Uhm... Faret vild? //Cory//

T: IRL
O: Nothing :3
V: Overskyet ^^
S: Gyderne... :3

Angelica gik med lette, yndefulde skridt afsted. Mens hun gik, kiggede hun opmærskomt rundt. Havde hun ikke været her før? Eller... Hun var ikke sikker. Det lyse hår hang ned over hendes skuldre, og de gyldne øjne glitrede let i det svage lys der trængte igennem. Hun havde en lang, hvid ærmeløs top på, og et par halvkorte sorte shorts. Hun trippede nu mere afsted. Hun var faret vild, i de fuldstændig fremmede gader var stedet som en labyrint. Hun slog kort med hovedet for at få håret på plads. "Uhm..." Mumlede hun så tænkende, og overvejende. Hun stoppede så bræt op under en slukket gadelygte. Mure, mure og atter mure. Store, og grå. Hvordan kunne nogle overhovedet finde rundt her?

Detr var sent, og Cory var allerede på vej hjem til hans bolig i gyderne, hans hjem som lå på øverste etage ved en af gaderne der vente mod havnen. Han nynnede en sang inde i sit hoved, han kunne ikke helt huske teksten, eller titlen men who cares, det kom frem på et eller andet tidspunkt, ellers skulle han da nok finde nogen som kunne fortælle ham det. Han kiggede rundt nok mere for at få tiden til at gå. Hans overkrop var iført en gammel sort hættetrøje som havde malling rundt omkring på den, nogen store andre små, nogle røde andre grønne, det var vidt forskelligt det kom an på så meget, kom an på hvad han havde lavet på dagen af forskellige ting, på underdelen havde han ganske almindelige hvide bukser med et bælte der var udstyret med en dolk til brug i hans arbejde, og nogle linialer i baglommen samt hans pung. Over skulderen holdte hans rygsæk til som havde indholdet af en madpakke, og forskellige tegninger, og papirer over hvad han skulle lave på jobbet, og rapporter som han skulle aflægge for hvornår han var færdig og hvor langt han nu var kommet. Hans blik søgte rundt omkring og drejede af ved et hjørne hvor han til sin store overraskelse så en kvinde, eller en pige, han kunne ikke helt se det fra denne afstand, men hun så forvildet ud, som om hun havde ledt rundt efter noget i timesvis, han gik hen til hende med rolige skridt og stoppede omkring en meter eller to fra hende. “Er der sket noget, Madam?” Spurgte han med en lidt britsik accent, imens han kort betragtede det forvirrede ansigt.