Bleeding heart's fragment //Anju//

Sted: søen
Omgivelser: ikke nogen¨
Tid: midt om natten
Vejr: Det regner kraftigt
Dato: irl

"peut-être.."
Regnens stråler slog imod tag og trætoppe omkring i søens område. Monsunen havde stået kraftigt til det meste af den lyse dag, men nu ved nattetide var det som om den var stillet af i takt med at de højtråbende mennesker havde lagt sig til ro. "..je ne suis même pas votre corps." Hvislede en stemme i mørket. Det var ret lavt. Lavt nok til at mennesker ikke ville kunne høre det og lavt nok til end ikke dem med den skarpeste hørelse ville kunne høre ordene som andet end en simpel hvisken uden betydning. Den hårde kant fra pavillionens tag var ligeså dryppende fra dens udmunding og tillod den høje fuldblodsvampyrs lange sorte hår glide en smule med, men blive stoppet idet hans egen position, liggende med ansigtet imod himlen, holdt ham fast. Hans dybrøde øjne kiggede direkte op igennem luften og veg ikke engang for den tiltagende regn og ikke de forbistrede blink af lynild der fór over himlen. Hans marmorhvide ansigt forstummedes i et tænkende suk idet han knejsede nakken en smule for at åbne munden for den silende regn. Blot et øjeblik. Et af Ahngels langvarige nætter hvor han blot var for at tænke. Han havde ikke den mindste brug for at jage nu.. faktisk så havde han ikke engang lyst til at fratage nogen detres blod. Ingen var værdige til at fratrække ham hans tanjer og få ham til at fokusere på dem endnu.. hvorfor? Fordi hans tanker var vigtige.. ihvertfald disse tanker. De beviste blot at han endnu havde sin sanitet i behold.

En skikkelse kom gående i mørket. Det var en ung kvinde, ved navn Anju, hun var en vampyr men anderledes end Ahngel. Hun var ikke fuldblods som ham, hun blev bidt i år 1227, eller ca. der omkring, hun kunne ikke huske hendes alder præsis. Anju havde marmor hvid hud og blondt hår samt gule/gyldne øjne. Hun var helt gennemblødt af den tunge regn , hun var kun iført en sort tæt sidene hættetrøje og en rødlig nederdel. I det hun kom gående kom hun forbi søen hvor hendes øjne faldt på en ung mand. Hans duft fangede hendes opmærksomhed , han var ikke menneske men en vampyr ligesom hende. "Godaften" sagde Anju da hun var kommet tæt nok på ham. Normalt ville hun ikke ha set ham, men hans mumlen havde fået hendes blik hen til ham.

Regnen gled langsomt ned over Ahngels hvide dog underskønne ansigt. Hans øjne var endnu en smule lukkede, men de lod sig parteres idet han mærkede denne anderledes duft der kom tæt på ham. Han havde ikke regnet med at hun ville kunne se ham på hans plads. Hans røde øjne lagdes instinktivt på hende, men med et køligt og fraværende udtryk. Han lod de røde dragende øjne dvæle på hende i en tid inden han nikkede med et overbærent udtryk.
"Bonnuit." sagde han hvislende med den samme nære stemme som en del af Terres indbyggere allerede kendte til. En stemme der ligemeget hvor langt væk ville være, ville lyde som en hvisken imod ens øre og fik en til nærmest at forvente hans iskolde ånde imod det sårkbare nakkeskind. Han kiggede stadig på hende med et stillestående blik, inden han lagsomt vendte pupillerne imod omgivelserne. Ikke engang et blink kom der fra regnens omfavnelse af hans skrøbelige øjenhinde. Han bar en lang sort frakke af tyndt læder som stod åben og viste bukser af samme materiale og en dybrød dovent knappet skjorte. Man kunne vel sige at deres beklædninger kunne ligne et match, men Ahngels var dog forstyrret af små sølvkæde der var fremme hist og her i form af små amuletter der stak ud af lommerne, for ikke at tale om den tykke kæde der kunne anes fra hans våben under jakken.
"En nytilkommer går jeg ud fra?" sagde han så.

