Finally i see you again:: Krodon-privat::

Sneen dalede ned fra den grålige himmel denne smukke december dag i Terre. De fleste små børn var udenfor og bygge snemænd og lege sneboldskrig, mens andre hellere ville sidde indenfor i varmen med et glas varm chokolade. Denne unge pige sad bare og ventede på hendes far skred.. Smuttede og ikke kom tilbage, før en gang i nat. Et suk undslap hende da hun hørte hans stemme " Jeg smutte Safire... Og hvis jeg ser der er smadret noget.. Lover jeg dig for du får problemer" sagde han inden hun hørte døren smække.

* Endelig* tænkte hun og sukkede atter. Hun var glad for han endelig skred. Hun rejste sig fra sin stol, som stod ved det store træbord inde på hendes værelse og skyndte sig op til hendes vindue og se ud, bare for at være sikker på han var taget af sted, hvilket han var, så nu var hun alene.

Hun så hen på hendes seng hvor hendes kat lå " Chesire.. Hvad.. Hvad skal vi?" spurgte hun og så spørgende på hendes kat som rejste sig op og strækkede sig inden den for andre begyndte at pibe og miave, men for hende var det rigtige ord, som et menneske der talte " Safire... Du burde næsten gå ned og åbne døren for han der snart vil ankomme" sagde den og svejede dens hale fra side til side.

Et stykke der fra, oppe på himlen, fløj en skikkelse, det eneste man kunne se var nogle vinger, med fjer der var så sorte som helvedes sorte flammer.
Men skikkelsen oppe i skyerne var nok en af de mest venelige væsner der fandtes. Skikkelsen havde en lang kutte på, som var sort som hans vinger, med mange flænger og huller, efter kamp. Under hætten var der en engel, englen havde ingen glorie som man skulle tro, denne engel var en døds-engel, men er blevet smidt ud af sit rige, fordi han ikke kunne lig at slå ihjel. Englen havde halv-langt mørkebrunt hår, og et pat ar rundt om i ansigtet.
Englen havde også et sværd i bæltet, sværdets klinge var kulsort, og med runer, som kun englen forstod.
Englen fløj over et nabolag, han skulle finde et hus som hans veninde og hendes far boede i. Han havde ikke set hende i lang tid, og havde glædet sig som et lille barn. Han fik øje på huset, og lod langsomt hans krop falde ned, da han kom tæt på jorden, lavede han et hårdt stød med hans vinger, så han kunne lande over i deres have, sådan at han ikke blev set af alle de andre. Han gik over til døren, og bankede 4 gange på døren, ventede 3 sekunder, og bankede 3 gange.

Lyden af en der bankede på døren fyldte hendes ører " Chesire.... Du er et geni" sagde hun og lod et kækt smil komme over de fyldige rosa farvede læber. Stille og roligt gik hun ned af trappen mod døren ud til gaden " Chesire.. Hvad nu hvis?" sagde hun opgivende og sukkede inden hun tog omkring dørhåndtaget på og nikkede kort. Hun vidste godt det var latterligt.. Selvfølgelig var det ikke hendes far der allerede var tilbage, eftersom han næsten lige var taget afsted.

Da hun åbnede døren og så Krodon smilte hun endnu større end før " Krodon!!" jublede hun nærmest " Hvad.. Hvad laver du her.. Jeg troede.." sagde hun og så ned på hendes kat " Du husker vel Chesire" sagde hun og smilte blidt til ham * kvinder* tænkte katten sikkert og så op på Krodon og udstødte et misfornøjet miav inden den hoppede op af trapperne mod hendes værelse.

Hun lod kort en hånd glide gennem hendes lange hår inden hun lod ham komme indenfor " Kom endelig ind.. Min far er her heldigvis ikke" sagde hun og bed sig i underlæben og så ned i jorden inden hendes blik igen faldt på ham " Hvor har du været i ja.. 15 år!!!?" spurgte hun og bed sig i underlæben igen

