The quiet playground in the dark //Kyouga-Privat//

Sted ~ den mørke Legepladsen
Tid ~ 23.35
Vejr ~ lunkent i forhold til tiden, en stille vind, klar himel med både måne og stjerner på
Omgivelser ~ Ingen. Det hele er øde inde på legepladsen, men ude på gaden gård nogle mennesker, vampyre o.s.v
påklædning ~ Et par stramme-sorte-lårkorte shorts, en stram sort og rød t-shirt, en hættetræje der er sort og mørke grå, halvskæde der sider helt tæt til halsen.

Mange trin lød ude på den åbne gade. Grinene startede og menneskerne kom til syne. Som sædvanligt med øl i hånden. De var også fulde. Drengen der sad i mørket inde på den store og mørke legeplads kiggede på dem. De blodrøde øjne lyste i mørket og det ville skabe frygt i de ynkelige mennesker, hvis de så det. Drengen hed Night. Det passede meget godt med at han mest vcar ude om natten, hvorfor han var det? Fordi der var der ro. Alle de mange mennesker der var om dagen, den larm de lavede, den folkemænge. Nej tak. Night ville heller ud om natten, hvor luften var kold, menneskerne få, og nogle steder meget rolige. Idag eller i nat havde Night ikke set andet end fulde mennekser der gik hjem fra fest. åndsvagtt var alt der røg igennem hans hovede når han så dem.
De knirkende gynger svningede frem og tilbage når blæsten begyndte at komme igen. De svage og tynde træer stod og vippede frem og tilbage ligesom gyngerne når blæsten var der, hvor de tykke og store træer ikke rørte å sig. Kun bladene på træerne bevægede sig på de store træer og de raslede, hver gang. Den forsvandt og kom igen og forsvandt og kom igen hele tiden. Blæstens kulde i denne lunkne aften var perfekt. Det var lige, hvad man trengte til. Night stod helt ovre ved busken for at studere dem der gik forbi. Det der fasinerede ham var, hvor dumme mennesker nogle gange var. Ikke bokstveligt, men de unne ikke engang mærke eller se når faren lurede omkring dem. Når vampyrene kom. Night vente hovedet om og så gyngerne der stadig bevægede sig og knirkede også selvom vinden var stoppet igen. Night havde en hætte over hovedet så man ikke kunne se hans ansigt. Han vente hele kroppen nu og begyndte at gå over imod gyngerne, hvorefter han satte sig. Gryset larmede under hans føder når de ramte det. Det larmede mere end gyngerne, men det var jo fordi hele hans vægt blev lagt i det, hvor vinden kun skubbede blidt til gyngerne.

Hen af fortorvet på gaden, gik Kyouga. Lygtepælene lyste ham til tider op, når han gik imellem dem. Ellers gik han i det buldre mørke. Det farlige mørke. Hrpf, fri mig dog fra den menneske snak. Mørket var nok noget af det mest beroligende Kyouga kendte til. Det var nemmere og finde føde, nemmere at gøre de forskellige ting. Langsomt med at han lukkede fulde-mands snakken ude, nærmede han sig legepladsen, og lyden af de knirkende gynger, som vippede taktfuldt frem og tilbage i den forbipasserende vind. Indtilvidre kunne han ikke se, høre eller fornemme noget spænende på legepladsen, men det gjorde ikke noget. Man kunne vel godt sidde og lurre på de menensker og andre væsner der gik forbi. Så havde han i det mindste noget at tilbringe sin nat med. Men eftersom han kom tættere og tættere på kunne han mærke en aura. Det var tydeligt at det ikke var en menneske aura, og jo tættere han nærmede sig legepladsen, blev aura'en stærkere og lidt efter kunne han finde ud af at dette var en vampyr.
Det sædvanelige selvsikre smil, forplantede sig på hans læber og bredte sig hurtigt. Han betragtede lyden af gruset under hans fødder, og stoppede lidt op. Han løftede blikket fra jorden og kiggede rundt i mørket. Der gik ikke lang tid før han opdagede de røde øjne der skinnede i mørket. Selv blev han violette øjne, væk i mørket. Han sagde ikke noget, strøg bare hætten fra sin hættetrøje ned, og lod blikket glide imod himlen.

