Never say never. - Cory

Sted: Di Morga - Øst :: Profondément kloarkerne.
Tid: Omkring klokken 24:00 ved midnat?
Omgivelser: Angels.
Vejr: Regnvejr udefor.. eller oppe over kloakken?
Dato: 5. september.


En skikkelse, en kvinde på de omkring 18 år havde begivet sig ned under verdenen. Eller rettere ned i kloakkerne. Hun gik hen langs en kloak, tæt hen mod en væg for at hun ikke skulle ryge i dit beskidte vand, hun var allerede nok beskidt i forvejen. Kvinden hed Angels Kirkawall. Eller faktisk vidste hun ikke hvad hendes navn var, det havde hun glemt efter al den tortur hun havde fået igennem sit liv, men udover det kunne hun godt huske sit efternavn, fordi hvis hun ikke kunne det, ville kunne ikke kunne bruge det til med at finde sin søster, som hun alligevel havde fundet. Det kunne tydeligt ses på hende at hun var fattig, samtidig med at hun også var i familie med Neon, hvis nogen havde mødt hende. Kunne de hurtigt gætte sig frem til det at der var noget som virkede bekendt ved dem ja. De var nemlig tvillinger. Hun havde en t-shirt på hvor hendes ærmer havde farven blå, men på midten af trøjen havde farven hvid. Der var en masse huler i den, lige før at hun egentlig bare kunne smide den ud også bare gå i bh. Men det ville hun ikke. Hun havde nogle sorte tætsiddende hullet bukser på, og en halskæde rundt om halsen, som hun altid havde på sig, altid. Hvor der var et vedhæng på den, et slags metal af et stykke, som hun kunne bruge til en masse ting. Det var et skarpt stykke metal. Hendes hår sad løst og det var naturligt med farverne hvid og sort. Hendes yndlings farver. Hun havde et hårbånd på, som matchede til hendes hår. Ellers havde hun også piercinger, septum, angel bites og snakebite. Hun havde sort fin make-up på omkring øjnene, længst nede på hendes ryg havde hun en tatovering, som var et hjerte fordi hun troede på kærlighed, ægte kærlighed. Hun fortsatte med at gå langs kloakken, men da hun fik øje på en rotte som kom kravlende imod hende, hvinede hun og skreg højt, imens at hun begyndte at miste balancen da hun gjorde alt for ikke at komme til at røre rotten, eller at rotten kom hen for at røre ved hende. Det resulterede i at hun væltede ned i det beskidte vand og hun begyndte at sprælle med både sine arme og ben, imens at hun prøvede på at holde sig oppe. "Argh!" råbte hun af længsel. An kunne ikke rigtig finde ud af at svømme, det har hun aldrig haft kunne finde ud af i sit liv.

En typisk dag som alle andre, var Cory sendt ned for at se på kloarkerne for at se om der var noget der skulle ordnes, noget der var gået i stykker og andre forskellige ting, det var jo en del af hans arbejde, tjekke forskellige ting i byen, finde ud af nye projekter til bygninger og hvad vidste han, han mumlede lidt da han tændte en lugte som han havde medbragt sig for at kunne finde vej rundt, så det ikke skulle ende med at han endte i den anden ende af landet, han trådte ned på den tykke beton kant som udgjorde som en gå sti i kloarkerne, og tændte lugten, man kunne nu se hans selebukser i en blålig farve, med en masse malling, og cement på, inden under den havde han en løs t-shirt så man ikke kunne se den spinkle og veltrænede krop han havde, takket være hans arbejde. De lange ben som udgjorde noget af hans 195 cm høje krop. De nødebrune øjne lod sig kigge rundt, lod sit blik flakke rundt efter hver en mindste detalje som kunne være i stykker eller ej, han undersøgte dem grundigt, ligeglad med om hans tøj blev beskidt, det var det jo allerede. Han sukkede lidt og skubbede til en rotte der blev ved med at kravle hen over hans fødder og sendte den i vandet med foden i et ublidt skub, da de provokerede ham og distraherede ham i hans arbejde, han mumlede lidt, og lod blikket glide lidt længere ud i det fjerne da han hørte nogen råbe, og rynkede brynene over det. Hvem var her nede? Det plejede der nu ikke at være, det var faktisk ret usandsynligt. Han sukkede lidt, og lod sig vade videre i den utætte undergrund som han befandt sig i. Han gik videre og længere frem til han syntes nu os at kunne hører en masse plask nogle få meter længere frem, og han kunne nu tyde en skikkelse i mørket, den fligttige og hårdhudet hånd, som havde været ude for en del hårdt arbejde lod lygten glide hen mod stedet og opdagede til sin overraskelse en pige, han slukkede hurtigt lygten og lagde den på jorden da han uden tøven lod sig gå ned i vandet og vadede hurtigt hen til pigen, han var da heldig at kunne bunde med sine arme som lige kunne være over overfladen så de ikke blev våde. Han kom hurtigt hen til pigen og fik fat i hende. “Sssh…” Sagde han i mens han gik ind til kanten med hende i armene og fik hende op på den tykke cement af gå sti. Han greb efter lygten og gav den til hende så hun kunne se noget, se at han ikke var ude på at gøre hende noget, eller hvilke tanker hun nu kunne have om ham, det kunne han jo ikke vide, vel? Et kort suk gled hen over hans læber. “Er du okay?” spurgte han så til sidst.

