A quiet evening on the playground

Tid:: 21:23
Stedet:: Legepladsen.
Vejret:: mørkt og med en vind der bider som bare en i fanden så koldt det er.
Omgivelser:: Der er en masse ting som der skal være på en lege plads, ud over er der næsten ingen levende væsner på legepladsen ud over Grace.
Påklædning:: En sort tynd jakke, en hvid top. Sorte jeans, og et par slidte tennissko.

Dette emne er lavt til Grin.

Den bidende vind var virkelig slem hvilket Grace hurtig havde fundet ud af, et suk gled ud af hendes læber mens hun lynede sin lynlås op dog kunne jakken ikke lige frem holde på den bidende kulde. Hun havde gået i noget tid ind til hun nåede legepladsen, dog standsede hun op midt i mørket der brændte dog nogle gade lys som man lige kunne se lidt af tingene. En gynge det var flere år siden hun faktisk havde gynget på en gynge, dog havde hun lysten til at sætte sig hen mod gyngen også sætte sig på den og gynge igen. Hendes ben bevægede sig roligt hen mod den ene gynge, hun fik grebet fat om snorene der hang den op hvor efter hun satte sig ned på den. Nu skulle hun bare svinge sin ben frem og tilbage, det kildede lidt i hendes mave mens hun svingede i luften dog gik der ikke lang tid før hun valgte at standse sin gynge tur. Det var vældig lang tid siden hun havde gynge.. En irriterende kilde kunne mærkes i hendes ene næsebord der var vel ikke et nys på vej? Det ville være så træls, men igen efter to sekunder nyste hun et nys der faktisk var temmelig høj.

,,Fandens jeg må da ikke håbe at jeg er ved at være syg" kom det mumlende fra Grace mens hun pillede ved en af de mange blonde hårtotter, håret hang løst som det altid gjorde, faktisk havde hun før overvejet at få det klippet da det mere eller mindre nåede hende til ryggen. Men problemet var bare hun havde ikke lige frem de penge til at få det klippe, de få penge hun havde brugte hun alligevel på mad så hun fik noget. Og en sjælden gang hvis hun da var tvunget til det, måtte hun gå til hendes onkel for at få penge eller bare mad, et suk gled ud af hendes mund hvor efter hun skubbede den ene fod i jorden hvor efter hun fik gyngen i bevægelse igen. Efter noget tids stilhed mens hun gyngede var hun faktisk begyndt at nynne, hvad hun nynnede anede hun ikke faktisk var det bare noget hun nynnede så der ikke skulle være så forfærdelig stille.

Det var egentlig imponerende, at der stadig kom mennesker til denne legeplads. Grin havde personligt besudlet den, æret den, traumatiseret dens elskere med utallige lemmer, blodudgydelser og aftensnacks. Og det så stadig ud til at tiltrække enkelte naive persona'er til stedet, med en nærmest usynlig, venlig facade af falsk tryghed.
Han sad bag en busk, og stirrede på pigen, der udnyttede sig af et af hans favorit-sovesteder. Gyngen. Han plejede dog bare at ligge nedenunder, så små børn om morgenen ville løbe tudende væk og fortælle deres mor om det skræmmende ansigt begravet halvt i sandet. Og hver gang ville han være forsvundet, vækket af deres gråd, og klar til at fnise, når børnenes mødre ville forsikre dem om det komplet modsatte af sandheden; at det var i sikkerhed for alt ondt.

Han bevægede sig lydløst hen bag ved hendes gynge, langt nok væk til ikke at blive ramt, og ventede på det helt rigtige øjeblik... Et sving.. To sving.. Tre sving.. Fire sving..

Han sprang frem, da hun var nærmest, og lagde begge hænder stramt om hendes hals, for at rykke hende bagud med en modbydelig styrke, så hun uden tvivl ville styrte ned i jorden med et grumt bump. Han tog et skridt tilbage, begyndte at fnise af hvor latterlig hun så ud, trak sit ene ben hurtigt baglæns.. Og lod et velrettet spark føre skosnuden ind i pigens ene ribben med et gustent knas, der ville kunne høres langt væk fra. Og få de rette maver til at sende indhold tilbage.

"Hahahahahaha!"

Endelig trådte han lidt væk, tog sig til maven og fortsatte sin latterparade, imens et par tårer kørte ned af hans blege kinder. Og ikke af skyld, men fordi det begyndte at gøre nas i lungerne at le så hårdt, og især så længe.

Stilheden havde været i et godt stykke tid nu, hvilket bestemt var dejligt. Grace var virkelig faldet i sine egne tanker så hun ville næsten ikke lægge mærke til at der kom nogen når hun gyngede, og samtidig sad i sine egne tanker hendes smil var en tynd streg lige nu. Hun kunne ikke smile til nogen der ikke var der, men igen det kunne man godt men Grace ville heller smile til en hun kunne se. Efter et par sving lukkede der nogle stærke hænder omkring hendes hals,, Hvad fanden?" Kom det højt fra Grace hvor efter hun gav slip på gyngen hvor efter hun røg bag ud med sådan en kraft at hun landede på ryggen, ,,for fanden" kom det bandende fra hende hvem fanden ud over hende selv var her.

