Another day on job (Kain=privat)

,, Hm.. er det takken for at sige sandheden?" spurgte Kain ligegyldigt, ide han så dovent så på hende, som om hun var en flue.. Det ene øjenbryn var løftet, lige så dovent, af hendes bemærkning.. Det rørte ham ikke.
Da hun fór mod ham, blev han overtumblet af hendes hurtighed, og hendes negle gled over hans kind, og skabte røde streger. Blodet sivede let ud af de nyskabte flænger. det sveg..
Kains blod satte i kog.
Han greb kort for hovedet fat i hende, og tvang hende helt tæt på, så deres øjne afspejlede den anden. Kains var mørke af vrede..
,, Så tag dig sammen tøs!!" tordnede han. og klemte stramt om hendes håndled, så blodet ikke kunne komme ned til fingrene.. Hendes hænder blev langsom hvidere og hvidere.
Han selv træk vejret tung, og faretruende..
,, Hvad fanden tror du, at du laver?!" forsatte han koldt. og skubbede hende fra sig..
igen var han dog hurtigt over hende..
,, vil du også bløde mere.. Hva?" hvæsede han lavt..
med en hidsig bevægelse tørrede han blodet af med håndryggen..
,, For så vil jeg med glæde vise hvor meget man kan bløde.."
Kain greb igen fat i hende, og kastede hende endnu engang mod muren..
,, Ynkelig er du.. ynkelig!!"

kajika havde ikke regnet med at hun ville komme til at kradse ham, det var ikke hendes skyld at han rykket sig i sidste øjeblik. Hun betragtede kain da han hurtigt tog fat i hende og tvang hende tæt på ham, mens deres øjne kunne ses i hinandens, blanke og smukke øjne, både kajika og kain var begge utrolige smukke men noget kain ikke vidste var at kajika.... var halv vampyr. Hun så på blodet på hans kind og mærket denne lyst inde i sig til at suge fra ham... men hun rystet blot på hovedet og lukket øjnene og sagde"Nej!!! Det dig der ynkelig at tænke så perverst din pervert!!!.... at tro dette afspejler seksuelle lege, i stedet for at se sandheden er dette" hun så ham direkte i øjnene nu og hendes hugtænder kunne ses nu i det hun lod tænderne presses sammen og sagde"Dette er min forbandelse!, jeg er en slags lykkehjul for en fuldblods vampyr der vil bruge mig mod min mand, men som jeg ikke har set i flere måneder!!!.... ikke nok med det så det kun om sværd og jeg bliver trænet og straffet hver dag vis jeg ikke adlyder, men! jeg bliver aldrig rørt kærligt eller noget af nogen!!!... i stedet for bliver jeg skåret i af min mester og min mand ser knap nok på mig fordi jeg halv vampyr nu!!!.." hun så væk fra Kains dømmende blik i det hun sagde"Jeg har ingen mester !!! jeg fri og ingens slave frivilligt!,derfor har jeg dette på, jeg kan ikke fjerne det kun min mester og jeg får smerte vis jeg prøver at skade ham eller ikke gør hvad han beordre, men jeg som et våben for ham, han rør mig aldrig eller ser seksuelt på mig!!!" hun så vredt på Kain med sammen bidte tænder og hugtænderne blev små igen og nuttet i det. Hendes sølv grå øjne var blevet gulige og dyriske men blev så normal grå igen... Hun rødmede flovt mens blodet fra hendes læber stadig blidt... dryppet ned af læberne og på hendes bryst... hun så næsten græde klar på Kain og ventet...

