I Skoven ved man aldrig hva der kan ske... (zelia)

Tid:22,00
Sted: skoven.
Vejr: Koldt, og vind stille, regner en gang imellem.
Omgivelser: Træer, en sø, tæt ved et særlig cirkus.


Lina havde været med til at sætte cirkus op, og var blevet helt udmattet. Hun var også plask våd, men det gjorde ikke noget, da hun jo godt kan lide kulde. Hun ryster sit hoved og går hen til sin herre, for at spørge om hun ikke måtte slappe af nu. Han sagde først når hun havde tjekket området ud. Og så blev hun nød til at gå ud i skoven. Lina bande og skældte ud på sig selv og sin herre, da hun var et godt stykke væk. Hun kom til en lille sø og så ned i den. Hun så på sit eget spejl billede i vandet og kom i tanke om, hvor meget hun endlig savner at smage vand. Hun bliver trist til mode og sætter sig i kanten af søen, og sidder bare og ser på sig selv.

Zelia kommer gående forbi et circus. Hun smiler for sig selv.
*Freaks* tænker hun stille... Hun ser rundt og kan lugte en halv vampyr.
Hun går imod lugten og stopper da hun får øje på Lina

Lina kigger lyn hurtig op, da hun høre nogen. Hun ser hurtigt nøje på Zelia og så ned i vandet igen. "hej med dig...hva laver du der?", spurgte hun trist og lidt koldt, også uden at se op fra vandet. Lina kan lugte det er en vampyr og siden sidst hun mødte en vampyr. Var det ikke et særligt godt møde, så hun sad og var lidt på vagt.

"jeg går bare en tur... hvad med dig?" Spurgte hun og smilte venligt til hende.
"Jeg går det ikk noget. jeg erstop mæt." sagde Zelia og smilte stadig en smule.
Zelia satte sig ved siden af Lina og lyttede til vandet

//Er du der?//

Lina ser skeptisk på Zelia, men smiler så lidt skævt. "jeg slapper bare lidt af.. efter en hel dages arbejde". Hun puter sin ene hånd ned i vandet, og nyder vandet mod sin hånd. "nårh men jeg hedder Lina.. hva med dig?", spurgte hun så lidt efter, med en lidt mere venlig stemme.

"Jeg hedder Zelia." smiler lige så venligt igen.
"Hvad er du for en slags? du er i hvert fald ikke helt vampyr" siger hun
*Måske ikke det bedste at spørge om men sket er sket.* tænker hun stille for sig selv

Lina så med rynkede øjenbryn på Zelia, men lyftede dem så op igen. "Øm jeg er også engel", sagde hun glad og smilede stadig skævt til Zelia. Hun viste godt at det lød lidt mærkligt, at en engel var halv vampyr. "men hva med dig er du fuldblodes vampyr eller hva?", spurgte hun nysgerige.

"Ja... Men... hvordan er det mugligt? din blanding?" Hun ser forvirret på hende

//Undskyld det er kort. //

"hm, det ved jeg ikke helt.. vampyr gift er åbenbart meget stærk, og jeg tror alle kan blive halv vampyr?!", lo hun. Lina havde faktisk aldrig tænk over det, hendes hukommelse var lidt sløret, efter hun var blevet halv vampyr. Hun trak på sine skuldre og så ned i vandet igen.


//det gøre ikke noget :) det sker også for mig^^//

Zelia så på hende med store øjne.
*Jeg ville aldrig kunne stoppe igen hvis jeg bed en engel* tænkte hun forbløffet.
"Hvem bed dig?" røg det ud af munden på hende

"min herre!?" sagde hun med en uhyggelige stemme. "Ham og jeg havde lavet en aftale om noget.. og nu er jeg halv vampyr og arbejder i et cirkus", sagde hun med glad stemme, men man kunne høre lidt sorgen i hendes stemme. "Hva med dig.. hvem blev du bedt af og hvorfor?", spurgte hun og så op.

"Da jeg var menneske havde jeg en kæreste, han bed mig da jeg fandt ud af det. og så gik han bare. jeg ledte efetr ham i to år, og så gav jeg op da jeg ikke fandt ham" sagde hun trist men hun nød at fortælle sin historie.