødte begge et lille grin, og rykkede sig ikke så meget som en tomme. De mørke øjne, som tilhørte Kain, bevægede sig fra den ene til den anden, med et næsten beklageligt udtryk..
,, ja.. måske er det bare mig.." begyndte han, stadig med øjnene på dem ,,Men jeg kan ikke se grunden til at stå der på vejen..?" Hans stemme var rolig og spørgende.. Høflig?
De gryntede som svar, og Kain ville ikke blive overrasket over hvis det var det eneste de kunne sige.. De lignede trods alt dyr. De var skabninger af hankøn, begge med brunt fedtet hår. Tøjet så slidt ud, og de lignede eftertrykkeligt nogle som var afhængige af diverse rusmidler.
Eftersom der ikke kom et verbalt svar, men kun disse dyriske grynten, tog Kain igen ordet.
,, Mmh, når? hvis i ikke har noget at tilføje, tror jeg bare at jeg smutter forbi her.." Han trådte frem, for at komme forbi dem. Men de rykkede sig ikke. De smilede kun. mens den ene lod en sort pistol, stikke frem af ærmet..
Trods det, så Kain ikke synderligt overrasket ud.. ,, det der vil ikke holde mig tilbage.." mumlede han lavt, og stoppede endnu engang..
selvom han ikke frygtede dem, var hele dette sceneri begyndt at genere ham. hvor var det dog han var havnet?

Kajika kom stille gående i sine egne tanker, ung og smuk som altid, hun var jo en blanding og havde været en blanding af de smukkeste væsner, selv om hun hadet at folk kaldte hende smuk, fordi hun var så meget andet end en naturlig skønhed??. Hun så lidt ned på de brusten hun gik på i det hun hørte nogen snakke nærmest skændes. Kajika gik hurtigt der hen i det hun satte farten op og stoppet, da hun kom ud fra gyden, der stod en fyr*en ny fyr i di morga??? hmmm jeg syntes da os der kommer flere og flere hankøn?.... gad vide hvem han mund er... han ser temmelig gammel ud?* hun var jo blot de 17 år?. Hun gik stille hen til dem og piftede smukt med en flydende og ikke for høj tone så man blev sur"Hey drenge..." hun satte hænderne på hofterne og så på de to fyre med pistolerne klar"Syntes i ikke at i burde smutte nu, altså han har holdt en temmelig sofistikeret tone nu mod jer, så burde i da også daffe af" hun smilede kært med hovedet let på skrå og betragtede lidt Kain nogen gange.... *Han ser... ikke ond ud, så måske burde jeg nok vælge vis der kommer problemer* hun gik stille med elegante skridt hen af mod fyrene

Det var som synet af et hunkønsvæsen fik tiden til at stå stille, for de to spærrende hankøns, et øjeblik.. i hvert fald så de begge to indtrængende på hende den fremmede, som om hun var en af deres dybeste fantasier, som var blevet virkeliggjort. Kain benyttede selv disse sekunder, til at betragte hende kort, og da han hilste, med et 'hey' var det som om de to - mindre begavede- unge mænd, vågnede op af deres trance.. ,,Lyt til pigen.." svarede Kain let og afslappet..
De to slog en gryntende latter op. Kain havde stadig ingen ide om hvad de ville.. eller, nu da dette hunkønsvæsen var trådt ind i billedet, virkede Kain åbenbart uinteressant, Det var derfor ikke svært at se hvad de nu ville.. De var trods alt mænd.. Mænd fra gaden..
Kain, der var overbevist om, at pigen, siden hun var kommet hen og gjort opmærksom på sig selv, vidste hvad hun gjorde. Derfor kunne Kain kun se hende som en afløser.. Nu kunne hun hænge på disse irriterende mænd, mens han selv kunne gå videre, som han rigtigt havde tænkt sig det.
;, Jeg takker.." meddelte han pigen, og gik nu ubesværet forbi mændene, uden at vække den mindste opsigt. Bag ham, var mændene nu kun opsat på pigen, og rykkede nærmere som sultende gribbe, mens de stadig lo/gryntede. Nej, sympatiske var de ikke.