Night sad bare og kiggede ud på menneskerne. Han kunne ikke rigtigt se noet mere da han nu sad ned og et stykke væk fra der han stod hanne før, men han kunne høre dem og skimte dem igennem buskens huller. Night mærkede ikke nget omkring sig andet end mennekser i noget tid. Et suk kom frem fra hans fyldige læber. Hans blik var på jorden, mend a den ikke var spændende mere rykkede han det op ad og over på himlen. Stjernerne og månen på den helt klare himel berolignede ham. Det var nogle af de få ting der berolignde ham. Der var også lyden af havet, at se på vandet, at tegner også at klatre. Han elskede at klatre helt op i toppen af gigantiske træer også bare side der og kigge ud over det hele. Men de ting gjorde han for det meste kun om natten. At side oppe i et træ og kigge ud over hoisonten, fantastisk. Især, hvis stjernerne og månen var fremme. Som idag. Idag ville være en god dag at side oppe i det træ.
Et smil plantede sig nu på hans ansigt inden han igen rykkede blikket nedad. Nu sad han bare og kiggede ud på menneskerne og hans blik var blevet koldt og ikke venligt overhovedet, men hans aura var venlig, sød, kærlig, drillende o.s.v. Den var alt, som Night var. Sjovt nok. Night kunne ligepludseligt ,ærke en ny aura, som blev stærkere og stærkere. Det betød sikkert at den der havde aura'en kom tættere og tættere på. *vampyr* tænkte han og smilte stille. Endnu en vampyr. Dette kunne blive sjovt, men det kunne også blive kedeligt. Det kom an på om de møtte hinanden eller om denne vampyr bare var på jagt. Night havde ikke selv jaget nogle i 3-4 dage. Han var aldrig sulten. Det var så også forklaringen på hans vægt. 39 kg. Ikke meget af en der var 1,70 og som skulle veje 70 kg. Den gang han var menneske fik han afvide af lægerne han kom hos hele tiden at man skulle veje det samme, som man var høj altså, hvis man var 1,80 skulle man veje 80 kg og, hvis man var 1,63 skulle man veje 63 kg. Night havde altis været ret ligeglad med det. Og nu, hvor ham jo var død så var det jo 100% ligemeget. Night hørte en lyd ovre ved 'porten' til legepladsen og så en skikkelse da han kiggede derhen. Det var vampyren, som ham selv. Han kiggede på ham. Night studerede ham grundigt da han tog hætten af og kiggede imod himlen. Smilet kom på hans læber igen, men blikket var imod mennekserne på gaden. Nu kunne det være at der ville se noget spændende. Det kunne man håbe.

Imens kyouga roligt at lokalisere denne vampyr, betragtede han dog også aura'en. Den virkede ikke ond. Nej tværtimod, virkede som en venlig en af racen. Faktisk... lidt som ham selv i ny og næ. Han kunne være noget så venlig, og skåne andre væsner imod hans vilje. Den koldblodige morder, og den charmernde fyr. 1-2-3. Han kunne skifte bare lii' sårn. Det var dog ikke noget han helt selv kunne styre, li'som mange ikke kunne styrre deres tørst. Meen normalt var han den charmernde, og idag...Eller inat, var ingen undtagelse. Han indåndede lugtene, og..
Der! Der fik han lokaliseret vampyren. Ikke en 'gammel' vampyr, ganske ung, og... af hankønnet. Dette kunne nemt gå hen og blive sjovt. Han vendte sig imod vampyr med det forsatte smil på læberne. "Oh... Hvad sidder du her for?" Sprugte han med en varm stemme og gik roligt tættere på. Lyden af grustet der gav efter, under ham, beroligede ham. Stemmerne ude på gaden forstyrrede ham ikke. Ikke det mindste, han ´havde lukket det ude. Iøvrigt, så ville byen dø hen om ikke så utrolig lang tid. Så kunne natten endelig blive stille. Han stoppede ca. en meter fra den anden vampyr, mens hans blik veg over ham. Han lagde dog ikke skjul på det, men han ville heller ikke virke som en ubehagelig type, selv om han jo til tider var det.