Kain's hænder dirrede af vrede i det han holdt fast i hende.
Ligeså forsvandt vreden ikke, da Hun begyndte at snakke.
Da hendes ord, kom sandfærdigt frem, skabte sætninger og sandhed.. Tilstod.
Kain fnyste.. Han brød sig ikke om blandings racer, trods det at han selv var det..
måske var det også grunden?
Alligevel formåede hun at gøre ham mundlam et øjeblik. endnu et øjeblik..
Kun hendes ord kunne høres..
..slave.. lykkehjul.. En ny vrede væltede op i ham.. Hans øjne blev bebrejdende, midt i alt det kolde.
,,hvorfor?" ville han vide.. Stemmen var hæs, som havde han råbt i flere timer.. kaldt og skreget.
,,.. hvorfor siger du ikke stop?" hans stemme var kold.. hård og ubarmhjertig i det han forsat holdt i hende.. ,,Sig stop! så Løb! stik af, hvis det er.." sagde han lavt.. idet vreden atter kom til udtryk.. ,, Men du kan ikke forlange at jeg skal have ondt af dig når du ikke engang prøver på det! prøver at gøre modstand!!" Igen var hans stemme tydelig og kold, som verbale piskesmæld..
,,for jeg har ikke ondt af dig.. Jeg har ikke ondt af nogle som lader sig kue, ja.. kalder en anden hersker! mester!!" udbrød han frastødt og slap hende.. Kain væmmedes sig ved tanken..
,,Jo Kajika.. Du er ynkelig.. Du klager over din behandling, men gør ikke modstand?!"
Nej, Kain fattede det ikke.. han forstod hende slet ikke.. Slet slet ikke.. Hun var dum, synes han.. dum og ynkelig når hun bare lod folk behandle hende sådan..
,,Du er ikke engang en hund.." svarede han sagte.. ,,Du er rangen under.. for selv en hund bider fra sig.." Han havde absolut intet tilovers for hende.

Kajika så på Kain og hørte det han sagde.... hvorfor hun ikke stak af.... hvorfor hun ikke slog fra sig... Hun skubbet hårdt kain væk i det hun rystet og sagde"hvorfor!!!.... jeg kæmper! skam" hun rev ned i tshirten... man kunne se vampyr biddet.."Han toturerede mig og .... og dræbte min virkelig race... jeg var Aspara før alt dette skete, jeg blev dræbt af Di morgans herre Zane den nar! der gjorde mig til en blanding så jeg blev årh så smuk!, men jeg ingen!" hun knyttet hænderne og råbte"Ingen pynte dukke" hun tog fat i halsbåndet og da hun hev i det kunne man se hendes øjne blive hurtigt blodrøde og hvordan hver en muskel i hendes krop spandt, inden hun gik i knæ og skrig"Jeg kan aldrig tag det af kun han kan.... og jeg kan ikke dræbe ham for at komme af med det og skulle jeg stikke af..." hun trak op i sin tshirt, til ribene under bhen så man kunne se hende..."jeg kan... ikke heale ovenlig på kun 4 måneder så alt det der ikke kan ses skader han mig..." der var kæde mærker, piske mærker, steder hvor hun havde været syet... nogen steder var der kniv mærker, og andre steder var der hudafskrabninger"Vis jeg ikke siger..... siger mester ved han det og så får jeg smerte igennem hele kroppen på grund af dette halsbånd... jeg holdte ud i næsten 3 måneder før jeg tog det på med totur hver dag, en ny lyst til blod jeg aldrig har haft før!, jeg hader at være vampyr!!!.. jeg ingen slave og det ved han, derfor behandler han mig sådan her, fordi jeg er den dårligste af hans slaver.... fordi jeg ikke vil lystre og blive hans dødsvåben" hun trak tshirten ned og man kunne se 2 af hendes riben var lidt mere bøjet ind end de andre. Hun gik ned i knæ og tårene kunne mærkes..."jeg behøves ikke forklar mig til sådan en manchovinist som dig! eller et sadistisk svin der tror han har mødt modgang som tror man kan flygte!!! fra det uungåelige!"

