this shouldnt be real! // Kyouga- privat//

Kyouga ventede lidt med at gå, efter hun var gået, mens et blidt grin kom fra hans egne læber. Han pillede lidt ved piercingen i sit øjnbryn, inden han begyndte at gå. Han var faktisk optaget af og følge med Alena, og betragte hende... At han ikke lagde mærke til noget andet. Langsomt med at fulgte efter denne smukke skabning, bed han sig i læben. Dog skød han undrende brynet op i panden, da han hørte hendes tanker "Hva' snakk..." Grinte han men stoppede sig selv da han hørte et skud, og vendte sig om. Smerten på Alena skar nærmest i ham, og han så med store øjne på vampyrjægern. Men hans ansigtsudtryk blev hurtig vredt, og han blottede sine tænder i en hårdfør væsen. Endnu et skud blev affyret imod ham, men han udveg smidigt og stod lidt efter bag vampyrjægern. Vampyrjægern vendte sig om og stak sin kniv ind i bækkent på Kyouga. Han gispede og gav et smertefuldt støn fra sig, men tog sig sammen til at tage fat om hovedt på vampyrjægern, og med de rystende hænder, vred han nakken om på jægern, jægerns blik blev langsomt fjernt, og da kyouga gav slip på jægern, faldt han til jorden. Han lagde hånden imod sit bækken, hvor hullet var kommet og bed smerten i sig, og skyndte sig på knæ ved Alena og ruskede meget blidt i hende "Alena?!" Kalde han med en anelse trist stemme, mens han forsat holdte på sit bækken.

Alena var bevidstløs lige indtil hun hørte hans stemme " Kyouga?" sagde hun stille idet hun rejste sig op, smerten i hendes skulder var forfærdelig, men hun havde lært at bide smerten i sig. Hun så på ham med store øjne " ÅÅH NEJ!! KYOUGA!! ER DU OKAY!?" Alena var helt ude af den da hun så han også var blevet ramt af et skud. Hun prøvede at rejse sig, men uden held og faldt til jorden igen. Hun blødte en del, men hun prøvede at miske hendes blodtab en lille smule.

Et lettet suk drog fra Kyouga da hun sagde hans navn, han ømmede stadig sit bækken og tyssede blidt på hende. "Rolig Alena, jeg er okey...Det er ikke noget" Sagde han, da hun nærmest begyndte at panikke. Han kvælte de kommende støn, og koncentrerede sig om Alena. Han knugede kort øjnene i, men lagde roligt sin arm om alena, og trak hendes til ham. Han tyssede blidt på hende igen "Rolig Alena, gør nu ikke noget dumdristigt" Sagde han roligt, men stadig med smerte i stemmen. Han var tæt på selv at panikke da Alene gjorde, men holdte sig nede på jorden. Panik havde altid smittet.

Alena så på ham og smilte blidt " SKal vi komme afsted?" sagde hun stille og grinte. Ganske vidst havde hun ondt som aldrig før, men hun kunne intet gøre endnu. Ikke før de kom hjem til hende. Der var omkring 500 meter tilbage, men de begge havde store smerter, men de skulle nok klare den. " Kyouga, du skal lige vide mine forældre er meget beskyttende, men vi tager bagvejen ind" sagde hun og kyssede ham blidt på kinden.

Kyouga tvang et lille smil frem, og svarede; "Okey... Ja. lad os det" Hans stemme var blid, varm og dog med mystik i den. Han trak roligt sin arm til sig igen, og havde forsat en hånd imod hans bækken. Dette knivstik, ville hurtig vokse sammen, eftersom at de fleste vampyre, helede unaturlig hurtigt. Han så stadig på hende da hun snakkede "Okey" Nikkede han, og smilede da hun kyssede han grin. En meget lille og kort latter undslap hans læber, selv om han havde smerter. Han rejste sig op, så rundt og ventede på at Alena ville sætte kurs, hjem til hende.