Krodon lod et stort smil komme frem på hans læber da hun så hende igen, hun var blevet smukkere siden sidst han havde set hende, trods det havde været 15 år siden han sidst så hende. "Jeg var i nabolaget, og håbede du stadig boede her" sagde han og lod en hånd hvile på hendes kind. "Hold da op du er blevet smuk" sagde han, og lod blikket følge katten. "Jeg kan se du stadig har Chesire, er hun som hun altid har været" spurgte han, og lod han anden hånd glide ned i hans lomme, hvor han hev en bøtte katte-mad op, og åbnede den, og stillede den på trappen, hvor hun var løbet op af.
"Er han stadig den samme din far" spurgte han lidt forsigtigt, og lod en hånd blive på hendes kind.
"Undskyld jeg bare ligepludselig forsvandt men......." han tøvede med at svare, og lade hans sværd op på et bord, og pegede på de revner der var kommet i det. "Det er min sjæl der er ved at revne i sværdet, det var derfor jeg forsvandt den gang, sværdet er jo en stor del af min sjæl, og revnerne begyndte den dag jeg forsvandt fra dig, og det var det jeg ville ud og se om jeg kunne rette op på" sagde han og så ned på hans sværd, han havde set hver eneste revne blive lavet, og hver gang gjorde det ondt inde i ham, for det betød at hans egen sjæl selv var ved at gå i stykker.

Et smil kom frem på hendes læber da han begyndte at tale " Var du ude og lede efter damer?" spurgte hun med et kækt smil på læberne inden hun mærkede hans hånd mod hendes kind. Hans ord fik hende til at rødme kort " Nu er det jo også 15 år siden du sidst så mig.. Så du havde vel regnet med der var sket noget" sagde hun og smilte blidt til ham og så efter hendes kat " Ja.. Chesire er stadig den samme" sagde hun og sukkede kort da han satte en dåse kattemad på trappen.

En hånd gled gennem hendes hår inden hendes blik gled ned på hendes ene arm inden hun trak ned i ærmet " Han har ikke ændret sig.. Tvært imod er han blevet værre" sagde hun og bed sig kort i underlæben inden hendes blik gled op på ham igen.

" Det gør ikke noget.. Jeg er bare glad for du kom forbi, så jeg ikke skulle sidde og kede mig hele dagen" sagde hun og bed sig kort i underlæben " Men så er det jo godt du er her.. Jeg kan sikkert finde en der kan fikse det med din sjæl og dit sværd" sagde hunmed et kækt smil på læberne inden hun gik over og samlede dåsen med kattemad op og så på ham " Kom med op på værelset.. Der har vi i det mindste lidt mere privat liv" sagde hun med et kækt smil på de rosa røde læber.

"Mig.... leder efter damer... du må da være skør, du ved da du er den eneste i mit liv, og det vil du altid være" svarede han igen, og blinkede kækt til hende. "Det kan godt være det er 15 år siden.... men du er meget smukkere end jeg husker" sagde han og lod stadig hans hånd være på hendes dejlige varme kind. "Det er jeg ked af at høre.... du skal bare sige til hvis der er noget jeg kan gøre tøsen" sagde han og lod også hans hånd glide igennem hendes hår.

Han så kort ned i gulvet imens hans sind var helt blankt, hans tanker var helt andre steder. Han ville aldrig komme over at han var blevet smidt ud af sit rige, han ville aldrig komme til at se hans familie og venner igen, og han tænkte tit på det, og det resulterede altid i at han ville side i din egen lille verden, og være svær at komme i kontakt med.

Han kom ud af hans tanker med et sæt, og lod et smil snige sig frem på hans læber, og rejste sig langsomt op, tog sit sværd og fulgte langsomt med hende, men stadig med den triste tanke om hans sjæl der var ved at revne.

Hun smilte blidt til ham og sukkede kort efter " Krodon.. Jeg er for ung til dig.. Det har jeg sagt... " sagde hun og bed sig kort i underlæben. Okay måske ikke alt for ung, men hun var 3 år yngre i udseende, hvilket sikkert ville anse for noget forkert " Hvis der bare var noget at gøre" sagde hun og sukkede inden hun fortsatte op af trappen til hendes værelse.

Hun lagde mærke til hvor trist han så ud, det måtte også være en pinsel ikke at kunne komme til at se sin familie eller venner igen, men der måtte jo være en løsning, en måde han kunne komme tilbage på? Hun bed sig kort i underlæben da hun åbnede døren på vid gab ind til hendes værelse " Chesire her er noget mad" sagde hun og satte dåsen med kattemad ned på gulvet og hendes kat var straks over den.

" Krodon... Jeg forstår ikke.. Hvad du ser i en lille pige som mig" sagde hun og sukkede dybt, hun vidste godt han havde haft følelser for hende længe, men hun havde aldrig ville tro det, hun var jo så ung og Krodon selv var i sin bedste alder.. 20 år...

