Skoven og søens lyning (Luciel)

Omgivelser: Ingen andet end lille Milla ^^
Sted: Søen og skoven..
Tid: Tidelig aften
Vejr: Lunt, fordi solen stadig er der.
Dato: ?

Milla lå på græsset, midt i den store smukke skov. Hun lå tæt ved søen, som lå dybt inde i skoven.
Hun lå også tæt op af et stort smukt træ, med de smukkeste grønne blade.
Huun havde sine hvide hoved telefoner i hvor, hun sad og nynnede med på en sød sang.
Hun lignede ikke sig,selv helt

luciel opfangede millas nynen på lang afstand og et grumt smil kom til syne. hun havde ikke svært ved at genkende stemmen.. milla! altid rart at se hende..
med en vampyrs hurtighed satte hun afsted mod milla, og hun stoppede brat da hun stod knap 20 cm fra den halvblods hovede.
med et stort, ondskabsfuldt smil bøjede hun sig ned over milla, og hendes lange hugtænder var meget tydelige.

Hun rullede hurtigt væk fra Luciel da hun så hendes fødder.
Hun rejste sig hurtigt, med et ondt bli.. Hvad lavede hun mon her?!
"HVAD LAVER DU HER!?" spurte hun ondt og hårdt.
Hende og Luciel var ikke lige frem på talefod.

- jeg hørte dig nynne, bastardt... hvordan har din lille kæreste det?
hendes smil blev endnu bredere, og hendes øjne skinnede ondt.. hun nød dette spil.. hun nød millas vrede og hendes had. alt den smerte pitch havde påført hende ville gå ud over hans ømme punkt, milla!

Hun svarede ikke, men fik en lille smule onde øjne.
det var sjældet at hun havde mødt, en meget ond vampyr som LUCIEL!
Hun skulede MEGA ondt til hende.. "Blad dig uden om!" sagde hun hårdt.

- hvad skal jeg bande mig uden om lille pige?
luciel lød flabet og så ikke ud til at føle sig truet på nogen måde af milla. hun var jo bare en halvblods.. ikke nogen trussel.. hendes kæreste kunne være et problem, men ham havde hun ikke set noget til i noget tid, så det bekymrede hende ikke det store.
hun trådte elegant tættere på milla, og grinede stort. det var ikke noget rart grin.

"ALT!" sagde hun meget hårdt, med et vredt blik..
MEn da Luciel trådte nærmere, rykkede hun tilbage..
Hun frygtede ikke hende, men ville ikke dø nu...

//går i seng nu.. skriver imorgen ^^ //

//Ses ^^

luciel rystede såret på hovedet..
- hvorfor hader du mig sådan?
indeni var hun ved at flække af grin, over den melodramatik hun selv gav udtryk for. hun var ikke den indste smule såret eller ærgerlig over at milla hadede hende, og morede sig bare over det. hun trådte tættere på og stod meget tæt på milla. hvis man ikke kendte hende ville man ikke regne hende for en trussel, da hun var både lav og havde et ret barnligt udseende.

Et sted oppe i himlen kom noget til syne. Det var utrolig langt væk, og det var ikke til at se, hvad det var.

//Jaja, det var ikke meget, men der var heller ikke så meget at skrive ^^//

Hun stirede Luciel i øjnene..
Hun kiggede hade fuldt på hende, "FORDI DU ER EN LED DUM VAMPYR!" Halv råbte hun vredt. Hun strirede ondt på hende.. Hun følte der var andre i skoven. men hvem?!

- du sårer mig dybt..
hun kunne ikke længre holde den alvorlige og sårede maske, og hendes ansigt flækkede i et ulvegrin. med et så hun opad med et ryk, da hun hørte en lyd som hun huskede fra før.. fra kampen med pitch.. hun kneb øjnene sammen og anstrengte sig for atse hvem, eller hvad det var, men rystede så på hovedet'.. objectet var stadig for langt væk.

Hun stirede Luciel i øjnene..
Hun mærkede Pitch tilstede værelse, hun sukkede let.
Hun kiggede stadig på Luciel, med et vredt smil..
"Du vil aligevel bare slå mig ihjel ikke!?" spurte hun hårdt.

