Fortvivelsen lange vej//åbent emne//

S-terre's gader
O-ikke et øje og se
P-Kamp tøj som er sort både krop og ben men ingen arme
V-Lidt sol
T-13.00



Zankuji var inde i terre for at se hvad der skete derinde men det så ikke ud til at der var så meget der var ved at ske for byen så ud til at være helt stille der var ikke et øje og se nogen steder hvad mon der var sket med alle de mennesker der plejede at gå rundt inde i byen når man var nu er der helt stille og ikke nogen at se kun hvis man var heldig så man en eller anden person *hvad forgår der dog her*tænkte han og kiggede rundt med et stille alvorligt smil på sine læber og viste godt Zane stadig var i live så dum var han da heller ikke men Zane's tid kom nok hvor han ville blive besejret af en eller anden der var stærkere end ham men hvornår det var det store spørgsmål mange sikkert stilte sig selv.
Han kiggede rundt om sig selv og der var ikke nogen han havde sine to normale sværd med som sad på hans ryg også havde han et stort sværd han holdt i hånden og havde den flade side af sværdet på nakken og gik vider gennem terre's tomme gader

//er der slet ikke nogen der vil være med??//

En svag lyd kunne høres omme bag et gammelt træskur.
Frem dukkede en elver. Klædt i sit normale korte tøj som i dagens anledning var natteblåt.
Man lagde ikke rigtig mærke til hende, som hun stod i den mørkeste skygge der kunne findes på dette tidspunkt af dagen.
Kun de grønne øjne lyste op derinde fra.
Alyn havde lagt mærke til at folk altid forsvandt på dette tidspunkt af dagen. Hvilket var en god undskylding for at vandre lidt rundt i byen.
De mennesker der endelig var der flygtede så snart de så hende. Alyn syntes ellers ikke hun så særlig skræmmende ud idag.
Buen hang godt nok over hendes skulder, men det var sådanne set normalt at vandre rundt med våben lige for tiden.
Hun gled ned i ukrudtet der var vokset frem af den hårde asfalt og studerede en mælkebøtte.
Hvad skulle hun ellers lave ligenu? Solen var for skarp og hun havde set det hun ville.
De bare tæer legede lidt med en sten. Hendes ben var lidt ude i solen og skinnede underligt.
Nærmest som når solen rammer en bilrude eller noget lignende.
Da hun havde gloet sig mæt på mælebøttens gule farver, kiggede hun halvdøssigt ud på gaden. Lagde ikke rigtig mærke til noget.

Han gik vider og syns han kunne mærke en eller anden form for væsen men hvad var det en elver eller var det bare ham der ikke viste ikke hvad han skulle gøre han kom gående forbi hvor hun var og stoppede op "er der nogen her"spurgte han og kiggede rundt og der var ikke noget smil på sine læber han var mere seriøst lige for tiden og kunne ikke smil det var kun engang imellem han smilte man skulle være heldig hvis man fik ham til at smile
Han ventede på at der var en eller anden der ville svare ham på det han spurgte om "jeg ved du er der men hvor du er ved jeg ikke"sagde han og kiggede rundt for at finde den person som han syns han kunne føle der skulle være der.

Alyn rykkede lidt tættere ind i skyggerne, da den store skikkelse pludselig vidste sig.
Hun rynkede halvundrende på brynene. Hans blik gled undersøgende rundt, kunne hun se.
Var hun virkelig så godt skjult?
Havde han tænkt sig at hun skulle komme dansene ud, så han kunne se hende? Hvad nu hvis hun ville forblive skjult?
Hun så egentlig ikke nogen grund til det. Hvis hun skulle sidde og stirrer på en der tydeligvis ledte efter hende, men ikke rigtig kunne se hende kunne hun jo ligeså afslører sig selv?
Men det var egentlig underligt at han ikke kunne se hende. Så god var hun jo heller ikke til at forsvinde i skyggerne. Måske havde han brug for briller eller noget lignende?
Eller var det fordi solen stod ham lige i øjnene, når han kiggede hen mod hende. En tanke hun kunne overveje.
Hun tog en rund fin sten op. lod den vejende ligge i hånden, hvorefter hun kastede den efter ham, hvorefter den ramte hans arm, så vidt hun kunne se.
Det var ikke for at angribe ligenu. Men hun ville altså ikke springe frem og råbe hulla!
Og hun skulle ikke nyde noget af det skarpe sollys