kajika lod hænderne blidt krydse og så på kain og sagde"hej" hun smilede lidt skævt til ham og tænkte*han ser da temmelig nuttet ud* hun betragtede de to andre fyre og rystet lidt på hovedet i det hun så fyren gå forbi de to andre og en lille tanke fløj igennem hendes hoved.... han var åbenbart ? utaknemmelig selv om han takket, så gik han blot. Hun sukket lidt men sagde"Okay drenge så festen ovre gå så hjem med jer eller fortsæt med hvad i nu havde gang i" kajika var bået halv vampyr så vis nogen, nogen sinde igen skulle prøve at voldtage hende, skulle de selv være vampyr eller ha utrolige kraftige evner!!... ingen gang de fleste fyre kunne hamle op med kajika, og hun var en taktisk fjende at ha vis man endte som fjende for hende. Hun kigget stille på dem da de kom videre og sagde"Et skridt nærmere og i går i jeres visse død" hun smilede lettere sadistisk i det man så hendes øjne gå fra denne smukke utrolige grå sølv farve til gulige dyriske farve, der sagde at man ikke skulle komme nær hende nu. Hendes hår flagrede bagved hende i det hun vendte om på hælen, bukket sig ned og tog sin taske over skuldren igen og gik den vej Kain havde gået... hun skulle trosandt samme vej???...

De to fyre grinte igen - et af deres mindre charmerende mærkevarer.
Alligevel var der åbenbart noget i pigens øjne, som fik dem til at stoppe efter nogle meter.
Kain drejede hovedet. latteren var borte, og det eneste hans mørke øjne mødte var de to mænds fårede udtryk, som fortalte at de ikke havde en eneste ide om hvorfor de var stoppet.. jo, og så selvfølgelig pigen. Kain sagtnede farten lidt.
,, Sikke nogle charmerende typer.." bekendtgjorde han ironisk da hun kom op på siden af ham.. ,,Kender du dem?"

han sørgede omhyggeligt for at beholde øjnene mod vejen. Mens han ud af øjenkrogen betragtede hendes blonde skikkelse.. ,,Hvor du egentlig på vej hen?" spurgte han neutralt, og roligt. Trods hans måske ældre udseende, var Kain med sikkerhed langt yngre end hende..
Han havde allerede bemærket det, da hun dukkede op.. Og hvis det ikke var tilfældet, tænkte han, så havde hun bare så meget styr på sig selv, at hun kunne fremtræde på den måde for andre.. hvilket, konkluderede han i tankerne, måtte betyde at hun havde prøvet langt værre ting end et simpelt møde som dette her..

Hendes blik var på Kain nu og hun gav et lille smil fra sig i det hun kom op på siden af ham og tog hænderne om bagved for at rette på hestehalen, mens håret smukt flagrede fra side til side helt af sig selv, som en magisk hånd der legede smukt med hendes lange prinsesse agtige hår?.
Hun smilte for sig selv og sagde"Aha... vildt chamerende og utrolig irritable... men nej jeg kender dem skam ikke, men der mange balade mager i Di morga, og vis man ikke siger fra første gang ja... så bliver man blot spist af samfundets hårdhed og kuroption" hun så lidt på Kain og sagde"Mig?, jeg regnede med at finde et sted at spise eller blot tag et eller andet sted hen for at slappe af, måske aften bade i svømmehallen..."
hun ville ihvertfald ikke tilbage til..... sin vampyr herre Lazarus... Kajika havde et halsbånd om halsen, lille tyndt dog lidt smukt og noget Edgy vis man kunne sige det sådan, hun kunne ikke tag det af jo, hun var jo en slags slave vampyr for Lazarus, desværre fanget i hans klør og han var skam en stærk modstander.. men kajika tænkte ikke så meget over det nu, hvor hun havde mødt en ny person"Så ? hvad med dig hvor er du på vej hen af?"

