Oops i did it again //Alecia - privat //

Byen var mørkelagt endnu en aften, der var fuldmåne, hvilket fik mange folk til at blive inden døre, da der var nogle bæster der terroriserede natten, en af dem var Alena. Hun var en næsten nyskabt vampyr på 20 år, man kunne sige meget om hende, især at hun var en koldblodet morder, hvilket var en grund til hun nu sad i en politibil. Alena var ligeglad, da hun havde været der ca 30 gange før, men hun nød det, for hun kunne jo bare tage livet af nogle der inde. Bilen stoppede og betjenten steg ud, gik over og åbnede døren ind til den side Alena sad i " Kom så din heks" sagde betjenten, Alena grinte bare af ham " Heks siger du ? Bare vent til du finder ud af hvad jeg virkelig er" sagde hun og fulgte med betjenten ind gennem den store dør til receptionen. Inde i receptionen var der allerede mange personer, for eksempel en af Alena's gode venner Shuri. Hun blev anbragt ved siden af hende " Shuri hvad har du nu lavet?" spurgte hun og så på Shuri " Oh jeg har skam bare slagtet en panser" sagde Shuri og grinte koldt. Der kom en betjent efter Alena og tog hende med ind i et forhøringlokale, men som altid gik der noget tid før der kom en betjent for at tale med hende, så hun ventede

Alecia var blevet ført ind på politistationen, ved omkring en ni-tiden. Der var gået godt og vel 2 timer, og ingen var kommet ud til hende. Der var blevet ført en del store tatoverede mænd ind, som sikkert havde slået nogen ned i en bar, eller lignende. Selv, havde hun brækket armen på en der havde taget på hende. Hun var kold overfor sådan nogle latterlige ting. Hun havde været på stationen hundrede gange før, så de kendte hende udemærket.
Endelig, efter de snart 2 timer der var gået, kom en betjent hen til hende. Det var Susan Nolan, Alecia kendte hende udemærket. Hun havde snakket med hende de sidste 6 gange hun havde været på stationen. "Alecia.." Smilede Susan til hende, og rakte hende en kop kaffe. "Susan." Alecia nikkede venligt, og tog gladeligt imod koppen. "Du kommer bare lige med mig ikke?" Sagde hun, og begyndte at gå i retningen af ét af afhøringsrummene. Langsomt gik Alecia efter, uden at tænke på at folk kiggede på hende. Det ragede hende hvad folk tænkte om hende, de kunne tænke hvad de ville. Da hun gik igennem den tykke grå dør, følte hun sig pludseligt dårligt tilpas. Hun hadede de små rum, det var der hendes klaustroforbi tog over. Langsomt satte hun sig ned i den lidt for hårde stol, og smilede venligt til Susan.

Inde i Alena's afhøringsrum, ventede hun stadig " Kom nu for fanden da også lorte pansere!" råbte hun og hamrede i bordet der stod foran hende. Hun var ved at gå amok og ikke nok med det, hun havde ikke fået noget blod i 2 hele dage, så hun var sulten, meget sulten og ventede bare på at der kom en betjent til hende. ENDELIG! der kom en ind i rummet, men hvad var det nu? Han var ikke et menneske! Med nærmere eftertanke kunne hun se det var en anden vampyr, det var Dimian Rain, den panser som Alena altid fik " Alena min kære er det nu dig igen? Hvad har du nu lavet?" sagde han med et svagt smil på læberne " Tja Damian, ser du. Jeg har ikke fået blod i 2 dage og jeg er ufattelig sulten, men de forpulede mennesker kom i vejen for mig" sagde hun snerrende og så på ham. Han havde plantet et solidt smil på hans læber " Hmm endnu engang? Her Alena tag noget af dette" sagde han og skar et snitsår på sit håndled så Alena kunne drikke, hvilket hun gjorde!

"Nå Alecia." Startede Susan. "Nå Susan." Sagde Alecia smilende, og placerede hendes hænder på bordet. "Hvad har du så lavet denne gang? Kylet et glas i hovedet på en bartender, ligesom i sidste uge?" Grinede Susan, og lod blikket køre ned over en side, Alecia gættede på var hendes straffeatest. Hun fnisede lidt over Susans kommentar, men rystede så på hovedet. "Nej, jeg brækkede armen på Sean Corelly." Sagde hun, og smilede venligt, som nok gjorde det hele en smule mere dystert. Og så pludselig brød Susan ud i en latter der viste alle hendes krid hvide tænder frem. Inklusive, hende lange hjørnetænder.
"Nå, nå..." Grinede Susan, og besluttede sig for lige at grine færdigt før hun begyndte at snakke. "Hvad havde han så gjort denne gang?" Smilede hun, og lagde papirerne ned.
"Han tog på mig.. Igen.." Sagde Alecia koldt, og kiggede nervøst rundt i lokalet. Det var så frygteligt lille, hun hadede det skide rum, kunne de da forfanden ikke finde nogle størrer lokaler!? Lorte afhøringsrum...

//Btw, undskyld vente tiden! D:

Alena blev færdig med at drikke og satte sig igen på den stol der var i rummet " Nå Alena min kære det ser ikke for godt ud" sagde Damian og åbnede en folder med nogle papirer i, det var Alena's straffeatest " Damian, hvad gør jeg for at undgå denne straf?" spurgte Alena og så på ham med et svagt smil. Damian så på hende med et skummelt smil " Tja der er 2 måder, 1 du siger du er uskyldig, hvilket du jo er, 2 jeg lader det udgå af verden" sagde han og så på Alena " Hmm 2'eren er bedst " sagde hun og grinte koldt. Alena var stadig i myrde humør, men det skulle ikke gå udover hendes elskede Damian, han var som en bror for hende og hun var som en søster for ham. " Nå men fint Alena så ses vi vel først om lang tid igen" sagde han og åbnede døren til lokalet " Lad os håbe " sagde hun med et smil på læberne, rejste sig fra stolen og gik ud. Hendes stillethæle gav genlyd hver gang de ramte gulvet. Hun fulgte efter Damian og sagde farvel, men på vej ud af døren kunne hun føle nogen der bare ikke var korrekt, men hun vidste ikke hvad