Mødet(Lucas Raquel kain Conely=privat)

Tid :: 21:43

Sted :: Lufthavnen uden for Di Morga, og Destination(New York)

Omgivelser :: Luft havnen er fyldt med folk og der få pladser på flyet(Jumbo jet)

vejr :: Mørket er allerede faldet lidt på og mængden af folk forsvinder stille, mens varmen
steger en. 23,gr

Udseende :: en kort hvid (stram kjole for oven), og løs for neden. med sort bånd om maven
og høje sorte stiletter, håret krøllede i slange krøller og smuk sølv øjenskygge på. og næsten bleg hud.



kajika gik ind af dørene til lufthavnen, mens hun stille lod sig blik flakke fra side til side, mens hun slikkede sig let om de silkebløde læber, der stille fik et lille skær over sig af den fugtige tunge. hun så stille mod nogen der arbejdet der, i det hun havde sin flybillet fra internettet. hun stod der i lang tid og snakkede med en af dem før hun blev følgede hen. der kom en taxi chaffør efter hende med en stor bagage kuffert. Hun smilede kært i det hun stillede den op på båndet og den blev mærket, der begyndte at komme folk bagved hende og i det hun fik stille sit nummer gik hun ud af køen. der var stadig en halv time til flyet kom så hun gik hen til kiosken for at se om der var noget at drikke i det hun gøs og noget fik hendes hår til at stivne.. en vis duft, stærk mandig vampyr duft var nær hende.

Han kunne helt sindssyg, nogengange, eller faktisk kun i få sekunder, kunne Lucas gå helt dyriskt amok, og sådan et øjeblik var det nu. Han fløj over Jeanette, begravende tænderne i hendes hals. Han var hundrede procent klar på det, og denne lille dødelige sag skulle ikke lege med ham på denne måde.
Han tørede sig om læberne, strammede slipset, og ytrede kort. "Jeg er klar"

En halv time senere steg han ud af den natsorte limousine. Han var iklædt et sort jakkesæt, sort jakke, sorte bukser, hvid skjorte og sort slips. Hans blonde hår var redt i en sideskilning som altid, og den blege hud stod i stærk konstrast til det mørke tøj, og de skinnende blå øjne. Han gjorde sig ingen tanker om at hente baggage eller andre praktiske ting, han spadserede blot direkte ind i lufthavnen, som om han ejede stedet, hvilket han via aktier og investeringer, vel halvt om halvt gjorde? Hans hele slog klik lyde mod gulvet. Høje smæld, som om virkeligheden blev flænget af denne mands fødder. Ti minutter og seks og tredive sekunder til flyet lettede. Måske burde han have drukket dybere og længere, men nej, han havde brug for tiden, tiden der skulle til for at samle tankerne.

Han begyndte stille at udarbejde sin åbnings tale, startende altid med samme replik. *Mine damer og herrer* Lucas satte imod kiosken, han havde brug for stilhed, og den var relativt tom, en enkelt kaffe junkie, en kvinde, og en tjener. Lucas åbnede døren. Rømmede sig da kvinde barnet stod i vejen, liggende en hånd på hendes skulder, og skubbende blidt til hende, dog fokuserende blodet i hans hånd, således at den blev varmet op, og musklerne blev tusinde gange stærkere end de normalt var, et fast og resolut skub, men intet der ville vælte hende. "Madam" derefter gik han direkte op til disken, og åbnede menu kortet, rynkende på næsen.

Kajika bed sig i underlæben i det hun mærkede hans hånd og gik hurtigt til side efter som hendes reflekser var lidt mere skærpet end de fleste kunne hun reagere hurtigere. Hun betragtede stille lucas i det han faktisk på en måde havde skubbet til hende, hun så lettere fornærmet ud men strøg blidt en hårlok til siden og tjekkede tiden på sin mobil... 8 minutter tilbage. kajika så sig stille rundt i det hun gik mod kiosken nu og stod næsten ved siden af Lucas.

Hans duft spredte sig stille kunne hun lugte, og ikke nok med det men blod. Duften af blod han havde drukket inde han betrådte dette sted fyldt med væsner og almindelig mennesker, hun gøs stille ved det og fik sine læber på gled da tungen endelig kunne få taget sig sammen til at slå små smut i munden" ice tea tak" tjeneren nikkede i det hun stille gik forbi Lucas og betragtede ham stille med de funklende blå øjne, der lignede det stille vand fra et koral rav. Hun kunne ikke lade vær med at betragte dette væsen da hun gik forbi ham, der var nemlig noget... noget klassisk stilet over ham, og den måde han var kommet ind.

Kajika satte sig stille få meter fra ham og så på sin billet, første klasse men hun skulle dele sæde med en jo det skulle alle og hun havde vindus pladsen nr,2 helt forest. Hun kunne ikke lade vær med at smile over denne situation og da tjeneren endelig kom med ice tea´en tog hun små slurk som om hun havde hele dagen selv om minutterne tikkede der ud af før deres fly ville ankomme og blot holde der i 15 minutter.

Lucas besluttede sig for at aggere menneskelig, han kunne lige så illudere at han var et menneske, hvad forskel gjorde det, måske ville det gøre det nemmere for ham, eller han ville nok undgå diverse vampyr jægere, men på den anden side, hvis de var kloge nok til at nedlægge en vampyr, vidste de vil godt at han var en. På den tredje side, hvem vidste ikke han var en vampyr. Han rynkede på næsen. Kaffe. Ordentligt kaffe, ikke dette sprøjt de unge hældte i sig idag, men næ nej, der fandtes ikke en eneste af de rene hovedårer han så godt kendte fra sit hjemland, selvom det dog var flere år siden han havde været der.

Han hev en mobil telefon op af lommen, en sprit ny model, der var designet specielt til Lucas, uden mp3, uden kamera, uden noget som helst andet end sms og ringe funktion. Alt andet var spild. Dog gjorde al denne nye plads så, at der lå et enormt batteri i denne mobil telefon, der nemt kunne holde en uge uden opladninger. Han tjekkede klokken, åbnede en enkelt bedsked. Fra mobilens side, hev han en lille pen fra, som han hurtigt og let brugte til at danse over tastaturet, hurtigt skabende en lille kort bedsked, der blev sendt af sted. Derefter begav han sig imod sit fly.

