Let go of me! (Chase)

Tiden er?; 20.56
Stedet er?; Sautant - Skaterpark
Omgivelserne er?; Ramper og en masse unge drenge og få piger
Vejret er?; Kraftig vind og tusmørket har lagt sig

Træerne og buskende blev godt rusket igennem af den kraftige vind men den så ikk ud til at være noget problem for den store befolkning der havde samlet sig i skaterparken i Di Morga. Der var dog ikk overfuldt. Ikk det mindste. Men der var da en del når man tænkte på hvad klokken var. Der var nogen der var gode til det der med at stå på skateboard og som lavede en masse forskellige trick, der var dem der hele tiden faldt men prøvede bare igen og så var der de piger der stod og sukkede og længdes efter drengene. Det var til at brække sig over mente Amelia. Hun sad lidt for sig selv på en af de træ borde-og-bænke der stod rundt omkring. Hun vidste ikk hvorfor hun overhoved havde valgt at komme her. Hun så så hen mod en flok af piger der stod og fniste mens at de sendte nogle forskellige peronser blikke. Det havde været dem der havde trukket hende med. Hendes halvlange hasselnøddebrune hår hvirvlede vildt i vinden men hun nød det bare. Og hendes smukke og krystalklare også hasselnøddebrune øjne så bare rundt på pladsen. Hun kunne lige så godt skride igen. Hun hoppede så ned fra bænken og begyndte at gå hen mod metallågen. Men inden at hun nåede halvvej var der en til to der greb fat i hende. Hun så sig hurtigt sig oevr skulderen og fik øje på to drenge på de omkring 16-17 år der stod med begge deres perverse smil. "Går du allerede, Amelia" var der end der spurgte mens at den anden grinte lidt. "Øhm.. Ja jeg ved ikk hvad jeg skal lave her i det hele taget" svarede hun dem igen og prøvede ay vride sig fri. "Jamen så kom og hyg dig lidt med os" De gav ikk slip på hende men begyndte diskret at trække hende med sig.

Dovne, slæbende skridt fra et par nedslidte militærstøvler kunne høres ikke ret langt derfra. Efter noget tids trasken i et roligt tempo stoppede skridtene og kunne ikke længere høres, eftersom vedkommende var standset og nu stod lige foran lågen indtil skaterparken. Den høje, ranglede skikkelse tog fat om jernlågen og slog den langsomt op, så der nu var fri adgang til, at han kunne indtræde Sautant's arealer. Han tog et stort skridt og smækkede lågen i efter sig. Det var sikkert ikke en nødvendighed, da der var ingen tvivl om, at den voldsomme vind ellers ville have gjort det. Netop som jernlågen havde lukket sig efter ham, fik en kraftigt, forbipasserende vind hætten på hans sorte og store hættetrøje til at falde ned, så hans sorte hår og rødlige/bræklilla hår kom til syne. Han burde nok snart få overvejet at få farvet dén del af håret, der var farvet rødlilla, igen. Hans døde øjne gled dovent rundt i omgivelserne, hvor det straks landede på en yngre pige, der var ved at blive slæbt et eller andet sted hen af et par ældre drenge. Et lidt irritabelt suk undslap hans blege læber med de to kugler/piercinger i underlæben, inden han satte sit skateboard ned på jorden. Måske burde han gå hen og blande sig, før det udviklede sig til noget, der var alt for vildt. Det var tydeligt, at pigen ikke fulgte frivilligt med. Han satte sin ene fod på kanten af skateboardet, så det blev tippet op og tog det atter op i favnen, hvorefter han lagde det ind under sin ene overarm. Med målrette, dog ret langsomme, skridt sjokkede han efter pigen og de to drenge. Da han var omtrent halvanden meter fra den, stoppede han op, begravede hænderne med de sorte handsker på, hvor fingerdelene var cuttet af, og der var sat et par nitter langs knoerne. "Hey crackheads ... slip hende og fuck af. Hun er min," sagde han med et advarende tonefald og løftede lidt skeptisk det ene øjenbryn af de to ældre fyre.