- vil jeg..
hun skød et eleganbt svunget øjenbryn op i panden, og smilede ondskabsfuldt.
hun trådte hurtigt et skridt frem og slog sine jernhårde arme om milla. stadig med armene om hende, tog hun fat i pigens hår og trak hendes hår tilside.
- jeg vil ikke bare slå dig ihjel.. jeg vil forvandle dig! det vil gøre pitch så uendeligt ondt!
hendes spidse tænder sank grådigt ind i millas bløde hals og hun begyndte grådigt at drikke.

Da Luciel bed fat om hendes hals, kunne hun ikke trække vejret..
Hun havde j lidt aspara i sig, så hun ville dø, hvis hun bed meget lægere.
hun forsvandt langsomt fra verden...

//skal vi ikke vnte på Pitch? ^^

// jo han kommer om lidt ^^ har skrevet til ham

/jaaaaaaaaaa! ^^

Et brag hørtes ind fra træerne, og en støvsky rejste sig i skovbunden.
"Av for fanden!"
Pitch trådte ud af skoven, ind i lysningen, lidt humpende, men stadig kampklar.
Hans øjne lyste af vrede, da han så Luciel, og blodet ned af Millas hals.
Han så på Milla. Hun levede stadig.
Han løb derover, det var tydeligt, at hans ben gjorde ondt, og tog fat i Luciels hoved.
Langsomt og forsigtigt trak han hendes hoved væk, så det skulle gøre så lidt ondt som muligt på Milla.
"Det er i orden nu, du skal nok klare den."
Han strøg hendes hår, og kyssede hende blidt på kinden.

Hun var bevistløs, tæt på at dø..
Hun væltede sammen på jorden.. Hun ville snart dø, men hvordan ville man kunne redde hende? blodet sev ud af hendes hals.. Hendes øjne var lukket sammen.
Hun kunne kort mærke, hvordan det var at være væk.

- hyggeligt at se dig egen pitch.. bare ærgeligt at du kom nu.. kunne have været interessant om hun ville have overlevet.
et iskoldt smil spiller om hendes læber mens hun med bagsiden af hånden tører blod af hendes hage og slikker det af hånden, som en kattekilling.
- sikke et godt par i er.. i er fantastisk velsmagende begge to.. specielt den halvblods.. bastarden.. en delikat blanding af elver og aspara.. det må jeg have noget mere af.. gad vide om man kan opbevare det som en vin?
hun ser næsten munter ud.. men samtidig ondskabsfuld og triumferende

Pitch samlede alle sine kræfter. Dødsengle kunne også gøre gode gerninger.
Han lagde den ene hånd på hendes sår, den anden på hendes hjerte, og lukkede øjnene.
"Du klarer den. Det gør du. Jeg har gjort det her før..."
Han var forvirret, det her skete bare ikke. Hans hænder begyndte at gløde, og hans øjne skinnede igennem øjenlågene.
Da Luciel begyndte at snakke til ham, begyndte han at nynne, ikke fordi det var et godt tidspunkt til en sang, men fordi han ikke kunne koncentrere sig.
Han rystede over hele kroppen, Milla måtte ikke dø. Ikke nu.
"Bare rolig. Du klarer den! Det skal du!"
Han græd, tårerne strømmede ned af hans hals.
"Lev! Lev!"

Hun levede, man kunne se hun kun trak vejret lidt..
Giften var ved at trænge ind i hende.
Luciel, hvorfor gjorde hun det mon..
Hun åbnede stille sine øjne, men de var svage og afkraftet.

hun knurrede irriteret over deres melodramartik, men så dog interesseret til.. det var interessent hvor meget dødsenglen ville afkræftew sig selv.. for det ville gøre ham til et lettere bytte.. et bytte som hun ville dræbe..!
hun smilede nydende over den smerte som hun allerede følte og den han ville komme til at føle..

Pitch løftede hænderne nogle centimeter over Millas krop.
En underlig tåge begyndte at svæve ud af hans hænder, og rundt Milla.
"Du skal nok klare den! Du skal nok..."
Han fyldte lysningen med tåge i en sidste kratudladning, og faldt så om ved siden af Milla.