Kain træk på skuldrende.. Han var faktisk ikke helt klar over det..
sådan havde hele dagen været. Sådan var hans liv normalt. Kain lod skæbnen bestemme det..
Præcis som i dag. der havde han heller ikke haft et 'mål'. eller et bestemt sted at gå hen til. Alligevel var han kommet vidt omkring, for han havde mødt forskellige mennesker, der alle gik, og Som Kain snakkede med og derfor fulgte. Disse to fyre havde været de sidste.. eller til hende her var dukket op. Som en cirkel, der evigt forsatte og sørgede for at holde ham selv, Kain, i bevægelse.
,, Mad lyder som en god ide" samtykkede Kain og sendte hende et hurtigt smil, uden egentlig at se hende. Faktisk var han sulten. og tanken om mad gjorde ham ikke ligefrem mæt.
,, Kender du et godt sted?" endte han med at spørge om.
Man kunne vel sige at Kain gik hvor tilfældighederne bar ham hen.. Han lod simpelthen andre bestemme, uden de egentlig var klar over det. På den måde lærte han mange at kende. Fik mange bekendtskaber..
,,hvad er det?" spurgte han pludselig, og gestikulerede mod hendes 'halsbånd' hun bar om halsen.. Han havde ikke bemærket det før, da han hele tiden sørgede for ikke at se på hende for meget og for ofte.

Hun bevægede blidt fingerne igennem en hårlok der lå ved brystet og skuldren på hende. Hun rødmede let og sagde"Øhm? ja jeg kender et dejligt lille cafe sted nær ? torvet vis du vil med???" hun betragtede ham lidt og så hvordan han slet ikke kiggede på hende, dog ikke at det generte hende men han lod til at undgå at se på hende, og af hvilken grund vidste hun ikke? desværre. Hun pustet lidt ud af og rødmede let i det hun tog sig til halsbåndet med de lange smukke smalle finger og sagde med en lettere rystende stemme der var nervøs og genert"jeg... det er ingen ting blot... en sovenire"
hun sendte ham et kært smil med lukket øjne og hovedet lidt til siden, for at se ekstra nuttet ud, dog elsket hun blot at sende disse nuttet smil til folk,, så de følte sig mere tilpas?, om det så var han eller hun køn?. Hun gik ned til torvet hvor den store smukke springvand/fontæne stod og betragtede den, i det hun gik ind på en lidt ala fransk cafe efter som DI morga var selveste bygget over noget fransk.
Hun smilede for sig selv og fandt et bord ved vinduet så man kunne se det smukke spring vand, der glinsede i månes spejling, efter som den var det der lyste det meste op nu om natten... denne cafe havde lang tids åbent næsten til kl. 5 om morgen. Hun så på Kain og sagde"Mit navn er forresten kajika" hun rakte blidt hånden frem mod ham og ventet for at se om han ville trykke den?.

Cafe? - det lød godt. Kain var ikke længe om at takke ja. ,, Det lyder godt.. " svarede han og så forsat mod jorden.. Blikket forsatte med at være slået ned, til lyden af springvandet nåede ham. Kain så op. han havde højst sandsynligt været her før.. dog huskede han det ikke, lige i dette øjeblik. Tavst fulgte han hende, til de nåede den lille café. Han bemærkede de sene tider, der hang på døren. hvad mon der skete her omkring så sent, siden de valgte at holde åbent? Kain havde en lille ide om det.

hun havde valgt det bedste bord, det som stod nær vinduet, og nær springvandet på den anden side. caféen var hyggelig og kun få andre mennesker var til stede, foruden en, som stod i baren. Mon hun havde været her tit?
Kajika.. Han gentog navnet i tankerne, for at vænne sig til endnu et nyt navn.. Kajika.. Kajika og Kelwin.. - manden med aviserne fra hjørnet.. Kain vidste ikke hvorfor han altid sammenlignede nye navne med hinanden. men det gjorde han, og den eneste lighed disse to navne havde, var at de startede med k.
,, Hyggeligt at møde dig" svarede han en smule monotont, og rakte hende kort hånden. Øjnene så kun flygtigt på hende.
,, Jeg kaldes Kain."