Amelia blev ved med at vride sig fri og hun var sikker på at den rå jord unde rhende havde ådt en smule af hendes skos hæle siden at hun bare var blevet slæbt med. Nogle havde set hvad der skete men det syntes åbentbart bare det var sjov og vidste ikk at dette var alvor. Hvorfor havde hun også ladet sig lokke med her hen? Hvis hun skulle være her skulle det helst være for sig selv. Men denne chance for at få venner havde hun ikk kunne have sagt nej til. Det gik i forvejen af kort til i skolen så måske var det bedre efter skole.
Hun havde svagt kunne høre skridt komme over mod dem. Ikk en til! Hun lod sit blik blive rettet fra jorden og op mod denne fremmede dreng der kom hen mod hende og de to andre drenge der holdt fast i hende. Det var da pokkers! Men da han talte og ordene nåede hende spærrede hun sine øjne lidt op. Hun stoppede helt med at vride sig fri og stod som stivnet. Hans ord havde virkelig kommet bag på hende. Hvad var det nu for noget. Var hun nu pludselig blevet til et stykke legetøj eller en af de der nye sweatshirt som der kun var en af og som folk mente var deres. Stod han virkelig og behandlede hende som en ting. Men det kunne da vle være ligemeget nu. Måske ville han bare hjælpe. Så hun holdt sine tanker for sig selv og slappede lidt mere af.
Hun kunne mærke hvordan drengens greb blev strammere og de ville ikk give slip af egen fri vijle. De stirrede på denne måske lidt skræmmende dreng men så løsnede de grebet. Og med et hårdt skub skubbede de hende hen mod ham så hun næsten faldt ind i ham. Hun blev ret overrasket over hvad der skete. Hun kunne høre hvordan at der blev bandet lidt for sig selv mellem de to drenge der gik tilbage til deres lille gruppe.
Amelia gik så lidt tilbage og så lidt op på ham. Hun strøg noget af hendes hår om bag sit øre men det faldt bare ned igen og hun lod det blive der. "Øhm.. Tak for hjælpen" sagde hun med sin overraskende blide og rolige stemme dog var hun lidt usikker på det. Hun vidste jo ikk om han virkelig så hende som en ting han nu tilhørte. Og hvis han gjorde skulle hun nok gøre så han kom på andre tanker.

Chase skulede olmt til de to drenge, der så omsider gav slip på hende og derefter skubbede hende hen mod ham. Hans blik blødte en anelse op, men det dystre udtryk i hans øjne forsvandt dog aldrig helt. Da en stemme, sandsyneligvis hendes, nåede hans ører blev hans opmærksomhed rettet mod hende, hvorefter han trak svagt på skuldrene. "Lad være med at takke mig. Du burde slet ikke opholde dig sådan et sted, så hvorfor skrider du ikke bare?" snerrede han i et lavmælt toneleje, inden han drejede en halv omgang rundt og stilfærdigt luntede hen til en tilfældig bænk, hvor han slog sig ned. Tog skateboardet væk fra under armen og satte det i stedet for ned på jorden. Dernæst lænede han sig en lille smule forover og hev lidt ud i de snørrebånd, der holdt hans sko sammen, hvorpå han rettede ryggen op igen og gav sig til at tjekke alle de sikkershedsnåle, der sad hele vejen ned langs hans bukseben. Sørgede for at de allesammen var forsvarligt lukkede, før han rejste sig fra den skæve bænk. Hans blik flakkede kort rundt i området, inden det landede på en tom rampe, der ikke lod til at være blevet taget i brug endnu. Han satte den ene fod på skateboardet, inden han satte af med den anden, der stadigvæk stod plantet på jorden, indtil der var kommet ordentlig fart på. Han sendte pigen et knap synligt, ulæseligt smil, netop som han kørte forbi hende og rettede derefter sit blik hen på den ubrugte skaterrampe, han havde udpeget til sig selv.

Amelia blev lidt overrasket over denne drengs opførelse. Grov men alligevel intressant. Hun sagde ikk noget til det da han bare hurtigt var gået igen. Hun betragtede billedet under hans skateboard som han havde underarmen. Eller i hvert faldt det hun kunne se af det. Facinerende. Han havde nok haft ret. Men altså hun havde jo også været på vej ud af lågen for at skride af helved til. Hun sukkede lavmælt og ømede sig lidt der hvor at drengene havde taget fat i hende men det gik dog hurtigt over. Det var vel bare chokket over hvad der havde ville sket hvis ham den fremmede og lidt mystiske dreng havde kommet hende til hjælp. Og hey hun bestemte da selv om hun ville sige tak eller ej. Han var da også lidt af en midde som hun bare ikk kunne bliev sur på. Måske lidt irriteret men ikk mere. Hun tog en dyb indånding og så kort mod himlen og da hun så ned igen var han der kraftnedme igen. Og denne gang med et smil. Hun kunne kun lige nå at skimme det men det fik hende til at se efter ham. Han virkede mere tiltrækkende end nogen af de andre her i parken. Mon han ikk var et andet væsnen. Et ikke-menneske. Men hvad? Hun prøvede at finde ud af det ved at scane det billed han havde nået af fået af ham. Men hun opgav. Sandheden var ikk rigtigt skræmmende men hun kunne stadig ikk kende forskel på en vampyr eller dæmon eller måske endda zobie. Hun var da virkelig en lille skænsel. Men det kunne da vlre ligemeget. Hun løsrev sit blik fra ham og begyndte igen at gå hen mod lågen. Hun afslørrede sig selv i at se over skulderen og over mod ham før at hun åbnede lågen og gik gennem. Dog ville hun gerne vide mere om denne dreng men han havde da gjort det ret tydeligt at han ikk ville have noget med hende at gøre. Dog gik hun med langsommme og afslapepde skridt hen af vejen og hun kunne stadig se gennem træerne der var omkring skaterparken.