Kain trådte flere skridt tilbage, fordi hun skubbede.
Det gjorde det ikke ligefrem bedre..
han hverken forstod eller ville forstå hende, der var kun en tanke som fyldte ham, mens hun snakkede. Hun var for svag.. Svag til at gøre noget ved det..
han knapt nok ænsede hendes sår, da hun rev blusen op.
for det eneste han tænkte, når han så det var, ' hvorfor?'
Alle oplevede dårlige ting.. alle oplevede noget der ville forfølge dem resten af deres liv,. Der var der ingen forskel.
nej forskellen lå i hvordan man tog det dårlige.. Hvordan man klarede sig igennem til det lyse..
Og medynk var ikke en af disse ting.. Medynk fik ikke Kain til at respektere hende, eller få ondt af hende.. ej heller fik det ham til at tage hende op i sine arme, og nakke det onde ' hendes hersker' for hende. tværtimod.
,,Stop med at beklage dig" var det eneste han sagde.. Det eneste han bad om.
For hun skulle stoppe det der pjat, mente han. inden han endte med at forstå hvorfor hendes såkaldte herre bankede livet ud af hende.
,, Du lyder som et enebarn.. " svarede han tørt. sådan et enebarn, der troede at verden kun handlede om dem, og dem alene.
Jo selvfølgelig havde hun oplevet meget, og hatten af for det. men så var den ikke længere,, Hun levede trods alt stadig, hun var hverken blind eller lam, og hun kunne da gå vidt omkring som det passede hende. ikke?
,, Næ." svarede han ærligt.. ,,Du behøver ikke forklare mig noget.. og faktisk ville jeg sætte pris på, at du tav.. " han så roligt og ligegyldigt på hende.. ,, Du ved.. Når du sådan forsætter med dette medynk, for man ligesom lyst til at slå dig.. bare for at du holder kæft.." forklarede han roligt, som var hun et lille 2-årigt barn. ,,Måske har din 'herre' ret i noget der..? i sin måde at opdrage mener jeg.." forklarede han og smilede let.. Stadig som om hun var et lille fat-svagt barn..

Kajika så på ham og tav med det samme... hvordan kunne han være sådan... han var endnu en af dem der troede hun sikkert fik alt blot fordi hun var så smuk!. hun hadet at være smuk vis hun var grim ville folk måske se hvor stærk hun var i stedet!. Hun tav og så blot på kain i det en lille rød blodtåre gled ned fra hendes højre øje, mens øjnene glinsede af fugtigheden der kom fra dem.... i det hun vendte ryggen til ham og tænkte*jeg skulle aldrig ha vist ham det..... måske har han ret... måske burde jeg blot opgive alt... måske burde jeg lade Lazarus... straffe mig og gør mig til et dødbringende våben!... så ville sådan nogen dumme ord fra sådan et hjerte løs svin ikke gener mig!* hun sagde intet hun ville end ikke se på Kain da hun drejede om på hælen og gik ned i knæ, tog sinn taske og begyndte at gå som, var han ingen ting mere, end ikke som et lille irriterende insekt hun ville klaske...

Kain så til med ny vækket undren.. Græd hun blod?
Han brød sig ikke som synet, og endnu mindre om tanken.
Den sammen undren var til frit skue da hun vendte ham ryggen, samlede sin taske, og begyndte at gå..
Vreden var efterhånden væk, og den vante rolighed var begyndt at lægge sig over ham, som et skjold. en dyne?
Øjnene der altid var mørke indholdt nu ikke vrede.. kun en lettere irritation, som hun havde skabt.
Skulle han følge efter? Kain følte ikke at det var afsluttet, hun skred bare. Skred fra det hun ikke turde indrømme, ligesom nogle valgte at flygte fra fortiden.. En skam at man så tit og ofte skulle det modsatte; søge fortiden for at få svar om fremtiden..
Kain kunne ikke beslutte sig.. Så det endte med at han sagde de sidste ord, før han selv vendte sig og gik den anden vej, bort fra hende..
,, Du kan ikke flygte længere end hvad du selv tillader dig.. Du kan ikke stikke af i håb om forbedring. og vigtigst af alt, du kan ikke afbryde denne samtale, med håb om at den vil være slut for evigt - for det vil den ikke.. " Kain sendte sine ord afsted og tilføjede det sidste ,, For jeg lader dig ikke løbe længere, end at jeg kan indhente dig og tvinge dig til at afslutte denne samtale, som du lige nu flygter fra.."