Han passerede skranken uden et enkelt ord, damen der stod og passede skranken, så ikke til at bemærke ham, men hvis man vidste bare en smule om evner, og en smule om vampyrer, så kunne man kigge hende ind i øjnene, og se hvordan pupillen var flosset, nærmest som om små fisk havde bidt i sidderne, dette var tydeligvist fordi hun var påvirket af en dominerende tankekontrol. Han fandt sin plads, vindues plads nr 1 første klasse.... Han rynkede dog igen på næsen, for anden gang (det tegnede ikke godt for firmaet) da han opdagede at han blev tvunget til at dele plads med en anden passager.

Kajika sad der ikke i nu men hun havde lagt sin taske der i og hendes mobil, hun var ikke bange for nogen på første klasse kunne finde på at tag hendes ting eller kigge i dem. Hun gik stille mellem rækkerne af sæder og hørte folk snakke om det ene sladre, til det andet sladre. Hun fik et lille grin på i det nogen fortalte en sjov vitighed og betragtede stille sin plads i det hendes hjerte nærmest stoppede. hun betragtede lucas stå der ved hendes plads og tænkte*nej sig ikke det ham jeg skal. skal dele plads med det kan ikke passe? han skubbede mig og... hmm* hun gik stille hen ved hans side og efter som han stod lidt i vejen sagde hun"Undskyld Monsieur" og satte sig ind på sin plads.

Hun vendte ikke en eneste gang blikket mod ham men havde med elegante skridt og smedige bevægelser fået sat sig ned foran ham på sin plads inde ved vinduet. hun hævede stille hagen og kiggede ud af vinduet og så stille de begyndte at rykke sig frem af. hendes inderlige nysgerrighed om dette væsen lucas skulle nok tage over,, i det hun studerede vampyr og adfær og følgede meget nøje med hvad der skete i deres verden efter som hende og hendes familie var et udsøgt måltid.

Kajika sukkede sørgmodigt i det hun ville gerne prøve at tale til denne smukke herre, men han havde dog ikke vist sig fra sin bedste side, og hun vidste han var vampyr men han virkede så facinerende!, så spændende og mystisk der var nemlig et eller andet over ham, der bare fik en fanget i hans spind. hun så stille mod ham med de klare funklende øjne, og strøg en lille krøllede hårlok til siden mens hun betragtede hans øjne ved et uheld..

Lucas mumlede noget i retning af, "Ja det må du da nok sige" han rystede på hovedet og satte sig forsigtigt ned på sæddet overfor hende, disse sæder var konstrueret som to stole, med front imod hinanden, og et bord imellem. Men han havde egentligt mest af alt lyst til at vende det om, og kiggede alle andre steder hen, end på dette... ja, hvad end det nu var katten havde trukket med ind, der sad overfor ham! Han lagde hovedet tilbage, imod ryggen af sin stol, og lukkede de blå øjne, ååh hvor ville han dog give meget for at kunne sove, men det kunne han ikke, det forbandede blod pumpede igennem hans åre, en myte der stammede helt tilbage, fra kain og abel. Hvor kain eftersigende skulle være blevet den første vampyr, fordi han slog sin bror ihjel.

Men det kunne under ingen omstændigheder være rigtigt! Han rystede på hovedet, og fandt en lille lommelærke frem for inderlommen. Han satte den for munden, og der løb en dæmpet lyd, som han sank. Det var ikke fordi han direkte havde brug for den røde væske, men sådan at kontrollere en person til direkte at ignorere ham, og sådan ikke at stikke denne, hvad det nu var, en på siden af hovedet, sådan at hun først ramte jorden langt inde i helvede, det var noget der tærrede på ham. Jeanettes blod gjorde ham rolig, den kvinde havde noget af det reneste blod han nogensinde havde smagt, men hendes slægt havde så også været i hans i årtusinder, præcis som når man opdratter kvæg.


Han skruede låget på igen, og satte den tilbage i inderlommen, tørrende sig om munden med håndrykken. Betragtende kvinden, indgående, snussende umærkeligt i luften. Engel.... Elver... Aspara...Engel... Helt ærligt, var de nu også begyndt at avle med andre urene, det var dog helt vildt! Verden var uren, verden var simpelthen plettet, for snavset, for tilsølet klam og ulækker! Nu måtte verden da tage sig sammen!

Kajika så på ham og krydsede elegant sine ben og lagde hovedet blidt på sine finger hvor hendes hånd stille slappede af med albuen/armen på armlænet i det hun så væk fra ham og sagde"Hmm... vis du prøver at finde ud af hvad jeg er kan du godt droppe det, det kan kun smages i mit blod" hun smilede lettere ondt og sagde"desuden syntes jeg ikke jeg skal forklare mig for sådan en ubehøvlet herre som dig Monsieur" hun kiggede stille væk igen i det hun havde fornemmet han ville prøve at finde hendes Race, men man ville kun kunne lugte at hun ikke var fuldblods længere som hendes familie, hun døde jo trosandt og blev halv engel fordi hun var så ren og godhjertet.

Stanken fra hans lille lommelærke kunne hun lugte, blod... det stank forfærdeligt syntes hun og hun havde for alt i verden ikke tænkt sig at indlede noget med dette blodige væsen. hun havde hørt alt for mange krænkelser eller opdagede folks respekt for hende efter som hun næsten var kongelig, af blod og slægt. Kajika betragtede ham stille i det hun slikkede sig om læberne blidt for at fugte dem og lod langsomt sine øjenlåg blinke i sit eget elegante tempo.