Han kiggede ind i mørket og mærkede en sten der ramte ham på armen han kiggede bare ind og strakte den ene arm ud og en ild kugle kom frem og lyste op for ham "når der har vi dig"sagde han og kiggede på hende med et stille smil "hvad laver du inde i mørket der"sagde han og kiggede på hende og smilte ikke underligt nok han kiggede på hende og ventede på at der ville komme et svar fra hende af han havde masser af tid til at vente på at hun sagde noget til ham

Hendes ellers så store pupiller blev straks små, da lyset ramte hende. Ikke som sollys. Hun fik bare en lettere overraskelse.
"sidder og tæller" svarede hun. Ikke helt sandt, men dog heller ikke en løgn.
Og hvad ville det egentlig komme ham til gode.
Hun hoppede elegant op, og bankede de værste småsten væk fra hendes kjole.
Hun nikkede til ham, som et goddag og kiggede halvundrende på ham. Han lignede ikke ligefrem en der gik en gåtur gennem byen for fornøjelsens skyld.
"Jeg kunne så spørger dig om hvad du laver med fuld udrusting" hun skævede ned til hans sværd.
For hende var sværd for amatører, hvilket hun undlod at sige. Sværd= forvoksede nåle, der skaber alt for mange problemer. Og de kunne ikke engang sy!
Hun smilte ikke rigtig. Blev bare stående i skyggen og opseverede ham

Han kiggede på hende "fuld udrustning jeg har bare mit kamp tøj på som består af stof ingen metal"sagde han og kiggede på hende med et stille forsøg på et smil der ikke blev til noget "og mine sværd ja dem har jeg med mig hvis Zane skulle dukke op lige pludselig så ja det er derfor"sagde han og kiggede på hende og smilte ikke rigtig *hvem er det dog*tænkte han og kiggede på hende "og hvad hedder du så men jeg hedder Zankuji"sagde han og kiggede på hende

"Udrusting behøves ikke at være af metal" svarede hun. Hendes egen udrusting eller hvad man kunne kalde det, var af læder.
Hendes øjne afslørede ingen overraskelse, eller genkendelse da hun hørte denne Zanes navn blive nævnt.
Lidt måske. Men hun levede sit vilde liv ude i skoven. Uafhænging og uden nogen hersker. Derfor var hun ikke indblandet i kampene imellem de to sider. Og hun var nok blevet lidt forvirret, da hendes sortelverjeg og lyselverjeg bare ikke kunne arbejde sammen. Og de havde altid 2 forskellige menninger om tingende
"Hvilken grund har denne hersker, eller hvad han nu er, til at angribe dig?" hendes stemme var spørgerne. Hun søgte som sædvanlig efter ny viden. Ikke fordi hun forventede svar af ham. Hun kunne egentlig heller ikke se hvad det skulle rave hende, så hun ville nok når alt kom til alt være lidt ligeglad med svaret

Han kiggede på hende med et skævt smil på sine læber "når ja okay"sagde han og kiggede på hende "ja det nok fordi jeg er mod ham og ja jeg har noget sammen med en af dem som er med ham derfor nok"sagde han og kiggede på hende "men kan gætte mig til at du er en der holder dig væk fra den del af kampen du ikke med i den"sagde han og kiggede på hende og stille og roligt kom der en smil frem på hans læber han havde ikke smilt længe så det var vel på tide at det kom igen.
Han kiggede på hende "hvad er du god til"spurgte han og kiggede på hende hun så ikke helt harmløs ud når man kiggede på hende

Alyn nikkede. Hun forstod ham egentlig godt
"Nogle gange vil man bare skride fra denne verden" svarede hun. Der var altid 1 der stod i vejen for alting.
Hun behøvede ikke at tænke over hvad hun var godt til. Det vidste hun allerede i forvejen.
"Jeg er god til at knække andre væsner" Ved knække mente hun sårer folk så dybt at de ville begå selvmord af det. Ikke noget hun var særlig stolt af. Det var rimelig uhyggeligt at kunne få folk til at overgive alting til en, uden at de selv ville det. Hun var simpelthen for meget sortelver psykisk
"Ud over det har jeg en bue" Hun klappede buen og pilekogteret over hendes skulder. Hun var vel en af verdens bedste bueskyttere. Det med buer, var den eneste lyselver ting hun kunne.
"og så har jeg lidt kulde i kroppen" Hendes magi ville hun helst ikke komme ind på.
Hun mente ikke folk behøvede at vide alt om hendes trick

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "ellers andet du kan udover det med bue og pile og sådan nogen ting som du lige har stået og sagt"sagde han og kiggede på hende der var sikkert noget hun ikke havde sagt men hvad viste han ikke men om han fandt ud af det var jo ikke til at vide.
Han stod og ventede på at hun ville svare ham og kiggede lidt rundt for at se om der skete noget men det gjorde der ikke.