Kajika vendte sig om og så på Kain men i stedet for at græde og se rigtig ked ud eller lade ordene gå hende på, trak hun lidt ned ved øjet og rakte flabet tunge til ham og slap så blidt i det hun vendte ham ryggen igen efter at ha været flabet, som om hans ord ramte hende mere??, de kunne rande hende!!!.
Hun gik videre og rundet et hjørne og sagde en sidste gang inden hun rundet hjørnet"Så siger vi det Tramph" hun grinte lidt og gik så videre og tænkte ikke at han ville forfølge hende, hvorfor sku han dog han foragtede hende sikkert... hun skulle blot finde et dum offer og så bide det suge dets blod og få lappet hendes huller og sår der var synlige.... hun kiggede rundt efter et offer og tog fat i en ung fyr, selv om hun ikke ville drikke blod var hun tvunget til det...

Kain var ligeglad.. Han havde lavt mærke til hende ufattelige humør skift.
alligevel brændte han efter at kværke hende..
godt og grundigt gennembanke hende, som det usle pigebarn hun nu engang var..
Stakkels ham der hang på hende.. Kain forstod pludselig det med at slå - slå hende..
Velbegavet virkede hun ikke.. Middelmådig måske?
hvis hun var født grim, havde hun kun været en klump støv i verdensrummet. intet mere.. måske endda mindre?
Kain gik videre, uden at tage hendes ord alvorligt.. Hendes tid skulle nok komme..
opmærksomhed behøvede hun derfor ikke nu..
Kain var nået tilbage til springvandet.. Det klukkede, og Kain var tilbøjelig til at følge dens eksempel!

Kajika så vred ud og gik tilbage til hendes såkaldte herre fordi hun måtte kun være ude i 5 timer ellers ville halsbåndet dræbe hende. Hun gik hurtigt tilbage og gik ned til sig selv i kælderen hvor hun hørte hjemme i følge ham og sukket stille... hvorfor hadet alle hende, gjorde hun alt forkert?, hvorfor skulle hun lide sådan... Hun så stille sig selv i spejlet og tog sig lidt til den røde kind og sukket dybt... Hun tog blidt en kniv og skar blidt en lang rift hen af kinden og lod den blot heale normalt... Hun tog et lille plaster over hvidt som på hospitalet og gik så til ro i sin seng....

// Skal vi fortsætte??? O.o??? heh ^^, du ved? næste dag og så bla bla fortsætte emnet som næste dag og sådan?//

// lyder som en god ide :b //


Det regnede.. Ikke meget men lidt. nok til at Kains mørke hår blev vådt, men ikke nok til at genere.
Han gik hen over de gamle brosten mens klokken nærmede sig 19.
trods det forholdsvise gode vejr, var kun få mennesker ude.. Regn havde en utrolig indflydelse på folk, Tænkte han tomt..
Han havde utrolig fornemt tøj på, i forhold til hans nuværende omgivelser; Et mørket jakkesæt, med hvid skjorte, Håret var lige så mørk, og sad ligesom tøjet fornemt, og alligevel ikke for fint.
Hans skridt gav genlyd mellem de høje huse.. Ikke et smil kunne ses, ikke engang i de næsten sorte øjne. Kain gik målrettet frem, hvor han havde fornemmet en..
en, han havde stiftet bekendtskab med fornylig... igår faktisk.

Kajika arbejdet allerede på Maid Cafe, hvor man havde smukt tjenestepige tøj på cosplay nærmere, hun så utrolig nuttet ud med opsat hår og det lille hvide pandebånd og den sorte kjole der var lårkort med smuk blonder forneden og det hvide forklæde over sig. Hun smilede kært til kundere der kom ind næsten altid fyre fordi de var 5 piger der arbejdet i cafeen men det havde intet seksuelt at gøre... fordi uniformerne var ikke frække men smukke og elegante. Hun smilede til en fyr der kom ind og sagde kært"Velkommen tilbage mester" hu viste ham hen til hans plads og trak stole ud og viste ham menu kortet og skrev ned hvad ha skulle have, hun havde arbejdet i næsten 4 timer nu, og der var kun en halv time til hun skulle stoppe hvilket hun satte utrolig stor pris på... Hun så stille rundt i det hun gik ud bagved og pustet lettere forpustet ud og gik så tilbage igen da hun hørte en der kom ind...