Der kom stille en tjenere forbi og spurgte om de ville ha noget, kajika så lettere neutral på hende mens hendes blik nærmest frøs sig fast i hendes ordforråd og kajika svarede med elegance"Merci Mme aucune" hun så stille på tjenerends ring og kunne fornemme det var en ring fra hendes mand. mens hun stille så damen gå hen til lucas så hun ud af vinduet igen med et lettere eleganceret udtryk og kongelig mine. hun sukkede let i det hun betragtede ham med blide øjne og sagde"hmm undskyld min hårde tone men jeg kan ikke lide vis folk leder efter min race" hun rakte hånden elegant mod ham i luften og sagde"mit navn er kajika, Kajika De volkan"

Han kiggede på hende hånd, "Undskyldning godtaget, men ja, jeg har gjort det til en vane ikke at røre ved skidt"forklarede han, hvorefter han viftede servitricen af med hånden, hun kunne under ingen omstændigheder have noget som han ville have, ingenting overhovedet. Han smilte da hans modersmål blev ytret, typisk, sådan at vise sig frem, blot fordi hun havde opfattet han talte sproget. De isblå øjne gled over hende, hun kunne godt gå for at være en vampyr, men lugten afslørede hende, medmindre hun lige havde drukket, nogle af deres slags, nød at smørre deres føde rundt i hele ansigtet, bade i det! Hvem ville dog nogensinde gøre det samme med vand, kaffe eller småkager, hvorfor var blod så meget anderledes? Mennesker var køer, det var mad, men man slagtede dem ikke for sjov!

Lucas kiggede ud af vinduet, ud på skyerne udenfor. Hvorefter han lige så stille begyndte at titte i hendes sind. Efter flere hundrede år i træning, så kunne han gøre dette næsten uden at alarmere sit offer. At han var på en fuld blod tank, og de samtidig førte en samtale gjorde det blot endnu lettere. De blå øjne spejdede på hende, gled over hende, søgende efter det mindste, der ville bekræfte eller modsige hans teorier, ligeledes søgte han i hendes tanker, efter det mindste. Men nej, der var kun tanker omkring om den nu forgangne servitricei. Han kunne ikke lade være med at lade en lille lyserød tunge spids glide over af mundvigen, og over læberne,

Han placerede hænderne på de dertil indrettede håndlæn, og ventede. Vente tid var spildt tid, så han arbejde videre på sin tale, en vigtig tale, der meget vel kunne afgøre udfaldet af hans kommende tid som prins.

kajika smilede lettere neutralt til ham i det han meget vel prøvede at søge hendes sind igennem for at afsløre hvad hun mund var, og den blege hud gjorde det ikke bedre for hans ods, at opdage hvad hun mund måtte være??, men hun smilede bare og grunden til han ikke rigtig kunne søge efter hvad hendes eksistens mund var, var simpelthen fordi hun havde evnen telepati, og på en måde havde lært sådan nogen lunde at holde folk væk. Men hun kunne mærke efter få minutter han søgte videre og da han endelig stoppede sagde hun elegant i det hun betragtede en mandlig tjener der kom forbi som stoppede med det samme han så hendes øjne som var han i trance men kun over hendes skønhed ikke af et forblændende magi tricks som vampyr nu kunne.

"du vil skam ikke kunne finde noget der intressere dig eller det du søger sir vis du bliver ved, er jeg bange for at måtte lukke af for dit tricks, det er yderst upassende af sådan en gentlemand af dine kavaler, leder i en højst konge arvede kvinde som mig" selv om hun havde en alder af 17 år kunne hun godt formulere sig lidt bedre end hun en gang nu gjorde. Hun tog blidt et champagne glas fra manden med et smil mens han bare stod der og betragtede hende, i det hun viftede elegant og lettere blidt med hånden gik han sin vej igen med øjnene mod hende, hun betragtede stille Lucas og sagde"så? må jeg spørge, hvad sådan en eftertragtede vampyr som dig skal i New york?" hun tjekkede stille sin mobil for ikke at ha blikket for meget på vampyren, hun ville nødig ha han opdagede hvem eller hvad hun virkelig var?. Kajika smilede i det hun ringet til et af New yorks meget fornemme hoteller det havde 5 stjerner som 3 andre hoteller havde og sagde"jeg vil gerne bukke en suite... ja?... ja selvfølgelig... mange tak sir" hun lagde hurtigt på igen og lagde sin mobil ned i tasken.

Der flød glasset over, Lucas kunne mærke hvordan alting blev for meget, denne lille pige, der ikke var halvt så gammelt så ham, sad og spillede op til ham. Han rejste sig fra sit sæde. Lagde en hånd på hendes skulder, og trykkede hende tilbage imod sæddet, stirrende hende ind i øjnene. "Hør her min snut, du kan ikke gøre så meget, jeg ved ikke hvem du tror du er, eller hvem du tror jeg er, men jeg er Lucas Raguel Kain Conely, leder af blodbrødrenes verdens omspændende organization, og om muligt en af de mægtigste væsner i den civiliserede verden" disse få sætninger kunne få enhver til at skutte sig blot en smule. "Jeg kunne smide dig ud fra flyet, og ingen ville have noget imod det! han kunne ikke lade være med at smile, og blinkede til hende. "så hvis du vil være så sød, husk hvor og hvem du er..."

Forklarede han, slap hende, og fandt hurtigt sin plads igen, og han kunne som sagt ikke lade være med at smile bredt af hele setupet. Hvorfor skulleh an dog side her og forklarer hvem han var, overfor sådan en lille yngling, der vel ikke kunne være yngre end han kunne ordne hende. Han rystede på hovedet, og ordnede håret, der havde fået snoet sig ud af den perfekte sideskilning. Han kiggede direkte på hende, åbenbart en smule utilpads med hendes opførsel, men det var vel ikke underligt, han var vand til enhver afkrog af respekt han kunne få, og at være tilbage i "fronten" igen, var noget der virkelig kunne få adrenalinen, ikke forstået som at han ikke kunne klare det, men han var spændt, han var parat, og han var fyldt til tænderne med blod.

Kajika så på ham da han rejste sig op og smilede stille over det han sagde og sagde med elegante ord"Jamen sir det ved jeg allerede du er tror du jeg ligeså uinformeret som dig om hvem jeg sidder over for sir" hun grinte stille i det hun gøs inden i over han havde rørt hende fordi hun var ikke vand til at være så tæt på nogen, og især! ikke en fyr og være ?! en vampyr. hun tog blidt med læberne placeret på vin glassets kant, en slurk fra champagnen og sagde"vis du vil vide det, så er jeg ikke som alle andre og tro mig nogen ville nok have nogen indvendinger mod dig vis du smed mig ud fra flyet haha og jeg kan ikke dø så det ville være tåbeligt at drage sådan nogen forhastede konklusioner mod mig blot fordi jeg spørg ind til dig, og så at du er så uviden om selveste min eksistens og mit væsen har jeg ret sir" hun krydsede blidt bene igen og så ham direkte i øjnene fast besluttet på ikke at rokke sig ud af stedet.

