Dybt inde i skoven //Zelia//

Sted: Skoven Foret.
Omgivelser: Træer og dyr.
Tid: midnat
Vejr: Skyklart.
Dato:En julenat.

Sookie sad mellem det dugvåde græs, med bare tæer. Hendes hår sad oppe i en hestehale, med et grønt bånd. Hun havde et par stramt sidende bukser på, og en jakke. I-Poden spillede på fuldt drøn, der var en vis fred over det. Hun mærkede noget i sin bevisthed, noget kom. Hendes sult var forfærdelig lige nu. *Det næste dyr det kommer, er vist ellerede min aftensmad, jeg kan ikke styre mig mere." Hun gemte sit ansigt i hænderne.

Zelia løb igennem skoven. Hun var ikke tørstig mere da hun lige havde været på jagt. Hun kunne lugte noget forude som hun ikke vidste hvad var og var derfor på vej hen til det.
Da hun havde løbet lidt kunne hun se en skikkelse og hører musik, da hendes hørelse var helt i top. Hun stoppede op og stod bag et træ lidt væk fra tingen. Det var en pige. En blandings race. Hun stod bare og kiggede på hende.

Sookie vendte sig hurtig om, som hun nu kunne. Og kiggede pigen i øjnene, hun trak propperne ud af ørene. Og sagde i et lidt højere toneleje:
"Hej... Jeg hedder Sookie, bare Sookie..."
Hun kunne lugte at hun var vampyr, selvom at Sookie ikke havde den bedste lugtesans.
"Jeg kunne godt have brug for... Lidt selvskab?" Hun rejste sig op, som en gestus.

Zelia gik meget vågent hen imod hende. "Du behøver ikke tale så højt." sagde hun med et smil. "Jeg hedder Zazui. Zelia Zazui. Kald mig bare Zelia" Hun gik hen og gav hende hånden.
"Hvad laver du her ude?" Hun smilte nysgerrigt og så rundt for at holde øje med om der var andre, eller om der var nogle der var på vej herhen.


//Kreasvigt//

Hun tænkte sig list om.
"Altå jeg er halvt vampyr, og jeg drikker blod. Så... Det siger ligesom sig selv,"
Hun tænkte på alt det hun havde været igennem, det sidste år. Hun sukkede, og spurgte;
"Hvad laver du så herude, på den tid af døgnet?"

"Okay." Hun smilte kort og så så alvorlig ud. "Jagt." svarede hun kort.
"Jeg har været på en lille tur" hun smilte stille til hende.
"Er du ogs på jagt? vi kan løbe sammen?" sagde hun venligt og håbede på at hun ville for hun ville gerne have en at løbe med nu hvor Killer var så meget på arbejde.

Sookie strålede.
"Ja... Selvfølgelig, jeg må indrømme at jeg ikke er for god til jagt. Noget menneskelige er blevet tilbage i mig." Hun smilede, og gik hen til Zelia.
"Nu må du ikke løbe væk fra mig." sagde hun, og satte i spring, sprang frem imellem træerne, og forventede at pigen ville følge efter hende.

Zelia fulgte efter hende uden besvær. Hun var faktisk mæt, men hellere for meget end for lidt.
"Hvad vil du jage? mennesker eller dyr?" spurgte hun da hun jagtede begge dele.
Hun nød at løbe sammen med nogle andre end Killer. Hun så på pigen og sagtede farten, for ikke at løbe fra hende, og løb så i hendes tempo. Pigen, Sookie, virkede som en flink person. De skulle nok blive gode venner.

Hun smilede, og grinede.
"Jeg tænkte nok at du ville overhælde mig, men jeg fortrækker dyr." Sagde hun med en klump i halsen, prøvede ikke at smile falsk. For det føreste var hun vildt dårlig til det, og så ville hun heler ikke udgive sig for noget hun ikke ville være.
"Har du nogle ynglingsdyr? jeg kan specielt godt lide kaniner. Men alt kan bruges, bare det går hurtigt og nemt ned." Hun ledte efter nogle nemme ofre, et dyr der måske ikke havde specielt mange nerver.

Zelia lignede en der lige havde set en vende tilbage fra de døde som en zombie, hun løb med åben mund og pulypper. *Kaniner? Okaaaayy...* Tænkte hun og stoppede op. Hun så sig omkring. "Mit yndlingsdyr... hmm... Leoparter. Geoparter. Pantere. Puma. Sådan nogle dyr smager faktisk ret godt... Ikke så godt som mennesker, men de går an" Hun smilte så man kunne se hendes kridhvide tænder. *Mon hun så også jager egern eller mus og rotter?* tænkte hun og gøs stille ved tanken.


