Mørket i skoven //privat= keela//

Keela fløj rundt i skoven, hun var i sin ørne form. Og havde lyst til en lille flyvetur igen. Hun stoppede op da hun så en pige og stod på en gren. Hun kiggede på pigen og hylede en enkelt gang. Hun var en hvid ørn, med sorte fjer ude på spidserne af sine vinger. Hun fløj hen og landede lidt fr apigen, hun hylede igen, men denne gang lavere. Hun gik lidt tættere på og blev til et menneske. "Hvad laver du så langt inde i en skov?" spurgte hun og satte hovedet på skrå. Hun smilede og grinede let, "Du er vel ikk faret vild?" smilede hun.

Anju havde lukket hendes øjne og da hun åbnede dem igen var der en ørn foran hende som hylede. Hun fik et stort chok, så stort at chok at hun sprang op og gemte sig bagved det træ hun lænde sig op af på få sekunder. Hun titede frem fra træet og så ørnen forvandlede sig om til en pige , det gjorder hende mere rolig og hun kom frem fra træet "vis jeg skal være ærlig så jo , jeg er faret vild men det er ikke nogle nyhed" sagde hun og smilte da hun smilede kunne man se hendes overnaturlige hugtænder, hvilke hun ikke selv lag mærke til. Hun var venlig sindet og ville ikke angribe uden grund , hun var jo værken sulten eller vred.

Hun kom til at grine lidt og smilede. Hun gik hen og krammede pigen, "Yay! Så er der en jeg kan følge rundt!" smilede hun glad. Hun kiggede roligt og satte hovedet en anelse på skrp. Hun gav slip, "Jeg hedder Keela, hva med dig?" smilede hun glad og kiggede rundt. "Du er ogs meget dybt inde i skoven, så det er skam nemt nok at farer vild. Men kan du ikk få vinger eller noget måske?" spurgte hun og satte hovedet på skrå igen. Hun strakte sine arme blidt og lagde hænderne bag sit hoved.

"det..ville være rart" sagde Anju og gengælde krammet , det var langtid siden hun sidst havde fået et kram. keela var varm og hun kunne høre Keela's hjerte slå. Den lyd havde altid beroliget Anju, hun elskede at lytte til hjerterytmer, det betød man stadig var i live. "Jeg hedder Anju" præsenterede hun sig selv og rakte hånden frem imod keela i en hilsen og nikkede så "jeg kunne normalt godt flyve men...*maven rumler* jeg er lidt sulten så har ingen energi" forklarede Anju og grinte lidt af hendes egen dumhed. Vis man kiggede efter i mørket kunne man se fjergner på hendes marmor hvide hud. Fregnerne gik på kinderne og over næsen, de var lidt utydlige men de var der.

Hun tæknte sig om og grinede lidt, "Jeg vil ikk fornærme dig, men dit navn fik mig til at tænkte på Atju..." smiled ehun og grinede lidt. "Altså et nys." smilede hun og aede hendes hoved. Hun grinede lidt af hendes mave og smilede mere end før. "Måske du skal have noget blod?" smilede hun let. "Du må gerne tage ra mig hvis det er." sagde hun roligt og lod ikk til at være bange. "Bare lad mig leve videre selvom du måske har svært ved at stoppe." smilede hun let og grinede drillende. Hun kiggede rundt og bagefter på hende.

"ved jeg, du er ikke den første som har sagt det" sagde hun og sukkede lidt, men smilet var der stadig på hendes blege smalle læber. Der var en historie bag hendes navn, men hun kunne ikke længere huske det, det var vist noget om at hun blev opkald efter hendes kusine eller noget. Da Keela tilbød blod rystede Anju på hovedet "jeg er ikke så sulten at jeg ville angribe en jeg er ved at lære at kende. Desuden har jeg lært at spise op så jeg ville ikke kunne stoppe selv ikke vis jeg ville" forklarede Anju alvorligt, det var ikke til diskution. "pas på, det er ikke alle du kan stole pÅ" sagde Anju med en lidt bekymret stemme.

Hun grinede let med et smil, "Jeg er ikk bange for det, jeg regenererer blod hurtigt og kan med lethed overleve selvom du ikk ville kunne stoppe." smilede hun let. Hun aede hendes kind blidt og smilede, "Og du skal ikk bekymre dig, jeg stoler heller ikk på folk med det samme. Men det betyder ikk jeg ikk kan være venlig overfor dem. Hvem ville blive venner med en der ikk behandlede dem godt?" spurgte hun roligt. Hun strakte sig lidt og kiggede rundt, "Hvor bor du så? jeg skulle jo få dig ud af skoven."

"..bor? *grinte* jeg har ikke noget sted at bo endnu , jeg sover mest ude i skoven men denne gang er jeg gået for langt ind " forklarede hun og kiggede på skyggerne som virkede.. skræmmene? Men Anju var ikke bange , de ville bare beskytte hende, skygger er jo Anju's evner. "men du må gerne få mig ud af skoven" forklarede hun og smilte. Hun ville stadig ikke bide Keela , hun var vist lidt uvidene om hvor meget Anju kunne drikke. Keela ville blive alvorlig skadet vis Anju bed hende derfor gjorder hun det ikke.