The little hero // Krodon - privat //

___________________________________________________________________________________________


Denne nat var ikke som alle de andre, det var denne tid af året der altid var varmt, selv om natten! Alena havde atter fået sat en fod ind i gyderne, hun vidste godt det ikke var sikkert at være der som menneske, men der var hyggeligt, eller det var der i denne del af de kolde gyder. Alena's lange sorte hår sad i en løs hestehale ned af hendes venstre skulder " God aften hr" sagde hun tiil en af de vagabonder hun kendte og fortsatte med at gå. Hendes krystalblå øjne skinnede som et lille barns når der var juleaften, måske var det fordi Alena ikke var så gammel som mange andre personer der søgte ind i gyderne om natten. Hun kiggede sig omkring, for at se om der var nogle andre mennesker udover vagabonder, men hun kunne ikke se nogle. Hun så en mand der var godt underernæret " ÅÅRH herre gud!" sagde hun og gik over til ham " De ser sulten ud" sagde hun stille og kiggede sig omkring efter en når liggende butik. Der var omkring 500 meter til den mærmeste butik, men hun var mere end villig til at løbe der hen efter noget mad til ham. " Bliv her jeg kommer om lidt" sagde Alena og løb over til butikken. Det var en butik hvor de solgte lidt af hvert, brød, pålæg og øl. Hun lagde 200 kr på disken og tog noget brød, nogle øl og en masse andet til de stakler der sad og var veed at dø ef sult og gik så tilbage til manden med de varer hun havde købt. " Her" sagde hun og smilte, mandens ansigt blev helt lyst op da han igen så alena komme tilbage med en masse mad og drikke til ham, straks begyndte andre at komme over til dem og bede om lidt også og manden delede gerne med alle sammen.

Pludselig ud af skyggerne, kom en høj man med et svær slæbende hen af jorden, og med kroppen foroverbøjede, som om han var ved at falde.
Da han kom tættere på Alene sagde han med en svag stemme "hej har du også noget til mig". Det var det sidste han sagde, inden han kollapsed foran hende, og besvimede.

Alena kiggede på ham og nikkede, men så faldt han om.. Hun satte sig ned ved siden af ham og kiggede på ham med et bekymret blik " Er du okay hr?" sagde hun og rustede let i ham og tog en flaske medd koldt vand frem og hældte lidt i mundenn på ham for at se om det virkede. Alena kiggede over på de andre hjemløse der sad og tog godt for sig af brødet og frugten hun havde taget med til dem.

Der skede intet han var helt væk.
Men så, en af de hjemløse kommer over, han falder hen imod den besvimede ukendte person, han kom til at rive en flænge i hans tøj, hun så at igennem flængen i tøjet var der sår, store sår, som ikke bare var lavet ved at falde, og slå sig, men sår fra kamp og det var ikke ham der vandt.

Alena så de sår som der kom frem idet den hjemløse rev hans trøje itu " Hvordan hunne du se det Cop?" spurgte hun den hjemløse. Den hjemløse træk på skuldren og kiggede på manden der lagde foran Alena " Han er dødsengel, de kæmper altid" Sagde han med et skævt smil. Alena så på den såkaldte dødsengel og streg hendes hånd over hans ene kind " Vi har brug for nål og tråd" sagde hun og kiggede på de sår englen havde