Han kunne ikke lade vær med at give hende et smil, "3 år er jo ikke meget" sagde han, og lod hans hånd glide ned af hendes kind, og ned over hendes hals. Han havde syntes godt om hende, allerede den gang de var mindre, og han havde ikke været sammen med nogen anden, i de 15 år han havde forladt hende. "Jeg kunne banke ham" sagde han med et lille grin i stemmen, og så på hende.

"Du ved jo godt at jeg syntes du er min helt egen stjerne-himmel, og det vil du altid være" sagde han, og så først på hende med et varmt smil, og så ned på hans sværd. Godt nok var han rigtig glad for at se hende igen, men han tænkte bare på hvor lang tid han stadig kunne se hende, for samtidig med at der kom flere revner i hans sværd, begyndte hans krop at reagere på det, han havde allerede mistet en del følelse rundt om på kroppen, så han kunne ikke mærke når han blev rørt ved, de fleste steder.

Han så da hun åbnede døren, og lod blikket falde rundt på hendes værelse. "Det ligner stadig sig selv var" sagde han og grinte en lille smule af hende, han syntes det var dejligt at se hun stadig var den samme dejlige pigehan altid havde kendt.

Hun bed sig usikkert i underlæben " Krodon.. Dig banke min far? Har du set hvad han gør ved mig!? " spurgte hun og så ned i jorden. Hun hadede hendes far for det, de ar hun havde, blåmærker og en masse andre sår, takke været hans eksperimenter, som skulle gå ud over hende. Langsomt hev hun sin trøje af så han kunne se de mange ar " Det er bare noget af det.. " sagde hun og bed sig i underlæben.

Chesire havde næsten spist alt kattemaden og så derefter bebrejdende op på Krodon og pev kort " Chesire... Du får ikke mere før du kommer med ud i nat " sagde hun og så på Krodon igen inden hun begyndte at tage hendes trøje på igen. Hun havde så mange smerter hele tiden, sår, rifter ar der blev ved med at tilføre hende smerte.

" Krodon... Du skal nok klare den... Jeg er bare mere usikker på om jeg klarer det..." sagde hun og sukkede kort. Hun vidste ikke hvor meget hendes far havde planlagt, men en ting var sikkert, hun ville dø af det på det ene eller det andet tidspunkt og når den tid kom ville hun komme i himlen, hvor Krodon ikke måtte komme mere... Så skulle hun undvære ham og det ville være ubærligt.

Han så chokeret på hende, og sagde, "at han dog kan finde på det..... Uh hov vent, jeg tror jeg har noget der måske kan hjælpe". Han gav hende et smil. Han tog der efter sin hånd ned i lommen, han trak en lille flaske op, i flasken var der en lyseblå væske. Krodon så på Safire og sagde, "jeg ved godt du ikke er meget for det, men prøv at drikke det her. "Det er en eliksir der får smerte og sår til at forsvinde, det virker godt efter kamp." sagde han, og gav hende den lille flaske med den blå væske i hånden, han viste nemlig hun selv ville undersøge det først.

Han smilede af Chesire da hun allerede havde spist maden, "hvis du opføre dig pænt har jeg en dåse mere til senere Chesire" sagde han og blinkede til katten. Han så på Safire da hun tog sin trøje på igen, og han kunne ikke lade vær med at komme med kommentaren, "du har da en meget flot krop, når man ser bort fra de ar du har" og gav hende et stort smil.

Hun bed sig kort i underlæben " Du ved hvordan han er.. " sagde hun og så på ham med et blidt smil " Og der er kun blevet værre" sagde hun og bed sig bed sig kort i underlæben inden hun så på flasken og smilte kort " Krodon.. Er du sikkert på det der?" spurgte hun og satte flasken op til øjen og studerede den på tæt hold " Den har en smuk farve" sagde hun og tog proppen af flasken og satte den for munden og drak noget af den.

"Chesire er altid sød.. " sagde hun og så over på hendes kat som sad og slikkede sine poter og gjorde sig ren. Hans ord fik hende til at rødme " Virkelig?" sagde hun med et blidt smil på læberne " Åååh Krodon.. Jeg har sådan savnet dig" sagde hun og bed sig forsigtigt i underlæben.

"Jamen så tag med mig ud og se verdenen, han finder dig aldrig når vi flyver oppe iblandt skyerne", sagde han og lod et smil komme frem på hans læber, imens han kneb hans øjne sammen. Han så på hende da hun studerede flasken, og gik helt over til hende da hun drak den. Han hev en lille smule op i hendes tøj, sådan at man lige kunne se de nederste sår og ar hun havde på maven. Langsomt begyndte sårene at lukke helt, og hele ordenligt, og der hvor arene havde været, var der ingenting. "Hvad sagde jeg" sagde han og så ind i hendes smukke øjne, og tog så blidt flaksen ud af hendes hånd, og lagde den ned i lommen igen.

