Well.. I just felt like doing this! .:Chase:.

af Gæst Tors 9 Sep 2010 - 19:49

.:The Time:.
03.11
.:The Places:.
Nains Inn - Kroen!
.:The Surroundings:.
Få personer(Mennersker som væsner) og hvad der ellers kan findes på kroen..
.:The Weather:.
Daaark!! Ret koldt siden en vind hærger.. [Udenfor]

Der kunne ikke høres larm fra en eller anden kro der lå ude ved bjergene som der plejede. Men så var det nu heller ikke ligefrem de bedste dage hvor folk ville tage sig sammen til at tage hele vejen der ud. Og vejret var dog heller ikke ligefrem det bedste. Og så var det også ufatteligt sent. Det var nok på dette tidspunkt at folk valgte at gå hjem igen eller også bare lejede et af de små værelser på kroen. For at gå sovet de værste tømmermænd væk inden at der kom endnu en arbejdsdag om morgen. Men selvom at det var sent var der dog stadig åbent. Men dem der var oppe hyggede sig vel bare roligt for sig selv. Skridt kunne så høres ude foran døren til denne nok hjemmelavede træhytte der faktisk fyldte en del. Hvilket vil sige at den var ret så stor. Men så på en eller anden måde mindre ud udefra. Lidt efter blev håndtaget trykket ned og døren lod sig åbne uden en særlig høj klagende lyd. Hængslerne havde vist lige fået en omgang olie for ikke så mange dage siden. Denne hytte blev da i det hele taget holdt ret godt i stand. Ingen graffiti nogen steder. Hverken udenpå eller indenfor. Med mindre at det var meningen. Og det var det ikke og så var der derfor ingen af disse ellers ret så fascinerende malerier som nogle mestrede at lave med en masse forskellige dåser spraymaling. Selv var denne pige der nu gik ind ad døren og helt ind i kroen en af dem. Hun gjorde det dog ikke alle steder og hver gang hun gik forbi et eller andet hun ikke syntes om. Hun gjorde det når hun lystede og havde tiden til det. Hun hadede virkelig dem som bare lavede noget og så så det herrens ud. Hun brugte altid godt med tid på det hun lavede. Dog skete det ikke så tit. Hun gad ikke altid bruge sine penge på den slags. Hun stod lidt og så sig rundt i det lokale som hun nu var kommet ind i. Hun var lige kommet til byen og havde haft i tankerne at efterforske hver og en krog der kunne findes i området. Og hun havde jo også en hel del tid til det. Hun havde jo sådan set uendelig med tid. Men det var ikke lige det hun sådan mest af alt gik og tænkte på mere. Hun havde vænnet sig til det. Og hun følte sig mere.. ubeskrivelig. Hun havde det i hvert fald bedre. Hun huskede tydelig den gang hun ikke var andet end et sølle menneske. Nu havde hun en anden styrke i sig og hun følte sig en smule lettere. Det var i hvert fald lettere for hende at leve livet. Hun kunne gøre hvad hun nu ville. Og lystede. Det havde hun faktisk også gjort før men nu var hun ikke hele tiden så nervøs for at blive opdaget og bla bla bla. Det var hun fuldstændig ligeglad med nu. Hun så ikke ud til at være mere en 17 år, men hun var nu heller ikke mere. Hun var ikke sådan over 100 år som de fleste overnaturlige væsner var her omkring. Hun var vel også kun ny. Hun gik så stille og roligt hen til bar-tingen med en vis elegance og smidighed. Noget hun så fint bestod. Hun skilte sig ret meget ud fra andre. Og hun ville ikke være svær at finde i en tyk strøm af mennesker eller væsner. Hendes hår var langt og havde en speciel electric blue color. Det var klippet som så mange andre scenegirls’ sådan med tydelige etager og ret kruset og fyldigt. Ellers var hun iført et par sorte lårkorte og højtaljede short sammen med en stram blå og hvid stribet top der var blevet puttet godt ned i hendes shorts. Ellers havde hun også et par slidte men alligevel stadig skrig pinke converse på hvor at snørebåndene ikke var blevet bundet helt stramt. Nok var der koldt udenfor men hun så ikke ud til at se ud til at have taget sig det mindste af det. Hun gik hen og satte sig på en af de mange ledige stole ved disken og tog en dyb indånding af denne hyggelige aroma der var i rummet. ”Ehm.. Bare noget småt men stærkt” sagde hun til en dværg der kom for at tage hendes bestilling. Efter det var han igen væk for at lave den til hende. Uden et ord. Det var også fint nok. Der gik ikke lang tid inden at den kom og hun tog en lille slurk før at hun så så rundt i lokalet mens at hun rørte lidt rundt i det høje glas med det lille sugerør hun havde fået i som pynt. Hendes øjne var helt igennem specielle. De var smukke og klare samt at de havde en ufattelig kraftig og tydelig turkis farve der blandede sig lidt i sin kongeblå. Farven mindede lidt om hendes hårs farve. Og de blev godt fremhævet af hendes lettere blege hud. Hendes bløde og lidt varme hud som var perfekt efter hendes egen mening. Og denne piges navn var Audrey.