Hva' laver jeg her? //Kiker&Mieu//

Sted: De ferme - Banegård
Tid: Irl
Dato: Irl
Vejr: Bløde skyer dækker himlen, og det støvregner blidt.
Omgivelser: Det der' plejer og være på en banegård? ^^

Hendes røde hår blafrede blidt bag hende, og kildede hende på halsen. Hun var iført en form for rødt tørklæde som dækkede hendes brystparti, hendes stramme korte brunlige nederdel fulgte hendes krop. Som sædvanlige havde hun sit bælte om livet, med sin lille pose hængende i. Hun havde ingen anelse om hvad hun enelig lavede her, hun plejede jo og være i skoven? Medminde hun skulle købe et enkelte par ting ind. For ikke og nævne at hun ikke følte sig specielt tilpas her. Men som normalt, var hun rolig. Hendes krop bevægede sig smidigt i takt med hendes skridt, eftersom hun gik lidt rundt imellem pælene nede ved skinnerene. Dog var hun hele tiden vagtsom overfor hvis det skulle steppe nogle op.

oven over hende hang en flagermus med blåøjne. Og stiret ned på hende og fuldt hende med hovedt da den var en dreng på 15 år og som hed kiker, han hade fuldt hende længe med øjne og hade giver små lyde fra sig. men den bliv hvor den hangog ville ikke følge efter hende med minden han fandt de nødvendig, han var venlig og søde og bed kun vis han fik lov til det

En pige kom gående ned mod banegården... hun skulle med et tog om et par timer, men mødte her tidligt af en grund hun ikke selv vidste...
hendes lange sorte hår flagrede i vinden som et silkebånd.. hendes røde øjne lyste op lige nu, hvad var det for en duft... Mieu var ikke en helt normal vampyr for hun elskede smagen fra vampyrer og undeads... det kunne tænde hendes smagssanser.
Mieu så en pige nede ved banen, men hun var ikke vampyr? hvor var den duft så henne
hun gik ned til hende "hello" sagde hun da hun stod foran hende i sin sorte goth kjole...kort og uden ærmer

Calixte nynnede en munter og blid melodi, men kun til at hun opfangede en fært, og lidt efter endnu en, det var let at finde ud af at det begge var vampyre. Men den ene's lugt var ikke som hvilken somhelst andens, og gjorde hende en anelse nyskerrrig. Hun stoppede op og så sig rundt, fik hurtigt øje på et par blå øjne i mørket. Hun udsendte en lille lyd til den, og betragtede den, men kun til at hun hørte en stemme. Hun kiggede ned, betragtede kort den marmor hvide hud, det bløde sorte hår som vinden lige så stille legede med. "Goddag" Svarede hun høfligt og satte sit halvlange røde hår i en hestehale. Hun smilte et stille smil , mest af venlighed. Dog holdte hun en afstand til denne vampyr.

kiker fløj ned og hang lidt fra dem. Han bukke hovedt og så på dem i det noget ramt ham og slynge ham ned på et spor hvor han, så sad fast hans ben var komme i klemme og han kunne ikke komme fri. han laver små lyde for at få dem til at hjælpe sig fri igen

Mieu kiggede mod den vampyr der var kommet ud på sporet men så kun koldt på personen eller lige nu flagermusen
"hmm..." hun fik færden af hans blod og nød duften... men gjorde intet..hvis han nu blev dræbt kunne hun tage blodet uden at skulle kæmpe for det
hendes øjne var iskolde mod ham men varme mod pigen

Calixte så på flagermusen der nu sad fast, hun kunne aldrig tåle og se et dyr i nød unden og skulle hjælpe det. Dette var godt nok en vampyr, men det gjorde ikke nogen forskel. Hun kiggede hurtigt om der kom et tog, inden kiggede på den kvindelige vampyr "Undskyld mig et øjeblik" Sagde hun med en blid stemme og sprang ned på skinnerne, for ikke og få stød fra skinnerene, sprang hun over dem og satte sig på hug ved flagermusen. Hun udsendte små beroligende lyde til den, tog blidt fat om maven på den og koncentrede sig for at få vristed den forsvarsløse flagermus's ben ud. Hun hørte et tog komme nærmere men forholdte sig roligt. Lige i sidste øjeblik fik hun flagermusen ud og gemte den i sin favn og kastede sig selv tilbage. HUn kunne mærke toget suse forbi, men blev ikke ramt. Hun sukkede lettet og løsnede sit greb om flagermusen og nussede den blidt på ryggen, men hun kravlede op på barronen igen.