Kjolen )) http://browse.deviantart.com/?qh=&section=&q=misaki+maid#/d2otn9s

Kain havde aldrig været inde i den café, han lige nu trådte ind i..
Dog var det uden af betydning..
Det samme var de andre mennesker som var til stede; snakken, betjeningen og lydene af mad der spises, og drinks der drikkes..
Nej, det eneste som var af betydning, kom nu netop til syne, for Kains mørke blik.
Det var en Pige -ung kvinde klædt i et kostume lignende outfit.
Det klædte hende.. Overraskende nok, var Kain overbevist om at alt ville klæde hendes smukke ydre.. hun var trods alt halv vampyr..
en vampyr der hverken så farlig eller på anden måde byggede op om teori, om at vampyrer var dræbere..
Et lille smil voksede frem. Et smil der viste kulde og triumf.. Et smil der fortalte, at han havde fundet det han søgte.. Uden det mindste blik på de resterende omgivelser trådte han rank hen til hende, lagde hovedet på skrå, og udtalte nogle glatte ord, med en mund der knapt nok bevægede sig..
,, savnet mig?" Det var et sarkastisk, dybt ironisk spørgsmål.. men det betød ingenting.. Smilet, eller det der skulle forestille et smil sad stadig på hans tynde læber.
,, Der er vist noget som mangler at blive afslutter ikke sandt?.." han betragtede hende roligt, stadig med hovedet på skrå..,, Det stoppede lidt for brat igår.. så vidt jeg husker, stak du af?" igen dette bebrejdende tonefald, som om hun var 2 år.. spørgsmålet blev hængende i luften..
nogle folk skævede til dem, uden at have hørt hvad han havde sagt..

kajika så lidt rundt i det hendes verden gik i stå og den åbne mund af hendes var der skam!... *ARGH! Det ham kain fyren, hvad laver han dog der, arghhhh og han går denne vej nej kan han blot ikke gå sin vej" hun rødmede og så den anden vej i det hun jo var på arbejde kunne hun ikke skælde ham ud eller blot flygte så da han spurgte hende om hun havde savnet ham kunne hun ikke svare andet end det normale hun ville ha sagt til en stam kunde..."Selvfølgelig har jeg savnet dig mester... skal jeg vise dig hen til et bord" hun bukkede respektfuldt for ham og så flov ud med rødmen læggende over de markerede kindben som en smuk rouge der ville ha været lagt på vis det ikke var ford kajika ikke brugte makeup...

kajika viste ham hen til et bord og hvisket langsomt og meget alvorligt"Vis du laver en scene her inde smider jeg dig ud... og nej jeg syntes det sluttet perfekt mellem vores lille misfornøjelig møde, der endte i et fatal fejl møde" hun gik stille væk fra ham og tog en menu og kom tilbage i det hun sagde"Noget du vil ha mester" man kunne høre hun havde svært ved at sige mester til ham... hun ville end ikke være nær ham, heldigvis var der kun sølle små 15 minutter til slut....

Kain kunne ikke skjule sin forbløffelse, da hun kaldte ham mester..
,, Skal jeg også give dig halsbånd på eller hvad?" spurgte han spøgefuldt og sendte hende et lumsk smil, før han dovent fulgte med..
Han satte sig ved det valgte bord. og så på menu'en mens han hørte hvad hun sagde..
det kunne ikke andet end at more ham.
Kain nød det at hun var nødt til at opføre sig som en tjener overfor ham..
,,Ah.. Jeg ser du er god til det her mester noget var? men du er jo også i øvelse.." han smilede ondt..
,,Denne her.." han pegede på en drink på menu'en.. ,,Og lad det nu gå lidt stærkt ikke? Vi har ikke hele dagen.." vi han sagde vi.. og afslørede derfor at han ikke bare ville lade hende være i fred.. Nej.. når hun havde fri.. så skulle den rigtige afslutning komme..