Kajika smilede og trykket blidt hans hånd i det hun så undrende på ham og sagde"Øhm??" hun tog hånden til sig og strøg blidt hårlokkene til siden der ikke var kommet ind i hestehalen"Er der noget galt?? Kain??" hun kiggede yderligere på ham og kom i tanke på fyrene og sagde"årrh... du ... du vel ikke bange for at se på mig eller noget... jeg mener bare rolig jeg ikke farlig" hun så lidt flovt ned mod bordpladen, men det var vel os bedst han så væk, hun havde jo denne specielle ydre der fik de fleste til at falde for hende, selv om hun ikke ønsket`? det... Hun sukket blidt, og lod den lille sukken hænge lydløst i luften mellem dem, stilheden havde bredt sig, den stilhed man gør alt for at undgå...

Kain så en smule overrasket på hende i det sekund hun spurgte..
,, nej? hvorfor skulle der være det?" spurgte han undrende, i et tone der både lød alvorlig og så dybt ironisk. han var nødt til at gentage det hun sagde, for sig selv, for at sikre sig at han havde forstået hendes spørgsmål korrekt.. bange? nej han var ikke bange for hende.. Slet ikke.. Det var ikke det som var grunden til hans bortvendte øjne.
noget hun sikkert ikke var vant til, tænkte han for sig selv. Det var ikke så tit at man så væk, der der var sådan en smuk person tilstede.. nej tværtimod.
Han vidste et øjeblik ikke om han skulle lade sin trang til at le, komme til udtryk. Det gjorde han ikke. Han svarede bare henkastet.. ,, Jeg er ikke bange for dig.." og tillod endda at sende hende et kort lille smil.
,, Jeg stirre bare ikke på folk.." forklarede han.. ,, Jeg er opdraget med at det er uhøfligt.." løj han. Det var i hvertfald en halv løgn..
,, Men.." forsikrede han, for at varme stemningen lidt op. ,, Du kan jo ikke gøre for det.." igen smilede han det lille og næsten usynlige smil.

Kajika så lidt ned og sagde flovt"vis... vis det er på grund af det med de fyre... så ... så har jeg altså ikke nogen evner med noget at gøre med øjnene eller sådan noget.... jeg ikke farlig bare-.... så du ved det, men? er du virkelig opdraget sådan" hun smilede kært og sagde"Det vel os dejligt for en gangs skyld ikke at blive overbegloet" hun grinte let og bestilte en lille milkshake med sugerør blot for hyggens skyld.. Hun betragtede springvandet og sagde"Så kain hvor er du egenlig fra???" hun ville blot vide lidt om ham men dog ikke for meget, vis han havde det dårligt med hendes selvskab så var det vel okay, og vis han ikke så på hende ? tjaaa... det var vel bedre så kunne hun endelig slippe for en fyr der stirrede på hende for derefter at lægge an uden noget held. Hun strøg blidt sin hårlok væk fra skuldren og så ikke på kain for at gengælde tjenesten om det med ikke at overbeglo en.

,, Nej nej.. virkelig.. jeg er ikke bange.." forsikrede han roligt og for at understøtte sine lige udtalte ord, så han på hende i adskillige sekunder.
,, Se ? jeg frygter dig ikke.. - en drink, tak.. Tilføjede han til tjeneren.
og så flygtigt på hende.. ,, Tja.. noget tyder på det.:" svarede han med et skuldertræk. Dette var ikke en direkte løgn, bare en mindre mørk sandhed.. det var jo ikke altid forældre der opdragede, lige som det ikke kun var mænd som var overlæger..
,, Ja nemlig.:" istemte han, for at komme væk fra den egentlige grund.. ,, betragt det som en af hverdagens små heldige stunder.." svarede han og så mod springvandet i et tænkende øjeblik.
,, herfra" Svarede han prompte uden at se væk fra det lille springvand.. ,, eller ikke lige herfra.." tilføjede han så, tænkende.. ,,Hvad med dig? bor du her, eller var det bare et arbejde/venne-besøg?"
Han skævede lynhurtigt til hendes halsbånd, før han så mod baren.