Kiker hade såret sit ben. Som han nu hade trukken op ind sig han sad på Calixte´s skulder og nusse sig op af hende, som tak for hjælpen Kiker kunne ikke lige den måde at Mieu så på ham på. Han udstødter at svaget skrig og folde vingenre omkring sig for at får en smule fred så hans ben kunne helade smamen igen

Mieu sukkede lidt "hmm... så må man finde noget andet mad" sagde hun så for hun ville virkelig ikke spise fra en skadet... "hmm... " hun gik hen og satte sig på en bænk.. "hvad nu hvis i begge var døde af det tog...? måtte jeg så spise jer begge? eller skulle jeg have sørget for en begravelse" hun foldede sine ben sammen under sig og lagde sit hoved mod sine knæ... holdte sine arme om benene og fik et trist blik over det hun havde sagt...
men mieu var jo lige forvandlet...hun kunne ikke helt styre sine tanker eller følelser lige nu..

Calicte smilte af flagermusen og nussede blidt dens mave med en krummet finger, ¤det var så lidt¤ Hviskede hun blidt til den og så på den kvindelig vampyr og børstede blidt skidtet af sit tøj. Hun holdte en lille mild latter tilbage og fulgte hende(Mieu) med blikket "Tjo, der ville nok ikke være meget tilbage af os, hvis vi var blevet ramt" Hendes stemme var næsten syngende. Hun trådte lidt tættere på vampyr-hunnen. "Du er nyfødt vampyr, ikke sandt?" spurgte hun, eftersom hun med lethed kunne læse hendes halv triste blik, og de 'signaler' vampyren udsendte. Hun nussede blidt flagermusen på sin ene finge, og håbede at den ikke var kommet slemt til skade.

Kiker piv svaget ikke for det hun var ondt ved ham. Men fordi hans ben gjore ondt på ham han lod hende nusse sig på maven, han så på Mieu som så noget trist ud han landet på hendes skulder og så bedrøvet på hende. Han viste hvordan hun hade det med at være ny vampyr for det va han også selv, men han bed kun vis han fik lov til det og ikke før

Mieu nikkede stille uden at kigge mod pigen... "jeg er vist...2 dage gammel" hun duftede til sin arm "jeg har stadig en lugt af menneske..." hun sukkede list og rejste sig op "det er svært at styre sin lyst til blod når man er ny" hendes øjne lyst op da hun fik færden af hans blod igen
"du er ikke en flagermus" det triste over hende var forsvundet og blevet til blodlyst i stedet
"forvandle dig tilbage igen?" sagde hun så "så gør det ikke så ondt"

Calixte nikkede roligt, og fulgte flagermusen med blikket. "Jeg syns nu, du klare dig meget godt" Opmuntrede hun med et oprigtigt smil. Hun var rolig, nede på jorden, hele tiden. Selv om hun nær var blevet kørt ned af at tog, gik hun ikke i panik men forholdte sig i ro. Hun havde efterhånden også lært at panik hurtigt spredte sig. Hun udsendte en kort og skinger lyd til flagermusen, en beroligende lyd. Hun mærkede blidt støvregnen over hendes hovde, og imod hendes bare hud, men hun lagde ingen irriteret mine i det. Hun følte sig stadig ikke synderligt godt tilpas her, og ville meget hellere være ude i skoven. Hun betragtede igen, den kvindelige vampyr. Men denne gang mere nøje, for at finde et kendetegn.

Kiker hoppe ned af hendes skulder og landet som en dreng. Med lysthår og blåøjne han så på dem mange hade sagdet at så endlig rigtig godt ud, han bukke for dem " som de vil frøken " sade Kiker til Mieu og bukke dybet for Calixte. Han var godt opdravet " tak for reddeninge2 sadge kiker

Mieu rullede stille sine øjne af kiker der opførte sig sådan... "hmpf" hun så på pigen "er du så utryg i vores nærvær" hun gik hen bag hende og kørte sin hånd blidt over hendes hals
"du burde nyde vores nærvær... for vi vil ikke skade dig" hun så mod kiker med et iskoldt blik...
"hmm... du vil bide hende hvis hun giver dig lov ikk?" sagde hun bare koldt

Calixte smilte og betragtede drengen, der før havde været i form som en flagermus. Selv om vampyre naturligt var tiltrækkende, var hun dog ikke tiltrukket, nok pga. den unge alder "Så lidt" Nikkede hun. Hun blev stående helt roligt da den kvindelige vampyr gik bag hende, og rørte hendes hals. "Det er ikke jer, jeg ikke bryder mig om" Sagde hun roligt og vendte hovedt for at se på hende "Det er stedet her, det giver mig myrekryb" afsluttede hun med sin melodiske klang i stemmen. På hendes læber var der anbragt et stille smil , for at bekræfte at hun talte sandt. Dette sted.. der var ikke nok planter, ikke nok natur for hende. Hun trak vejret dybt en enkel gang "Mit navn er Calixte, hvis i ville vide det, i dette selskab" Sagde hun og gjorde et lille venligt nik.