Chase stoppede brat op, idet han satte den ene fod mod jorden og dermed forhindrede skateboardet i at køre videre, da han var nået sit mål. Hans blik - der ellers indtil videre bare havde været rettet mod den udsette rampe - blev draget mod den faktisk ualmindeligt kønne pige, der havde kurs mod stedets jernlåge. Dén som han for lidt siden var trådt ind af. Lidt modvilligt løsrev han sit blik fra hende og rystede svagt på hovedet af sig selv. Latterlige tøs. Med ét satte trådte han hårdt ned på skateboardets ene ende, så det fløj en smule op i luften, hvor han greb det. Derpå trådte han op på den store rampe, lagde boardet ned, før han atter gik op på det. Satte endnu en gang af med den ene fod og stoppede først, da han mente, at han havde fået ordentlig fart på, hvorefter han i høj fart kørte op og ned lang rampens to sider et par gange. Efter noget tid med dette valgte han at stoppe på en af skaterrampens sider, nåede lige akkurat at gribe sit skateboard og rettede dernæst sine øjne mod hende. Pigen. Han kunne lige netop skimte hende igennem de træer, Sautant var omkranset af. Han tog sig selv i at glo måske lige lovlig meget på hende, men netop som han skulle til sætte boardet ned igen og skate videre, fik han i stedet for overbalance. Viftede først med armene for at prøve at genoprette balancen, hvilket ikke rigtig virkede, så han faldt derfor lige så lang, han var, ned langs skaterrampen og stoppede først, efter han havde passeret midten af den med et højlydt 'WOAAH!' Dér satte han sig op, rejste sig ikke, men blev bare siddende. Tog sig ømmende til baghovedet, inden hans blik blev vendt mod et par fnisende tøser, der havde stået og iagttaget hans fald. Hvad helvede var der så sjovt ved det? Han sendte dem et dødeligt blik, der da også fik dem til at kigge væk lige med det samme, før han lidt besværet kom op at stå. "Møg-lorte-fucking-spasser-tøs!" bandede han muggent. Mente åbenbart at det var pigen fra før, der var skyld i hans fald, eftersom hun havde tiltrukket hans opmærksomhed.

Amelia havde kunnet mærket ahns blik og hver gang hun kunne se ham dreje hovedet havde hun set væk men ikk for hurtigt så han intet opdagede. Hun gik så bare videre uden at ænse ham så ikk et blik mere da hun også var lidt for langt fra skaterparken. Det gav så et sét i hende da hun pludselig hørte et form fra skrig eller mere overraskende udbrød. Hun stoppede brat op og det lignede at hun bare faldt sammen som om at en eller anden bombe blev smidt efter hende. Så spærrede hun sine øjne lidt op igen da hun genkendte stemmen. Hun kom hurtigt ordenligt på benene dog rystede de lidt. Og der var en kamp mellem hendes to sidder hvis man kunne sige det sådan. Den ene sagde at hun bare skulle gå videre og bare glemme mig mens den anden sagde at hun skulle skynde sig tilbage da der jo ikk var så mange af den form for typer der ville hjælpe en der var anderledes. Og hun ville jo aldrig kunne glemme ham så hun så sig først over skulderen før at hun så vendte sig om. Det straede med at hun gik kmed hurtige skridt og så løb hun. Lidt hurtigere for hver gang hun passerede en lugtepæl.
Der kunne så høres små forsigtige skridt bag den fremmede dreng og lidt efter stoppede de og man kunne både fornemme og se at Amelia satte sig på hug ved siden af ham. "Hey jeg vil da mene at jeg ingen 'møg-lorte-fucking-spasser-tøs' og det var jo ikk ligefrem sådan at det var mig der lige væltede ned af en rampe, vel?" lod hendes overraskende blide og rolige stemme men den var stadig bestemt. Hun så lidt på ham og lagde så sit hoved let på skrå så hendes halvlange hasselnøddebrune hår hang mere over den ene skulder end den anden. Hun studerede ham lidt eller rettere scanede ham for skader. "Nåeh men er du okay? Det ldo i hvert fald som om at du blev overrasket?" Et lille men varmt smil voksede så frem på hendes bløde og let lyserøde læber men man kunne også se at hun ikk morede sig hvad der var sket men bare for at vise at hun ik hun 'kom med fred'.

Chase lod dovent sit blik skøjte hen på den velkendte skikkelse, da hun satte sig ned på hug ved hendes side. Til det først hun sagde, mumlede han bare et eller andet utydeligt og skulede lidt olmt til hende, inden han med et sæt rejste sig op i en lynende fart. Børstede det bagerste af sine bukser fri fra det jord, der med tiden havde samlet sig på skaterrampen. "Jeg har det fint ... og jeg blev sgu da ikke overrasket. Det var ... faktisk med vilje," løj han med et løftet øjenbryn og værdigede hende et sidste blik, før han tog et skridt væk fra hende. Men netop som han satte den anden fod mod jorden i endnu et skridt, vidste han, at ét eller andet måtte være galt. Det gjorde satans ondt. Han ville dog for alt i verden ikke klynke, så han bed sig bare hårdt i underlæben og haltede hen til den nærmeste bænk, som han dumpede ned på. "For fanden da også," mumlede han med svagt rynkede øjenbryn og skævede kortvarigt over til pigen, han endnu ikke havde fået sat navn på. Håbede på at hun ikke ville følge efter ham ... men det ville hun nok. Han forbandede lavmælt sit fald og sin egen klodsethed, inden han stak den ene hånd ned i en af de lommer, der var på hans ret tætsiddende bukser, hvor han fiskede et eller andet op derfra. Noget der bare lignede et rør med noget hvidt i. Hvilket det faktisk også var - og langt fra lovligt, men det ragede ham en høstblomst. Han placerede enden af den i mundvigen, inden han trak en lighter op af den anden lomme og trykkede på antændelses knappen et par gange, så der blev sat ild til gassen, og et par gnister slog op fra den, der så satte ild til hans cigar'lignende rulle.