kajika viste ikke han havde set hendes lille forbandelse af et halsbånd og hvad ville han dog ikke tænke om hende vis han opdagede det. Hun rødmede og så lidt på ham og sagde"Jeg bange... for at det er svært at forklare uden huller i min lille historie... lad os blot sige jeg bor her og der... og det var mit arbejde jeg lige kom fra" hun rødmede let på kinderne og sagde"Det var en Maid cafe.. hvor man har tjenestepige kostumer på, altså det er min kvindelig chefs ide, men jeg arbejder der til nær solnedgang nogen gange har jeg dog aftens vagt" hun rødmede men fik dog et smil frem på læberne.

Han valgte at se på hende et øjeblik.
sjovt nok kunne han tydeligt se hende, iført et kostume eller to..
meget nemt egentlig.
,, Du kan jo forsøge at fortælle lidt alligevel?" opfordrede han hende til, og lagde hovedet en anelse på skrå.. ,, Så slemt kan det vel ikke være, vel?"
.. han tænkte lidt over det med hendes arbejde.. Det lød virkelig som om hun havde prøvet en hel del, og en masse ord, som symboliserede hende lå på hans tunge.
,, Det er ikke hende der for dig til at gå med dette vel?" han lavede en gestus mod hendes 'halsbånd'.
Øjnene hvilede han på tjeneren, der kom med de to bestilte ting..
Tjeneren nikkede, og gik. Kain smilede usynligt, han vidste godt hvad tjeneren tænkte...

Kajika rødmede og sagde"Do you dare me to tell my secret" hun rødmede let igen efter at den færste rødmen var forsvundet. Hun strøg blidt pegefingeren over bordpladen med et udfordrende smil og så lidt undersøgende på ham i det hun sagde"nej det skam ikke hende... der tvinger mig til at gå med halsbåndet" Hun nikket lidt og sagde"årh jo tro mig det slemmere end du tror...." hun tog blidt i mod glasset og så ikke på tjeneren et sekundt i det hun blidt lod de fyldige lime røde læber berør sugerøret og tog blidt om det mede pegefinger og tommeltot da hun endelig havde stillet glasset ned på bordet. Hun tog små slurker og så lidt på Kain og slikket sig så blidt om læberne da hun havde fået lidt milkshake over læberne.

,, Yes.. I do.." svarede han udfordrende.
igen rødmede hun. Noget hun gjorde meget og ofte, havde han bemærket.. ikke fordi det ikke klædte hende, han kunne bare ikke altid forstå hvorfor hun gjorde det?.. det så ikke ud til at hun fulgte et bestemt mønster.
,, så det er et halsbånd!" svarede han og betragede det kort igen.. hvilken slags syret hund var hun lige? ikke en beagle.. ,, Hvem er den heldige ejer,?" spurgte han delvist for sjov, dels for alvor.. mon det var en eller anden sindssyg leg hun havde kørende, med en endnu mere sindssyg elsker? det ville ikke overraske ham hvis det forholdt sig sådan..
,, Så fortæl mig det? og jeg kan sige om det var slemmere end hvad jeg havde troet" svarede han kvikt igen.. det var en skjult opfordring, en skjult udfordring!.. fortalte hun det? eller ville hun trække sig tilbage, og komme med en undskyldning?
Selv lod Kain drinkglasset være løst i den ene hånd.. Mens han ventede på svar, drejede han glasset rundt, så indholdet skabte små hvirvler, der gang på gang var tæt på at flyde over, men aldrig gjorde det. Kain betragtede det tankefuldt et øjeblik. Drinken var rød.