An fik et letter chok da noget eller noget tog fat i hende, men prøvede at slappe mere af i kroppen, da hun fik at vide at hun skulle være stille. Hun trak sine ben op til sig da hun blev sat op på den tykke cement af en gå sti. Hun slog sine arme om sig selv, imens at hun frøs en smule vandet var koldt og beskidt, som gjorde hende endnu mere beskidt end forventet. ”Ja..” mumlede hun til at hun var okay, An prøvede på at varme sig selv op, hun frøs. ”Men jeg må gå.. og se om jeg må komme på besøg det sted hvor min søster bor.. kan ikke blive her” sagde hun og rejste sig langsomt op, hun vidste ikke hvor hendes søster boede, hun vidste bare at hun boede hos en eller anden mand, hvis navn An ikke kendte. Hun kiggede hen på ham, fyren der lige havde reddet hende, ”Tak for hjælpen.. vil du vise mig vej ud..?” spurgte hun stille og hævede det ene bryn, imens at hun lagde sit hoved på skrå. ”Kan ikke huske.. hvordan jeg kom her ned” mumlede hun inden at hun så sig omkring, hun trak svagt på skulderen. Inden at hun gik hen mod væggen og stillede sig for at hun måske fik noget varme på den måde. Hun kiggede en smule afventende hen på ham.

//Undskyld at det ikke er så langt igen --'//

Han kiggede på hende med et hævet bryn da han kunne se hende nærmere. Hun mindede ham lidt om en pige han i forvejen kendte, dog havde hun ikke noget sted at være lige i øjeblikket da hun havde fået sig en hjerne rystelse eller hvad man skulle kalde det, hun havde i hvert fald været ude for nogle ting som havde givet hende nogle skader. Tankerne faldt tilbage på det der var sket for nogle dage siden, hvor han havde stødt på sine tidligere og nu døde venner som havde ligget i hans lejlighed takket være ham, han havde dræbt dem, men pågrund af at de havde truet Neon, så han var nød til at gøre noget, og det var jo hurtigt. Han mumlede lidt inden han rejste sig op og rakte hende hånden så hun kunne komme op. “Skal jeg nok…” mumlede han lidt, og tog lommelygten igen og gik nu hen vejen han var kommet fra og kløede sig kort i håret, men trak så på skuldrende over tankerne, folk kunne ligne hinanden på så mange måder at det ikke var til at tro. Et lille suk gik ud igennem hans brede og fyldige læber, han kiggede lidt rundt, imens han fortsatte videre frem mod det sted han var kommet fra, det var nu ikke så svært at finde rundt hernede i kloarkerne, der var jo blevet sat tegn rundt omkring om hvor man befandt sig og så videre. Han mumlede lidt, og savnede nu i grunden lidt USA, han havde været der mange gange, især på sine ferier og nu… savnede han det. Stop så… sagde stemmen inden i ham, og lod så tankerne drive væk da de var kommet til stiegn som førte op til jorden over dem, “Du skal bare op her…” Sagde han og gjorde tegn til at hun skulle gå først, også ville han gå efter hende, imens han tænkte over det var et besynderligt sted at være når man tænkte i betragtning af at dette var en kvinde der ledte efter sin… søster? Han kunne ikke få det til at hænge sammen på nogen måde.

An så lidt efter ham inden at hun begyndte at følge efter ham, idet at hun små løb lidt op til ham. Hun hørte at han mumlede noget, men hvad vidste hun ikke og hun overvejede en smule om hun skulle spørge ind til det. Men hun lod dog være med at tænke på det en stund, efter at han sagde at hun skulle op af stige, som de var kommet hen til der førte videre op til overfladen. Hun nikkede kort og gik forbi ham og hen til stigen, hun stillede sig op og begyndte at gå op af stigen lige så stille. Hun kiggede af og til efter ham, for at se om fyren var med, hvis navn hun endnu ikke kendte. Et skævt smil dukkede frem på hendes læber, ”Hvad lavede du egentlig her nede?” spurgte hun og fugtede sine let fyldige læber, inden at hun fortsatte længere op af stigen. Hun satte sine håndflader oppe på låget og skubbede det langsomt til den ene side så der kom lys end til dem, efter at den var helt flyttet væk til at de kunne komme op fra kloakken, kravlede hun videre op af hullet. Og trådte lidt væk efter at hun var kommet op fra kloakken, imens ventede hun tålmodigt på at fyren skulle komme op.

Manden som havde reddet kvinden der klatrede lige over ham, kiggede på de trin som han rakte ud efter for at kunne komme op til toppen af stigen, det ville sige overfladen, af jorden, isteden for neden under den, han kom op til kanten ligeefter hende, An. I et kort tag om kanten var han oppe, og trak så den friske luft ned i sine lunger som om han havde savnet den frie luft af frihed, et stille suk gled ud af hand læber inden han vente opmærksomheden mod pigen. Og svarede så i et roligt tonefald; “Jeg skulle tjekke kloaken..” Kom det kort fra ham, og lukkede kloakhullet inden han rettede sig op og strakte ud. Han kiggede kort rundt, og knækkede sine fingre som han havde vænnet sig så meget til, selvom det var rimlig usundt, men på den anden side, hvem sagde at det ikke var sundt? Da det jo fik blodbanerne til at løbe hurtigere og hvad vidste han. En lille rynke dukkede op i panden på ham, og han kiggede hen på hende og fattede stadig ikke hvordan hun kunne vælge et så underligt sted at lede efter sin søster. “Hvad hedder hun… din søster?” Spurgte han så bare for at få noget ud af samtalen så den ikke skulle dø helt hen i intetheden. Roligt trak han hende med hen imod siden af fortovet så de ikke stod i vejen for de andre mennesker på gaden som kom og gik. Imens han overvejede hvad han skulle stille op med kvinden foran ham, han burde faktisk melde hende til politiet og bede dem om at tage sig af hende, også kunne hun blive hjulpet med at få fundet sin søster, i stedet for at han skulle hjælpe hende, da han jo ikke ligefrem kendte alle på denne egn.