//Krea svigt.. -.- //

Alena lagde sin arm omkring ham og begyndte at gå. 20 minutter efter var de ved hendes hus, der var lys inde i stuen, hvilket kun kunne betyde at hendes forældre var hjemme. " Denne vej" sagde hun stille og gik over bag ved, hvor hendes vindue var, heldigvis var der en stige der stod lige udfor hendes vindue som de bare skulle op af. Alena gik op først og skubbede til vinduet så det åbnede og hun gik ind og ventede på Kyouga skulle komme op


// Ja me 2 //

Kyouga smilte da hun lagde sin arm om ham, og han lagde også sin om hende. Dog rundt om livet, istedet for skuldren. Da de kom til huset, trak han sin arm tilbage, og fulgte bare med hende. Han studerede lidt huset og straks blev han en anelse nedtrykt. Det var over 150 år siden at han havde et varmt og trygt sted og tage hen! Han boede i skoven, eller på et hotel, han lige kunne komme til. Ikke andet. Han sukkede indvendigt og kiggede op af stigen, som Alena kravlede op af. Han undrede sig, men kravlede også op. Da han kom så langt, svingede han sig ind af vinduet, og ramte lydløst gulvet. Han rettede sig op, og strøg lidt hår væk fra øjet, og så rundt.. "Så.. Det er her du bor?" Sprugte han en anelse dumt. Men han vidste ikk hvad han ellers skulle sige.

Alena nikkede blidt " Ja" sagde hun og grinte. Hun gik over til hendes komode og åbnede en af skufferne, der var førstehjælps ting der i. Hun bed sig let i underlæben og tog en lang pincet og stak den ind i hendes sår for at få fat i kuglen der stadig sad i hendes skulder. efter noget tid havde hun fået fat i kuglen og smed den ud af vinduet. " Kyouga du skal forbindes" sagde hun og bed sig let i underlæben, imens hun var ved at forbinde sin skulder. Det gjorde helt vildt ondt, men hun gjorde det alligevel

Altimens at Alena stod og ravede sig i armen med pincetten, kiggede Kyouga væk. Lidt efter valte han roligt at gå rundt på hendes værelse, og betragte alt nøje. Han lukkede øjnene i, da han stod foran vinduet igen. Et par tanker løb igennem hovedt, men blev næsten afbrudt da han åbnede øjnene. han vippede hånden lidt væk fra knivstikket, og så på det. Der var kun en anelse blod i kanten, eftersom vampyre ikke rigtig havde noget blod. Men han havde jo næsten lige spist, så der var lidt. et lille suk drog fra ham, da Alena igen snakkede. Ikke fordi han ikke ville snakke, men han var ikke en som behøvede særlig meget omsorg. Han rystede blidt på hovedt og svarede; "Nej tak, det.. det er okey" Forsikrede han hende om, og lænte sig lidt op af vindueskarmen.

Alena så undrende på ham. han så ud til at tænke over et eller andet, men hvad vidste hun ikke. " Kyouga er... er du okay?" sagde hun og gik op bag ham og lagde en hånd på hans skulder. Alena kunne ikke lide at han så så trist ud. Hun stillede sig helt op af ham og lagde hans arme omkring ham, uden at ramme hans bækken hvor knivstikket var

Kyouga smilede blidt til hende og nikkede kort "Ja, jeg er okey" Forsikrede han hende om... Selv om han ikke følte at alt var som det skulle være.. Men hvad skulle det mon være? Han bed sig lidt i læben, og lagde sin hånd, på hendes, som lå på hans skulder. Men eftersom at hendes hænder gled længere ned, lagde han sine hænder på hendes, men kun kort inden han vendte sig imod hende. "Bare.." Han grublede over hvad for en løgn han mon skulle stikke hende, han gad simpelhent ikke at forklare. "Bare lidt.. Forvirret" Afsluttede han langt om længe. Og dog var det kun halvt løgn. Han var jo forvirret, men ville ikke uddybe mere. Han kyssede hende blidt og venskabeligt på panden, og kiggede sig lidt over skuldren, og ud af vinduet.