Kajika så på ham og bed tænderne lidt sammen og så lidt anstrengt på ham men fordi de andre troede han blot var en kude der var lidt uhøflig kunne hun intet gør eller sige mod ham, så hun nikket stille og sagde"Javel mester" hun gik ud til persionalet og fik den hurtigt og kom tilbage med den og stillede den fora ham smukt og flot i det hun bukket respektfuldt igen og sagde med den flove lidt rystende stemme"Noget andet de ønsker mester?" hun ville ikke svare ham på hans svigende kommentar men smilede blot og så utrolig nuttet ud som altid. Hun så op mod uret.... 10 min tilbage.... hun gik hen til nogen andre i mens og snakket med dem og gav dem det de ville ha, i det hun os tog et billede med dem fordi de vandt over hende i et spil... man kunne altid for 200 prøve et spil mod den maid man nu ville ha billedet med, og så kunne man vis man vandt få taget et gratis billede, og ikke nok med det, man kunne få det taget om og om igen indtil man var tilfreds med billedet. Kajika smilede kært i det hun tænkte*yes! Endelig fri om 5 mi* hun var allerede så småt begyndt at gå ud mod omklædings rummet.

Kain smilede kort, da drikken blev stillet foran ham.
Han valgte at ignorere hendes spørgsmål, og nøjes med kun at dreje glasset i sine hænder..
Han drak ikke eneste tår!
Kain var ikke tørstig, men han fandt altid et halvfuldt glas, langt sjovere, end bare at vente tomhændet. Det var bare sådan det nu engang var.
Tiden gik langsomt.. Og kain kunne ikke andet end at vente, mens drikken cirkulerede rundt mellems hans løse greb.
Han sukkede lydløst..
og omvendt; han kedede sig ikke.. Tankerne cirkulerede i samme tempo som drikkens indhold..
Rundt og rundt - i evige spiraler!
3 min. igen..

kajika gik om i baglokalet og tog blidt sit kostume af og rødmede let i det hun tænkte på at Kain ventede foran på hende... Hendes hæder rystede stille, hvad ville han dog afslutte??? med flere sætninger måske elelr hvad-... Hun rystede stille på hovedet og lukket skabet efter sig i det hun så stille rundt til begge sider og sukket lydløst. Hun listede stille ud af bagind gangen for ikke at Kain skulle opdage det. Hun råbte sødt"Så smutter jeg!" hun skyndte sig ud af døren og skyndte sig at løbe ud på gaden og hen af gadens lange snoede vej. Hun løb og løb, hun ville ikke ha at kain skulle kunne følge med hende, hujn nået til gadens hjørne og skyndte sig at dreje om hjørenrt forpustet og med store sorte popiller.

Hvordan han endte med at stå foran hende, på den mørke gade, var et mysterium.
Men han stod her, godt og vel 4 meter fra hende og ventede.. Med et lille triumferende smil:
Forbløffende, Uvirkeligt? fantastisk? at kain formåede dette? men det var nu også mere held end forstand at han var noget frem til hende, ved dette gade hjørne.

Kain havde ventet til klokken var 2 min over.. Så havde han rejst sig, og trods protester fra de ansatte, havde han gået ind i omklædningsrummet. Rummet havde været tomt, og Der havde Kain indset en ting; Pigen, Kaijka, var løbet.. og var med sikkerhed over alverdens bjerge.. Kain var blevet sur, og vreden havde fået ham til at løbe af sted, uden at han vidste hvor han skulle løbe hen..
Og det var her det heldige indtræf, For Kain havde mødt en. En uset tigger, der havde set denne platinblonde pige. Kain var igen sat i løb. Gennem ukendte gader og rundt om hjørner, mens han langsomt var ved at indse, at pigen var løbet fra ham.. og dog;
Nu stod hun pludselig foran ham? Kain kunne ikke tro sit eget held.

,,Hvorfor fanden bliver du ved med at flygte?" Spurgte han hvæsende, og kunne stadig mærke at hjertet bankede hurtigt efter det lange løb.. Hvordan kunne hun tro at en løbetur ville hjælpe..
,, Drop det nu, okay? det vil alligevel ikke hjælpe dig en skid.. Faktisk vil det kun gøre din situation værre.. " Kains mørke øjne glødede faretruende, Han smilede Grumt ,,ser du.. Jeg er ikke sådan en som bare giver op.. Faktisk.. Gør det her mig kun langt mere opsat efter at få fat i dig igen.." Svarede han roligt, stadig med sin egen kolde triumf siddende i stemmen..
Sådan var det tit; Dem der flygtede, var dem der ville skjule ting - de interessante.. Dem der blev, var som regel ligegyldige.. Og hun havde nu placeret sig i den første gruppe.!

