Alone in the sun light(Zane)

Tid : 11:21
sted : søen(Den smukke sø man kan bade i og er helt blå og gennemsigtig)
omgivelser : fugle sang og skoven er smuk blomstrende
vejr : varmt 19,gr og solen står højt på himlen og i skyggen er det 17 gr.
dato : irl
udseende: Jeans shorts, og en lang t-shirt løs grå,


Kajika gik for sig selv for at slumre den lidt af ved den smukke gennemsigtig blå sø, der gemte sig inde bagved skovens smukkeste fremskyndende træer der er sprunget ud, hun så sig stille rundt i det hun gik ned i knæ for at plukke nogen blomster og sukkede stille i det hun så på blomsterne og så rundt med de helt kalre is blå baby agtig øjne og strøg sit lange smukke glatte blonde hår væk fra ansigtet i det, det faldt elegant ned foran ansigtet, hun spredte sine guld vinger ud for at lufte dem og for ikke at få ondt i ryggen

Han dukkede pludselig op på den store kampesten hvor Velarian plejede at sidde og spille på sin panfløjte.
Han betragtede Kajika med et koldt smil og satte sig i skrædderstilling mens han så på hende.
"Du går i udfordrende tøj som altid, Kajika Guldhjerte" sagde han så.

kajika vendte sig elegant om og hendes hår følgede trop, hun stod der foran ham nu og så med glatte smukke læber helt spidset i et skræmt udtryk og øjnene glimtede i solens spejling i hendes øjne, Hun kunne ikke tro det*Zane! .... nej!! det Zane !!... og hvad sagde han dog om mit tøj....* hun så på ham uskyldigt mere end før efter som hun lignede en helt gudinde nu i forhold til før, hun rødmede meget over kinderne og sagde stille"Zane..... hvad.... mener du med udfordrende tøj... jeg regnede ikke med at møde nogen her og specielt ikke dig"

Han smilede.
"Jeg mener det jeg siger. Lårkort som altid... lige til at spise."
Han rejste sig op, sprang ned fra stenen og begyndtat gå langsomt hen imod hende.
"Men bare rolig. Jeg rører dig ikke. Jeg er her heller ikke for at slås."
Hans sølvfarvede øjne glimtede af fryd og forventning.

kajika over rødmede og så genert væk fra ham og rettede lidt på sit tøj i det hun så mod ham flovt og sagde"jeg..... jeg har det bare så varmt i dag og det jo med at bruge shorts når man kan og..... Og jeg ikke til at spise...." hun så på ham fast men da han hoppede ned stivnede det i hendes ryg og hun gik langsomt bagud og så genert på ham mens de blå øjne glimtede uskyldigt og ansigtet så vel som hendes krop var fejlfri og hendes elegante bevægelser blev lidt vaklende i det og uskyldige, da hun gik bagud og sagde"hvad vil du mig.... zane"

Han smilede, stoppede op og lagde armene over kors.
"Jeg vil såmen bare høre hvordan det går. Jeg hører at du er blevet forlovet!"
Hans læderbrynje gav sig lidt da han skiftede vægten fra det ene ben til det andet.
"Fortæl, fortæl!" sagde han nærmest venligt.

kajika rødmede stille i det hun så ldit væk fra ham med hovedet på skrå kiggende op mod himlen og hånden rodende i hendes hår mens hun stille ledte efter ordene i munden og så lidt fabrilsk på ham og mistroisk angående hans hentydninger og hans planer for hende. hun så lidt yderligere på ham men sagde så"jeg.... han friede til mig på vores rejse i paris og ikke nok med det så skal vi måske snart giftes han var så romantisk og jeg....." hun så stille væk og kom i tanke om Velarian og sagde"det var dejligt at endelig ha en ved sig resten af livet....." hun kiggede stille op på zane og sagde"men Zane hvad vil du.... mig"

"Jeg vil blot tale." sagde han smilende.
"Går det dig godt? Og jeg kan forstå at det går godt med dig og Zann! Fantastisk!"
Han vendte blikket mod søen og betragtede det blanke vand.
*Lad os se hvad hun vil fortælle.* tænkte han frydefuldt.

hun smilede lidt mere nu og sagde glad"ja det går fantastisk mellem mig og Zann han har endda selv lavet ringen til mig med ægte diamandter og en speciel en i midten og så sølv og mit navn inden i altså hele mit navn og vi skal snar til rom på en ferie og det bliver så fantastisk og jeg har det godt og mit arbejde køre perfekt og jeg har fået en ny engle træner fordi jeg halv engel nu takket være Zork og dig" hun smilede kært og tog stille sine vinger ind i ryggen og tænkte*Han er ude på noget....*

"Jeg er da glad for at kunne være til nytte" sagde han og bukkede for hende.
*Perfekt! Vidunderligt! VIDUNDERLIGT!!!* tænkte han fuld af fryd.
Hans plan gik som smurt!
"Du ser nu også ud til at have det godt, Kajika Guldhjerte." sagde han så.

kajika så på ham overrasket og det skar i hende da han sagde kajika guldhjerte som velarian altid kaldte hende hun så stille på ham og tænkte*hvad pønser han dog på.... hvad vil han mig han vil et eller andet udspekuleret??* hun så stille op på ham og sagde"jeg.... ja?? jeg har det vel os godt tror jeg da nok hvad med dig .... Zane?? har du det godt" hun så stille på ham og prøvede at finde ud af hvad han ville og stod med føderne nær vandet der stille bølgede smukt

"Jeg? heh.. jeg har det fantastisk... men jeg må gå nu." sagde han og kulden vendte tilbage i hans stemme.
Hans plan var fuldført. Og den var lykkedes. Nu manglede han bare at udføre den sidste del.
"Hav det godt Kajika Guldhjerte. VI mødes igen."
Han sprang afsted mod skoven.

Kajika sagde"vent ! Zane!!! var det dig der..... der dræbte! Velarian......!" hun så alvorlig ud nu men var ikke sikker på at han hørte det, hun sukkede stille og gik ned i knæ og sad der sitlle for sig selv og kiggede bedrøvet rundt mens hun prøvede at finde en grund til ikke at græde så som hun var forlovede eller at Zane ikke hvade prøvet at slå hende ihjel

//Fint emne :) Det gav stof til et endnu dybere plot, bare vent og se :D //

http://O.O Plot !! åååårh nej hvilket plot dog! O.O//