//Net gik ned igår, undskyld xD //

Hun mærkede stemningen ændre sig, *Okay... Det sagde du nok noget forkert.* så hun fortalte bare HELE sandheden:
"Jeg er jo halvt menneske, så jeg har en vis menneskelighed. Som jeg bestemt ikke kan løbe fra, tro mig, jeg har prøvet. Men... Ellers syntes jeg at det er lidt... Uhøvelsk? At tage en levende Tings [/i][i] blod. Det er en meget personlig del af en person, og selvfølgelig også dyr." Hun bøjede hovedet en gang, så havde hun nok sagt det det var vær at sige.
"Nok om det, lad os få det overstået, og få noget blod." Hun mærkede et dyr et par kilometer derfra.

//Helt okay//

Zelia smilte. "Rolig nu... Jeg har bare næsten ingen menneskelige ting tilbage i mig." Hun mente det jo ikke ondt, sådan var hun bare og sådan var Sookie bare. De var forskellige men Zelia var lidt lige glad. Hun så sig omkring og hørte, og lugtede, nogle dyr lidt derfra. "Kom" sagde hun lavt og satte i spring og sprang op i et træ og sprang fra træ til træ indtil hun kunne se flokken af hjorte. Hun slikkede sig om munden og så på Sookie. Hun nikkede en enkelt gang ned imod dem for at vise at hun skulle tage for sig. Hun gled lydløst ned og angreb lydløst og elegant den bagerste hjort for at de andre ikke skulle løbe væk. Hun bed hul i halsen på den og mærkede dens varme blod løbe ind i hendes mund. Hun nød den dejlige fornemmelse og glemte næsten alt om sig. Da den var tom løb hun op og bed hannen i halsen. Den kæmpede imod men efter at hun havde drukket en smule blev den helt slap.

Sookie nikkede en enkelt gang, og fulgte ellers lige så elagant efter Zelia. Da de var kommet til flokken med hjortene, lod hun hendes hjerne slå fra, og fulgte hendes indstinkter styre hende. Hun udvalgte sig et offer, en Af de ældre og langsomme. Som har haft et langt og lykkeligt liv. Hun satte i spring, og sprang hen på hjorten. Fandt den hals, og satte hendes tænder i den. Tænderne gled lige så let ned gennem hjortens kød, og fandt en blodåre. Hun mærkede blodet salte smag på tungen, og den energi der blev dannet inde i Sookie. Hun behøvede ikke særlig meget blod, så det var nok med denne hjort. Hun fik suget rasterne i sig, med nød og næppe. Da den menneskelige del Af hende sagde imod. Hun tørede blodet omkring munden væk, i sit ærme. Og tog en stor indånding, og kiggede efter hendes jagtmakker.

Zelia var godt igang med at udryde hele flokken. Hun sprang elegant fra hjort til hjort. Da Sookie var færdig var Zelia igang med en af de yngre og livlige hanner. Hun holde godt fast på den og bed den i halsen. Hendes spidse tænder gled så let som ingen ting igennem dens pels, dens nerver og kom let ind til pulsåren. Da blodet begyndte at strømme ind slappede hun af. Hun havde fået mere end rigeligt at drikke inden hun havde fundet Sookie, men muligheden for at få mere lod hun ikke pasere. Hun tømte stille hannens livløse krop fra blod og slap den da den var tom. Hun slikkede sig om munden og havde ingen spor af blod på hendes tøj. Hun var professionel i denne 'sportsgren'. Hun søgte kort og fandt hurtigt Sookie. Hun var henne hos hende på 0,5 og smilte til hende. Zelia's øjne var klare og lysere end de plejede da hun kun drak dyreblod som reserve. Hun smilte til Sookie. "Hva så? Mæt?"

Hun smilede tilbage, og sagde;
"Helt sikkert, prop mæt." For at understrege det, klappede hun sig på maven. Og grinede, et måske lidt anspændt grin, men ellers oprigtig nok. Hun kiggede rundt på de lovløse kroppe, og blinkede et par gange. *Waow... Sikke mange.* tænkte hun for sig selv. Hun trak på skuldrene, og spurgte:
"Skal vi ikke løbe et andet sted hen, et sted der måske ikke er sp tragisk." Hun løftede øjnbrynene, og afvendtede svar. Mens hun gjorde sig klar til at løbe.

Zelia så på de livløse hjorte kroppe, som hun for få sekunder siden havde drænet for blod. Hun rak på skulderne. "Du viser vej" sagde hun og satte elegant afsted i løb. Hun vidste at Sookie fulgte efter og sagtede farten en smule for at Sookie skulle vise vej. Hun nød den bløde jord imellem hendes sko såler, da de var meget sildte og hun var meget følsom. Hun satte af og sprang op i et træ. Hun kravlede op i toppen af det og så sig omkring. Hun satte sig i træ kronen og så rundt. Det var et smukt område som hun kiggede ud over. Der var så fredfuldt og bare ved at kigge på det fik man sindsro. Og Hun kunne nyde det fuldt ud, for det første fordi hun ventede på at Sookie kom op til hende og for det andet fordi at hendes øjne var så gode til at se detalijer så hun nød udsigten fuldt ud.