Kajika så lidt på ham og smilede lidt over han faktisk udfordrede hende, hvilket hun syntes var temmelig sjovt, dog da hun havde kommet til at røbe at det var et halsbånd, rødmede hun dog utrolig meget og så skamfuldt væk fra Kains ansigt, og hans blik, vis det var dømmende ville hun blot blive ulykkelig fordi hun havde ikke ønsket at han skulle se sådan her på hende"jeg... den heldig ejer!" hun så fornærmet på Kain og sagde"Hva skal det betyde" hun rejste sig langsomt og så på kain i det hun sagde"jeg... jeg bliver nød til at løbe" hun rejste sig op i det hun betragtede ham og skyndte sig ud af døren og om hjørnet...

Kain bemærkede hendes ekstra rødmen, og fik derfor ret i sine antagelser omkring hende.
Det morede ham.
undskyldning, tænkte Kain tomt.. Undskyldninger udgjorde snart hele livet.. både hvad angik tjenester, arbejde og nu denne samtale - eller mangel på samme.
gå.. og hvor mon hun så ville gå hen? Denne pige med halsbånd som en hund? Kain rejste sig, og efterlod en endnu mere fornærmet tjener..
Men det bekymrede ikke Kain.
han løb kun, efter hende..
Da han var lige bag ved hende, greb han fat i hendes skulder og tvang hende rundt..
,, Det var en en brat afslutning.." Sagde han med en rolig glat stemme. Øjnene var dybt plantet i hendes et kort øjeblik..
,, Hvorfor pludselig så hurtig? kaldte Ejeren..?" svarede han lavt i et sarkastisk tonefald, mens de mørkede øjne glimtede. han mærkede den velkendte selvsikre følelse skylle over ham..
Denne gang rykkede han ikke de mørke, ja næsten sorte øjne fra hendes.. Nej denne gang stirrede han, som kunne han når som helst bryde ind i hendes indre..

Kajika løb alt hvad hun kunne, indtil"urgh!" hun mærket hvordan hans greb om hende strammet og han fik hende til at vende om, og se direkte mod Kain!?. Hendes sølv grå øjne glinset og hun betragtede kain med rædsel*hvordan kom han så hurtigt op til mig.... og hvorfor stoppe mig* hun lagde hovedet let på skrå i det han spurgte til ejeren.... han nærmest fornærmede hende ved at spørge om ejeren kaldte. Hun rødmede stærkt over de markerede smukke høje kindben og sagde fornærmet"Hvad... hva snakker du om!, lad mig gå" hun slog hårdt til hans hænder og gik mod muren netop for han ikke kunne dreje hende om igen eller tag fat i hendes stærkeste hånd(højre). Hun rødmede utrolig meget over det blik han havde set hende ind i øjnene med... Hvad ville han hende!!??... var han problemer... spændende det var han, udfordrende ja... stærk utrolig meget!?... hun skulle passe på måske var der fare i luften....

Var der noget som fik vækket Kain fra sin rolige tilstand, så var det en som Kajika. et hunkøns væsen der forsøger at opretholde en facade, der forlængst er smuldret.
,,Drop det.." svarede han lavt. ,, Drop den fornærmede tone.. - det er jo ikke min skyld at du ejes af en eller anden sexsyg galning". hvorfor Kain lige fik sagt de ord vidste han ikke helt. det passede bare godt, synes han..
,,Hvad skulle du så? " ville Kain vide.. ,, hm? sig det!"
Han fulgte igen efter hende, med rank holdning, og en smule opgivede, ja beklagende udtryk i de sorte øjne..
tåbe.. Stikke af var det dummeste hun kunne gøre.. Det havde den samme effekt som at løbe fra en bidsk hund, En effekt der kun skabte en ting; forfølgelse..
,, det vil ikke hjælpe dig det der.." mindede han hende om..