// Jeg smutter :3 Kommer på igen senere i aften ^^

Amelia kom bare roligt på benene og så efter ham da han gik væk fra hende. Sikke en atitude. Men så let kom man ikk af med hende før at hun kendte svaret på hendes spørgsmål. Men alligevel ville hun ikk være så nær eller sådan en der klistrede sig op af folk. Hun så lidt over mod de andre og så hvordan alle hovederne drejede sig hurtigt væk. Så så hun igen hen mod den fremmede dreng hun faktisk gerne ville have sat et navn på men det var måske lidt svært. Hun så lidt ned af sig selv og tjekkede at der ikk var kommet rifter og mudderpletter på hendes hvide skjorte eller korte røde nederdel hun havde iført sig i dag. Hun så igen på ham. Så hvordan han med smerte gik hen til en bænk og dumpede ned. Den idiot. Vidste han virkelig ikk at han jo bare så endnu mere klodset ud på den måde.
"Hmm.. Nåeh men hvis du gjorde det med vijle kan du så ikk også gøre det igen så jeg kan være så heldig at se det og så grine sammen med de andre?? Eller vil du forklare hvordan hun gjorde det og hvordan det føltes fordi at jeg har ikk prøvet det og det kunne da være dejligt at vide lidt om det" sagde hun bare helt roligt som om at det var naturligt at sige til en hver. Hun satte sig på bænken et godt stykke fra ham. Hendes smukke og krystalklare dådyr agtige hasselnøddebrune øjne var rettet ligefrem for sig eller rettere hen mod de nu igen brugte ramper. "Og hvis du virkelig har det fint så kan du jo snilt fortælle mig hvad du hedder eller vil du måske hellere sige hvor det gør mest ondt og så forblive anonym.. Eller du kan valge at være en skat og så fortælle mig begge dele, ikk" Hun drejede så sit hoved mod ham og smilte stadig det lille men varme smil.

//Fint fint :3 skrives//

Chase kastede et blik hen på hende, som hun kun gående hen imod ham og lod et lydløst suk undslippe hans læber, inden han tog et langt hiv af hans crackpipe, fjernede den fra munden og holdt den væk i en god halv armslængde. Lod for en kort stund røgen blive ned i hans lunger, inden han sendte et par røgringe ud i luften og vendte derefter blikket mod hende, da hun satte sig ned på samme bænk som ham, men sørgede dog for at der var et godt stykke imellem dem. Klogt valg. Han lyttede en smule fraværende til det, hun sagde. Ordstrømmen fra hende gjorde ham en anelse forvirret, så til hendes første ord, valgte han bare at tie stille. "Det gør ikke ondt, okay?" vrissede han, efter hun havde talt færdigt og slog dernæst sit blik væk fra hende. Drejede hovedet lidt så hans ansigt ikke længere var synligt for hende, hvorpå han kortvarigt bed sig i underlæben. Jo, selvfølgelig gjorde det det. Det var jo ikke ligefrem fordi, de der ramper var specielt bløde. Idet han atter rettede sine øjnes opmærksomhed mod hende, satte han crackpipe'n - som han selv kaldte det - tilbage i den ene mundvig og rakte efterfølgende hånden frem mod hende. "Jeg hedder Chase Terror," præsenterede han sig mumlende og ret utydeligt, da det ikke lige var det letteste at snakke samtidig med at have noget liggende og hvile mellem læberne, der helst ikke måtte falde ud. Chase var rigtig nok, men det med Terror var noget selvopfundet noget. Han afskyede nemlig sit oprindelige navn. Han vippede hovedet på skrå til den ene side, så noget af hans pandehår faldt en smule til side og tvang sig selv til at trække lidt på smilebåndet. Det kom dog til at se ret falskt og bøvet ud, så dét smil fik han hurtigt tørret af igen.