Pandehåret dækkede næsten for hendes øjne pga regnen, men hun kunne stadig godt se ham. Anju studerede ham med hendes gyldne øjne. Hans træk, bevægelser, tøj og selvføllig hans udseende. Alt dette var nu kodet ind i hendes hukomelse. Et langsomt nik kom fra hende ide han spurte om hun var ny i byen "mh (ja), kan man godt sige, jeg er nyankommene til denne by" forklarede hun og holde dog stadig afstand da hun ikke vidste om han var en ven eller fjende. Han virkede.. interessant , det var fordi det var langtid siden hun sidst havde set en anden vampyr. "hvad laver De her ude i regnen?" spurte Anju med en lidt hæs stemme som hun rømmede væk. Hun havde ligesom ham, et rent og pænt ansigt, for hende var det en fordel når man skulle tiltrække byttet men ellers var det irriterende.


//undskyld for at jeg ikke skriver så langt som sig -____- //

En enkelt sort hårtot gled ned over hans ansigt og klistrede sig genstridigt imod den marmorhvide hud. Han så spekulativ og fattet ud for det blotte øje, men det var nu en anden sag indvendig. Han rettede igen sit blik imod hende og lagde hovedet en smule på skrå inden et koldt smil kom frem over hans læber, dog ikke åbent så hans hvide tænder ikke ville ses allerede.
"Jeg lytter." sagde han så og nikkede en enkelt gang. "Og.. tænker." Han lod endelig sine albuer støtte imod overfladen og sætte sig halvt op, endnu med benene læggende flat. Han løftede dog det ene knæ og støttede det imod jorden inden han satte sig helt op og lagde den ene albue over det i en slangende position imens han lagde sin håndflade imod hans pande for derefter at lade det blot være fingerspidserne der rørte.
"Og dem? Hvad laver De herude? Der er ikke meget bytte at finde på disse kanter."

Igen studerede hun hver enkelt af hans bevægelser. Han virkede som en person der kom fra en mere... fornem familie?. I hver fald mere fornem end hendes egen, "Det har De ret i, men når man endelig finder et er det let at sætte tænderne i dem, de er ikke så stærke som i min hjemby " forklarede hun med et smil på hendes blege smalle læber. Hun var blevet opdraget til ikke at lege med maden, derfor blev hun set som en 'venlig' vampyr. Det var hun måske også, men hun var ikke en der benægtede hendes sult. "men jeg var enlig gået en tur, da regnen øsede ned og jeg ikke længere kunne finde tilbage, jeg har verdens værste stedsans, så med andre ord var jeg faret vild" forklarede hjun og grinte lidt af hendes egen klodsethed.

Ahngel lagde blikket ned ad hende i en tid, for derefter at lade sine dragende røde øjne imod hendes egne gyldne. En vampyr uden stedsans? "Meget sjældent at møde en vampyr uden terretoriale evner.." sagde han så og lagde hovedet på skå. "Men så igen.. hvor der end er mangler er der andre steder der har styrker, har jeg ret?" sagde han tænkende og rettede sig lidt op igen inden han fjernede sine fingre imod sit forhoved. Hans hænder var slanke, dog let benede og med lange glaslignende negle på hver finger.. nah.. ikke negle. Nok nærmere en form for menneskelignende klør.
Han nikkede stille og kiggede lidt op imod regnen, som stille silede ned over hans lange sorte hår og lod det kruse kort over hans nakke, hvide hals og ryg. Et kort øjeblik herskede der en form for død ro over ham.. Hans røde øjne lod sig falde hen i en meget mørkerød nyance imens tankerne gled igennem.
"Hvorfor.. flytte til denne usle by, mademoiselle? Hvad har de at finde her, som ikke kan findes bedre andetsteds?"

"hævn, mange siger det ikke er godt med hævn, men jeg modsiger dem. Hævnen er sød, jeg leder efter min skaber, der var et rygte om at han var stukket af til denne by, jeg er meget glad for at jeg ikke længere er i min svage menneske 'form' , men jeg vil ha min hævn for alt det han havde taget alt fra mig og kun havde efter ladt mig en ruin ad døde kroppe, med bekende ansigter. Jeg havde ikke bedt om at være en vampyr, men det er ikke så slemt som jeg havde regnet med" forklarede Anju. Hendes skaber var ikke en 'venlig' sindet person, rettere det var hendes storebror. Han havde taget alt fra hende, hendes menneskelighed, hus, familie, venner og selv hendes mødom, før han bed hende havde han voldtaget hende men det ville hun værken tænke på eller snakke om. I hendes øjne var det ikke værd at nævne. " Denne by virker også hyggelig , alsår dens aura. " forklarede hun og vende blikket imod de høje bygninger fra den indre by. "har De altid boet her?" spurte hun imens hun satte hovedet lidt på skrå.