//Ja sorry, men jeg skriver altsååh ikke liii' så lange beskeder som Du xD//

Night sad med spidserne af sko'erne nede i jorden og gyngede lidt frem og tilbage. En meget rolig bevægelse. Endeligt kunne man ikke høre den flok der var der tideligere, men nu var der andre, mere stille folk. Folk der havde været på date eller sådan noget. Voksne mennekser og ikke teenager der larmede. Det var det der var godt ved voksne. De ved, hvad de selv ville høre på og er derfor ret stille, selvfølgelig snakker de, men lavt iforhold til de andre. Night lagde nu koncentrationen over på vampyren igen. Han kunne sagtens se ham med hans natte syn. Han så ud til at være stærkere end ham og højere. Han så ikke ud til at være flere hundrede år, men måske var han ældre end ham i vampyr år? Night havde kun været vampyr i et år. Meget lidt, men alle starter jo for bunden på et eller andet tidspunkt, så der var jo intet galt i det. Night kiggede op på drengen da han faktisk sagde noget til ham og gik over imod ham. "keder mig tror jeg også er der ingen mennesker her" sagde han varmt og venligt, men stadig lidt beskyttende da han ikke vidste om han skulle stole på vampyren. Den beskyttende tone varede dog kun et par sekundter imens han talte og derefter var der kun den varme og venlige stemme tilbage. "hvad med dig?" spurgte han sødt og smitle selvom man ikke kunne se det for hætten. "hvem er du enligt?" Night så ikke ud til at genkende ham så måske kendte de ikke hinanden. Var han ny eller havde de bare ikke talt sammen før eller mødt hinanden? Night var nysgerrig over denne vampyr og det fik ham til at få en masse spørgsmål i hovedet. Som bl.a. Hvor gammel han var, hvor høj, hvad han var til altså om han var til piger, drenge eller beggedele, hvad han hed o.s.v. Det var de spørgmål der altid kom frem i Night's hovede når han møtte en ny. Ligemeget, hvilken race det var.

//det er helt ok XD startede selv med at skrive lidt i emner, emn har ret god fantasi og krea lige nu XP//

Alle de tanker som denne vampyr tænkte, overvælede Kyouga's hovede og han knugede hårdt øjnene i, og forsøgte at vige sine egne tanker væk, for at få plads til hans. Men det lykkedes ikke, han indvendigt, men holdte det drenge smil, udepå. "Hm." Sagde han bekræftende og løftede hagen lidt længere op, og lagde hovedt lidt på skrå. Han gjorde et meget lille kast med hovedt, for at kunne se ud af begge øjne, da det sorte hår, havde strøger sig foran det ene. En lille, lav latter trillede ud igennem hans let adskilte læber, af hans drastige tone skift. "Ledte efter selskab," Hans blik veg kort over himlen, men så på vampyren igen "Og straks blev udvalget mere... spænende" Sagde han med et sødt smil og tog hænderne i lommerne på hættetrøjen. "Jeg er Kyouga" Svarede han og lavede en lille fiks bevægelse med hånden, det var enelig bare en helt almindelig vane for ham, at lave en bevægelse med hånden, når han præsenterede sig. Det var dog forskelligt, hvilken han lavede. Som nu var meget normalt for Kyouga, fandt han hurtigt ud af hans navn. Det var nok ikke noget man just tænkte på, når man snakkede med andre, eller det skulle man ihvertfald ikke tro... Men det lå i ens tanker "Dit navn er Night" Sagde han med en kærlig, varm, men alligevel mystisk tone "Eller er jeg forkert på den?" Sprugte han for et sikkerrheds skyld, og rettede hovedt op igen. Dog svarede han ikke på hans tanker, han ville jo ikke skræmme Night væk... Ikke endnu ihvertfald.