"Fint fint.. Så siger vi det" Amelia så så kort over mod ham uden rigtigt at dreje sit hoved. Hun sad lidt foroverbøjet og støttede sit hoved i sine hænder og hendes albuer var sat på hendes lår. Så så hun væk igen. Hun drog et lavmælt suk og så igen lidt ligefrem for sig. Hun sagde ikk noget men sad bare og ventede på at han skulle præsentere sig. Så da ordene endelig kom til hende gjorde hun heller ikk mere end at dreje hovedet ligesom før. Hun satte sig så ordenligt op og lagde sine hænder samlet i sit skød og lod hans hånd være oppe i luftet lidt tid. Så så hun mere på ham og et smil voksede frem på hendes bløde og let lyserøde læber der hverken var for smalle eller for fyldige men lige tilpasse efter hendes mening. Hun løftede selv sin ene hånd og klemte blidt hans hånd. "Jamen hyggeligt at måde dig.." Så slap hun hans hånd og rejste sig fra bænken og børstede lidt træsplinter fra sin nederdel og pillede en splint ud af sin anden hånd. "Nåeh men jeg vil skride nu og lade dig være alene og nu må du huske at få det optaget næste gang du vil lave et stund og måske brække et ribben eller to og så kan du jo give det til mig.." Hun løftede hun igen sin ene hånd som et farvel eller bare et hej hej og vendte sig om hvor efter at hun gik hen mod lågen igen. "Og jeg ville da syntes at det vil være en fantastisk idé at tage på hospitalet, eller hvor du nu går hen med skader, før at det breder sig og du vil være for svag til at flygte fra ilden eller måske endda 'pælen gennem hjertet'.." Hun sagde det bare lige på og hårdt mens at hun forsatte.

Chase trykkede ligeledes hendes hånd dog med en anelse mere kræft, end hun selv gjorde, inden han så atter trak den til sig. Havde hun ikke tænkt sig at præsentere sig eller hvad? Han rynkede svagt på næsen, før han slog sit blik op imod himlen. Så kunne det sgu også være ligemeget. Hans blik blev dog endnu en gang draget mod hende, idet hun rejste sig fra bænken og kom op at stå på benene, hvorefter hun lige så stille begyndte at lunte hen mod lågen/udgangen. Tage på hospitalet? Hvad helvede troede hun, at hun var? I første omgang fnøs han blot af det, hun indtil nu havde sagt, men da de næste ord så nåede ud igennem hendes læber, bed han sine tænder sammen og kneb sine øjne sammen. Nu kunne det fandme være nok. Med et sæt - måske lidt for hurtigt - rejste han sig op, og i samme nu faldt et eller andet sølvfarvet ud af den store lomme, der var foran på hans hættetrøje. "Dammit!" mumlede han irriteret og bøjede sig ned for at samle sin skruenøgle op. Noget som han bare havde fået for vane altid at have på sig. Faktisk var den til tider meget nyttig. Derefter fulgte han så efter hende, så hurtigt han nu kunne. Det var faktisk allerede ved at blive lidt bedre, men det skænkede han slet ikke en tanke. Han var bare fokuseret på hende. Da han endelig var nået hen til hende, greb han fat i hendes ene arm og fik hende på en eller anden måde vendt om. Løftede let det ene øjenbryn og sendte hende et dødeligt blik, - og hvis blikke havde kunnet dræbe, ville hun have været en død mand nu ... eller pige hed det vel så. "Hvad helvede tror du, at du har gang i, snothvalp?" snerrede han, naturligvis henvendt til hendes sidste ord - eller faktisk dem alle sammen.

Amelia blev utrolig overrasket da hun mærkede det fast greb i hende ene arm og så den måske lidt hårde bevægelse der fik vendte hende om. Hun så op på ham med sine smukke og krystalklare hasselnøddebrune dådyr agtige øjne som var spærret en smule op. Hun var ikk ligefrem bange for ham. Men bare overrasket og.. okay..en smule skræmt over hans blik. Så kom det. Hvad hun troede hun var? Ja hun mente selv at hun faktisk var en pige der havde lidt for meget hovmod lige nu. Hun tog så en dyb indånding og så ham lidt i øjnene. "Hvad jeg tror jeg er? Jeg tror ikk men jeg ved da at jeg er mig. Og jeg troede lige at folk havde valgt at stoppe med at atge fat i mine arme på den måde. Men jeg tog fejl" Hun drog et lille suk og prøvede så at vride sig fri. "Og hvis jeg sagde noget forkert efter din smag så kan du jo prøve at tænke dig lidt om og så vil du snilt kunne komme frem til at jeg faktisk bekymre mig lidt om dig. Så slip mig og få din hjerne på arbejde!" Hun prøvede igen at vride sin arm fri fra hans greb mne uden held så hun stoppede med det. Hun så så lidt ned i jorden og så ikk ud til at være hverken glad eller vred men mere en blanding af noget trist og at være irriteret. "Og.. undskyld at jeg bare sådan kom hen til dig.. Jeg kunne mærke mærke på dig at du er anderledes og jeg havde håbet at jeg kunne lære dig bedre at kende.. Jeg gjorde det måske bare ikk på den bedste måde, vel? Det må du undskyld" En skygge lagde sig for hendes øjne da hun drejede sit hoved så hendes pandehår gjorde det. Hun stod ellers bare stille og afventede hvad han ville gøre nu.