Noget anderledes gled ind over Ahngels anssigt. Et smil der lod hans hvide tandrække vises og lægge sig i samme farvetone som hans hud, må¨ske endda hvidere. De spidse hjørnetænder og de let spidsede af omkreds prikkede imod hans underlæbe i et meget let overbid. En mærkelige form for sarkasme lå over det idet hun kaldte byen.. hyggelig? Han rystede på hovedet og lod smilet lukkes til igen. Han strøg kort sin løftede hånd igennem det sorte hår for at fjerne de genstridige klistrede totte fra ansigtet.
"Hm.. Dette sted er blot en midlertidig residens.. Jeg bor i Frankrig." sagde han så og nikkede. "Men nej. Jeg har blot opholdt mig her i halvandet år... ikke mere." sagde han så. "Det er dog nok for mig at bedømme at den langt fra er hyggelig, men smag og behag vel. Måske har den noget der appelere til din smag, som jeg ikke besidder."

Hun trak på skulderne "folk er mere vennelige end i min hjemby *grinte* personerne i min hjemby var alt for overbeskydtene, derfor var mange af den gnavene og sure , men selvføllig var der også vennelige mennesker og det var mest dem som ende som midag for en sulten skabning." sagde Anju og smilte så hun viste hendes tænder. Hendes hug tænder var mindre end hans men de var stadig for store til et normalt menneskes. "Hvad er Deres navn? " spurte hun nysgerrigt og satte hovedet svagt på skrå, hendes blonde hår fulgte blidt med hendes hovede bevægelse. Vis man kiggede ordenligt efter kunne man se de små fregner som var i hendes marmor hvide hud.

Ahngel lagde stille sine dragende røde øjne imod hendes. Han fangede den hurtigt. Hun besad denne form ligeså. Denne mantale overlegenhed overfor de fleste mennesker. Ligeså han havde et trækkende blik der viklede usynlige snore om ens lemmer og trak dem imod ham. Han smilede sagte og mørkt inden han nikkede. Hendes aura over det virkede dog meget mere kontrolleret end hans egen, men så igen. Man kan ikke være superior overfor sin krop. Man havde altid noget at udvikle. Men hans navn? Ville han fortælle hende det? Umiddelbart virkede hun ikke til en af dem med den store historiske viden eller lignende og da hun ligeså heller ikke virkede som en af de franske, så burde hun nok ikke genkende navnet han besad.
"Mit navn er Lucifer Mort De Sang den trettende." sagde han så og nikkede. Han regnede ikke med kendskab, men ville sikre sig alligevel. "Men inden for denne bys mure skal jeg kaldes for 'Ahngel'." sagde han så og sendte hende et blik med kortvarig alvor. Han ville ikke blande hans midlertidige liv i Terre med hans regime i frankrig. Han havde problemer nok med det i forvejen. Alene hvis de vidste hvad deres alfahan lavede ville være katastrofalt.

"Lucifer Mort De Sang " gentog hun og undrede sig, hun syndes hun havde hørt hans navn før, men hvor? *nå ligemeget* tænkte hun og rystede lidt på hovedet af sig selv "Ahngel" gentog hun og nikkede så. Hun var selv fra en fin familie, eller retterede boede de på et slot sinden hun var lille fordi hendes far var rådgiver for kongen. Dette var en lille by som ikke længere eksistere, den blev brændt ned i 500- tallet og aldrig opbygget, så nu er der kun ruiner af denne by i en stor skov som er groet til. Dog har hun aldrig været 'fin', hvilke havde været et stort problem i hendes menneskeliv. "hvad laver De så i denne by?" spurte hun og studerede hans dragelingene øjne.

Hvad han lavede der? Hvorfor havde alle dog det som spørgsmål overhovedet? Ahngel vendte kort et blik imod himlen med et let opgivende udtryk, dog stadig køligt og fattet på en ret så indelukket måde.
"Af embedsårsager." sagde han så med et overbærent udtryk inden han så på hende. Det var også hvad han havde fortalt de andre da han forlod Point Du Lac for lidt over et år siden. De troede vel at han var ude at se til kolonierne, men nej. De havde ikke kunnet kontakte ham, men Ahngel havde regelmæssigt skrevet til palæet at der ingen bekymring var og at han kom hjem inden længe.. Dog var han ikke sikker på at alt var nået frem siden sammenstødet med Zane.. Måske også derfor den lille halvdæmon var kommet til Terre for at konfrontere ham.
"Ikke noget af stor vigtighed." sagde han så og skænkede hende et hemmelighedsfuldt blik igen.