Night kiggede på ham imens han stadig gyngede frem og tilbage og brugte stadig spisen af, hver fod til det. Night nikkede da han også selv gjorde det "me to" sagde han med et sødt lille grin. Det andede han sagde forstod han ikke helt "hvad mener du med at det blev mere spændende?" spurgte han og man kunne godt høre at han var lidt forvirret over det spøgsmål han havde fået. Ellers ville han jo heller ikke spærge, hvd han mente eller, hvad?
"Kyouga..." Sagde han gentagende og studerede lige navnet inden det næste spørgsmpl kom ud af hans mund. "Det lyder japansk har jeg ret?".
Night kiggede nu ret så mistenktsoim på ham "tankelæser.." sagde han stille da det vile være den eneste forklaring til at han kunne sige hans navn, med mindre at de kendte hinanden eller at han kendte en Night også kendte og de havde talt om ham, mend et var ret usandsynligt. Night smitle stille til ham "Ja du har helt ret" sagde han sødt og smilte.

//sorry kreaen røg lige der, men den skal nok komme tilbage! XD

Kyouga betragtede drengen igen, selv om det var en anelse svært på grund af hætten Night havde over hovedt. En meget lav latter slap hans læber over hans forvirrede tone. "Tjoeh.. Nu mødte jeg jo dig.. Ikke sandt?" Sagde han med et drillende smil. Selv om man ikke skulle tro det, hørte han godt efter om hans navn blev udtalt rigtigt, og i såfald gjordet det også. "Japansk jo" Bekræftede han med et lille nik imens hans læber bevægede sig. Han grinte et lille drenget grin, af hans 'konkludering' "Undskyld" Sagde han med et uskyldigt, uimodståeligt smil på læberne. "Jeg ska' nok holde mig væk fra dine tanker" Løj han. Eller enelig var det lyv, og så alligevel ikke. Ville der dukke noget ubehageligt op i hans tanker, ville han stoppe med det, men ellers ikke. Han kiggede ubeslutsomt på gyngen ved siden af Night, men valgte at lægge hovedt blidt på skrå istedet og sprøge; "Tager du ikk' lige hætten ned så jeg kan se dig?" Hans stemme var blid og kærlig, men forsat drenget, og lettere kæk.

//Sorry oo fik også lige krea svigt x_x//

Night nikkede stille, men var stadig lidt forvirret over det. Han valgte at lade det ligge og finde ud af det senere eller sådan noget. Night vidste ikke om han skulle sige noget eller lade vær så han lod vær og ventede på at han svarede på nogle af de andre ting han havde spurgt om. "Jeg elsker japansk" sagde han med en meget glad stemme. "er selv fra japan" tilføjede han så. "er du også fra japan siden du har et japansk navn"
Night trak dog på skuldrene bag efter da han sagde undskyld "hvorfor undskylder du?" Han havde ikke noget imod at folk grinte at ham da han avr vantild et. De fleste grinte af ham over hans tøj og udseende så det var normalt og når han kunne høre at det var på en god måde sp gjorde det ham overhovedet ikke noget. Night kiggede stadig opad på Kyouga for ellers kunne hn ike se ham for hætten. "ja, ja sikkert" sagde han drillende og vidste godt at han ikke helt mente det han sgade. Endnu et grin kom fra ham. Kyouga var nu en spøjs en.
Da han spurgte han om hætten tænkte han lidt og nikkede så. "jo self" sagde han og tog hænderne op til hætten og tog fat. Langsom hev han den ned. Noget sort hår kom til syne.
Hovedet blev løftet opad og de blodrøde øjne var nu mere tydelige end før. Han havde et meget kønt drengeanigt. Nogle gange kunne det godt være lidt piget. Han smilte stort og sødt til ham. Nu kunne man også se de lidt røde kinder også selvfølgelig hans halskæde/halsbånd. Han smilte stort stadig og grinte sødt til ham.