//Skal logge men vi kan skrives ved imorgen... tidlig? x3 hehe//

Chase løsnede med et lidt irritabelt suk sit greb om hendes arm, da hun begyndte på sit evindelige pladder, som han alligevel ikke forstod en dyt af. Hans crackpipe lå og hvilede lidt usikkert i hans nedad vendte mundvig, men den blev hurtigt tippet op, idet et hemmelighedsfuldt smil fandt vej til hans blege læber og forplantede sig på dem. Hans ører nåede lige netop at opfange hendes undskyldning, hvilket blot fik hans smil til at vokse endnu mere og lyste hans ansigt en lille smule op, så det ikke længere var helt så dystert at se på. "Ja, ja det er fint nok ..." mumlede han først lidt åndsfraværende og trak endelig sin hånd til sig. "Hey, tøs ... kan du skate?" spurgte han med et halvt øje hvilende på hende og et andet på en af skaterramperne. Smilede fortsat sit enormt hemmelighedsfulde og en anelse lumske smil, inden han nikkede hen mod den rampe, han i ny og næ kiggede hen imod. Han havde bare droppet at spørge efter hendes navn. Havde faktisk ikke rigtig brug for at vide det, og hvis hun ville sige det, ville hun sige det og hvis ikke, ville hun ikke, og så var dén bare ikke meget længere.

// I morgen tidlig my ass, mand! >:3 Men yee ... vi skrives ... når jeg engang er stået op x]

Amelia trak sin arm til sig og gned ømmende det sted hvor at Chase havde haft sit greb og lod sig stadig ikk ænse ham et blik. Hun kunne føle at flovheden stig op i hende. Hvad helvede havde hun lige haft gang i? Hun blev ret overrasket over hans spørgsmål. Hun så lidt undrende op på ham denne gang og blev lidt forvirret over hans smil. Hvad mon der foregik inde i hans hoved. Hun kunne ikk komme langt nok ind til hans tanker. Det var lidt underligt men der var vel nogen hun ikk kunne.
Hun bed sig blidt i sin underlæber og nikkede meget svagt. "Lidt kan jeg vel.. Men jeg skal ikk op på nogen af de ramper igen.. Havde nok i sidste gang" sagde hun roligt men lidt svagt som svar på hans spørgsmål og et lille skævt smil kom frem et kort øjeblik men det forsvandt igen. Hun så hen mod den rampe han havde udpeget. Hendes blik var en smule fjernt men ikk tomt. Hun sank en mindre klump men den forsvandt ikk i første forsøg.
"Hmm.. Men lad os give det et lille forsøg" sagde hun mere bestemt og rettede så sit blik mod ham igen hvor at et smil var kommet frem og blev der. Det var dog kun et lille ét.

//srry det korte svar >__>//

Chase rynkede svagt sine øjenbryn ved hendes første ord, og skulle liige til at lukke munden op for at prøve at få hende overtalt, da hun så selv atter åbnede munden og sagde det, hun nu sagde. Hans smil voksede en halv centimeter, hvorefter han for en kot stund skævede over mod sit eget skateboard. Ét skateboard var ligesom ikke nok. Han bed sig tænksomt i læben og så søgende rundt i området, bl.a. hen mod dem han før havde set slæbe afsted med pigen, hvis navn han endnu ikke kendte. "Vent lige," mumlede han knap hørligt, tog sin crackpipe ud af munden og fik på en eller anden måde stukket den ind i hendes mund, hvornæst han sjokkede over imod den større forsamling af unge mennesker, - eller hvad de nu var. Han stoppede op lidt derfra, muligvis for lige at udse det bedste skateboard. Et fornøjeligt smil fandt vej til hans læber, da han lod til at have fundet, hvad han søgte, hvorefter han lige så roligt luntede hen til en eller anden tilfældig dreng. "Hey, har du tilladelse til at køre her?" var det første han sagde og løftede et øjenbryn, inden han sendte drengen et overlegent blik. Den - ret forvirrede - dreng flyttede sit blik op på ham, ned på hans board og så op på ham igen. ".. T-tilladelse? Hvad helvede snakker du om?" spurgte han med en anelse fortvivlelse. Chase forsøgte ihærdigt at tilbageholde et grin, da hans pokerfjæs helst ikke skulle ødelægges og dermed afsløre det hele. "Hvis du ikke har tilladelse til det, er jeg bange for, at jeg må konfiskere det," sagde han, sendte drengen et sidste nedværdigende blik, før han hev skateboardet ud af hans favntag. Vendte sig så bare om, ignorerede alle drengens protester, kiggede dog en enkelt gang over skulderen hen på den næsten tudefærdige dreng og hyggevinkede til ham med verdens største smil på læberne. "Here you go," mumlede han, efter han atter var nået hen til pigen og smækkede skateboardet ned på jorden foran hende.