Eller at vise nogen form for over respekt som de andre ellers ville gøre, godt nok vidste hun hvem han var og det hun gjorde var utrolig! drastisk men hvordan skulle hun ellers føre en samtale med ham, vis hun ikke vækkede hans intrerasse(Staves)? først. Kajika lod blidt sin pege finger glide lidt op af det smukke glas og tommeltotten blidt om glasstilken og så mod ham igen efter at ha taget lidt pause ved at se rundt. hun så lettere neutralt på ham nu og hendes ansigts udtryk blev voksent og alvorligt"forresten jeg vil ikke kaldes for snut af en ung herre jeg knap nok kender sir" hun grinte lidt og slikkede sig blidt om læberne og tænkte mens hun prøvede alt i verden at holde ham fra sit sind*Han er meget mere facinerende end jeg havde regnet med, og tiltrækkende på sin egen forvildede måde,? dette møde heh kan let gå hen og blive spændende men han vil nødig finde ud af hvem jeg er eller hvad jeg er*

"Alle og enhver kan dø" konstaterede han tørt, og tilføjede i sit stille sind, det er blot et spørgsmål om tid. "Og jeg tror ikke nogen ville have nogen indvendinger... Mord koster præcis 150.000... 75.000 til en rigtig god hacker, 25 til at bestikke eventuelle vidner, og 50 til at slette alle spor af ofret... Så nemt er det, så igen, jeg vil råde dig til at opføre dig anstændigt i mit samvær" Han betragtede hende indgående. Hvem var hun? Kajika De Volkan.... Navnet sagde ham noget, noget om en gammel adelig slægt. Måske ville hun være en perfekt tilføjelse til hans rækker? Han kunne jo give hende tilbuddet, og afslog hun, ja så blev Lucas jo 150.000 dollars fattigere, men på den anden side, penge var materielt, og materielle ting, var altid nemme at skaffe, hvis man blot kendte nogen, som kendte nogen, som kendte nogen. Han nægte simpelthen at lade sig snøre af denne tøs. "Ser de frøken Volkan, jeg agter at give dig chancen for at undskylde dine tilnærmelser, og samtidig når dette er gjort, give dig et tilbud, som de færreste vil få."

Han smilte et lumsk, drillende smil, der langsomt gled over hans læber, som en slange der smed sin ham. Manden der kunne gå for at være en hvilken som helst nazi, sad nu og smillede til en kvinde, der direkte fornærmede ham til hans ansigt, se det var ikke noget man så hverdag. Han rullede forsigtigt med skuldrene, blodet pumpede i hans åre, klar til kamp, klar til afstraffelse hvis hun valgte den forkerte svar mulighed, nogen gange blev man simpelthen nød til at sætte sig i respekt overfor pøblen, og selvom hendes påstande om at døden ikke var opnåelig for hende, så var alting opnåeligt, når man blot havde viljestyrke, og hvis der var noget Lucas havde, så var det viljen til at dominere hele verden, mennesker, væsner, ting og følelser. I den perfekte verden, kontrollerede Lucas alle disse.

Kajika kunne tydelig mærke hans trang til at han ville dominere hende, og lagde blidt hovedet på sin hånd, og holdte det med tommeltotten så det ikke gled ned af hånden og sagde"det dejligt at se du kan smile sir men jeg bange for jeg må tøre dit smil af, jeg går næppe med til tilbud jeg ikke selv er klar over hvad er, så ved mindre du vil uddybe dig mere end blot at sige du har et tilbud til mig og er vi på efternavn nu Kain" hun smilte og tog om sin champagne glas igen, og tog blidt en forførende tår af glasset, det lignede næsten kunst så elegant var hun lige nu.

Kajika betragtede ham intenst med de hav blå øjne, og kunne ikke forstå hvad han dog ville med hende, men det var måske det at hun ikke havde ladt andre dominere hende før, der tiltrak hans intrerasse. Hun slikkede sig let om læberne erotisk, og lod blidt pegefingeren med de smukke sølv negle køre over den rosa røde underlæbe, der var fugtig efter det berusende middel og rejste sig stille op med blikket mod den unge sir og sagde"og jeg tager aldrig mine tilnærmelser tilbage, og tog ikke sir" hun gik hen til ham med elegante skridt lagde blidt en hånd man kunne nærmest ikke se armlænet bøje af vægten, fra højre hånd der lagde sig der blidt og med venstre lod hun blidt sin pege finger køre op fra halsen til hagen så han så hende direkte i øjnene.

Kajika havde flere ting, forførelse som en vampyr, elegance som dem, skønhed højre end andre væsner på denne jord, og kunne til tidere være noget mere veltalende end hun plejer. Kajika smilte og hviskede med en elegant undertone i sin smukke lyse stemme"Men for dig kan jeg godt tag dem tilbage sir, men regn ikke med jer gør det igen, og nåårh ja jeg ikke bange for døden, den kan bare komme an især vis det er dig lucas" hun fik et lumsk ondt smil i det hun elegant vendte ham ryggen og hofterne gik smukt fra side til side i det hun ville til at gå fra sin plads ikke fordi de var landet men bare for at strække bene.

Lucas smilte bredt, Kain? han havde ofte tænkt over hvorfor han dog havde fået det navn, Kain var alle vampyrers stamfader, ihvertfald ifølge Blodbrødrerne, så udsprang alle vampyrer i hele verden fra Kain, der havde dræbt sin broder Abel med en æsel kæbe, guds forbandelse kunne man vel kalde vampirismen, men Raguel ville nu betegne det som en velsignelse, umådelige kræfter, og blot den enkelte lille ting med blodet, det var ingenting.
Lucas var sikker på, at enhver anden mand ville have et problem med at skjule aktiviteten i deres nedre regionær, men nu var det nu engang sådan, at vampyrer havde et vidst problem med denne forplantnings process, for at nu at beskrive det så lægevidenskabeligt som muligt, så kræver erektion nu engang blod, og en vampyrs eksistens var bygget op omkring blod, derfor var denne sexuelle preperation en sag der ikke kom naturligt, altså skulle en vampyr selv kanalisere blodet. Hvilket Lucas så fint valgte ikke at gøre. Men dog kunne han mærke, hvordan denne kvinde legede med ham, hun spillede på de tangenter der var plantet dybt i ethvert væsen, og for enden af de strenge hun holdt, kunne han ikke lade være med at tænke på et af de kæmpe store hit lige for tiden, en eller anden stjerne der bar navnet Britney Spears. De havde lidt alla samme attitude!