//skal lige smutte da jeg skal købe noget mad (er ikke sulten, men for at vide at jeg skal) XD svare når jeg er tilbage XP

Kyouga smilte bredt, hvis han ikke havde opdaget aura'en fra Night, havde han nu troet at han var et helt normalt menneske, "Ja. Jeg kommer fra Sendai" Svarede han roligt, men det forsatte smil på læberne. "Hvor henne af kommer du så fra?" Spurgte han venligt, men på en lidt sjov måde. Hans tanker faldt lidt på dengang han boede fra Sendai. Selv lignede han ikke en som kom fra Japan, men nu var hans far heller ikke Japaner. Men da han tanker løb hen på da han blev bidt, skød han nærmest tanken væk. For han kunne kun huske små glimt fra det. Men det gav ingen mening over hovedt.
kyouga fugtede kort sin læber "Du lyder ikke helt tiltroisk til mig" Han havde et lille grin i stemmen, og langsomt begvægede han sig til den anden gynge, og satte sig blidt ned. Spredte sine ben lidt, og satte fødder godt i gruset for ikke og begynde at gynge. Han albuer hvilede imod hans knæ og han vendte hovedt imod Night igen.
Han betragtede hans ansigt helt denne gang. Godt nok var Kyouga ikke homoseksuel, men derfor ville han stadig mene at Night ikke var en grim dreng. Han havde et par pigede træk men smilede bare af det. Kyouga gengældte hans grin og smil. Dog mere neutralt, og drenget idet.

//'kay n_n

Night kigged epå ham med ert smil og tænkte sig så om "hvor ligger det?" spurgte han da han lige skulle have et billede af det. "lidt uden for tokyo" sagde han med et smil. Det var hans forældre der boede i japan og hans besteforældre, han boede tæt her på. Eller i nærheden kunne man også sige. "min mor bor i et rigmandskvater og det gør min far også, men de er skilt og sådan" sagde han med et smil. Selvom han var vampyr havde han et ret godt forhold til sien forældre. Hans far vidste ikke noget endnu da han ikke havde set ham. Faktisk brød Night sig ikke rigtigt om hans far, hans mor's kæreste var mere, som en far for ham end hans dna far.
Night var homoseksuel eller gay fortrak han at blive kaldt og sige. Han havde været det så længe han kunne huske, men, hvorfor havde han aldrig fundet ud af. Piger, bryster og sådan havde han bare ikke nogle interrasse i. Måske fordi hans selv var piget. Night kunne godt lide mænd /drenge der var stærkere og højere end ham, det var det han vidste. Men nu havde han jo allerede en han kunne lide så Kyouga havde ikke noget at frygte. Night kiggede på ham og smilte. "hvad er du så? altså hetro, bi eller gay?" han spurgte stille og venligt. Det var jo bare en af tingene han altid ville vide. Enligt gjorde det ingen forskel, hvad dem han møtte var det var bare en ting han gerne ville vder for bedere at 'kende' personen.

//sorry der ikke er så meget --'

Der måtte kyouga tænke lidt, han samlede læberne i en smal streg, imens han tænkte. Hvordan skulle han forklare det? Men da Night sagde det med Tokyo, kom svaret for ham "Ca. 366 km. fra Tokyo" Svarede han med et smil. Han havde altid husket det, men hvorfor vidste han ikke "omrking 5 timers kørsel" Svarede han med et lille træk på skuldrene.
Han lyttede dog godt efter hvad Night, sagde efterfølgende. Så kunne han da få noget afvide om ham, unden at skulle rode i hans tanker. "Hm-mh" Sagde han bekræftende mens han let og blidt nikkede. Hans blik veg ned imod jorden, men så tilbage på Night igen. Det var nu et meget let navn at huske. Night. Han vippede lidt med fødderne i gruset, lidt af kedsomhed. Ikke fordi at Night var kedelig at være sammen med, men fordi han ikke helt vidste hvad han skulle give sig til. Vedrørende hans spørgsmål, vidste han dog ikke helt hvad han skulle svare og lagde ud med noget så enkelt som; "Altså.." Han tænkte sig om, men kom ikke helt til et præcist svar "Nok biseksuel" svarede han med et smil og rettede sin ryg op. "Og du?" Sprugte da han, da han genoptog sætningen.