Kajika så på Kain i det hun så småt begyndte at gå mens hendes hænder var knyttet, hun mærket vreden boble op i sig og kunne ikke fatte han sagde sådan nogen ting !, nu var det altså nok nu ville hun ikke mere nedgøres!. Hun vendte sig vredt om med et flammende forhadisk blik mod Kain i det hun gik med raske skridt mod kain, kajika var jo halv engel så hun vejede igen gang et kilo. Hun så vredt på Kain og stak ham en hård og ret færdig lussing i det hun vendte ryggen til ham og fortsatte med ordene"Han har aldrig rørt mig ! andet end når han skulle slå mig, næsten kvæle mig eller toturer mig eller bide mig! OKAY" hun så ned mod jorden og rødmede fordi han troede hun var en slags sex slave!?. Hun så sig lidt over skuldren og satte håret lidt mere op og sagde"Gå din vej kain.... jeg har ikke brug for sexfikserede fyre til at underholde mig" hun smilede flabet til ham og sagde"jo det hjælper mig skam allerede..." pludselig!, satte kajika i løb rundt om et hjørne.

Hun løb hurtigt ned af en gyde og så rundt i det hun endte ved en stor væg... hun så rundt og trak en stie ned til brandvejen til en lejligheds bygning og kravlede op af den så hurtigt hun kunne for at slippe for kain....

Kain havde ikke været forberedt på, at hun ville slå. Lussingen overfusede ham derfor, og i et øjeblik forstod han egentlig ikke hvad der var sket, før smerten ramte hans kind..
hun slog? hun Slog?! En let vrede ulmede inde i ham.. Hvor vovede hun..?!
Kains ansigt blev stramt og koldt at se på. munden kun en streg..
,, din.. forbandede .. kujon-lignende .."hviskede han næppe hørligt til hende..
ingen slog... ingen! medmindre grunden var god - og det var hendes ikke!
,, ramte jeg et ømt punkt? men det er sandhed..!" hviskede han faretruende, idet hun løb..
,,ingen kan løbe fra sandheden!"
Atter satte han i løb efter hende..
Han sørgede hele tiden for at kunne se hende.. Hendes flagrende lyse hår, der piskede om hende, når hun løb. Kain fornemmede hendes vrede, hendes skræk, og de modsatte følelser satte ind hos ham.. selvsikkerhed og styrke!
,, Stands!" beordrede han, da hun igen var inden for de 2 meter.. ,,Stop!"
Hans stemme var silke blød, og krøb kælent gennem mørket. omringede hende.. Selvom hans ord var lave, lød de tydelige mellem hjerteslag og den resterende nat..
Igen fik han fat i hende, og spildte ikke tiden, men tvang hende elegant, og hårdt op af muren.
Kains øjne var knebet sammen, til små sprækker.
,, Jeg skylder dig vist noget.. ikke sandt?" svarede han nærmest venligt, og før hun kunne nå at svare, Stak han hende en lussing, som hun kort forinden selv havde stukket ham en..
,, og vil du være sød at sige til din Ejer at hans lille kæledyr trænger til en bedre opdragelse? " Han sendte hende et lille tyndt, og grimasse lignende smil..
Med disse ord, vendte Kain hende ryggen.. børstede lidt støv af sit ærme, og så frem mod den vej han ville gå..

Kajika løb blot videre hun ville ikke under nogen omstændigheder stoppe for Kains smukke ord der nærmest flød ud af hans mund. Hun vendte sig dog om da han sagde det var sandheden..."Det ikke sandheden men jeg havde ret til at vise dig sandheden gennem mine finger! aldrig er jeg blevet så fornærmet på det groveste!" hun så alvorligt på ham i det hun mærket hans hånd og gav et lille skrig fra sig da hun ramte muren med ryggen og lukket øjnene i skræk. *Hvad vil han nu....* Hun åbnet stille øjnene i det hun mærket slaget, og vendte hovedet den vej kræften drog hende. Hun så med store øjne helt lammet ud, i det hun intet sagde.... hun gik ned i knæ og hendes smukke blonde hår faldt ned med hendes knælen.... lidt blod løb blidt ned fra hendes fyldige silkebløde læber og det kunne ses hvordan det stille dryppede ned på jorden..... Hun så stille op mod Kain i det hun sagde"Dit sadistiske manchovinistiske SVIN!!!!" hun løb direkte hen i mod ham med knyttet næve og ville give ham sådan en omgang han sent ville glemme!!!.