Amelia nikkede kort og forstod nogenlunde hvad han ville gøre. Da han så pludselig bare stak et eller anden ind i munden på hende der mindede hende om en cigaret spærrede hun sine øjne op og fik den hurtigt ud dog ikk så den faldt til jorden men så hun stod med den i hånden. Hvad fanden skulle det til for? Hun hostede lidt da en lille smule røg havde fundet dens vej ned i gennem hendes luft rør. Hun så så lidt på den. Det var da ikk nogen..øhm.. normal cigaret. Den smagte..sødt? Anderledes? Hun rystede bare på hovedet og så hen mod ham. Jep. Lige hvad hun havde forventet. Men hun trak bare på skulderne. Han gjorde det på hans måde og andre gjorde det samme så. På en eller anden måde så kunne hun godt lide at se hen mod den grædefærdige dreng. MEn den følelse varede kun godt. Og hun havde glemt den lidt efter. Hun bed sig lidt i sin underlæbe og ventede som en go' lille pige. Or dog. Hun opførte sig jo normalt. Hun så så mod himlen og blev ved selvom at hun kunne fornemme at han nærmede sig hende. Da han så nærmest smed skateboardet på jorden foran hende. Så så hun end på det og så op på ham igen hvor på at et smil voksede frem på henes bløde og let lyserøde læber. "Tak.." sagde hun roligt og uden rigtigt at se på boardet satte hun en fod på den ene ene af det og tog det så op i hænderne. "Det går vel an ud over at hjulene er lidt slidte" sagde hun drillende til ham og på ham med et betragtende blik. "Men som sagt så går den an.." Så begyndte hun at gå hen mod rampen han havde udpeget.

Chase fulgte hendes bevægelser med øjnene og skar en kort grimasse af hende, da hun havde vendt ryggen til ham og nu var på vej hen mod skaterrampen. "Det går vel an," vrængede han i et lavmælt toneleje og mimede en lang række bandeord med munden, samtidig med at han drejede om på hælen og jokkede hen til den bænk, hvor han imellem tiden havde efterladt sit eget skateboard. Han satte den ene fod på selve brættet og rullede dernæst hen til hende, nåede kun lige akkurat at sætte en fod mod jorden og således bremse boardets hjul, inden han ellers ville have kørt ind i hende. Han stod af skateboardet, trampede ned på den ene ende af det, så det fløj op i luften, hvor han greb det. "Okay, dukkefjæs ... lad mig så se, hvad dur til," sagde han med et bredt smil, der lige blottede det allernederste af hans to sylespidse hjørnetænder, og nikkede op mod en af rampens to sider.

Amelia stoppede lidt op og så mod rampen. Hun sank en mindre klump men den forsvandt ikk med det samme. Igen havde hendes hovmod taget over hende. Kunne hun overhoved huske hvordan man gjorde. Ja det kunne hun da. Men turdede hun? Hun var ikk sikker. Men hun måtte jo gøre det færdigt hun var startet på. Hun så lidt op på ham med de smukke hasselnødde brune dådyr øjne og så mod rampen igen. Så begav hun sig op på den.
Hun silte skateboardet ned og stilte den ene fod på den. Hun bed sig lidt hårdt i sin underlæbe og så ned hvor efter at hun lukkede sine øjne. Minderne kom igen men hun måtte vel overvinde dem denne gang. "I'm so going to die.." mumlede hun svagt for sig selv hvor efter at hun satte af med den anden fod og kørte ret hurtigt ned af rampen. Hendes hår hvirvlede vildt efter hende og det samme gjorde hendes nederdel. Men selvom at hun havde haft en skræk i maven havde hun stadig..perfekt balnce. Hun følte sig mere sikker da hun så begyndte at køre op igen og på en eller anden måde fik hun vendt sig i luften og kørte så videre. Det var jo sygt det her! Da hun kom over på den anden side igen fik hun stoppet boardet og steg hurtigt efter hvor på at hun gik med lidt klodsede skridt og faldt så på røven. Hvad fanden var det lige?

Chase smilede skadefro til hende, da hun steg op på skateboardet, lagde afventende armene over kors og fulgte selv hendes mindste bevægelser med et vågent øje. Hans smil blegnede dog næsten lige så hurtigt, som det var kommet. Hvad helvede? Det kunne hun sgu da godt. Tøsen havde fået styr på boardet. Han skulede mut ned mod jorden, men hans blik blev dog hurtigt løftet og flyttet hen på hende, idet et afslørende bump lød, og hun landede på røven. Et frydefuldt smil banede sig vej til hans blege læber, hvor det forplantede sig, hvorefter han lod et grin få frit løb og trådte lidt efter op på rampen til hende. Godt nok havde hans eget gald været langt værre, men dét skænkede han ikke en tanke. "Hvae' hvordan synes du selv, at det går?" spurgte han med et hævet øjenbryn og kæmpede med at holde endnu et grin tilbage, der pressede på for at komme ud. Han placerede sit eget board foran sig på rampens hårde overflade lavet af træ, satte den ene fod op på den, men gjorde ellers ikke yderligere.

"Ad helved til!" Amelia blev siddende lidt for både at ømme sig og for at komme over det chok hun havde fået ved dette. Hun så lidt på skateboardet det stod og vippede lidt på kanten. Og så hen mod Chase. Hun sagde så ikk mere. Hun trak sine ben ind til sig. Helv ind og gemte sit ansigts. Hvordan havde han dog kunnet fået hende til dette? Hendes krop rystede en smule men hun tog sig ikk af det. Det havde været en fantastisk oplevelse et kort øjeblik men så blev det værre igen. Normalt kunne man ikk få hende til den slags. Man kunne kaste hende i poolen på skolen og så efterlade hende selv om at hun ikk kunne svømme. Man kunne lukke hende inde i et skab men man kunne ikk få hende op på en rampe med et skateboard i hånden eller få hende til at lave ens lektier. Men her havde dog været en undtagelse. Hvorfor? Hun kunne høre de andre der var omkringog havde set det. De mumlede og det var på en undelrig møde utydeligt.