Han grinte lidt for sig selv da hun sagde hun havde savnet ham, "jeg kan da også lige love for jeg har savnet dig" sagde han, og gik over og omfavnede hende, han lod også hans vinger falde om hende. "Undskyld jeg forlod dig i så mange år uden at sige hvorfor" sagde han lidt lavt, og lod en tåre falde ned på hendes flotte hår.

Hun bed sig kort i underlæben og så ned på sin mave og så alle hendes sår og ar var væk " Det.. Det er fantastisk" sagde hun stille og mærkede hvordan smerten i hele hendes krop forsvandt " Du ved hvordan jeg har det med højder... " sagde hun og bed sig kort i underlæben. Ja hun var ufatteligt bange for højder, men hun ville gerne prøve at flyve med ham, men kun fordi hun stolede på ham mere end nogen anden i verden.

Hun mærkede hvordan hans vinger lukkede sig omkring hende hvilket fik et smil frem på hendes læber " Krodon.. Tror du nogensinde at.. " hun stoppede og bed sig i underlæben idet hun mærkede en tåre i hendes hår " Ikke græde.. Det er okay Krodon" sagde hun og så på ham med et blidt smil og lod en hånd glide over hans ene kind.

"Hold nu op med at bide dig så meget i læben Safire, du ender med at bide hul" sagde han og grinte af lidt af hende. "Det er da ikke det store problem, du kan klamre dig til min ryg hvis du føler dig alt for usikker, og du kan nok godt få Chesire med" sagde han og lod en hånd fjerne noget hår der var foran hendes øjne. Han så hvor forundret hun var over at drikken virkede, og sagde med en varm stemme, "det var da det jeg sagde, ikk?" og kiggede med sammen knebet øjne på hende.

Han tørrede den næste tåre væk, og sagde til hende, med en lidt højere stemme, "hvad var det du var ved at sige Safire" og trak sit hoved ud så han kunne se hende i øjnene, hans egne øjne var næsten helt fyldt op med vand.

Hver eneste dag, siden han forlod hende, har han tænkt på hvorfor han bare forlod hende, han kunne ikke se hvorfor, hun ville jo også havde hjulpet ham den gang.

Hun så på ham og skulle lige til at bide sig i underlæben igen " Undskyld.. Det er bare sådan en dårlig vane " sagde hun og smilte blidt til ham og lod en hånd glide gennem hendes hår. Hun havde aldrig tvivlet på at det ville virke, for hun stolede på Krodon og kun ham " Ja ja.. Du er klog " sagde hun og smilte drilsk til ham.

Hun vidste ikke hvordan hun skulle få sine ord ud, hvilket fik hende til at bide sig i underlæben " Tror du nogensinde at det vil blive som før? Altså jeg mener.. " sagde hun og smilte kort til ham "Tror du vi ville kunne elske hinanden.. Mere end før" sagde hun og rødmede svagt. Hun havde altid elsket ham, men hun fik det aldrig sagt til ham for 15 år siden og nu havde hun chancen for at få det ud, hvilket lettede hendes hjerte.

"Det kan du bande på jeg er, det jeg har jo altid været den klogeste af os to" sagde han og blinkede til hende, og lod et stort varmt smil komme frem på hans læber, og lod en hånd glide igennem hans hår, der var nemlig noget hår der drillede hans øjne lidt.

Han så at hun bed sig selv i læben igen. Han rejste sig op inden og tog hendes hånd, og satte sig i hug, så han blev lidt lavere end hende, og han lod sine brune øjne finde hendes, og kiggede da dybt ind i hendes øjne. "Safire, jeg er 100 procent sikker på det ville kunne fungere, hvis bare du vil lade mig hjælpe dig med at bære alt din sorg, smerte og lidelser og bare komme med mig væk fra din far. Jeg ved godt det er meget på en gang, men når jeg ser dig i øjnene, så er det som om mine følelser aldrig har ændret sig. Jeg elsker dig nu, og det gør jeg stadig" sagde han, og kyssede hendes hånd, og fik langsomt røde kinder.