Kajika stoppede brat op og faldt ned på røven med en "Urgh!" lyd i det hun tog sig til munden for ikke at skrige, og betragtede Kain med rædsel!.*hvordan er han kommet så hurtigt frem og hvad der faktisk er endnu være... hvad? vil han mig!*, Kajika lod blidt føderne få fæste i jordens ru overflade igen og så kom hun ellers op og stå på begge ben, men s hedes ildevarslende blik så kogende på Kain som tusinder knive der ville stike sig i ham vis hun kunne.."Hvad vil du mig... jeg kan sagtenns løbe igen, det ikke hårdt for mig gamle at løbe sådann et lille maraton!" hun grinte ondt og flabet i det hun rødmede fordi hun kom i tanke om at han havde set hede i den smukke tjenestepige uniform, og hvad der måske var være????.... kain var intressant fordi han ikke gav op, og han var ihærdig, og tro mod sin egen vilje og mål...

Kajika bakket lidt bagud i det hun smilede og begyndte så at løbe igen, hun spredte stille vingere ud, de smukke dugnede fjer kom frem og de lange 1 meters længde og en halv meter i brede vinger kom frem, ikke store vinger men hurtige og adratte.. Hun skulle til at lette fra jorden for at slippe godt og grundigt fra kain...

Han lyttede.. Men kunne ikke se det sjove..
eller det stødende for den sags skyld. Kain trak på skuldrende..
- hvad kunne man også forvente? Hun var trods alt en tøs.. En blondine!
Han havde ikke vist et smil for sin morskab over hendes reaktion.. Selvom trangen var til stede..
Et irriteret suk undslap hans let åbne mund.. Kain gad ikke det løberi mere.. Han gad ikke hendes såkaldte fangeleg.. Det var spild af tid. Derfor valgte Kain at vise, at tingene var mere seriøse end som så.
,, sikke uopdragen du dog er.. Har du aldrig lært at man ikke må gå, når de voksne snakker?" Mens disse rolige ord blev sagt, sprang han mod hende, og greb fat, før hun nåede at sætte af fra jorden.. Han holdt fast i den ene vinge, mens han med den modsatte hånd, Trak en lille Sølv kniv frem.. ,, Jeg er ikke meget for at bruge knive.. Men det bliver man nødt til, når den Lille fugl, forsøger at flyve bort" Sagde han i et roligt glat tonefald. Ja, nærmest muntert?
Og med disse muntre ord, Lod han et lille tværsnit skære igennem den holdte vinge.. Måske ville selve denne handling ikke gøre ondt, Men pga, det som lå på Kniven, sikrede det at Denne vinge var 'ubrugelig' i lang tid.. Dette betød, at Kaijka ikke ville have nogen mulighed for at flyve bort fra ham.. ,,Præcis som andre fugle, som ikke må flyve væk fra zoo" smilede han køligt til hende, og gemte kniven væk igen..
,,Når? hvor kom vi fra?"

Kajika skrig i det hun prøvede at skubbe ham af mærket hun denne kolde skarpe kniv i de smukke engle vinger"ARGH!!!" hun bed tænderne sammen og knyttet næverne og prøvede at holde tårene inde, hvor var dette dog ulideligt!. Hun prøvede ikke at bevæge sin vinge da han var færdig, det eneste hun fik ud af sin mund mens hun stadig lå ned var"Ja den eneste forskel er at du ikke ejer mig og jeg er ikke din egen del!" hun satte sig langsomt op og tog sig til vingen med et meget forvredent smertefuld grimasse over ansigtet. Hun så stille op mod Kain som om han havde mishandlet hende i flere år og sagde"Hvad vil du mig så!.... sig det ellers... ellers så skrid" hun lod roligt vingerne vokse sig ind af mod hendes ryg og skrig stille og lod små smerte støn komme fra struben da hun endelig havde fået de lange vingere ind og hendes øjne viste smerte og hvordan hun var ved at græde. Hun mærket Kains øjne mod hende og hun rystet lidt, efter den voldsomme smerte... hun kunne stadig mærke den så hun rejste sig ikke op, hun lå blot der på knnæ nu og ventet.