Chase himlede kort med øjnene, hvorefter han satte af med den ene fod og kom straks op i fart. Da han efter et par gange havde kørt frem og tilbage imellem de to sider, vendte han lige en enkelt omgang i luften i den side, hvor hun sad, greb fat i kanten og satte sig ned. Hans skateboard nåede han ikke at gribe, så det trillede bare videre ned af rampen. Det kunne også være ligemeget. Han rykkede diskret helt hen til hende og tippede hovedet på skrå til den ene side, så noget af hans pandehår faldt til side, og hans øjne dermed blev mere synliggjorte, da der ikke længere var noget hår til at skjule dem. "Er du okay?" spurgte han med et løftet øjenbryn, der dog hurtigt faldt på plads og satte dernæst håndfladerne mod rampeafsatsens kant. "Det var sgu herre fedt lavet. Du var da fucked up god til det," sagde han lavmælt, så det kun var hende, der kunne høre det og vendte sine mundvige op ad i et smil. Ikke et hverken hoverende eller triumferende smil, der var lidt mere varme i det her, end der havde været i de andre. Han førte sin ene hånd op til hendes ene skulder, hvor han strøg noget hår væk fra den, før han lagde den derpå. Han stank virkelig til det der med at opmuntre andre personer, men det var vel værd at forsøge. Eller måske ikke ...

Amelia lyttede til når at han kørte op og ned af rampen og så også lidt da han stoppede men hun så ikk op. Hun troede så at han stod sådan midt på rampen nu men det var jo bare hans skateboard. Men da hun så kunne fornemme at Chase eller en eller anden rykkede hend mod hende blev hun dog stadig siddende sådan. Så hørte hun hans stemme. Svag og opmuntrende. Hun spærrede sine øjne lidt op og så så lige får stille op på ham. Hun prøvede at smile lidt og det lykkes. "J-Ja jeg har det fint.. Det er vel bare en ret stor oplevelse over at gøre det igen og jeg er bare en smule fovirret. Tag dig ikk af det" forklarede hun ham roligt og også lige så svagt så han kunne høre det. Hendes smil voksede lidt og et meget svagt og kort men sødt grin kom fra hende. "Nej det var det ikk.. Jeg kan ikk skate og det var bare et held at jeg faktisk overlevede det der og at jeg overhoved kunne holde balancen.." halv løj hun og bed sig selv i sin underlæbe. Hun opdagede hans smil. Det klædte ham faktisk. Hun foblev også rolig da han så strøg noget hår væk fra sin skulder og lagde sin hånd på den. Hun havde haft ret. Han var faktisk ret omsorgfuld eller også lod han bare som om.

//srry det tager så lang tid om at svare men jeg er igang med at bage cupcakes x3//

Chase trak hånden til sig, da hun begyndte at snakke, og sørgede for at hans smil forblev på hans læber. Det voksede en lille smule, efter det sidste hun sagde, hvorefter han lagde hele sin ene arm over hendes skuldre. "Nej, du kommer sgu aldrig til at lære det med dén der attitude," svarede han med et lettere drillende smil og gav hendes ene skulder et forsigtigt klem. Han skulede kort over til to andre piger og tre-fire drenge, der stod og gloede dumt op på dem, men de fik så pludselig enormt travlt med at kigge væk og gå deres vej. Eller bare hen i den anden ende af Sautant. Han vendte blikket hen på pigen igen, fjernede langsomt sin arm fra hendes skuldre og satte den sin ene albue mod det ene ben, hvornæst han lod sit hovede hvile i håndfladen. "Jeg fik forresten aldrig fat i dit navn ...?" Han lod sin tunge køre hen over en af de metalringe, han havde, i underlæben og så afventende på hende. Medmindre hun forblev tavs og ikke ville give ham hendes navn.

// Det gør ikke noget ^__^

Amelia blev lidt overrasket da han lagde armen om hendes skuldre. Men hun gjorde ingen modstand. Det gjorde jo ikk noget. Det var mere..trygt på den her måde. Hun nikkede kort til hans ord og endnu et grin kom fra hende. "Nej det har du nok ret i. Men hvem siger at jeg skal lære det? Det er jo ikk et krav, vel" sagde hun lidt mere opmuntre. Hun så også hen mod gruppen der havde stået og gloet på dem. For hendes skyld måtte de da gerne gøre det hvis de virkelig intresserede dem. Men dette ragede jo faktisk ikk dem. Hun så igen ligefrem for sig da han så fjernede sin arm og så over mod ham igen. "Amelia..Amelia Sia Lukumi" præsentrede hun sig så roligt men også lidt usikkert. "Og..undskyld at jeg ikk sagde det før da du præsenterede dig men du virkede bare ikk ligefrem som om at du ville have noget med mig at gøre" Hun så lidt ned i sine knæ og trak sine ben tættere eind til sig.