Han smilte for sig selv. "Du er da virkelig en speciel en" bemærkede han, og rejste sig, edikette dikterede at man stod, når en kvinde stod, men det betød ikke, at han ville blive stående. Han lagde hånden på hendes hofte, placerede den anden på hendes hånd flade, og tag et skridt frem imod hende, i et forsøg på at tvinge hende bagover. Selvom man var flere tusind år, så kunne man vel stadig sine dansetrin? "Når vi nu har overstået formaliteterne, og har du har taget dine ord i dig... han ventede kort. "Hvordan lyder mit tilbud om kysset så i dine øre?" Man kunne vel ikke ytre direkte, at man ønskede at gøre hendetil en vampyr i fuld offentlighed, og i vampyr kredse blev det ofte kaldt for kysset, eller omfagnelsen. Han smilte ad hende, og slikkede sig langsomt om læberne, tydeligvist en smule ophidset ved udsigten til et måltid.

Hun smilte i det hun elegant vendte sig om mod ham og sagde"du skulle bare vide hvor speciel jeg er kain" hun slikkede sig let om læberne for at fugte dem og så ham nærme sig, i det hun gik med varsomme skidt bagud og betragtede det blege ansigt der var kantet og ssmukt markeret som var han et kunst objekt.

Kajika mærkede hans kolde hænder der blidt formede sig om hendes hofte og tog hende i hånden, den var varmere end normal, og mens hun betragtede hans fremtræden og hørte de perfekte vellagte ord, rødmede hun let over at være så tæt på en fremmede mand og så vampyr endda, hun havde aldrig før gamblet så meget med sit liv, hun betragtede ham nærme, i det hun stille lænte sig bagover fordi hun nærmest ikke kunne benægte sin følte til at følge ham lidt, men dog ville hun ikke lade sig bøje helt bagover. Kajika grinte stille i det hun nærmede sig ham og hviskede lige ved hans øre med blide eleganceret ord"vis du tror jeg vil gi dig lov til at, plette min kjole i fuld offentlighed kain så kan du tro om, og det lyder fristende, men jeg tror jeg takker nej, så stor nydelse skal du nødig få, som sagt" hun kørte blidt den frie hånd over hans kind næsten uden at rør, så han ville kunne mærke de elektriske strøg mod hans hud.."jeg kan aldrig, aldrig domineres kain husk det" hun kyssede ham blidt ved halsen og rejste sig blidt op i det hun fjernede hans hænder blidt og lod blidt hånden forsvinde i et luft strøg over hans kind og grinte. "Hygge lidt at møde dig kain men som du kan se er flyet allerede landet og jeg har en limosine og et 5 stjernet hotel at passe det bedste i centrum af New york" 5 stjernede hotel var de mest fancy i new york og hun smilte og vendte blidt ryggen til ham uden tøven, men inden i vidste hun at hun gamblede stort med sit liv, i det hun tog sin taske røg der en lille seddel ud hvor der stod hendes hotel og værelses nummer, Hotel Dé la france. Dronninge Suiten ved siden af konge suiten. hun havde sine kontakter til at kunne få næsten alt hun pegede på i New York... hun gik med elegante skridt ud fra flyveren smedigt igennem mængden og et lumsk forførende smil på læberne i det hun forsvandt ud af flyveren hen til sin limosine

Lucas smilte ad hende. "Det vil skam ikke plette din skjole det mindste." hvorefter han villigt lod hende god, tjekkede sit ur, og smillede tilpas. To timer til han skulle holde sin tale for hele vampyr samfundets øvre halvdel. Blodet pumpede i hans øre, og han besluttede sig hurtigt for at tage tilbage til hans hotel ville være spil af tid, på den anden side, hvor meget kunne en konge suite ændre sig på 7 timer? Forhåbentligt ikke meget. Han steg af flyet, uden rigtigt at bekymre sig om baggage, det var der folk til, lavere livs former der lige så godt kunne bruge deres liv på noget fornuftigt, så som at ordne hans praktiske kvaler. Han gik forsigtigt igennem naten. Ind i fly hallen. Men han stoppede et par meter fra hans sorte limousine. Kiggende op imod månen, noget greb ham, noget han så ofte han strøjet tilside, noget der hørte de dødelige til!

Savn. Savn efter noget han så tit havde stirret imod, noget der var gået minimum to tusind år før han havde set. Der hvor månen nu hang og skinnede ned over hele New york. Han savnede de røde, orange og gule farver fra solopgangen. New york var ved at blive lidt for kold, og LA var blev at blive lidt for syg i hovedet. Di Morga var for lille og for indsnævret. Han rystede på hovedet. Et suk kom fra ham, savnet i ham borede sig ind i hans bryst, som en kniv der blev drejet rundt derinde, en stål hånd lukkede sig om hans hånd. Tabet af solopgangen var det værste ved vampirisme. Aldrig at kunne se op imod strålerne, uden fare for total udslettelse. I dette øjeblik var han ikke sikker på at han ville klare det igennem natten, uden at kunne se solen igen på den anden side, for solen var det eneste han tænkte på i dette sekund, han savnede den, som han savnede livet og blodet der flød i hans åre. Han vidste ikke hvad han ville gøre, hvad han kunne gøre ved denne længsel, den kunne glemmes. Det var et hårdt liv det han gik igennem, og alting var meningsløst. Når natten faldt på omkring ham, tænkte han altid på solen, solen var det eneste han tænkte på.

"Hr Conely?"
"Ja"
Døren smækkede bag ham.