Kain smilede. et ægte smil. For første gang i lang tid..
et smil, der vidste endnu mere triumf.. Og fik ham til at ligne en, med endnu mere magt!
En selvsikkerhed havde sat sig i hans bryst, og hans øjne..
fik ham til at virke endnu mere fremmed og magtfuld, end før.
,, Jeg har heller ikke tænkt mig at eje en som dig " svarede han, og lagde et tilpas, afsky-fuldt tryk på 'dig'.
,,Rolig rolig.. Ikke så travlt.. jeg har hele dagen" svarede han med sin egen humor blandet ind i. en humor de færreste forstod, og endnu færre synes var sjov.
,,Som du kan se - og mærke - han du ikke flyve.." forklarede han med det lille smil. ,, Men løbe kan du .... endnu." der var en kunstnerisk pause, før 'endnu' der bevidnede at Kain sagtens kunne gøre, at hendes ben blev lige så ubrugelige som hendes vinge..
,,Ser du.. Fugl.. Dette her er ikke en leg.. " Han havde engang sagt denne sætning til en anden pige. Hende havde han ikke set siden, tænkte han grumt, men.. Ja, Kain troede heller ikke på spøgelser..
,,Dette er virkelighed.." forsatte han, i et lærer-agtigt tonefald.
Han trådte helt hen til der hvor hun sad. der lå et syret glimt gemt i hans mørke øjne.
,, Jeg er en samler.." Indrømmede han så.. ,,- souvenirs .. " Han betragtede hende, som man betragter en meget værdifuld genstand .. ,,Så.. nu skal jeg bare vide en ting.. vil du have det på den lette, eller hårde måde?" Et lille smil prydede hans ansigt, mens han spørgende så ned på hende.

Kajika åbnet munde meget og sagde"Hvad snakker du om! vil du ha mine ben eller vinger eller hvad er det du lige kigger efter ! fordi som sagt vil du ikke eje mig heldigvis jeg har skam nok problemer i forvejen!" hun så væk fra Kain i det hun rejste sig hurtigt op og klar til hamp vis han ville tag noget fra hende skulle han skam kæmpe... hun var ikke bange for ham!. Hun knyttet sine næver og sagde"Er du klar vis du vil.... vis du vil ha sovenir så må du kæmpe for den eller dem?... vent... hvad er det egenlig du vil ha?" hun roede sig undrende i det smukke blonde hår der lå ned af hendes skuldre og ved brystet på hende... hun fugtede blidt læberne med den jordbær røde tunge og så på ham med de glinsende øjne i det hun nikket bekræftende til sig selv som et tegn på at kroppen var klar til skade.

En hæs latter undslap Kains læber.. Hans øjne lyste af åbenlys fryd et øjeblik.
,, Jeg er da ikke ude efter dit ben! - din bevingede tøs!" Udbrød han med klar kold latter i stemmen.. Hvad hun end troede, så var det forkert.. hendes ben?? hendes vinge? havde hun spist noget forkert eller hvad?
Kain morede sig åbenlyst.. Hvilket kun fik stemningen til at blive endnu mere mærkelig og skræmmende.
,,Kæmpe siger du?" ligesom det foregående, måtte Kain anstrenge for ikke at grine endnu mere.. Som om det var en joke, hvilket for Kain også føltes sådan.. kæmpe? hah!
Latteren forstummede lidt efter lidt. og Kain svarede mere seriøst ,, Du kan ikke forsvare dig via kamp.." forklarede han, og klukkede stadig sagte..
Dette pigebarn var nu underholdende!
,, Nej, det jeg vil have, kan du ikke kæmpe imod.. " han smilede.. ,, Betryggende ikke sandt?"
og med disse ord gik han tættere på..
Kain lod hænderne synke ned i hans lommer.. Han ledte efter noget,,