en dag i Sombre //cory//

T. IRL
D. IRL
O. Parkting?
V. Solskin
S. Sombre

______________________________________________-

klokken var faktisk ret mange og mørket begyndte lige så stille at ligge sig som et tæppe over den smukke park, lygterne var allerede tændt for at de skulle være rigtig opvarmede når mørket faldt tungt
en ung pige sad på en af parkens mange bænke og tegnede lige så stille det der skete omkring hende... den lille hun der legede med sin herre.
de to turdelduer der stod og kyssede henne ved træet,

Mørket var snart lagt, og solen var næsten borte, væk fra jordens overflade og havde efterladt den kold og kølig, som en legeplads til de mørke væsner i verden, som den havde gemt bag dagtimerne, dog var der nogle væsner, der vandrede rundt i dagtimerne, ligesom vampyrerne der vandrede rundt i de mørke natte tider. En mand, der kom frem ved stien som førte ind mod parken fra fortorvets gang, gik ind mod den grønne plads, hvis træer hang lidt med grenene, og det var tydeligt at kulden var ved at tage fat i deres vandbaner og havde frosset dem til, så de snart ville gå i den lange vinter hi. Fuglene så ud til at samle godt med forråd til sig, eller de af dem som ville blive i landet, og derefter rejse bort til en anden verden. Et suk kom ud fra manden som lige var trådt ind i parkens åbning, hans nødebruneøjne gik fra sted til sted, fra hver en enkelt bevægelse der blev lavet, og derefter blev de lukket, og der var mørkt for personens indre. Mens tankerne langsomt lod sig glide bort og efterlod hans sind tomt, kun nerve banerne reagerede på hans hjernes meddelser, og fik hans ben til at bevæge sig igen imens hænderne lå godt begravet i en uldtrøjes to lommer i hver sin side. Cory, var det manden hed, hans navn var uden for betydning, eller nej det var det ikke, men det var en underlig betydning det havde, hule. Hvad skulle det betyde? Hans plejemor havde en underlig tankegang omkring navne, men det var nu ikke noget at gøre ved. Han fortsatte ligefrem, hen over små sten, og grus som lå som den fremviste sti i denne park. Nogen steder var der anderledes stier, andre steder ikke, men ingen steder var jo ens så at sige. Nogle fugle fløj hen over hans hoved, munden fuld af orme, andre med grene, han vuderede nu lidt hvornår de ville tage af sted, til de der varme lande som de havde sat deres andet beboelses sted.

Xio som pigen nu hed sad og kiggede væk fra sin lille tegne blok, og så nu en ny person i denne store park.. så hvordan hans tanker fløj af sted via hans ansigtsudtryk, det var værd at tegne ned, at huske... at gemme
Hun begyndte at tegne ham af det billede hun huskede i hovedet, kiggede et par gange hen i mod ham for at huske hans udseende bedre, smilte stille for sig selv medens blyanten ramte papiret og gav små lyde fra sig, fortalte hvordan det var at tegne, stregerne hun lavede begyndte stille at forme sig til drengen der gik under navnet cory

//kan slet ikke skrive så meget som dig, bare så du ved det//