Hun nåede lige at kigge op på personen som tog et skridt tilbage trak det ene ben tilbage hvor ellers personens ben og sko ramte ind i Grace ene side, var det ikke som om man kunne høre noget brække? En smerte kom der i hvert fald som fik Grace til at tage sig til sin ene side med den ene hånd, mens hun ellers kæmpede sig op og sidde med den anden. ,,Hvem fuck er du og hvad fanden bilder du dig egentligt ind" kom det nærmest rasende fra Grace mens hun styrrede op på personen, mon hun havde brækket et ribben? Det føltes i hvert fald sådan, hun anede ikke rigtig om hun skulle forsøge at komme op og stå men hun måtte jo give det et forsøg. Dog hvis den fremmede ikke lavede flere numre, kunne hun måske få fred til at ømme sig.

Hun betragtede ham irriterende mest fordi han grinte, dette her var der da ikke noget at grine over.

Han begyndte, nærmest på en helt flabet måde, at danse rundt om pigen og nynne på en lidt for lalleglad facon. Da hun talte ondt til ham, fnes Grin bare lidt, satte sig på hendes mave med et lille smil, der kun bredte sig yderligere hen imod kinderne.. Og fandt sin kniv frem fra bukselommen.
Hans knæ lå halvt begravet i jorden, sammen med benene, imens han tog fat i hendes ene arm - for at skære den op fra albuen og hele vejen ned til håndfladen. Hvilket nok ville få tøsen til at skrige.

Da Grin ikke bare var en fuldvoksen, veltrænet mand men også havde varulvens blod i sin krop, der gav et ekstra boost af fysisk styrke, ville det ikke være særlig svært for ham at holde hende nede. Men han var så optaget af sit værk med hendes ene hånd, at han ikke ville lægge mærke til modstand fra den anden - eller måske endda hvis hun satte sig for at bide sig fast.
Men inden han fortsatte, da det lange snit i huden var færdigt, kiggede han muntert på hende og lod til at ville besvare hendes spørgsmål. Igen, med en lidt for glad tone, i sit dybe dog hæse stemmeleje.

"Tys Tys lille lamselår. Ulven her er ved at tilberede dig et lækkert måltid. Så hav nu nogle gode manere, og lad mig snitte færdig!"

Og så knaldede han den skadede arm af hendes ned i jorden, brugte sin anden hånd til at flytte huden til den ene side... Og stak knivens spids ned igennem, så det var spiddet ned i jorden - med huden imod bunden og det tynde lag kød pegende op imod himlen.
Og så en spinkel, tung latter af fryd, der gennemborede luften.

Var han sindsyg eller hvad? Han dansede jo nærmest dum og det hele hun var faktisk temmelig irriteret over at han var flabet at gå rundt om hende uden at svare hende, hun hævede det ene bryn da han fniste var det af hende han fniste? Havde hun sagt et eller andet der var morsomt. Hun fik sig et stort chok da han satte sig på hendes mave hvor efter hun var tvunget til at lægge sig ned, eftersom hun jo havde sat op på dette tidspunkt han dansede rundt. Dette her havde hendes brækkede ribben sikkert ikke særlig godt af, fuck hvor han vejede egentligt. Hun skar en grimasse da han fik fundet en kniv frem fra sin lomme.

Selv om han sad oven på hende forsøgte hun alligevel om hun ikke kunne sprælle med sine ben som da stadig lå frie, hun fik dem til at sprælle og hvis hun bare sprællede lidt mere kunne hun måske ramme ham men det havde sikkert ikke nogen særlig god effekt på ham. Hun bed sig i læben da han tog fat i hendes hånd fra albuen og ned satte han kniven ind hvilket virkelig gav hende et chok som fik hende til at skrige. Normalt skreg hun aldrig men igen der var heller ikke andre tosser som havde gjort sådan noget før mod hende.

Hendes ene arm som han ikke holdte løfte hun, hvor efter hun forsøgte på at gribe fat i hans håndled som holdte kniven men han var med garanti stærkere end hende, hun bed sig stadig i læben for at holde smerten inden. Dog blev hun stille i de få minutter hvor han forklarede hvad han var i færd med.

,,Svin slip mig" kom det irriteret fra hende mens hun endnu en gang sprællede med sine ben for bare at se om det kunne lykkes med at komme væk, men det hun ikke havde troet var at han næsten smid hendes sårede arm fra sig på jorden hvor efter han stak kniven igennem armen hvor efter den sad fast i jorden. Hvilket udløste endnu et skrig fra hende, et par enkelte smerte tåre pressede sig på men de kom aldrig ud, ,,møg svin" kom det fra hende mens hun kiggede temmelig irriteret på ham, ja hun burde være bange hvilket hun også var lidt. Men det var vel bedst at gemme sin frygt, for i frygt hvad der næst skulle ske.