Kajika satte sig ind i sin limosine, hun var selveste hotellets højeste gæst indtil videre der skulle tjekke ind på det smukke franske tema hotel, det var så smukt og romantisk i sig selv, men os fornemt feminin og elegant, dog maskulint med de blod røde fløjels stof hængende ned af væggene, og det guld belagte gulv med røde striber, lidt vampyr inspireret fordi der arbejdede skam vampyr på det hotel men dog os mennesker, de havde lært at holde sine lyster tilbage fra blod i det ejeren var vampyr og ikke tolereter blod udgydelser uden nogen speciel grund.

Kajika fik åbnet limosine døren i det hendes bagage allerede var oppe på hendes værelse, hun smilte og førte sine lange smukke ben ud først af døren efter fulgt af hendes krop, hun smilte og sagde"Goddag Godric" han var vampyr hun kendte næsten alle her fordi hendes mor og far havde været der mange gange før de fik en vampyr bestyr. Kajika gik stille med lange elegante skridt indenfor i det man kunne høre hendes smukke blide næsten lydløse skridt og klik klik lyde fra hendes stiletter der stille førte hende hen til receptionene, hvor hun fik sit kort med et smil og sagde"tak alfred" hun gik stille hen til elevatoren i det hun opdaede en anden lang meget lang limosine holde foran hotellet, og inden elevatoren lukkede dørene, kiggede hun lige de få cm der var at kunne se og så døren åbne og stivnede lidt inden i. Kunne det passe?? kunne kain eller rettere lucas virkelig! ende med at bo det samme sted, og vis det var.... boede han så i konge suiten ved siden af hende hvor der var døre til hinanden fordi man normalt bukkede dem sammen end vær for sig.. hun trykkede på knappen og da hun endelig kom op.

Lød der et ding som ved en mikroovn og dørene gik stille op. hun gik uden tøven hen og åbnede sin dør og sagde"Arh! hvor smukt" hun så mod den store smukke seng og gik stille hen for at se om bagagen var der, det var den. hun gik stille hen til badeværelset i det hun tændte blidt vandet med pegefingeren rullende over den smukke diamandt besatte rulle håndtag, og tog langsomt sin kjole af og hang den inde i værelset, hun havde helt glemt at låse døren efter sig.. hun gik stille ind under vandet og lukkede øjnene og lod fingerne kærtegne hendes hoved bund og lod dem blide ned af håret og så ned af skuldrene krydsende hinanden. Hun tog blidt sæbe på og sæbede sig ind mens hun huskede tilbage og nød det metaliske ved New York, men dog elskede hun at kunne se stjernerne på natte himlen men kunne man ikke i new york

Konge suiten! Passende til en konge, eller en prins nærmere specificeret, en prisn over vampyre, en regent, en monarch, en revolutionist! Han smilte og lukkede døren efter dig, lige i hovedet på picoloen, hvad end han ville, kunne det ikke være vigtigt nok til ham. Han smilte da han kiggede rundt, stue, badeværelse og køkken, samt sove værelse, og en dør indtil det der tydeligvist var en anden suite. Han kiggede rundt, og ganske rigtigt, var alt præcist som han havde forventet det, hvidt og guld, de farver dominerede rummet. Han knappede blazeren op, og hængte den over en stole ryg, rattede på slips og skjorte. Han placerede sig på en stol bag sit skrivebord. Åbnede skuffen, og fandt udkastet til sin tale frem. På bordet lå der en kulepen, en stak papire, en telefon og der stod også en karaffel med noget tykt flydende rødt deri, samt to krystal glas. Han lagde papiren i rækkefølge og begyndte at sætte stræger under betoninger, hvor der skulle gestikuleres og hvor de overnaturlige kræfter skulle bruges.

Han rejste sig, og begav sig ud på badeværelse hvor han vaskede sig sporadisk. Badekar? Tilegnet to personer?
Han bevægede sig ind i soveværelset, hvor hans personlige ejendele var udpakket, fotografier, computere og billeder. Lå udspredt på sengen... Tilegnet to personer? Han rystede på hovedet, og begav sig ud i stuen, nægtende at kigge på møblerne, der sikkert også var tilegnet to personer alle sammen. Han trak proppen af karaflen og hældte forsigtigt den røde væske op i krystal glasset. Hvorefter han første det op til sine læber, lukkede øjnene nydende som duften af jern og varmt tykt flydende liv rørte hans næsebor. Det var den bedste kur man kunne få! Han åbnede forsigtigt munden, og lappede langsomt og nydende væsken i sig. Da han var færdig satte han glasset imod bordet med et hårdt KLANK. Gribende karaflen igen, fyldte han glasset og satte sig i stolen, med en kulepen i den ene hånd, understregende eller overstregende ord og sætninger i hans tale, mens han duftede nydende til den væske, der både var hans grundlaget for hans eksistens, og alt hans kræft, det var underligt at denne ting var alting, uden den var han ingenting, men med denne var han almægtig, han kunne måle sig med enhver gud blot der løb blod gennem hans åre. Han slikkede sig om læberne, uden at spille ene eneste dråbe på den hvide skjorte drak han endnu en slurk.

Kajika kom stille ud af badeværelset efter at ha vasket sig godt og grund digt. Hun slog vingerne ud som fik hende til at ligne en gudinde og lod blidt vinden fra vingerne tørre hendes hår, det lange hår der gik elegant til hofterne af hende i det hun tog et sort håndklæde om sig og gik stille ud fra badeværelset i det hun hørte et Klank!.. hun stoppede stille op i det hun smilte og tænkte*Hmmm kain måske?* hun grinte sødt i det hun gik hen til radioen og tændte stille musikken og åbnede dørene med et Klik, og skubbede dem op i det der var en stor balkon og ved siden af var hans værelses balkon.

Kajika betragtede byen, hotellet var det største og højeste inde for alt byggeri i New York. hun betragtede stille vejret og vinden der kærtegnede hendes hud i det hun stille gik udenfor kom hun til at rive sig på skuldren så en blod dråbe fra hende landet blidt på hendes gulv. Alle arbejder i bygning stoppede op dem der var vampyr og blev næsten sindsyge af hendes blod, fordi ifølge vær legende var engle og aspara blod det mest velsmagende blod og hun var trosandt en blanding af det og det smukkeste væsen som dem der os var blanding af disse specielle racer.. hun havde dog været fuldblods Aspara.