//Syns sq der var meget xDD Mine beskeder er vildt korte i forholdet til dine :B

Night kiggede på ham og lavede store øjne da han sagde 366 km og 5 timers kørsel. "det er ret langt væk" sagde han så med et forvirrende blik og et sødt grin. Nigth grinte ikke at Kyouga, men af sin egen forvirring. Night havde et eller andet med at blive forvirret husrigt da han ikke ville misforstå ting.
Night nikkede da han kom med den der.. lyd? Nu vidste han heller ikke rigtigt, hvad han skulle sige da han ikke havde svaret på det han spurgte om. Det var altid underligt med ham. Hver gang han spurgte om noget blev han bekymret da han ikke ville have at den person han var sammen emd blev sur eller irreteret på ham. "ved du ikke hvad du selv er?" spurgte han forvirret og kiggede op på ham efter at havde kigget end i jorden i noget tid. "du lyder udsikker" sagde han så, så Kyouga nemmere ville forstå, hvad han mente med spørgsmålet. Night smitle stille og et lille 'tsk' lyd kom fra ham. Det var ikke ondt ment eller noget faktisk vidste han ikke, hvorfor han sagde den lyd "gay" sagde han så og kiggede på ham emd et sødt smil. "kan ikke huske, hvor længe jeg har vidst det, men jeg ved at jeg er 100% gay" Night gritne sødt og smilte såp til ham.

// nårh XD Det var godt *puster lettet ud* vil helts ikke skive for lidt ^^

Kyouga fnøs grinende af Night's forvirring. Han trak lidt på skuldren igen "Ja.. Det er et pænt stykke" bekræftede han og gjorde et kort kast med hovedt igen. Grunden til kyouga bare havde bekræftet Night, var fordi hun enelig ikke vidste hvad han skulle svare ham, på det han sagde med at sine forældre var skilt. Han ville jo ikke ende med at såre ham eller noget. Bestemt ikke. Både fordi han ikke var en person som kunne lidt at have at folk var sure på ham, men dels også' pga. han ikke ville vandre videre ned af kedsomhedens vej. Han pillede lidt ved sin piercing i øjnbrynet og tænkte godt inden han svarede. "Altså..." Han kiggede lidt rundt om dem inden han svarede. "Nej" Kort og kontakt. Et dirkte svar. Hans blik kom tilbage på Night. "Gay" Gentog han med et lille grin , han ikke kunne holde inde. han kløede lidt på din næse. "Plejer de fleste homoseksuelle ikke og blive kaldt bøsser istedet for gay?" Spurgte han med et forsat lille grin. Grinet var ikke ment på nogen ondt måde. Han kunne bare ikk holde det inde. Han rystede blidt på hovedt og fugtede sine kolde læber. Han var ikke 'skræmt' over Night's svar, hvis han nu prøvede på noget han ikke ville have, kunne han sagtens sige fra.

//Du må altså godt sige hvis jeg skriver for lidt xD

Night nikkede og smilte igen til ham. Night havde også et eller andet med at smile. Han gjorde det hele tiden. Det var en del af hans personlighed, selvom han avde så mange problemer så smilte han til andre og så glad ud. Mest fordi han ikke ville ahve at de bekymrede sig om ham, der er jo andet der er vigtigere end det, plagede han at sige når folk begyndte at bekymre sig. Et nik kom igen "har du aldrig været forelsket?" spurgte han så da det var den eneste grund han kunne se til at han ikek vidste, hvad han var til.
"syndes gay er bedere" grinte han sødt og smilte til ham. "kan bedere lide den engelske fortegnelse" sagde han så. Bøsse var ike lige hans ord han ville hellere kaldes gay. Han sydnes selv at det lød bedere også var det kortere..

