Nyt offer? Tjaa //Tanja//

Sted: Di Morga :: Lige ude foran législation - politistation
Dato: 06-09-2010
Vejr: Småtåget, lun vind, men stjerneklar himmel.
Tid: 22:00
Omgivelser: Ikke rigtig noget. Helt ro inde på politistationen.

Hen af Di Morga's gader, nærmede et par syregrønne øjne sig, politistationen. Eller det vil sige, at det var selfølgelig ikke bare et par øjne som vandrede hvileløst rundt. Nej, det var selfølgelig et væsen som bar øjnene. Dette væsen var vampyren Jaaku, som netop var havnet i Di Morga. Eller det vil sige at han enelig havde været her før... Men ikke i sin egen krop. Han var iført en hvid skjorte, et løst bundet sort slips, mærke jeans, og en sort læderjakke udenover. Han havde en sort fingerfri læder handske på den ene hånd. Som sagt, lyste hans syregrønne øjne meget op, men det tiltrak bare folk. Det var ikke noget voldsomt som en gadelampe, men de var nemme at se. Hans kolde hænder var gemt i lommerne, på hans bukser. Han lod sin tunge glide henover det øverte sæt hvide tænder, og hans utrolig skarpe og lange vampyrbisser, blev kort blottet, inden han atter lukkede munden i, igen.

I nærheden af politistationen kunne man hører små lette skridt. Skridtene tilhørte dæmon pigen Tanja på 14. Hun havde gået rundt hele dagen og set på ting i butikkerne og var nu på vej hjem til hendes lille bitte hytte inde i skoven hvor hun boede alene. Tanja skulle faktisk have været i skole, men da de andre havde mobbet hende lige siden hun var startet på grund af hendes anderledeshed, gad hun ikke være der lige den dag. Derfor havde hun pjekket og gået på by tur i stedet.
Tanja nærmede sig politistationen og fik øje på et par grønne øjne der nærmest lyste op.
*Mystisk... * Tænkte hun og gik hen imod Drengen/Manden med de meget grønne øjne.

Langsomt som han kom tættere på politistationen, lod han blikket glide over byningen. Fængslet burde faktisk være hans hjem, men pga. hans evner, ville de aldrig kunne fange ham. Han fløjtede en kort tone, imens en lille tåge, snoede sig som en slange om hans arm. ¤ekkiing uning¤ Hviskede han blidt til tågen, og den forsvandt fra hans arm med en lille hvislen. Hans læber blev let adskilte af et smil, som lagde sig på hans læber, og afslørede hans sylespidse tænder igen. Han begyndte og opfange en Aura som kom imod ham, og han stoppede langsomt op. Han kneb øjnene lidt sammen ud i mørket, men lod de skindende øjne åbne sig helt igen. Han havde på fornemelsen at vedkommende kom tættere på, så han valgte at læne ryggen op af muren, og kiggede ud i mørket med armene over kors, som vidste han ingenting.

Tanja gik hen imod ham og så på hans mærkelige opførelse. Hun kom tættere og gik mere og mere nervøst. *Den øjen farve* tænkte hun og så undrende på ham.
Da hun kom tættere på ham så hun var sikker på at de ville kunne snakke sammen.
"Heej" sagde hun stille, men højt nok til at selv et menneske ville kunne hører det.
Hun stoppede op og lagde hovedt på skrå.

Ganske rigtig kom væsnet tættere på ham, og til lidt af en forbavelse, sagde vedkommende hej til ham. Han lukkede kort øjnene, og holdte et modbydeligt smil tilbage. Han åbnede øjnene igen, vendte hovdedt imod væsnet, og lagde skjul på at han betragtede hende ind til mindste detalje. "Godaften unge dame" Sagde han med en varm stemme. og dog var den stadig den samme lettere kolde, som han altid havde haft. Han gjorde et meget meget lille kast med hovedt, så håret strøg væk, fra øjnbrynet. Han skilte sine læber lidt ad, og lod tungen fugte dem, men lukkede munden igen. han tyggede lidt ud i luften, og lod de meget mærkværdige øjne, lægge sig på hende.

Tanja smilte halvt til ham. "Hvad hedder du så?" spurgte hun nysgerrigt.
Hun tog en af sine hænder op og legede med sit hår. Hun var meget gernert men ikke nok til at det skulle holde hende fra at møde nye væsner. Hun kunne godt lide at snakke med folk og defor ville hun gerne i kontakt med nogle når hun mødte dem. Hun følte sig tit dum når hun bare sådan kom vådende hen og sagde hej men hun gjorde det alligevel for hvis ikke hun gjorde det fik hun jo nok ingen nye venner.

Jaaku lagde blidt hovedt på skrå, og smilede venligt, men alligevel frækt og lettere lusket. "Jaaku" Svarede han, med samme stemme som før "Hvad laver en ung dame som dem herude? der lure mange fare" Betroede han hende med og lod blikket glide rundt. Selv lurede en fare lige foran hende. Jaaku. Han kunne været noget så skræmmende over for folk. Men ikke på den samme måde som så mange andre var. Han rettede hovedt op igen og bed sig blidt i læben, så den ene sylespidse tand, blidt lagde sig ned i den fyldige læbe. "Og hvilket navn går De så under?" Sorugte han med en varm stemme

//Sorry har lidt krea svigt T_T

"Mit navn er Tanja... og jeg er ikke bange. Jeg kan også være end fare for nogle" sagde hun kort og hårdt. *Jeg er nemlig vand dæmon* tænkte hun stille. Hun kiggede nærmere på hende og så at han mindede om en... Vampyr. "Undskyld mig... Med det kunne vel ikke tænkes at de var vampyr? jeg har set mange er den slags... men øjne forvirrer mig." sagde hun med et smil. Hun var kvik af sin alder fordi hun har gået rundt alene i alt den tid hun kan huske og hun har boet på en kost skole med mange forskellige væsner. Hun var ikke så nem at nare når det kom til stykket.

Jaaku løftede det ene øjnbryn og trak sin ene mundvige opaf, i et lettere hånligt smil. *Yeah Right... Kom bare, lille pigebarn* Tænkte han med en ond mine, "Jeg er meget skræmt må jeg sige" Løj han, men med en drillende tone, så det var klart at han mente det sarkastisk. Han blinkede i et roligt tempo med de syregrønne øjne. Han nikkede blidt da hun stilte sit spørgsmål. "Ja.. Jeg er vampyr," Han skabte øjnkontakt. "Men mine øjne, er noget så specielle" Sagde han med en lettere stolt og overlegen tone. Han rettede sig op, så han stod med rank ryg, og ikke lænte sig op af murden. "Tanja.." Sagde han afsluttende. bare for at sige hendes navn engang.