Kajika tog sig til skuldren og sagde stille"argh?? hmmm" hun slikkede blidt blodet fra sin skuldre der stille gled ned af hendes bryst og lukkede såret med sin healing så der intet var at se eller mærke og stod nu der i håndklæde og betragtede det smukkeste syn, her fra kunne hun lidt se stjernerne. hun smilte og sagde"hvor er i dog smukke" hun lænte sig stille forover ved balkonen og støttede på dens rækværk af en slags, og så ud over byen mens hun stille kunne smage, smagen af sit eget blod i munden og slugte det let efter at ha leget med det med tungen.. Kajika så stille mod den oplyste konge suite og lukkede blidt øjnene i det hun lænte sig bagover efter at ha vendt ryggen til byen og strøg blidt det blonde hår bagud så det stille flagrede over Balkonen.. Hun kunne ikke lade vær med at smile af hele denne smukke aften denne nat , og månen der kærtegnede hendes krop i et smukt skær så hun blev mere bleg i det men dog os utrolig smukker og lignede en gudinde på en prik...

Lucas sanser var dybt begravet under en rus af blod, dette gjorde af duften fra Aspara og Engle blod, blot blandede sig med det engle blod han sad og hældte i sig nu, gørende hans egen oplevelse endnu bedre. Han smilte bredt. Han rullede med skuldrene og kiggede på sit ur, måske var det tid til at tage afsted, der var nu engang kun en halv time til han skulle holde sin tale, og lige der var han glad for vampirismen, for ellers havde nervøsiteten ramt ham. Han gik ud på balkonen, og hev vejret ind gennem næseborene, rensende hele systemet, i et forsøg på at gøre sig klar, selvom han godt vidste at aldrig blev rigtigt klar. Det kom naturligt til ham, at tale var noget der bare lå i ham, ventede på at blive gravet frem, som blussed op nå han behøvede på det.

De isblå øjne gled over New York. Over de mange lys der steg op fra denne by, det var dog underligt, at en så fin by, skulle forpæstet af mennesker, der lå et så stort potentiale i byen, men så kom mennesker, engle og andre uvæsner og forpestede den, det var så typisk denne verden, den ville jo gå op i røg hvis der ikke var mennesker som Lucas. Det var mennesker som ham selv der holdte verden på rette spor mente han ihvertfald.
Han blinkede en enkelt gang og lød sit blik glide over byen, i højre retning, men hans blik stivnede da de fandt på kvinden med engle vingerne. Alting i ham stivnede, blodet blev ikke længere pumpet rundt, alle menneskelige følelser og tanker blev skubbet til side, og jæger instinktet gled i front. Klar til at fange og jage. Tænk at kvinden han havde tilbudt vampirismens gave var en engel! En vampyr engel, han ville gerne se det, på samme måde som man gerne ville grine af lavere aber, men man ville aldrig bruge dem til noget konstruktivt.

Velkommen til stilheden før stormen.

kajika trak blidt vingerne ind igen i det hun stille hævede det ene øjenbryn mens hendes blik spejdede over byen og hun åbnede dem stille nu og så direkte mod Lucas og rødmede i det hun tænkte*årh nej...* hun kunne ikke lade vær med at ryste lidt nu, han vidste det halve af hende hvad det var nu men han vidste dog ikke helt hvad hun ellers var.... hun så på ham nu og gik få skridt tilbage mens hun gøs ved tanken om han måske angreb hende. "jamen der kan man se Kain, så fandt du mig alligevel og opdagede kun den ene side af hvad jeg er men dog kan vi jo os sige at jeg er dæmon og det derfor jeg har vinger" hun grinte ondt fordi han kunne jo ikke vide om hun var dæmon og det var derfor hun havde vingerne.

kajika var ikke dum nok til at stå og glo på det store rovdyr, hun kendte meget til Lucas nu og var skam ikke dum nok til at undervuder ham som de fleste ville ha gjordt, så da han mistede fokus et sekundt, tog hun chancen, hun gik med hurtige skridt indenfor og lukkede det store vindu dør i, i det hun låste det og skyndte sig med hastige skridt hen mod døren til mellem deres værelser, og skulle lige til at låse det. man kunne høre de våde skridt fra hendes fødder over det smukke gulv og hendes hår følgede hende smukt da hun gik indenfor, og låste vinduet efter sig. hendes hjerte hamrede af sted mens hun ikke rigtig kunne få vejret!... Lucas vidste nu det halve af hvad hun var og nu skulle det gå stærkt!. Hun tog hurtigt håndklædet af og tog chancen og tog hurtigt undertøj på og fandt hurtigt sit tøj frem. men før hun gjorde alt dette låste hun døren mellem deres to Suiter og bagefter hun havde fået undertøj på sort med hvid silke. gik hun hen og låste døren ud til gangen og tog hurtigt en kåbe om sig og tog fat i telefonen ned til receptionen og tastede nummert ind

En lang bleg finger lagde sig på telefonens modtager, lige der hvor røret havde ligget for en sekund siden, blokkerende opkaldet. "Noget siger mig at du ikke værdsætter mit selvskab" hvis man fulgte fingere fandt man en bleg og benet og sej hånd. En hånd der havde gennemlevet meget. Videre op af de sorte ærme, uden en eneste plet, uden et eneste hår, og uden den mindste fejl, næsten for perfekt til at være menneskelig. Dette var tydeligvist blot et skalke skjul, for at sikre ham de bedste muligheder, og for at signalere magt. Op til hvor den skilte og gik over i den hvide skjorte, hvid var renhedens farve, noget som lå Lucas dybt på sinde, renhed i alle væsner, i ham selv, i verden og i alt. Det sorte slips, igen et tegn på at alting skulle være pænt og ordentligt. De kødfulde læber, blege som resten af ansigtet, dog små og fine, efter at have kysset et sår så mange gange efter at have drukket fra selv samme. Næsen der var smal og spids. Hvorefter de isblå øjne fulgte, isblå som vand, en vintersø, hvor der havde lagt sig et svagt lag is over, dog kunne isen stadig anes nedenunder.