//sorry krea'en døde igen --' ; og det er ok det du skriver du bestemmer selv, hvor meget du vil skrive XD

Kyouga vippede lidt med foden, faktisk en anelse usikkert ned i gruset, men holdte sig stille på gyngen. Enelig følte han det lidt... akavet- at sidde og snakke med en nærmest fremmed, om sin seksualtit, men han ville ikke skifte emne. Dels fordi han ikke vidste hvad de ellers skulle snakke om, og så vile talen sikkert ryge tilbage på emnet. Som sædvanelig mærkede han kriblen i fingerne, om at rør vedkommende som han snakkede med. Dog holdte han sine fingre tilbage, ved og knytte hænderne ind i hinanden. Han tænkte kort over spørgsmålet, men svarede så; "Næ...Faktisk ikke" Sandt nok. Det virkede nok ret usandsyneligt, man det havde han faktisk aldrig. Selv om han blev lidt usikker om seksualitets-snakken, så grinte han alligevel lidt. Det lød nu sjovt. "Javel ja, det skal jeg nok huske på" Smågrinte han drenget og vendte blikket helt imod Night, efter han havde kigget imod gruset.

//Teheh xD//

Night smilte stort til ham. Han forstod godt at det var underlit at han ville blive kaldt gay isteden for bøsse, men han syndes det lød bedere til ham.
Night kendte det godt. Det med aldrig havde været forelsket. Det varede længe inden han fand sin første kæreste også efter et skænderri gik de fra hinanden. Men nu havde han fundet en ny han kunne li. De så bare ikke hinanden så meget og de var ikke noget endnu ikke andet end venner. Den dag de mødtes var den dag de kyssede. Præcis samme dag. Så de kendte ikke hinanden endnu, men Night havde altid håb, faktisk var det, det eneste han havde. Night syndes Kyouga var sød og ville gerne være vildt gode venner, hvis han gad. Night havde ikke nogle bedste ven eller bedsate veninde endnu, men måske kunne kyouga og Night blive det?
Night kiggede op på ham og smilte "bare sig, hvis jeg spørger for emget eller, hvis jeg er irreterende, ok? " Han kendte godt det med at folk spurgte for meget, eller? Det var faktisk mest ham der spurgte om noget når han var sammen eller mødte nogle. Men når den anden ikke sgade noget var han jo nød til det.

//XD

Mens en lille stilhed lå over dem, tænkte Kyouga sig godt om... Før han blev vampyr var der en som han syntes godt om... Hun gik i hans klasse, og de var meget sammen, problemet var bare at de kun var 11-12 år gamle. Og om han så fandt hende igen, ville hun være død for længe siden. Hans alder havde jo rundet det 100 for lang tid siden. Han sad dog i disse dybe tanker, og grublede lidt. Da han skulle til at tænke om der enelig havde været nogle drenge, afbrød Night hans tanker, og da det skete, vendte han blikket imod ham.
Night virkede nu meget sød, ikke som en der bare var kedelig og være sammen med, havde altid nogle spørgsmål... Eller hva' det bare hvad Kyouga følte? Tja, godt spørgsmål. Et lille grin var til at høre i hans stemme da han snakkede, "Tja, det gør du nu ikke, men jeg skal nok huske det" Svarede han med et halvkækt, men alligevel sædvanelige charmernde smil. Dog var det charmernde smil, ubevidst. Selv var Kyouga ikke den der spurgte for meget, eftersom at han fandt de oplysninger han skulle bruge, ved hjælp af tanker.

Night smilte til ham. Hasn kunne godt høre at han var en kæk en og prøvede at være smart, men det var nu sødt til ham at være sådan. Det fik ham ikke til at virke sej mere sød.
Night kunne ikke lide stilheden der havde været før så han var glad for at Kyouga havde sagt noget. Stilhed var ikke en god ting når man var to og lige havde mødt hinanden, faktisk var stilhed overhovedet ikke godt når man var to. Så burde man jo spørge og tale om en masse.
Night resjte sig op og stod næsten lige foran Kyouga. Nu kunne man se de lårkorte shorts han havde på da de var meget tydelide når han stod. Night rakte hpnden ud til ham "Kom" sagde han smilende og glad. Han ville gerne over på noget andet her poå legepladsen. Gyngerne var kedelige nu.