Hun så på ham med et blidt smil " Nu er du trods alt også ældre end mig" sagde hun og fnisede kort. Hun lod kort en hånd glide gennem hendes lange hår inden hun mærkede hans læber mod hendes ene hånd.

" Du kan gøre alt du lyster... Næsten" sagde hun og smilte blidt til ham " Krodon.. Du er den eneste jeg egentlig stoler på" sagde hun stille og følte hvordan følelserne inden i hende voksede over hans ord " Jeg har altid elsket dig.. Det kommer ikke til at ændre sig.." sagde hun og lænede sig ind mod ham og kyssede kort hans pande. Hendes kærlighed havde overhovedet ikke ændret sig, jo den var blevet stærkere efter de år uden de havde set hinanden, men han var heldigvis kommet tilbage.

Han kunne ikke helt lade vær med at spørge, "hvad mener du med *næsten*" og blinkede til hende. Han hørte alt hvad hun sagde, og kunne se på hende at det var godt at få det sagt. Han mærkede kysset på panden, og kunne ikke lade vær med at smile. Han rejste sig op, og holde hende tæt ind til ham, og lod sine vinger dække dem begge.

Det gav et lille zæt i ham, "årh ja for dælen da, jeg har jo en gave til dig" sagde han og lyste helt op. Han fiskede efter noget nede i hans lommer, stadig med vingerne om dem. Efter lidt roden i hans lomme fandt han det, og sagde, "den her fandt jeg for lidt tid siden, det var endelig mest den der fik mig til at komme tilbage til dig" sagde han, og lod en hånd glide hen over hendes kind. Han fandt en lille æske frem, og bad hende lukke sine øjne. Han trak lidt af hendes hår til siden, og lod en kæde glide ned over hendes hoved. Det var en halskæde af sølv, og i halskæden var der et led i, det var formed som en lille engel, med et lille hjerte i hånden.

Hun bed sig kort i underlæben og vidste ikke helt hvordan hun skulle sige det " Du ved det godt.. " sagde hun og rødmede kort. Hun var stadig jomfru og havde egentlig aldrig haft lysten til sex. Da han trækkede hende ind til sig og lod hans store sorte vinger dække dem, smilte hun tilfreds. Hun havde virkelig savnet ham og endelig var han her.

Hun så på ham med et smil idet han sagde det med gaven " En gave? Det har jeg ikke fortjent.." sagde hun og bed sig usikkert i underlæben. Hun vidste at han havde det på den modsatte måde, at hun faktisk havde fortjent denne gave han nu ville give hende. Hun smilte kort og lukkede sine øjne som han bad hende om og mærkede kort efter kæden om hendes hals " Krodon! hvor er den smuk" sagde hun og så ned på halskæden og smilte blidt til ham.

"I know i know" sagde han og lod deres øjne mødes, og gav hende et stort varmt smil.
"Hvad var det jeg sagde med at bide dig i læben din klump" sagde han og grinte lidt af hende, og lod en hånd finde hendes, og lod dem langsomt finde sammen. "Prøv lige og hør her min pige, du fortjener meget mere, du fortjener at kunne flyve, eller noget andet underligt noget" han tav lidt, han havde nemlig glemt hvad han ville sige, men pludselig kom han på det igen, "du fortjener at kunne være fri fra alle dine lidelser" sagde han, og lod hans vinger folde sig om bag hans ryg igen. Han gik ned på knæ, og fik lynhurtigt røde kinder. Først kom der kom en lille lyd, den var ikke til at høre, men så prøvede han igen, "Safire, vil du være min" sagde han og lukkede øjnene, og blev helt rød i hovedet.

Hun smilte blidt til ham og stoppede straks med at bide sig i underlæben " Det er en dårlig vane.. Jeg kan ikke gøre for det" sagde hun og grinte kort over det. Dårlige vaner var ikke altid til at komme af med, den med at bide sig i læben var hun ikke kommet af med, trods hun havde gjort det i ufatteligt lang tid. Hun lod kort en hånd glide gennem sit hår inden hun så ham knæle ned foran hende.

Hun rødmede mindst lige så meget som ham, hvis ikke mere da hun hørte hans ord " Krodon.. Der er intet jeg hellere vil" sagde hun og smilte blidt til ham. Hun mærkede hvordan glæden brusede inden i hende, hvilket fik en tåre til at trille ned af hendes kind. Det var glædes tårer, hun havde aldrig set denne dag komme, overhovedet. Hun havde altid troet at Krodon syntes hun var for ung. Men det var jo kun 3 år det handlede om og det er jo ikke ret meget.