Alena løftede sit ene øjenbryn "det ser ikke sådan ud" sagde hun stille og gik væk fra ham. Hun kunne godt se der var et eller andet i vejen, men hun vidste ikke rigtigt hvad det var, det var derfor hun sagde det som hun gjorde. "Forvirret over hvad Kyouga?" spurgte Alena og så underligt på ham, hvad var der at være forvirret over? Ikke noget så vidt hun vidste

Roligt begyndte en hurtig prikken, i tre stribe hen af Kyouga's overarm. Han rynkede brynene lidt, og slog blikket hen på armen. Til hans store overraskelse-og bestemt ikk en god af slagsen- var der kommet tre, syregrønne rifter frem. Han gispede forfærdet, og tog blikket på Alena. ¤Forhelved!¤ Mumlede han vredt, frustreret, og forsøgte så at mase sig ud igennem vinduet igen. Han vidste godt hvad der ville komme nu... Den vampyr som havde forvandlet ham, ville overtage hans krop, som han havde gjort en gang før. Han var tæt på at ryge ud af vinduet, pga. hans høje fart, men nåede lige at gribe fat i karmen. "Jeg..Jeg er nød til at gå¤ HAlvmumlede han anstreng og fik tilsidst kæmpet sig ud af vinduet. Han holdte på sin arm, men den syregrønne farve, skinnede stadig igennem. Da han fik ramt jorden, begyndte han at løbe væk... Dog ikke i det normale vampyr tempo, men i et helt normalt menneske tempo... Han måtte væk.. ihvertfald væk fra Alena, eftersom han vidste at Jaaku-vampyren der bed ham- ikke var en god en af slagsen.. Og han ville bestemt ikke udsætte Alena , for Jaaku's grusomheder.

Alena så underligt på ham " Kyouga hvad sker der?" spurgte hun lidt bange da hun så han prøvede at komme ud af vinduet * må gå? jamen hvad har jeg gjort?* tænkte hun, var det overhovedet hendes skyld at han skulle afsted? Alena så efter han da han landede på jorden og begyndte at løbe væk fra hendes hus. Hun vidste ikke om hun skulle følge efter, men hun undlød at gøre det " hvad var det på hans arm?" spurgte hun sig selv op til flere gange, da det umuligt kunne være hendes værk

Efterhånden som han var kommet et stykke væk, stoppede han op, og borrede sine negle i et træ. Han havde det dårligt med at skulle forlade Alena på den måde. Han sukkede tungt og slog panden imod træet, altimens at hans tre rifter, stadig lyste syregrønt. Han gav roligt slip i træet, og fyldte sine lunger, med den kolde, fugtige luft, og kiggede tilbage, imod den retning, han kom fra. Hvorfor skulle det ske for ham?...
Langsomt strakte han sin arm ud, "Feu!" Sagde han hurtigt, og i et hurtigt tempo, opstod en gnist i hans hånd, og med et lille sus, blev det til en flamme, som formede sig som en slange. Den brændendes skind, majestætiske holdning, og den mere modige side af kyouga, var i denne 'sølle' flamme. Lidt efter begyndte den og suse rundt, og da den kom tilbage i hans hånd, døde lyset fra rifterne ud. Han lukkede hånden, itakt med et lettet suk. Enelig kunne han sagtens tage tilbage til Alena nu, men ville være på den sikre side, og blev hvor han var. Han stødte ryggen imod et træ, og hev lidt op i sin trøje, for at se på knivstikket. Det havde dog ikke gruet sig sammen, som Kyouga havde regnet med. Der var vel noget magi i den kniv, som vampyrjægern havde... Typisk... Lige nu ville han enelig ønske han kunne telekinese.. Men det kunne han desvære ikke.

Alena faldt sammen på gulvet inde på hendes værelse idet hun ikke længere kunne se Kyouga. Hun var knust, var det mon hendes skyld at han flygtede? Næppe. Alena sprang ud af vinduet og fulgte den vej som Kyouga gik, men var det de rigtige sving hun tog? Hun stødte på en flok drenge der nærmest sugede næringen ud af hende " Hvad så smukke?" råbte de efter hende, men Alena havde lært at ignorere det og gik bare videre. En af drengene skubbede til hende så hun var ved at falde " Hvad fanden har du gang i din nar!" råbte Alena og skubbede til ham, men det fandt de andre 4 sig ikke i og gik over for at hjælpe sin ven " Smukke har du ikke lært at vi mænd er det stærke køn?" sagde de koldt idet der var en der greb fat i hendes arm. Alena var bange, de var alle sammen vampyrer om det var sådan nogle der ville bide hende eller voldtage hende ville hun nok snart finde ud af.