//sorry at der ikke står så meget --'//

Kyouga ømmede sig næsten hver gang der kom en stilhed, ligemeget om den var kortvarig, eller langvarig. Han kiggede på Night, men ikke kun hans ansigt som han havde gjort før, denne gang løb blikket længere ned, og faktisk hele vejen, ned til tæerne. Han pillede en anelse fraværende ved metalstykket(lynlåsen) med sin hånd. Hans smil falmede roligt, men det var der stadig. Han blik lå nu i gruset imod hans fod roligt kørte rundt. Han skulle selv til at rejse sig, men Night kom ham i forvejen. Rent held? I guess. Han fulgte ham med blikket, og hans smil voksede igen. Dog ikke til noget overdrevet niveau. Han så kort tænkende ud, men lagde så sin hånd i Nights, og rejste sig op. Han var ikke ligefrem et 'legebarn' Han var jo over de 100 år, og en 'gammel' mand. Men alligevel ville han følge med Night..

//Krea svigt D:! Sorry o_o//

Night smitel da hans hånd ramte hans og hurtigt begyndte han at gå over imod nogle jern ting man kunne svinge sig i og dreje rundt så man hang på hovedet. Night havde altid elsket sådan nogle og Night var det man kaldte et 'legebarn' han elskede det. Night gav slip på Kyouga's hånd og begydnte at løbe for at skyndte sig at tage den højeste af dem. Hurtigt kom han op og asd nu deroppe og grinte ned til Kyouga "haha" sagde han drillende og rakte tunge på at drillende måde. Hans blik var sødt og hamløst hele tiden.

//det ok og sorry mit krea døde også --' O.O

Kyoug fulgte med, og smågrinte da Night løb 'væk fra ham' og hen til de dersens jern tingting(Tehe xD). Selv gik han roligt imod dem. Da han kom hen til dem, hang Nights hovde kun lidt under hans "Du er vidst lidt af et legebarn, hva?" Sagde han drillende og kildede ham kort på halsen. Enelig fordi han stadig havde trangen til at 'røre' ved ham. Nights 'haha' gav genlyd i Kyouga's hovde. Det lød simpelhent så sødt, han grinte blidt ved tanken. Hans hænder lagde sig roligt tilbage i lommerne , altimens han trådte et skridt tilbage og kiggede lidt rundt om dem. Naarh.. Han skulle nok ikke nyde noget leg, her på legepladsen. Det var sjældent at han gav efter og legede, når der var andre der gjorde det.

//Krea svigt stadig T_T //

Night nikkede hurtigt da han sagde ar han var et legebarn eller noget lignende og smilte stort. "Kyouga kom her hen" sagde han nuttet og smitle imens han rakte hænderne ud efter ham så han sad oppe på en jern tingest uden at holde fast i noget. Han grinte sødt til ham og smilte mere end før, hvis det var muligt.

//krea svigt --'

Kyouga undslap en lille og lav latter, som langsomt blev højere. Dog stoppede han for at svare. "Hvorfor?" Sagde han drillende, men trådte alligevel tættere på Night. Han bøjede hovedt lidt tilbage for at kunne se på ham. Han lagde hovedt lidt på skrå og smilede forsat drenget. En lille latter forlod igen hans læber. Hans ansigtsudtryk... Sødt. Han rømmede sig en anelse, mens han ventede på hvad Night nu ville gøre..


//K-R-E-A SVIGT DDD:!

Night kiggede på ham og smilte glad til ham. Stille tog han hænderne op til hans hovede og op i håret for at drille og pille. Night havde også et eller adet med at pille ved ting. Derefter kiggede han drillende på ham og lod sig falde ned på ham, men Night var så læt at der ingen skade skete. Han havde lyst til at drille og havde lydt til krammere og sådan noget.


//ikke godt --'