" jeg hedder kiker og jeg er en smule nye " sagde kiker. Og så på rengen og tænket på Tiashan som nok sov på denne tid af dagen, kiker måtte snaret hjem til ham igen da han var alene og i fare når kiker ikke var der. Han rette sig op og så på dem og smilede og de kunne se hans hugtænder komme tilsynd,

Mieu kiggede rundt og ganske rigtigt, her var ikke rigtig noget natur, et stille smil kom frem på hendes læber over det... hun anvendte sin magi til at danne et islag under kikers fødder så han ville vælte hvis han bevægede sig...

et lille grin kom frem på hendes læber ved tanken indtil hun så mod pigen "cat?" hviskede hun stille og smilte *snyde dem lidt og sige noget andet end sit navn* et lille nik der kunne ligne en venlig gestus men her betød at hun godkendte sit drilleri "mit navn er natasha" sagde hun og smilte stille "rart at møde jer"

Calixte lagde ikke mærke til det som den kvindelige vampyr gjorde ved Kiker's fødder. "Hyggeligt at møde dig Kiker" Sagde hun af ren høflighed og skævede roligt imod kvinden da hun hviskede, ¤Cat?¤ Gentog hun spørgende og løftede undrende det ene øjnbryn, dog lod hun det falde på plads da hun sagde sit navn. "Natasha" gentog hun med et blidt smil. Hun havde jo ikke den fjerneste anelse om , at hun løj. Hun trådte lidt til siden, vendte sig imod dem og tag blidt fat i hendes silkebløde hår, og pillede lidt ved det. Hun lod blikket glide over dem begge. Først 'Natasha' og så Kiker. Hun så imod himlen med et suk, det støvregnede stadig, og solen var der ikke til at varme hende op. Hun var klar over at hun snart skulle tilbage til skoven, så hun ikke fik det for dårligt. HUn vendte blikket imod dem igen. Dog tavs, da hun ikke vidste hvad hun skulle sige.

" ret at møde jer 2 sagde kiker. Og stod uroliget på bene og så faldt han pg lå flad på ryggen han så op og fik regen i øjnen, han gned dem for at tøre dem for vand han så på dem og lå og kigge op på himmeln. Han sukke og komme atte til at tænke på Taishan som lå og sov alene og ubeskydet der hjemme, i skoven på slotte Kiker satte sig op igen og så på dem

Mieu så på hende "så gå da et andet sted hen frk?" hun kiggede rundt og så så kiker falde
hun begyndte at grine over det rent faktisk virkede... men tilgengæld gled hun også selv da hun havde fået et islag under sine egne fødder også...
slog hovedet mod jorden,.. hun grinte endnu mere nu men stadig så det lød sødt

Calixte så først på Kiker som faldt og fik et chok da han ramte jorden, hun lagde armene over kors og tog den ene hånd til hovedt og rystede blidt på hovedt. Hun trådte lidt til siden da Natasha også faldt. "Jeg tør efterhånden ikke og lade jer blive her alene" Sagde hun med en roligt stemme og lod armene hænge ned af siderne igen. Hun kiggede skiftevis på dem og gik roligt og stabilt hen til Kiker, rakte en hånd frem imod ham, for at hjælpe ham op. Hun var klar til at hive ham op, så snart han satte sin hånd i hendes. Selv om Natasha's sødlige latter sprudlede ud af hendes mund, grinte Calixte dog ikke.

//Krea svigt <.<

Kiker tog hendes hånd og lod hende hive sig op igen. Han stod ogbøste støvet at sit tøj og sukke svaget han hade får et lille sår på kinden, da han faldt på islaget han tørte sin kind lige så stille ren igen. Han ville ikke lade dem se at han blødte en smule fra såret han hade får

Mieu stoppede med at grine til duften af hans blod... på få sekunder havde hun rejste sig og overfaldt ham så de var faldet ned at ligge på jorden.. hun sad ovenpå ham med hypnotiserede øjne og syleskarpe tænder...
"blood...." sagde hun som om hun var psykisk syg..
hun slikkede hans hals, og satte tænderne i ham

Calixte smilte roligt og trak sin hånd til sig, men da hun så blodet vendte hun straks hovedt imod Natasha, med store øjne. Men til hendes forbavelse var hun der ikke, hun kiggede tilbage på Kiker som nu lå nede på jorden, med Natasha oven på sigen. "Natasha!" Råbte hun hård, med en stemme som mindede om når en mor skulle skælde sit barn ud. Hun bukkede sig ned, tager fat om brystkassen på Natasha md sin arm og forsøgte og få hende væk. Hun havde et ben længer tilbage, for at kunne holde balancen hvis hun nu fik vristet Vampyren fri. Hun lavede en lille ræveagtig væsen.