Han smilte. Mens hun havde fået undertøj på, havde han sneget sig ind i hendes suite. Det var bassicly sket ved at han ved hjælp af hans blod reserver, havde bevæget sig hurtigere end den gennemsnitlige OL løber. Ud igennem hans suite, snuppende sin blazer på vejen, slyngende den på. Ud på gangen og ind af hendes dør. Ikke et sekund for sent, efter han havde smidt sig ved siden af hendes telefon hørte han klikket der kom da hun låste døren, og smilet om hans læber blev breddere. "Hør her min ven... Jeg er rimelig, så jeg vil liiige opridse situationen og dine muligheder" Han stirrede på hendes med de isblå øjne, de øjne der lige så godt kunne være to knive, der borede sig igennem alting de så, kørende rundt i kadavret på hende, søgende efter den mindste brist, og der fandt de den, frygt. Hun var bange for ham!

Kajika vendte sig om i det hun skrig, da hun opdagede hvem der stod foran hende. kajika gik med varsomme skridt bagud og tog hurtigt kåben om sig og lukkede den så han ikke kunne se hendes krop, hun lavede en alvorlig mine i det hends ansigt viste at hun især ikke brød sig om hans tilstede værende inde ved hendes suite. Kajika åbnede stille munden og sagde med elegante faste ord i det hun gik bagud stadig og gik varsomt mod sin mobil og sagde"Hmm jeg mindes ikke om at vi er venner kain, og haha! mine muligheder jeg vil mene mine muligheder er temmelig gode og hvordan situationen er, hmm den er sådan her at vis du ikke forlader mine gemakker og faktisk min suite fordi du trængte ulovligt ind, vil jeg ringe ned til selveste receptionen og sørger for du holder dig permanent væk fra mig Kain, og jeg frygter dig ikke" hun stoppede stille sit hjerte ved at holde vejret og få sekunder efter trak hun stille vejret igen, med en langsom dyb vejr trækning der lød som en blid stønnen og feminin ånden ud.

Kajika betragtede hvert af hans træk og tænkte*Så han mig ! lige i undertøj!* hendes figur var slank adræt, og veltrænet, den viste ikke muskler eller slatten hed, bare feminine træk og struktur, som var hun et kunstværk, ie for tynd eller tyk. Hun havde et smukt brystpati der var fast og smukt rund, og en røv der var stram og fast. Hun rødmede let og tog sig let til maven i det hun fik en dårlig fornemmelse i maven over hun var begyndt at blive bange igen, men da hun var kommet nok! bagud tog hun hurtigt sin mobil og tastede nummert ind.

Hendes blå øjne betragtede vært af hans bevægelser mens hun holdte mobilen mod øret, og hendes mund var halvt åbent i det hun trak vejret dybt ned i maven, og læberne funklede smukt mens hendes hår lå langt smukt flagrende ned af hendes ryg. Hun lod blidt fingerne kærtegne mobilens cover mens hun ventede på nogen tog den.

Han rejste sig, blodet buldrede i hans øre, dette begyndte lige så stille at blive for meget for ham. "Dine muligheder er som følger" begyndte han, som han tog et skridt imod hende. Lyset gik ud i et sekund og tændtes igen, vasen på en af de mange hylder rystede lidt. Gardinerne bevægede sig i takt med hans åndedrag, som om spøgelser dansede over dem. "A... Du ligger telefonen og vi taler sammen som voksne mennesker... Dette åbner op for et nyt sæt muligheder... Eller B, du tilkalder hjælp, de kommer herop og finder rummet tomt, og jeg vil være langt væk, på vej til min tale, og videre hjemad. Du opnår altså intet, i modsætning til A, hvor du får et par nye muligheder, hvor du rent faktisk kan nå at redde dit ve og vel."
Han smillede til hende, stadig spillende på de tangenter hans vampyriske kræfter åbnede, rummets inventer flyttede sig, bølgede fra side til side, tændtes og slukkede. Fjernsynet blev slået til, lamperne slukkedes, og så i et sekund var alting normalt igen, kun for at forsætte igen.

Han smilte, og tjekkede sit ur, 8 minutter, hvis han nu skyndte sig, kunne han sagtens nå at fremføre sit tilbud for denne tøs, men han kunne også nå at komme helvede langt væk, nå at være helt fremme ved det nedlagte amfiteater, hvor han skulle holde sin tale. Han smilte ad hele dette setup, det var en win-win situation, uanset hvad der skete, så kunne han ikke miste noget.

Kajika gik mod ham i det hun fuldt ud ikke var bange mere og stod der tæt op af ham og så ham i øjnene og sagde"jeg har ikke tid desværre jeg skal overvære et møde men okay, vi kan diskutere dette bagefter mødet og som jeg ved er det et møde hvor du vil holde en tale og du kan ikke nægte mig indgang fordi jeg er inviteret af en ven og sådan er det bare" hun grinte i det hun bare skulle sidde og høre hans tale.

Men det var perfekt for hende fordi så kunne hun lære mere om ham fordi alt ved ham fik hendes krop til at sitre af fare og frygt, men os af fasination og af beundring til ham, hun ville vide mere om ham og lære ham bedre at kende, være nær ham og gamble mere med sit liv i det han nu også vidste hvad hun var halvt af hvad hun var, fordi han vidste stadig ikke hun var aspara. Hun gik stille hen til sit tøj og tog det stille under armen en smuk stram sort kjole var det. hun gik ud på badeværelset og lukkede efter sig i det hun kom ud fra badeværelset igen, var hun iført den sorte kjole der stoppede lidt over knæene, og de sorte stiletter der var høje og smukke samt de lidt store lange sølv øre ringe der hang som vand der faldt fra et vand fald, og det opsatte hår så hun gik fra at ligne en 17 årig pige til at ligne en på de 25 bare utrolig ung af sin alder af være.

Hun smilte og tog sin pung med mobilen og så på den, den var stadig ringet op, hun grinte stille og slukkede den i det hun gik hen i mod ham og sagde"åårh Kain vis du vælter noget så betaler du selv regningen jeg skulle jo nødig sige at du sneg dig her ind og gik amok vel? det ville ikke sætte dig i smukt lys for bestyeren der ejer dette hotel som selv er en højt respekteret vampyr nok ikke mere end dig men stadig meget" hun gik hen til døren og tog blidt fat i håndtaget og skulle til at trække ned i det